en som mig //Nille//

Lily forstod ingenting. Hvad var meningen med hele afledningsmanøvren, hvis det hele bare endte med at de blev jagtet af jægerne alligevel. Hun overvejede, om hun stadig skulle spille fuld, for at redde sin egen røv, eller om hun bare skulle sige til dem at de skulle gå igen og hjælpe Nille. Hvis hun begyndte at opføre sig normalt, ville jægerne jo opdage, at hun havde dækket over Nille. Nej, hvis Nille havde valgt at komme frem i lyset, var det også hendes eget problem.
"Vil dø ikke følge mig hjem," sagde hun til en af jægerne. Hans blik blev ved med at stirre ned på hendes kavalergang mens han nikkede. En anden jæger gav ham et dask i hovedet. "Hold så op med det der! Det er jo ikke det vi er kommet for!" hvæsede han. Den første jæger trak sin kårde og pegede den hen imod Nille.
"Overgiv dig, heks"
Den jæger som Lily stod lænet op ad smilte frækt til Lily og tog hendes hænder.
"Vendt på mig her, så skal jeg nok komme og følge dig hjem," forsikrede han hende. Lily kastede håret om bag skulderen og vendte sig om.
"Man kan jo heller ikke regne med jer drenge," sagde hun muggent og begyndte at gå. Hun vrikkede lidt mere med røven, end hun normalt gjorde.

HEKS?!?!?! HEKS!!!
Det var dråben. Dråbe... Vand.
Nille fik på en eller anden måde en stor bølge op af vandet, og kastede hen imod mændene med stor kraft. "Jeg er ikke en heks!" Råbte hun imens.
Hun skiftede form, og løb forbi Lily, mens hun knurrede højt af hende.

//Sorry kort svar //

Jægerne blev overrasket af den uforudsigelige komne bølge. De tog sig sammen og løb efter Nille.
Lily forvandlede sig om til en sneleopard og sprintede efter Nillle. Hvad bildte hun sig overhovedet ind? Det var hendes egen skyld at hun var kommet i denne knibe, så hun skulle ikke komme her og knure af Lily. Lily kom om på siden af Nille og sprang på hende. De tumlede lidt rundt, før Nille lå med ryggen mod jorden, og Lily stod med sine forpoter på hver af Nilles skuldre.
*Du skal aldrig knurre af mig igen,* tankesendte hun.
*Du har selv skabt dig et problem, og hvis du ikke kan klare det selv, skal du ikke komme og bede om min hjælp! Jeg har prøvet, men du ødelagde det selv!*

Nille snappede, og brølede af Lily da de landede.
*Jeg kan klare det selv! Du FORLOD mig! Jeg blandede mig fordi jeg elsker at se jægernes ansigt når de opdager hvor god jeg er til at gemme mig!* Tankesendte hun, og fik dem vendt så Nille havde poterne på hver af Lilys skuldre.
*Og jeg er ikke bange for dig.* Tankesendte hun til sidst, og hoppede af hende. Hun gik lidt væk fra hende.

*At sætte sit eget liv på spil på den måde... Jeg gider ikke at hjælpe dig nogensinde mere!* tænkte Lily Malou til Nille. Hun vendte sig om og løb væk.
Jægerne havde delt sig op. Der var en stor dusør på Nille, så to af dem fulgte efter hende og en af dem efter Lily.
Lily sprang op i et træ og satte sig på en gren højt oppe. Hun regnede ikke med, at jægeren kunne komme op til hende, da den nederste gren var omkring to meter højt oppe.

//Du må gerne bestemme noget af det, jægerne gør, hvis du får lyst eller har en god idé//

//Okay //

*Måske har jeg ikke brug for hjælp?* Snerrede hun. Nille rystede sin pels, og begyndte at løbe. "Jeg tror jeg... Ja! Derhenne... Panter!" Var der en mørk stemme der sagde. Hun kiggede sig over skulderen, og så to af dusør jægerne. Hun begyndte at løbe hurtigere. Den tredje dusør jæger var tæt på Lilys træ.

Lily kiggede ned og så dusørjægeren. Hun forvandlede sig om til en pige igen, da sneleoparden var for stor til at kunne gemme sig oppe i træet. Hun pressede sig selv helt op ad træets stamme og trak maven ind. Jægeren kiggede op og et smil bredte sig på hans læber.
"Kom her ned, søde," sagde han på samme måde, som når man talte til en kat. Lily hvæsede af ham og tog fat i en gren for at klatre længere op.
"Hvis du vil ha' mig, skal du selv komme og ta' mig," sagde hun spydigt. Jægeren rystede bare på hovedet.
"Du har trængt dig selv op i en krog, søde. Hvis du du prøver at flygte, er du så godt som fanget, før du er kommet ned af den sidste gren." Lily hvæsede bare ad ham igen.

