This is not a nice place. -Nille-

Sted: Shadow Peaks.
Omgivelser: Kløfter der fører dig ned til spidse sten, hvor du straks bliver spiddet hvis du falder ned.
Vejr: Overskyet.

En tåge lå tæt på jorden, som et tykt tæppe over en seng.. Man kunne næsten intet se.. Hvad der havde ført Jacob hen til dette sted, kunne han ikke svarer på.. Han vidste bare, at denne kvindestemme blev ved med at hjemsøge ham, som en ånd der hjemsøgede en der lige var flyttet ind i dets hus, hvor den havde begået selvmord..
Han udstødte et lille forskrækket råb, da han lige var ved at falde ned i kløften, hvor sten så skarpe som spyd ville spide ham, hvis han faldt derned.. Hurtigt trak han sig selv op på klippe afsatsen igen og åndede lettet ud.. Et mere forkert skridt, og han var blevet spidet..
"Pas dog på dig selv min skat," sagde kvindestemmen.
Jacob kiggede forvirret rundt, hvor han derefter hurtigt rejste sig op.
"Jeg er ikke din skat!" hvæste han, uvidende om hvem han egentlig snakkede med.
Stemmen grinte bare.. Jacob ville så gerne se hvem hun var.. Hvad hun ville og hvorfor hun holdte øje med ham..
Han sukkede irriteret og begyndte langsomt at gå videre..

Nille trillede ned af en slags bakke og endte i Shadow Peaks. Mændene råbte irriteret og bandede. De var bange for stedet og ville helst ikke derned. Nille havde som altid en sort jakke på med hætte, sort tanktop indenunder, sorte bukser og sorte converse sko. Hun rejste sig og børstede støv, og jord af hendes tøj. Hun trak hætten over hovedet, og havde håret i en fletning. Hun smilede. Hun havde kommet til at trække sin hætte af, og mænd havde sprunget på hende med det samme. Hun havde løbet det meste af dagen... Nille havde aldrig været i shadow peaks før... Det var et skræmmende sted. Hun passede på med hvor hun satte sine fødder. En råben fik hende til at kigge sig omkring. Stemmen lød bekendt... Hun gik hen imod hvor stemmen var kommet fra, og fik øje på en bekendt skikkelse. Hun stod og kiggede på ham i noget tid... Hvor efter hun begyndte at gå hen til ham. "Jacob." Sagde hun.

"jacob," sagde en stemme igen..
han skulle lige til at råbe højt, for at få stemmen til at tie stille, da det gik op for ham at det ikke var den samme stemme som før.. Denne stemme var bekendt.. Den var rolig og blid.. Han spærrede øjnene op, da en skikkelse kom hen imod ham.. En der havde en hætte over, præcis som ham selv..
Forsigtigt gik han tættere på, imens småsten trillede ned i kløften.. Han måtte være forisgtigt.. Et forkert skridt og så ville døden være din nabo..
"Nille?" spurgte han og drejede hovedet, for at se om han kunne få øjenkontakt under den mørke hætte.

Hun trak hætten af ansigtet. "Ja??" Sagde hun drillende og smilede. Hun undgik alle de stejle steder og nået hen til Jacob. Hun lagde armene om hans nakke og krammede ham. "Hvad laver du her?" Spurgte hun. Hun havde savnet ham... Hun kunne ikke fatte hvad i alverden han lavede her! Det var jo et forfærdeligt sted. Hun trak sig ud af krammet og så på hans ansigt. Hun smilede kærligt til ham.

Han fjernede selv sin hætte og gengældte det drilske smil.. Aldrig havde han troet at han skulle finde hende her, han havde ikke regnet med at finde nogen, men at finde Nille.. Det havde han ikke troet, det var jo et forfærdeligt sted..
Han krammede hende tilbage og kunne mærke på sig selv, at han havde savnet hende.. Selvom han ikke ville indrømme det..
"Prøver at finde en bestemt person," sagde han og kløede sig i nakken. "Hvad med dig selv?"

Hun trak på den ene skulder. "Jeg blev jagtet herned." Svarede hun kort, og lagde hovedet lidt på skrå. "Hvilken person?" Hun så undrende på ham. Hun var glad for at se hans øjne igen... Det sorte hul der havde været i hendes sind var væk... Men hun turde ikke at tænke på hvorfor. Hun smilede og aede hans kind blidt.

