This is not a nice place. -Nille-

Det fik Nille til at koge over. Hun trådte et skridt frem, og hendes øjne begyndte langsomt at lyse.
"Nu hører du godt efter Miss Perfect! Jeg finder mig ikke i at du siger sådan noget til Jacob! Måske er du stærkere end mig sådan med muskler og sådan... Men kan du klare dette?!" Hun var med et henne ved Victoria og hendes glødende øjne søgte efter ting hun skammede sig over.

Victoria sprang hurtigt væk fra hende, ved at puffe til hende med et ordentligt slag. Hun sprang så langt væk fra dem, så hun landede på en anden klippesats.
"jeg har hørt om dig skammer," sagde hun og skulede lumsk til hende. "Folk siger du er en heks, det ved jeg ikke om jeg skal tro på, men hør her," Hun gjorde sig endnu engang usynlig, så hun var væk et kort øjeblik, inden hun pludselig dukkede op bag Nille. "jeg skammer mig ikke over noget," Hendes stemme var en hvisken.. en uhyggelig hvisken..
Inden Nille nåede at vende sig om, var hun henne på den anden klippeafsats..

Nille stod stadig væk, men hendes øjne glødede ikke mere.
Hun rullede øjne af Victoria. Hvor mange gange havde hun ikke hørt det fra folk? Flere tusinde gange... Og hver gang tog de fejl. "Jeg er for guds skyld ikke en heks. Jeg er blot endnu et æble i Skammernes stamtræ." Sagde Nille og lagde armene over kors. "Og jeg har mødt mange der siger de intet har at skamme sig over. Jaja, tænker jeg bare og prøver, og gæt engang? De skammer sig over noget!" Nille grinede svagt, og smilede for sig selv.

Victoria rullede øjne af hende. Hun var bare en shapeshifter, det var klart at hun havde noget at skamme sig over, Victoria var en sjæledæmon som dræbte væsner hver dag for at få noget at spise.. Hun havde ingen skam, det havde hun levet for længe til.
"Hør, jeg er kommet efter Jacob, han er min slave," sagde hun og blinkede til Jacob.
Jacob gik vredt hen mod hende, men kom i tanke om at hun stod på en anden afsats.. Han vrissede tænder og de krystalblå øjne var ikke længere blide og rolige.
"Fortæl mig Victoria, hvorfor er jeg din slave," Han kiggede på hende.. Ville have et svar..
Victoria grinte bare lumsk.
"Den gang du blev født Jacob, gad dine forældre ikke have dig," fortalte hun. "Så, jeg spurgte dem om jeg måtte få dig som slave," Hun løftede selvsikkert på et øjenbryn. "De sagde med det samme ja, men jeg havde en lille hage, jeg ville ikke have dig som barn. De blev lidt irriteret, men lovede at du måtte blive min slave som ældre,"
Det undrede ikke Jacob.. Hans forældre havde solgt ham som hest hvis det var det de kunne..
"Så," sagde Victoria. "Jeg er kommet efter dig nu,"

Nille ønskede at hun var stærkere... Stærk nok til at hjælpe Jacob.
Hun følte sig som om... Hun intet kunne gøre... Hendes evne var det eneste der tydeligvis kunne skade stærkere racer end hende, men Nilles mormor havde altid sagt... At selvom man bare var en shapeshifter... Var man også stærk. Nille kiggede på Jacob, som stod ved siden af hende nu... Hun havde lyst til at sige noget... Hvad som helst... Men da Victoria sagde det sidste... 'Jeg er kommet efter dig nu'.
Det var nok til at Nille åbnede munden. Hun kiggede på Victoria. "Du kan ikke tvinge ham til at komme med. Selv hvis du så kidnapper ham, så vil jeg søge jorden rundt for at finde ham." Sagde hun. Hendes vrede var forsvundet, og blev erstattet af bekymring. Bekymring for Jacob... Nille kiggede på Jacob. "Jeg vil søge til jeg dør." Hun kiggede ned i jorden. Gik et skridt tilbage, og kiggede så på Victoria. Nille var svag i forhold til hende... Hun kunne intet gøre.

Jacob kiggede forskrækket hen på Nille.. Ville hun rejse denne verden rundt for at finde ham? Han kunne ikke skjule et lille smil, et smil der sendte varme. Der var der aldrig nogen der havde ville rejse verden rundt for ham.. Det var vel en god ting.. At man betød så mege for en person..
"tak Nille," hviskede han og sendte hende et charmerende smil, der samtidig var kærligt.
"Nuurh, hvor er det sødt," sagde Victoria sarkastisk. "En shapeshifter der vil gøre så meget for en dæmon," Hun hoppede ned på deres klippesats igen. "Sikke en kærligheds historie,"
jacob spændte sine muskler, gjorde sig klar på et hvilket som helst trick hun kunne finde på. Selvom han måtte indrømme, at han følte sig en lille smule svag for al til hende..

Nille rødmede svagt ved det smil han gav hende... Hendes rødmen forsvandt, og blev erstattet af bekymring igen... Hun gik et skridt frem så hun stod ved siden af Jacob, da Victoria kom ned til dem igen. "Du er måske misundelig?" Nille kiggede spørgende på Victoria og lagde hovedet lidt på skrå. "Jeg vil gøre det fordi jeg synes om ham." Hun ville ikke sige til hende at hun syntes mere end om ham... Hun troede nogle gange at hun var ved at forelske sig, men tanken skræmte hende da hun aldrig havde prøvet at blive forelsket før. Hun lagde en hånd på Jacobs arm, da hun kunne se at han spændte sine muskler.

