en som mig //Nille//

//Jeg er ligeglad //

"Dejligt." Sagde Nille og fulgte efter hende.

"Er du parat til en lang gåtur?" spurgte Lily Malou med et drilsk smil.

//Jeg starter et emne i Doomsville //

//Det behøver du godt nok ikke. Man kan nemlig godt sige at nu smutter de derhen i samme emne //

"Jeps!" Nille grinede, og smilede drilsk tilbage.

// nå okay //

Nille og Lily Malou trådte langt om længe ind på en af Doomsvilles gågader.
"Tror du jeg kan få solgt det hos en skrædder?" spurgte Lily Malou. Hun kiggede rundt på alle boderne, som var stillet op rundt omkring på gågaden.

// //

Da de trådte ind i doomsvilles gader, tog Nille hætten op over ansigtet.
"Måske... Men lad være med at sige mit navn? Jeg er eftersøgt." Sagde Nille blot, og kiggede rundt.

Lily Malou nikkede for sig selv og gik hen mod skrædderboden. Hendes fødder var en smule ømme efter den lange gåtur og hun var sikker på, at hun også havde et par vabler.
"I ser lidt våde ud piger," sagde skrædderdamen og kiggede skiftevis på Nille og Lily Malou.
Lily Malou kiggede ned på hendes kjole. Den var stadig lidt fugtig efter regnvejret i skoven. Her i byen var der tørt og varmt, selvom solen var gået ned.
"Jeg er ved at lukke, så hvis i vil noget skal det til at være," skrædderdamen kiggede mistænksomt på pigerne. Lily Malou kiggede hen på Nille, som stadig havde sin hætte trukket op, og kiggede derefter på skrædderdamen igen.
"Jeg vil gerne vide, hvor meget jeg kan få for det her," sagde hun, bandt hareskindet af sit håndled og gav det til skrædderdamen.
Skrædderdamen kiggede lidt på hareskindet og lagde det derefter hen i en bunke.
"Jeg kan give dig 8 kobbermønter for det," sagde hun og rakte pengene til Lily Malou. Lily Malou kiggede lidt på pengene. *Ikke mere?* tænkte hun.
"Jeg kan sikkert få flere penge for det et andet sted," sagde hun og kiggede hen på Nille. "Hvad syntes du?"

Nille rømmede sig, og fulgte så efter Lily. Nille var vant til at gå langt så hendes fødder var okay. Nille trak hætten lidt mere ned over sit ansigt, men kunne stadig se skrædder damen. Nille sagde intet, kiggede bare. Nille tænkte over damens tilbud. "Jeg beklager frue. Det er ikke nok. Giv os et bedre tilbud, for dette flotte hareskind." Sagde Nille høfligt og smigrende til kvinden.

Skrædderdamen kiggede surt på pigerne. Hun kunne ikke lide at folk skulle bede hende om flere penge på den måde, men hun ville bestemt heller ikke have at de tog det med hen til nogle andre. Som Nille sagde, var hareskindet meget pænt og kunne sagtens bruges til kandten af et par sko eller ærmerne på en trøje. Hun rakte Lily Malou tre kobber mønter mere.
"Og smut så med jer!" sagde hun surt. Hun begyndte hurtigt at pakke sine ting sammen og gjorde klar til at lukke boden.
Lily Malou trak lumsk på smilebåndet. Hun havde lige vundet tre kobbermønter ekstra, som ville sige, at hun nu var ejer af elleve kobbermønter. Hun løftede op i kjolen og smed mønterne ned i en lille pung, som hun havde i et spænde rundt om låret.

Nille grinede af damen, men smilede til Lily.
"Sejt hva?" Nille grinede igen.

//Sorry kort svar :/ Har krea svigt... //

Lily MaLou Smilede og nikkede. "Hvad har du lyst til at lave?" spurgte hun. Hun kiggede hen af gaden for at lede efter muligheder. Alle boderne havde lukket, så shopping var udelukket.

