This is not a nice place. -Nille-

Jacob så Nilles pegen og nikkede hurtigt. Han havde forstået, men dog havde han også en anden ide i tankerne, som kunne bruges samtidig med Nilles trick.
Han hoppede ud mod søen og forvandlede vandet om til is, inden han landte på det. Isen var ikke så holdbar igen, bare en person mere og den ville bryde sammen, hvilket var hans plan.
"Kom så herud stærke dæmon!" sagde han hånende til Victoria.
Victoria fnyste bare.
"jeg er ikke dum min skat, som jeg ikke ved at isen vil bryde så snart jeg træder ud på den?"
Jacob grinte bare og lagde armene på kors og blinkede til Nille, nu var det hendes tur til at angribe den uopmærksome Victoria.

Nille forstod ikke så meget... Men hun gjorde det hun mente at hun skulle. Hun vidste også at hun kunne kommandere med folk. Hun kiggede på Victoria.
Nille fik fat i søens vand, og undgik omhyggeligt at der ikke skete noget med Jacob. Hun fik en vandslange op igen, og prøvede at styre den. Inden for få sekunder havde hun kylet den på Victoria med alt det hun kunne, men for en sikkerheds skyld...
"Gå... Ud.... Til Jacob... Til isen..." Sang hun med sin skammer stemme, mens hun kiggede på Victoria. Der var stadig masser af is tilbage, hun havde fået vandslangen op bagved Jacob.

Jacob nikkede tilfredst, efter Nille havde kyldet vand i hovedet af Victoria.. Victoria havde alt for travlt med at være opmærksom på Jacob, så hun slet ikke havde bemærket vandet..
Victoria stønnede irritabelt og rettede sit vrede blik mod Nille, men det vrede blik blev hurtigt til et forvirret et.. Den stemme.. Hun kunne ikke sige imod den.. Hun drejde om på foden og gik ud mod isen, hendes bevægelser var robot agtige, så det var tydeligt at se hun var under tvang..
Jacob gjorde sig klar, spændte sine muskler da han udmærket godt vidste at isen ikke kunne holde..
Victoria trådte ud på isen, og før hun kunne nå at flytte sig, flækkede den og Jacob hoppede hurtigt ind på land.. Han stillede sig i front mod søen og knyttede sin hånd, for langsomt at gøre vandet koldere..
Victoria skreg og kunne ikke finde rundt i det kolde vand, samt med resterne af is..
"Lad os komme væk!" sagde Jacob til Nille.

Hun kiggede på Jacob som sagde noget til hende... Hun kunne ikke høre hans stemme... "Hvad?" Hviskede hun uforstående. Hun lagde hånden på panden, og lukkede så øjnene. "Jeg ... Kan... Ikke." Stammede hun, og besvimede så. Hun lå med kinden ved jorden, og lå på siden.

//Sorry kort svar.//

//I orden.//

Der opstod ikke panik hos ham, selvom Nille lige var besvimmet. Han vidste at hun bare var udkørt og måtte et andet sted hen for at slappe af.
Han kiggede kort hen mod Victoria, der stadig søgte efter vandkanten.. De måtte handle hurtigt, det ville ikke vare langtid før hun fandt vandkanten og var parat til at angribe igen..
Hurtigt løftede han Nille op i sine arme og løb hen mod hendes hus.. I håb om at han stadig kunne huske vejen..
Efter nogen minutters løben, fandt han endelig hendes hus, som han hurtig løb ind i og lagde Nille på sofaen..
Han åndede lettet ud og satte sig i vindueskarmen for at holde øje med Victoria.

//Super //

Da Nille vågnede gispede hun, og satte sig op. Hun kiggede sig omkring, og fik øje på Jacob i vindueskarmen. Hun mærkede på hendes hals af en eller anden grund, og kiggede stadig på Jacob. "Besvimede jeg?" Spurgte hun, men kendte selv svaret. "Er hun her? Tror du hun kommer?" Hun var i panik, og lagde sig så ned. George -panteren- kom ind af døren, og kravlede op i sofaen til hende, og lagde sig ved hende. Hun aede George bag ørerne.