To dusørjægere var ved at komme op på hver sin side af Nille. Det gjaldt bare om tid, før hun var deres. "Du kan ligeså godt give op!" råbte en af dem efter hende.

Nille kiggede desperat efter vand, eller en sø... Hvad som helst!
Hun kunne se at der var en sø lidt væk... Hun strakte hånden hen imod den, og vandet adlød. Hun smilede drillende til jægerne. "God dukkert." Sagde hun flabet, og fik trækket en slags bølge over mod dem med en stor kraft. Hendes energi var ved at forsvinde... Men hun måtte flygte.

De to jægere væltede omkuld, men kom lidt efter på benene igen. De nåede ikke, at hive efter vejret, før de var på faten igen.

Den tredje jæger var igang med at hoppe op og få fat på den nederste gren i det tre Lily sad i. Efter et par gange lykkedes det. Han fik fat og begyndte at kravle opad. Det gav et lille gip i Lily. Hun havde ikke regnet med, at jægeren ville få fat i grenen så hurtigt. Hun klatrede længere op indtil hun ikke kunne komme længere, fordi stammen begyndte at blive for tynd til at holde hende. Jægeren grinede. "Nu kommer jeg og henter dig!"

Nille skiftede form til panter igen, og løb forbi mændene. Hun kom til det træ Lily var ved, og hoppede på jægeren. Hun brølede, og snappede efter ham...

//Sorry kort svar//

//prøv i stedet for kun at leve i nuet også at leve lidt fremad. Hvis du også skriver hvad der sker efter hun har snappet efter ham feks. at hun løb videre eller hoppede op i træet til Lily. Du kunne også skrive hvad der blev af de andre to jægere... Det er ikke kritik, det er bare for at hjælpe dig med at skrive længere indlæg fremover //

Lily klamrede sig til træets top. Jægeren lå bevidstløs på skovens bund, efter at Nille havde skubbet ham ned fra træet. De to andre jægere kom hen til træet. *Bliver de aldrig trætte eller forpustede?* tænkte Lily. Men de var jægere, og de var trænet til sådan nogle udflugte. En af jægerne trak sit sværd og pegede det mod Nille. "Overgiv dig, heks "
Den anden jægere, som var højere end den der til at starte med var løbet efter Lily, fik hurtigt fat i den nederste gren på træet og klatrede opad. Lily havde en plan. Hun ventede bare på at jægeren kun var nogle få grene under hende. Hun var fem meter oppe og var en lille smule bange for, om hendes teori holdt stik, men hun havde ingen anden udvej. Jægeren tog fat om den gren Lily stod på. "Hvad gør du nu, hva'?" spurgte han med et ondt smil og en sejren i blikket. Lily gengældte bare hans smil og sprang. Ja, hun sprang ud fra træet og susede mod jorden. Adrealinen susede rundt i hendes krop og hendes hjerte bankede voldsomt. Overraskelsen stod tydeligt malet i jægerens ansigt. Det havde han ikke lige regnet med. Den anden jæger kiggede målløst mod Lily, og det gav en oplagt mulighed for Nille endten at slå ham ud, eller flygte. tre en halv meter efter springet forvandlede Lily sig til en sneleopard og det gav hende præcis halvanden meter at vende sig rundt i, før hun landede på jorden med forpoterne først. Ja, katte landede altid på benene og det gjorde hun også.

Nille kiggede op på Lily der sprang ned af træet. og kiggede så på jægerne. Hun slog den forbavsede Jæger ned ved at slå ham hårdt i hovedet sin pote. Hun kiggede på Lily, og gik hen til hende. *Vi har intet valg end at arbejde sammen* Tankesendte hun til Lily, og kiggede på de to jægere.


//Jeg havde krea svigt, og det har jeg stadigvæk lidt. //

Lily hvæsede bare af Nille og løb gennem skoven. Nu var der kun én jæger tilbage, og han skulle bruge tid på at komme ned ad træet før han kunne følge efter, hvis han valgte at følge efter og ikke gå til angreb på Nille.
Lily var sur og træt. Hun ville have et sted at bo, hun ville have venner, hun ville have en familie, ikke dette lorteliv med jægere på nakken, kun fordi Nille valgte at spolere det hele. Hun kunne have ladet Lily om arbejdet og så kunne de have undgået denne flugt. Hun blev bare ved med at løbe igennem den uendelige lange skov, og vidste ikke hvor hun var¨på vej hen, eller hvor hun ville ende. Hun vidste bare, at hun var sur, og hun ikke ville leve dette fucked up liv længere. Men hun havde ikke noget valg. Hun havde aldrig prøvet at få venner, altså andre end barndoms vennen Lucas, men det talte jo ikke rigtigt. Hun havde aldrig prøvet, at skulle fange sin egen føde før, eller tjene sine egne penge. Jo, hun havde prøvet at tjene sine egne penge, men ikke nok til at overleve, og hvis det blev ved sådan, ville hun også dø om et par måneder. Det var hun sikker på. Hun var sur på Nille. Hun havde troet, at hun i det mindste kunne regne med sin egen slags, men hun kunne ikke regne med nogen, og det havde hun aldrig kunnet.