//Så må du jo bare genvinde fik krea igen *smiler stort*//

//Haha ja.//

Hun trak lidt på den ene skulder. "Det ved jeg virkelig ikke... Jage? Jeg er blevet lidt sulten." Det var sandt, hendes mave knurrede lidt.

Lily Malou nikkede. "Det er jeg også," sagde hun og begyndte at smile. "Så hvis du stadigvæk ser dig selv som en der skal gøre ting for andre, må du da gerne fange min mad igen," sagde hun med en lille smule sarkasme i stemmen. Hun tænkte tilbage på dengang hun var lille og de havde en tjenestepige i huset. Det var hende som købte ind og lavede maden. Det var også hende der lagde Lily Malou i seng om aftenen og fortalte nogle gode godnathistorier. Det var en af de få ting, fra hendes barndom, som hun savnede.

Nille grinede bare. "Du må selv fange din mad Lily!" Sagde Nille, og smilede drillende. Hun gik hen til The Forest, og skiftede form da hun nåede dertil. Hun kiggede efter Lily for at se om hun havde fulgt med hende.

Lily Malou var lige i hælene Nille. Hun havde også forvandlet sig.
*Ja jeg foretrækker også selv at fange min mad* tankesendte hun til Nille. Hun smilte et lille smil. Stort nok til at se hendes skarpe hvide tænder, men ikke stort nok til at se hjørnetænderne. De listede begge gennem 'The Forest'. Mørket havde dækket skoven, men det havde stilheden ikke. Tvært imod var de små dyr begyndt at komme frem, fordi de troede at de var i sikkerhed. Vi kunne jo umuligt angribe dem mere i dag. Desuden havde de jo også set os forlade skoven. Men smådyr var heller ikke altid de klogeste. Det var ved at være et godt stykke tid siden de havde forladt skoven, men nu var de tilbage.
Lily Malou fik øje på et lille kid, bag ved et par træer. Hun signalerede til Nille, at denne gang, fangede hun sit eget bytte. Hun begyndte ligeså stille at liste sig ind på kiddet og stoppede med små mellemrum, når hun så kiddet spidse øre, for at høre om der var nogen som Lily Malou i nærheden.

Nille kiggede først lidt på, men så opfangede hun en lyd fra en hjort. Nille slikkede sig om munden, og gik i retningen af lugten og lyden. Hun sneg sig frem til den. Dér var den. Hun gemte sig lidt bag træerne, men da hendes pels var sort, var hun svær at se. Langsomt bevægede hun sig imod den... Hun klatrede lydløst op i et træ, og hoppede så på den. Hun bed fat i dens saftige hals, og hev til. Hun sad lidt, og blev ved med at bide for at sikre sig at den døde.

Kiddet havde opdaget Lily Malou og begyndte at sprinte afsted. Lily Malou styrtede efter den. Hun kom hurtigt op på siden af den og slog benene væk under den med sin pote. Kiddet skyndte at rejse sig op igen og løbe videre, men Lily malou havde allerede sprunget op og fået fat i dens hals med tænderne.
Kiddet gav ikke op og sprintede stadig videre. Lily Malou jog sine kløer ind i siden på kiddet, og det sagtnede stille farten. Det havde ikke opgivet endnu, men det var bare et spørgsmål om tid, før den ikke kunne mere. Lily Malou flåede i kiddet med sine kløer for at få den til at give op hurtigere.
Endelig indså kiddet sit nederlag og lagde sig ned. Lily Malou gav den et dask på hovedet og bed den i struben, for ikke at have en alt for langtrukken død. Hun trak kiddet med hen til søen, hvor hun tog for sig af både mad og drikke.

Da hjorten holdte op med at kæmpe, fik Nille den trækket hen til søen.
Hun slikkede sig om munden, og begyndte at drikke af søen. Hun kiggede på Lilys fangst, og nikkede rosende. Hun begyndte at flå i hjortens mave, og spise.