Han rystede let på hovedet.
"Nej, det tror jeg ikke," sagde han efterfulgt af et grin. "Hende får vi ikke at se forløbelig," Han hoppede ned fra vindueskarmen og gik hen mod hende. "Ja, du besvimmede og tag det nu bare roligt," Hans smil var beroligende og varmt. "Vi klare den,"
Inderst inde vidste han godt at Victoria nok ikke gav op, men han kunne også regne ud at hun nok lige skulle mætte sig lidt, før hun opsøgte dem igen.. Medmindre hun vil komme hen til dem kold og våd..

George begyndte at snuse til hendes ansigt, og hun kendte hans tanker godt nok til at vide at han snart ville give hende et lille goddag på kinden. Hun fik ham ned, og satte sig op. George kiggede op på Jacob, og traskede så ud af huset.
Nille masserede sine tindinger... Hun havde dundrende hovedpine. "Jeg hader Victoria." Hviskede hun stille, og kiggede ned på gulvet. Hun kiggede op på ham igen, og kiggede ham i øjnene. "Jeg hader hende helt seriøst." Sagde hun så, og kiggede ud af vinduet.

Han berørte let hendes pande, for at køle den en smule ned.
"Så er vi da to," sagde han med et smil, for at lette den tunge stemning lidt. "Men, vi skal nok klare hende en dag, som du kunne se var hun ikke så kløgtig som hun troede," Han grinte kort og gik hen for at kigge ud af vinduet.. Der var ved at blive mørkt endnu engang..

Hun smilede til ham, og så på hans ryg. Hun rømmede sig lidt, og rejste sig.
"Nej, men hun har to evner... Usynlighed, og hun kan manipulere med luft... Desværre." Hun sukkede, og gik hen bag ham. Hun lænede sig hen mod hans øre. "Og desværre flirter hun også for meget." Hviskede hun, og gik hen til vindueskarmen, og satte sig. Hun lagde benene over kors, og lænede sig op af væggen. Hun kiggede ud af vinduet. "Hvis hun kommer... Tror du så hun vil angribe dyrene der er her?" Spurgte hun, og bed sig i underlæben. Der var ikke så mange som der havde været sidst han var der, men det var også fordi hun havde taget sig af dem alle, og de boede alle sammen ude i skoven igen.

Han nikkede og fik en lille smule kuldegysninger, efter hun hviskede i hans øre.. Han lod det ligge og kiggede fortsat ud af vinduet, betragtede hvordan soleb langsomt var ved at gå ned..
"Ja, hun er en underlig en," sukkede han og kiggede ned på sine hænder, kom til at tænke på hvorfor hun egentlig flirtede med en som ham.. "Det må man lade hende, hun er skør," Han kiggede hen på Nille med et smil og rystede på hovedet. "Det tror jeg ikke, det ser jeg ingen grund til i hvert fald,"

Hun trak lidt på den ene skulder, og kiggede på ham. Hun lagde hovedet lidt på skrå, og kiggede på ham. Hvorfor var det hele så forvirrende? Kunne lide ham, kunne mere end lide ham... Årh, sådan noget det var for svært!
"Man ved jo aldrig..." Sagde hun, og kiggede ud af vinduet igen. Hun kunne se ham på grund af vinduet. "Hvorfor er du så sød?" Hviskede hun. Hun vidste ikke om Jacob hørte hende.

Han hørte hende godt, men vidste ikke om han skulle komentere det da det vidst ikke var meningen at han skulle høre hende..
"Det ved jeg ikke," sagde han stille og kiggede på hende. "Jeg spørger tit mig selv om det, da det ikke er normalt for en dæom at opføre sig som jeg gør," Han løftede på skuldrene og smilte sødt til hende. "Men tak og i lige måde," Han gik hen mod sofaen og satte sig lystigt ned i den..

Hun blev overrasket over at han svarede. Hun kiggede forskrækket op på ham, men smilede så. "Jeg har mødt en anden dæmon før dig..." Sagde hun, og gik også hen til sofaen, og satte sig ved siden af ham. "Og han er nu min fjende på en måde... Måske kender du ham? Sean..." Sagde hun, og kiggede spørgende på ham.

Sean.. Ja, ham havde han mødt før.. Det var sammen med ham, at han dræbte politimesteren.. jacob havde ikke rigtig ønsket at dræbe ham, men ville ikke være svag og især ikke foran en anden dæmon, der oven i købet var ældre og stærkere..
"Hvorfor er han din fjende?" spurgte han stille.
Det forstod han ikke helt, havde hun gjort ham noget eller var det helt omvendt? Sean virkede til at være god nok og han var ikke en man skulle gøre sig fjender med, så hvad havde Nille mon gjort for at få ham som fjende?