Nille løb efter Lily, mens hun tænkte over tingene. Da de nåede til en sø stoppede Nille op, og kiggede nysgerrigt på den. Noget bevægede sig dernede... *LILY!* Råbte hun, og lagde en pote på vandet. Hurtigt som lynet trak hun poten væk da en skikkelse kom nærmere, og nærmere overfladen. Et stort slange agtigt hoved dukkede op, og nyste hende lige i sit panter ansigt... Euv. Vand slangen havde grønne skæl, og finner.. Som alle andre hav væsner, vel? Dens ånde var H-Æ-S-L-I-G! Rædselsfuld, BVADR! Som hundrede mænd der havde drukket øl hele året. Den havde et slags moustache som var grønt ved næseborene... Ogog, den var tynd, og lignede virkelig meget en slange... Den var dog større... MEN! Hvordan kunne den ende dér? I en sø? Faktisk, var søen en slags tunnel til havet. Interessant, ikke sandt? Jo, det var skam faktisk som en slags... Tunnel. Nilles ansigt blev til et menneske, og hun skreg lige så højt som ti vilde elefanter til sammen. Hun kastede sig væk som en slags dukke, og landte hårdt på jorden. "LØB!" Råbte hun hæst.

//Håber det var okay ?//

En slange steg op fra vandet. Den var ækel, klam og grim. Lily løb til siden, inden slangen væltede ind over land og ned på hende. Slangen begyndte at sno sig på land og bed ud efter hende. Da den ikke fik fat, skyndte den sig ned i vandet igen. Den gentog det samme igen, også denne gang skyndte den sig ned i vandet. Lily vidste nu, at slangen godt kunne være på land, men den skulle hele tiden være våd. Sikkert for ikke at indtørre.
Eftersom den havde prøvet at få fat på Lily to gange, gik den nu til agreb på Nille.
Ingen af gangene, hvor den gik til angreb, kom den helt op ad vandet. Lily gættede på, at den var meget lang.
Lily overvejede, om hun skulle hjælpe Nille, men til at starte med, sad hun bare og kiggede. Hun havde endnu ikke tilgivet Nille, og hun var ikke parat til at hjælpe hende. Nille kunne redde sin egen røv hvis det var, og det var igså det hun selv havde sagt, at hun kunne.

//Det er fantastisk. Seks linjer er fint med mig, men det kan godt blive lidt kort, hvis det er under. //

Nille hoppede væk fra sø slangens angreb, og da den angreb helt oppe på land havde den nær fået fat i hende. Hun klyngede sig til en gren oppe i et træ, og kiggede på den mens hun rystede af skræk! "Hvorfor fanden løber du ikke?" Spurgte hun Lily, og så spørgende på hende. Nille var skide bange... Virkelig helt utilgiveligt bange!

//hehe, håber stadig der er noget at svare på ^^//

Lily smilede bare op til Nille. "Hvad er der at løbe fra? Den skal jo hele tiden være i nærheden af det vand," sagde hun drilsk. Hun rejste sig, og traskede en lille smile rundt ved søen. Hun syntes rent faktisk, at dette var morsomt. Altså lige indtil søslangen stoppede med at angribe Nille, og begyndte at angribe Lily igen.
Lily nåede med nød og næppe at springe til side. Hun havde ikke regnet med, at den ville gå på hende igen.
Hun skulle til at løbe sin vej, da slangen greb fat om hendes venstre bagben med halen. Den havde både hale og hoved over vand, men det der bandt begge dele sammen, var stadig gemt under vandoverfladen. Hun blottede sine klør og svang poterne mod det stykke af slangen, der holdt fast i hende, men hun kunne ikke nå. Nu blev også Lily bange. "Nille, hjælp mig." Hun bad simpelthen Nille om hjælp. Hvor latterligt. Men hun kunne jo ikke gøre andet, og hun håbede bare, at Nille havde lyst til at hjælpe hende.

//Selvfølgelig er der det :-) //

Nille lagde armene over kors, og så på Lily. Hvorfor skulle Nille hjælpe? Lily havde jo smuttet fra Nille da hun havde brug for hjælp.
"Hvorfor skulle jeg? Du skred jo fra mig?" Hun hoppede op i et træ, og gemte sig dér.