Da Lily blev færdig med at spise, skyllede hun sin mund i søens vand. Hun lod resten af kiddet ligge, til andre sultne dyr. Hun gad ikke, at flå skindet af kiddet. Det var både smurt ind i blod og samtidig flænset. Hvis hun skulle kunne få nogle penge for det ville det højst være to kobbermønter. Det var ikke engang sikkert at hun kunne få det solgt. Hun luntede hen til Nille. *Jeg føler mig faktisk lidt træt, så hvis du ikke har noget imod det, smutter jeg op i et træ og lægger mig,* tankesendte hun til Nille. Hun klatrede op i et træ og lagde sig på en solid gren.

Nille var stadig ikke færdig med hjorten, og kiggede så på Lily da hun snakkede til hende. *Selvfølgelig* tankesendte Nille tilbage. Hun slikkede hjorten lidt, men begyndte så at spise igen. Hun lå ned, og spiste grådigt. Da hun var færdig gik hun hen til søen, og drak lidt. Hun fik blodet der var rundt om munden væk. Hun klatrede op i et træ der var ved siden af Lily, og satte sig på en stor gren. Hun sad bare og kiggede. Halen hang ned af grenen.

Lily lå i træet og halv sov da hun pludselig hørte stemmer. Hun spidsede øre for at høre hvad det var.
"Nu har vi dem. Det er helt sikkert at de holder til i denne skov." Først forstod Lily ikke helt hvad det var, de fremmede stemmer snakkede om, men det var kun indtil hun hørte det næste:
"Prøv og tænk hvor mange penge vi kunne få ved at aflevere sådan en shapeshifter til..." Lily nåede ikke at høre hvem det var til før hun var hoppet ned ad træet og forvandlet sig til en pige igen. Hun var også ligeglad. Stemmerne kunne umuligt tilhøre andre end dusørjægere. Hun signalerede til Nille om at gøre det samme som hende. Om Nille havde hørt stemmerne, vidste hun ikke, men hun bad til, at Nille ikke ville stille spørgsmål før efter hun havde forvandlet sig.
Lily trak lynhurtigt kjolen over hovedet og spændte pungen fri fra låret. Hun gemte pungen i kjolen og hoppede i søen. Hun begyndte at grine og plaske med vand. Hvis jægerne bare troede at de var to helt almindelige piger, som var ude at hygge sig i søen, ville de hurtigt smutte igen.

Nille spidsede ører og hørte dusørjægerne... Om så de troede at det kun var to veninder... Ville de genkende Nille.
Hun skiftede form, og løb hen til Lily.
"Jeg bliver nød til at gemme mig! Jeg er efterlyst, og de er dusørjægere! Jah, der er en dusør på mig! For ALT i verden må du ikke sige jeg er her!" Hviskede hun til Lily, og løb væk. Hun skiftede form, og gemte sig oppe i et træ... Gemt væk af bladene.
Hun hørte stemmerne komme nærmere.

Jægerne, en gruppe på tre, kom forbi søen. Lily havde en plan. Hun blev ved med at grine og plaskede med vand. En ung mand, i starten af tyverne gik hun ud fra, gik helt hen til søens kandt og kiggede hen på Lily. "Undskyld mig frue. Hvad laver du herude helt alene?" Lily grinede. "Frue? Mig?" Hun begyndte at grine helt hysterisk. "Undskyld hr. men jeg er bare en lille pige..." hun grinede lidt for sig selv.
"Hvad laver du herude helt alene?" spurgte han igen.
"Jeg var ikke alene," sagde hun stille. De tre jægere kiggede nysgerrigt på hende og forventede at høre mere. Hvis hun havde set en shapeshifter i nærheden, skulle de vide det. Da hun ikke sagde mere spurgte en af dem: "Hvem var du sammen med?" Lily kiggede op på dem og smilede. "Han var sød. Han tog mig med her ud, og vi hyggede os," sagde hun stille, "og han gik den vej." Hun pegede ud i skoven. Den modsatte vej, af der hvor Nille gemte sig. Jægerne blev en lille smule forvirret. Var det en shapeshifter hun talte om? "Sig mig, har du det godt?" spurgte en af jægerne. Lily grinte. "Om jeg har! Den brændevin varmer hele kroppen."
"Hvor meget har du drukket?" spurgte to af dem i kor. Lily grinte og denne gang var det ikke engang falsk. "Drukket? det varmede hele kroppen. Og han gik den vej." Jægerne kiggede rundt. "Vi kan ikke se nogle krus." sagde en af dem.
"Hvilke krus?" spurgte Lily.
"De krus du havde drukket af!" de var begyndt at blive en smule irriteret.
"Du er fuld. Kom her op inden du drukner," sagde den ene.
Lily grinte. "Jeg druknede ham. Og krusende med. Jeg drukner ikke." Jægerne var helt paf. "Hvad snakker hun om?" hviskede den ene til den anden. "Kom nu bare her op!" Lily rystede på hovedet. "Vil i høre en hemmelighed?" Jægerne nikkede ivrigt, men hun sagde ikke noget. Hun prøvede at trække tiden ud, mens hun udtænkte en plan.
"Hvad for en hemmelighed!?" udbrød en af dem.
"Jeg har ikke noget tøj på," hviskede Lily og brød ud i latter. Hun begyndte at plaske vand op på jægerne.