Jagtet.. Selvfølgelig.. De skøre dusørjæger lod aldrig en bunke penge gå forbi..
Han fik et lille chok, da hun aede hans kind, men faldt hurtigt til ro igen..
"kan du huske kvindestemmen?" spurgte han og smilte kærligt til hende, selvom tanken om denne stemme blev ved med at presse på. "Hun bliver ved med at forfølge mig og jeg er ved at blive skør," Han kiggede rundt, for at se om stemmen skulle svarer.. Det var som regel kun når han var alene at stemmen gad at sige noget.. Sikke en kujon..
"Jeg må indrømme Nille," sagde han og kiggede på hende med et venligt smil. "Det er rart at se dig igen,"

Hun nikkede. Hun kunne godt huske den irriterende kvindestemme, som hun med glæde ville have en lille snak med... "Tør hun virkelig ikke at møde dig ansigt til ansigt?" Hun trak hånden til sig, og kiggede også rundt. For hvis de skulle mødes ansigt til ansigt... Ville hun med, og give det kvindemenneske en lærestreg. Normal var kvinden i hvert fald ikke hvis hun kunne snakke til Jacob uden selv at være der. Hun kiggede på ham da han begyndte at snakke igen. Hun rødmede en anelse, men det var svært at se. "Det er også rart at se dig igen Jacob." Hun smilede kærligt til ham.

Han løftede på skuldrene.
"Det ved jeg ikke," svarede han og kiggede rundt. "Det tror jeg ikke, hun er vist bare en være kylling!" Det sidste blev sagt højt, i håb om at kvindestemmen ville hører ham.
Han kiggede hen på hende igen, kunne lige ane en lille smule rødmen på hendes kinder.
"Tak," sagde han og smilte kærligt, før han gav sig til at kigge rundt igen..

Hun grinede da han højt sagde at kvinden vist bare var en kylling.
"Det skulle ikke undre mig hvis hun var!" Nille smilede til ham, og kiggede omkring. Rødmen var gået igen... Heldigvis. "Jeg ved ikke med dig, men jeg har ikke tænkt mig at blive her." Hun så på ham igen. Hun håbede lidt på at han ville følge med hende.

Han grinte og kiggede rundt.. Ventede på et svar.. Men, der kom intet.. Intet.. Den kvinde! Hvem var hun og hvad ville hun med ham?
"God ide," sagde han og begyndte at gå, imens hans blik stadig flakkede rundt. "lad os komme væk herfra," Han stoppede med at flakke og smilte til hende, inden han forsigtigt gik videre på klippens afsats..
"Går i allerede?" sagde kvindestemmen med en forførende stemme. "Øv, det var så den underholdning,"
Jacob kiggede rundt.. Endelig sagde hun noget imens andre var til stede!

//Vent, skal lige vide... Er Jacob den eneste der kan høre hende?//

//Nej//

//Ok //

Nille nikkede og fulgte med ham. Hun hørte også kvindens stemme... Forførende desværre. "Åh så gå da af helvede til kvindemenneske." Sagde Nille irriteret, og kom op af klippen. Hun satte sig på hug, og gav Jacob en hånd. "Hvorfor viser du dig ikke bare?" Spurgte Nille kvinden.

//Undskyld sproget xD//

//Går nok //

Jacob tog imod hendes hånd. Han var en lille smule overrasket over Nilles sprogbrug overfor denne kvinde.. Ikke at det gjorde ham noget, det havde han skam respekt for.
Han kom op på den samme klippe som Nille og kiggede endnu engang rundt. Kvindestemmen grinte lumsk, efterfulgt af en vind der ramte dem begge, så de var ved at vælte bagover.
"Nå nå, der er vist en der er jaolux?" sagde hun og grinte.

Nille holdte sig fast da vinden kom. Irriterende kvinde.
"Mig? Jaloux? Næ... Jeg er bare pisset over at du er sådan over for Jacob!" Sagde hun tilbage, og begyndte at gå væk. Om Jacob fulgte med hende eller ej vidste hun ikke. Hun regnede med at han fulgte efter hende..

Jacob rejste sig og fulgte med Nille.
"Så du er ikke jaoux?" sagde stemmen og blev højere, som gik hun lige bag dem.. Man kunne nærmest mærke hendes ånde i nakken. "Jeg behandler Jacob som jeg vil," Stemmen kom pludselig tættere på Nille, for at hviske i hendes øre. "Han tilhører mig," Hun grinte og en kold vind ramte Nilles ansigt.
Jacob fulgte stadig med Nille, udvinde om at hun lige havde hvisket hende i øret.
"Hvorfor viser du ikke dig selv?" spurgte han irriteret.
"Fordi, det er der intet sjovt i min lille skat," svarede hun.

Nille var tæt på at gå helt amok... Hun stoppede op, og hendes spændtes.
"Jeg er ikke jaloux" Sagde Nille og prøvede at berolige sig selv... Det stemmen hviskede til Nille fik vandet til at koge over. "Han tilhører ikke dig! Han tilhører dem han vil tilhøre! Jeg er ikke jaloux!" Hun fnøs irriteret, og fortsatte med at gå. "Hun tør ikke at vise sig selv fordi hun er grim og en kylling." Sagde Nille med en vred stemme. Hun var ligeglad med den kolde vind som havde ramt hende i ansigtet... Hun var jo også ligeglad med at Jacobs hud var kold?