Lily forvendlede sig tilbage til den lyshårede pige med de blå øjne. Hun var irriteret på Nille. "Det var dig, der begyndte alt det her," vrissede hun. Hun sukkede og kiggede efter Nille, som lige var kravlet op i et træ. "Kan du ik' bare hjælpe mig? så kan vi snakke om det her bagefter." Lilys stemme var så bedende og såret, som den kunne være. Hun ville ikke dø, men Nille ville ikke hjælpe hende. Nille. Hende, som var en shapeshifter ligesom Lily selv. Hende, som Lily troede, at hun kunne stole på. Hende, som havde fået Lily til at føle, at hun ikke var alene. Bare for et lille øjeblik. Alt det forsvandt, lige så snart de havde hørt jægerne nærme sig, og nu var de her. Uvenner. I knibe. Og Lily vidste ikke med Nille, men Lily følte sig i den grad svigtet.
Hun bøgede i maven, så hun kunne få fat i sine ben, og måske få sig selv fri, men søslangen var ikke dum. Den svingede halen kraftigt fra den ene side til den anden, så Lily igen hang med hovedet nedad. Hvad ville den egentlig med hende? Æde hende? Det håbede hun ikke. Og hun håbede heller ikke, at Nille ville gå så vidt, til at lade den gøre det.

Nille følte sig skuffet, og svigtet. Sådan at lade Nille... Lade de dumme dusørjægere tage hende, og endda eventuelt brænde hende! Så irriterende... Nille havde dog svært med ikke at hjælpe... "Fint, men du løber ikke væk." Sagde hun så, og hoppede ned fra træet. Hun havde den ene håndflade vendt nedad, og bevægede den. Vandet som sø slangen ved nede i bevægede sig, og de sorte øjne blev hvide. "NED MED DIG!" Råbte hun, men så tog hun skammer stemmen frem. "Ned..." Hun havde øjnene rettet stift på sø slangen, og var usikker på om skammer stemmen virkede på den... Hvis ikke ville Nille bruge sin vand evne.

Søslangen prøvede at kæmpe imod, men til sidst måtte den indse at det var nyttesløst og den sænkede halen og lagde Lily på jorden, hvorefter den gav slip.
Lily kravlede baglæns, rejste sig op og løb hen til det nærmeste træ, hvor hun følte, at hun var i sikkerhed.
Søslangen dykkede ned i vandet og efter ti sekunder kunne man ikke længere ane skikkelsen af den under vandoverfladen.
"Tak," sagde Lily stille og trådte et par skridt frem fra sit skjul. "Nå, er der noget vi skal snakke om, eller skal vi bare glemme at vi nogen sinde har mødt hinanden?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå. "For jeg er ved at blive en smule sulten, så jeg tror jeg smutter ud efter noget mad, medmindre du gerne vil have snakket det her lille problem igennem."

De hvide glødende øjne blev sorte igen, g hun så på Lily.
"Jeg siger ikke tak til dig." Sagde hun blot ud af det blå. "Vi har noget vi skal snakke om." Hun var ligeglad med hvad alt andet Lily sagde. "Har du nogen ide om hvad de dusørjægere ville have gjort mod mig?! De ville have brændt mig LEVENDE! Puttet en fin lille kjole på mig, tortureret mig, og dernæst brændt mig! Men du er vel ligeglad... Du skred jo bare." Nille vendte ryggen til hende.

I ét stod Lily ved siden af Nille. "Det var ikke mig der startede med at ødelægge det her! Det var ikke mig dusørjægerne ville have fat i! Jeg dækkede for dig så du kunne nå at slippe væk!" Lily rystede på hovedet. "Men du valgte selvfølgelig lige at udfordre skæbnen og komme frem foran jægerne i stedet for at smutte. Det var dig der viftede med slikket foran de små børns næser! Det var ikke mig. Det var dig. Har du forstået det!? DET VAR DIG NILLE!!!" Lily var næsten lige ved at koge over. Hvad bildte Nille sig lige ind!? At stå der og sige at det hele var Lilys skyld. Det var det i hvert fald ikke. Måske kunne Lily godt have hjulpet Nille, men Nille havde selv været uden om det. Basta bum. Sådan var edt altså bare.

Bla bla bla... Andet hørte Nille ikke.
"Det fint, Lily." Sagde hun blot, og vinkede hende lidt væk.
Nille skiftede form, og løb væk fra hende..

//OUT//

Lily kiggede bare efter Nille. Så kunne hun tage det som hun ville, men Lily var da ligeglad, hun gad i hvert fald ikke snakke om det her latterlige noget med Nille mere. Lige nu var Lily sulten så hun skulle have noget at æde i en fart. Så forsvandt også Lily ud ad skoven...

//Me Too//