Nille kiggede tomt fremad nu... Hun huskede hvordan Sean havde advaret hende imod at fortælle folk hvad hun havde set... Men ... Han sagde intet om at hun ikke måtte fortælle det. Hun blev ved med at kigge tomt fremad.
"Jeg så ham i øjnene uden at han bad om det... Min nysgerrighed tog over, og jeg så det hele." Hun kiggede på Jacob igen. "Og hvis jeg fortæller hvad jeg har set... Vil han dræbe dem jeg har fortalt det til." Hun kiggede fremad igen. "Så jeg fortæller dig ikke hvorfor, men hvis i er venner... Vil jeg ikke stå imellem." Nej, det ville hun ikke. Det ville være det mest selviske hun kunne finde på. Jacob havde fri vilje. "Men derfor er vi fjender... Vi har dog også hjulpet hinanden, men jeg ved ikke om jeg må fortælle hvordan, og hvorledes."

Jacob nikkede forstående..
"Nårh," sagde han og kiggede ned i jorden, ved tanken om at en som Sean skulle komme efter ham, fordi han havde fået et par informationer om ham. Det ville han nu nødig have at det skulle ske, så det var vel godt at Nille ikke fortalte hvad hun så..
På en måde forstod Jacob godt at Sean ikke ville have det fortalt, det kunne være at hans baggrund ikke var lys, præcis som hans egen..
"Det er helt i orden," sagde han og puffede kærligt til hende. "jeg ønsker ikke at snage,"

Hun rullede med øjnene af ham, men smilede kærligt.
"Godt, for jeg ønsker ikke at du skal dø smertefuldt." Sagde hun, og puffede tilbage. Hun lagde hovedet på hans skulder, og kiggede op på ham. Hun lod sin finger glide ned af hans kind, og stoppede så ved hagen. "Hm..." Hviskede hun, og prikkede ham på panden, og tog så hånden til sig. "Det undrer mig lidt at din hud er så kold... Men det giver også mening. Kan du slet ikke føle varme?"Spurgte hun nysgerrigt.

At dø smertefuldt... Nej, det ønskede han heller ikke ligefrem selv at gøre. Han ville ikke have en ældre dæmon på nakken, som han allerede havde med Victoria..
"Det ønsker jeg heller ikke," grinte han kærligt og smilte, da hun lagde sit hoved på hans skulder. "Nej.." Han kiggede frem for sig, ønskede at han en dag vil kunne mærke varme igen. "Jeg har den samme krops temperatur konstant, den skifter sig aldrig," han smilte skævt.

Hun nikkede forstående.
"Det må være træls..." Mumlede hun, og aede ham på kinden.
Hun tænkte sig lidt om. "Har du fundet på nogle spørgsmål siden sidst?" Spurgte hun.


//Sorry kort svar//

//det okay //

Andre spørgsmål? Nah, det måtte han indrømme at det havde han ikke.. Men mon ikke han kunne finde på nogen.
"Hmm," sagde han og kiggede frem for sig, kørte en hånd igennem det hvide hår. "Ikke rigtig nej," han kiggede hen på hende og smilte charmerende. "Hvad med dig? Har du tænkt over nogen?"

Hun rystede på hovedet.
"Nej, det har jeg ikke... Desværre." Hun grinede kærligt. Hun kiggede ud af vinduet, og kunne intet se på grund af mørket. "Tror du at hun kommer tilbage?"

Han gjorde som hende og kiggede ud af vinduet.. Victoria ville ikke komme tilbage lige nu, hun var nok ved at være en smule træt af at kæmpe med nille og Jacob.
"Nej, det tror jeg ikke," svarede han og kyssede hendes pande forsigtigt.

Hun kiggede stadig ud af vinduet da han kyssede hende på panden.
"Forhåbentlig har du ret..." Mumlede hun, og kiggede så på ham.

Han blinkede drilsk til hende.
"Jeg har altid ret," sagde han og grinte kærligt. Han vidste udmærket godt at han ikke altid havde ret, det var der intet væsen der havde, lige meget hvor meget de troede på det, man kunne umuligt gave ret i alt.
"Hvad skal vi lave?" Spurgte han og sendte et venligt smil.