Nille kunne ikke lade være med at grine over hvad Lily gjorde ved dem...
Selvfølgelig, grinede hun indvendigt da hun var i panter form. Pludselig havde hun lyst til at gå derned, og lade som om hun var en dreng... Eller bare hendes veninde. Hvis der kom en kamp ud af det, så måtte de jo tage det. Nille hoppede let ned fra træet, og landede lydløs. Hun skiftede form til menneske, og trak hætten over ansigtet.
"Malou! Hvad i alverden laver du her?" Sagde hun, og kom nærmere.
Hun satte sig på hug ved søen, og rystede på hovedet af hende, men blinkede lige til hende.
"Det må i undskylde de herrer, men hvad bringer jer herud?" Spurgte hun, men blev ved med at kigge på Lily. Hun var klar til at undvige hvert angreb.

"Se, der er han jo!" sagde Lily og lød oprigtigt begejstret. Det var hun også. Hun havde ikke lige regnet med, at Nille ville komme hen til søen igen. Hun havde rent faktidk regnet med at Nille var stukket af med det samme.
En jæger begyndte at vade ud i vandet og tog fat om Lily. "Malou? er det det du hedder? Du bliver altså nødt til at komme op ad vandet, før du dejser om," sagde han med en skarp tone. Lily Malou vred sig fri af jægeren og kiggede surt på ham. "Dit griske svin!" råbte hun efter ham. Han rystede opgivende på hovedet. "Okay, okay. Vi kigger ikke, så kom op og tag din kjole på." Lily Malou skyndte sig op ad vandet og trak sin kjole over hovedet. Kjolen blev våd og lidt gennemsigtig. Hun spændte pungen fast om låret og vred vandet fri af håret. "Så," sagde hun. To af jægerne smilede. De kunne se hendes babser gennem den nu gennemsigtige kjole. Den tredje jæger gik hen mod Nille. "Og hvad er så din undskyldning for at lade denne stakkels pige være her ude i søen, mens hun tydeligvis er fuld?" De to andre jægere kiggede hen på Nille og en af dem udbrød: "Ja tag hætten af, og vis dig som den mand du i virkeligheden er!"

Nille var lige ved at flække af grin over Lilys meget gode skuespil. Hun kiggede på jægeren der gik hen til hende men undgik at vise sit ansigt for meget. "Min undskyldning? Min undskyldning er at jeg hørte en panter i nærheden, og jeg gik hen fr at undersøge det... Men det viste sig at JEG var panteren." Sagde hun, og tog hætten af. "Goddag Dusørjægere... Har i savnet mig?" Mange dusørjægere kendte til Nille, og kunne genkende hende på lang afstand. Hun prikkede manden på næsetippen. "Problemet er bare jeg ikke er en heks... Jeg er en skammer." Sagde Nille, og smilede drillende. Hun kørte en hånd igenmen hans hår, og gik så væk fra ham. Hun kørte en hånd igenmen håret, og satte sig på hug igen, og lod hånden røre vandet. Hun løftede hånden langsomt, og en dråbe af vandet kom svævende op.