Kvinden grinte endnu engang.
"jeg tror jeg hat forstået at du ikke er jaolux kære," grinte hun lumsk. Det lød stadig som at hun gik bag dem. Jacob kiggede sig tit over skuldren, for at se hende.. Men der var intet.. Hvorfor lød hendes stemme så så tæt på? Var hendes evne usynlighed?
"For sidste gang," sagde han irriterede og stoppede brat op. "jeg er ikke din skat, jeg tilhører ikke dig og lad mig så være!" Han vrissede tænder og kiggede rundt. "Vis dog dig selv!"
Kvinden grinte endnu engang, efterflugt af en kold vind.
"Vil i så gerne se mig?"

Nille stoppede op, og gik så hen så hun stod ved siden af Jacob, og fik ham til at stoppe. Hun aede ham hurtigt på kinden for nærmest at sige at hun ikke var sur på ham hvis han nu troede det. Hun tog hånden til sig. "Lad være med at kalde mig kære, for jeg er ikke en du har lyst til at irritere søde ven." Sagde Nille flabet.
Hun kiggede på Jacob, og kiggede så derhen hvor stemmen kom fra.
"Ja tak, det ville være dejligt og se dig i øjnene." Der lå tydeligvis noget bag det hun sagde, og det vidste Jacob sikkert også... For Nille smilede tilfreds.

Jacob smilte til Nille, da hun lod sin stryge hans kolde kind.. Det undrede ham lidt at hun blev ved med at stryge den.. Den var jo kold, nærmest som is..
Kvinden grinte og en vinde pustede dem endnu engang i ansigtet, denne gang var den så kraftig at den ville få dem til at lukke øjnene.
Jacob lukkede øjnene, tog endda en arm op foran for at mindske kraften.. Da han åbnede dem igen, blev de store over at se kvinden stå foran dem..
Ned af hendes ryg hang der en lang mørkebrun fletning, der gik hende til numsen og som var snoet ind i perler. En sort lårkort nederdel og sort top var det eneste hun havde på, ikke engang et par sko havde hun på.. Overalt på den nøgne hud var der sorte makeringer der var formede som slanger.. Hendes læber var røde og fyldige, samt øjnene var gyldne.. Hun var en forførende kvinde..

Nille lukkede øjnene da hun mærkede vindstødet i ansigtet, og gemte sig så bag Jacob. Hun kiggede frem fra Jacobs skulder og så kvinden. Hun var smuk... Virkelig... Desværre! Nille havde lyst til at angribe hende på stedet! Hun gjorde det dog ikke. Nille gemte ansigtet bag Jacob igen. Hvis kvinden så meget som legede perfekt igen, så ville Nilles øjne gløde som helvede. Hun kiggede på Jacobs nakke, og kiggede så på kvinden igen over skulderen.

Kvinden nejede fornemt foran dem, med et lumsk smil på de fyldige røde læber.
"Tilfreds nu?" spurgte hun og rettede sig op, hvor hun derefter svingede lidt med den lange fletning.
Jacob kiggede bare vredt på hende, imens han betragtede hårbåndet der sad i hendes pande.. Det der fangede ham, var ikke selve hårbåndet, men mere den smaragd der sad i den. Han bemærkede også en halskæde om hendes hals.. Det kunne ligne en medaljon, med de underligste tegn i..
Kvinden kiggede fra Jacob og Nille, imens det lumske smil herskede i hele hendes ansigt.

Nille knurrede...Hun kiggede på kvindens halskæde.
"Hvem er du?" Spurgte Nille og stod så ved siden af Jacob med øjne der glimtede utroligt meget. Lysten til at flå kvindens lumske smil var meget tiltrækkende... Det var sødt når det var på Jacob, men på hende? Dear god...
"Og ja jeg er temmelig tilfreds." Nille skævede til sin fletning der hang ned af skulderen. Hun var lidt ked af at hun ikke var så pæn som den kvinde... Men Nille var stærk. I det mindste...

Kvinden grinte og lagde armene på kors. Hun var overraskede over at en dæmon som Jacob, rendte rundt med en shapeshifter og at hun kunne føle at der var noget imellem de to.
"navnet er Victoria," sagde hun. "Jeg er en sjæledæmon, 19 år udseende og hmm.. Åh," Hun bankede let med en finger på sin læbe. "Hvor gammel er det nu jeg er? Nårh ja! 930 år gammel," Hun blinkede til Jacob, der straks bare vrissede tænder af hende.
"Men, hvad har du med mig at gøre?" vrissede han og tog ikke det irritable blik af sit ansigt.
Victoria satte hovedet på skrå og smiskede.
"Du tilhører mig, du er min slave,"