Victoria grinte og begyndte langsomt at gå over imod dem, med forførende bevægelser.
"Mig? Misundelig? Hold dog op, hvis jeg vil have sneen til at smelte så gør jeg det, hvsi jeg vil have folk til at bøje sig for mig så gør jeg det, hvis jeg vil have Jacob," Hun smilte lumsk og forsvandt endnu engang. Denne gang dukkede hun op bag Jacob, hvor hun derefter tog et hurtigt greb om hans hofter og placerede et kys på hans hals. "Så tager jeg ham," Hun forsvandt hurtigt igen.
Jacob fik kuldegysninger, men nåede ikke at vende sig om, før hun var væk igen.. Jacob smilte skævt til Nille, prøvede at berolige hende.

Nille mærkede vreden blusse op... Nu var hun jaloux! Endelig mest over det med at hun var så perfekt og at hun havde kysset Jacob på halsen. Det hjalp ikke meget at han smilede skævt til hende. Hun kiggede bare ligefrem og prøvede at berolige sig selv. "Og hvis jeg har lyst til at flå dit hjerte ud og brænde det mens jeg danser en jubel dans. " Hun kiggede på sine fødder. "Så gør jeg det" Hun smilede for sig selv men smilet forsvandt igen. Hun havde knyttet næver og var klar til at flygte på grund af at hendes følelser blev leget sådan med...

Victoria grinte bare endnu engang lumsk og dukkede op på den anden afsats igen. "Hvor er du bare sød når du er jaloux," hun smiskede og gav sig til at køre de fine tynde fingre igennem den lange fletning. "Men, jeg forstår dig godt, Jacob er da ret så sød at kigge på," hun blinkede til Jacob. Jacob rullede bare øjne. Han var da ikke sød at se på, det var noget underligt noget at sige. Han var en dæmon med Hvidt hår, det kunne da umuligt være sødt eller tiltrækkende. "Nille er ikke jaloux," sagde han og kiggede alvorligt på Victoria. "Især ikke på sådan en som dig,"

Nille bed sig i underlæben... Jacob tog fejl. Hun var en smule misundelig på Victoria... Hun var dog mere misundelig på at Victoria havde kysset Jacob på halsen. Hun lænede sig op til Jacobs øre. "Hun har desværre ret..." Hviskede hun, og lænede sig så tilbage igen. Hun bed sig i underlæben igen, og kiggede alle andre vegne end på dem.

Jacob kiggede forvirret over på nille. Var hun jaloux på Victoria? Hvorfor i alverden var hun det? Hun var jo bare en dæmon, der troede at hun var sej og klog.. "Er du?" Spurgte han og løftede på et øjenbryn. " jaloux over hvad?" Hans stemme var lav, så Victoria ikke hørte dem. Victoria smilte bare lumsk af ders hvisken, hun kunne se på nille at hun var jaloux, især over det med Jacob. Det kunne være sjovt at drille med.

Hun kiggede Jacob i øjnene nu. "Jeg.. Kan ikke sige det." Hviskede hun tilbage. Hun kiggede på Victoria, og knurrede af hende. Hun stoppede dog med det og kiggede så på Jacob igen. "Jeg er jaloux over at hun kyssede dig på nakken." Hviskede hun så. Hvorfor ikke sige det? Det ville jo ikke hjælpe på noget alligevel.

Jacob nikkede forstående, selvom han ikke helt forstod at hun var jaloux over det.. Nille havde jo trods alt stjålet et kys på hans læber, så hvorfor være jaloux over et kys på halsen?.. Han smilte venligt og charmerende til hende. "Der er ingen grund til at være jaloux nille," han blinkede hurigt til hende og kiggede op på Victoria igen. Victoria løftede bare på et øjenbryn, med et lumsk smil. "Jeg kan også kysse ham andre steder end nakken?" Hun smilte mere lumsk.

//Haha! XD "Stjålet" Host host. xD//

Nille havde aldrig følt sig så svag, og glad på samme tid. Glad fordi at Jacob var hos hende, svag fordi at den idiot til Victoria var her. "Hvis du gør det Victoria, så bliver det din død." Snerrede Nille. Hun kiggede på Jacob igen. "Ikke det? Hun flirter jo helt vild med dig!" Hviskede hun hvæsende. Hun var ikke sur på Jacob, men på Victoria. Men det skulle ikke gå ud over ham. "Undskyld... Hun gør mig bare så irriteret." Hviskede hun så.

//haha XD//. Jacob fik et forskrækket ansigt på, da hun hvæset af ham. Ja, Victoria flirtede, men det var ikke noget han tog imod.. Victoria grinte bare højt. "Du er så sød når du er jaloux," sagde hun og blinkede til hende. "Jeg skal nok lade være med at kysse ham, lige nu altså,". Nu gad Jacob heller ikke mere! Sådan skulle hun ikke tro om ham! Hun kunne ikke bare kysse ham når hun havde lyst! "Så er det godt Victoria!" Vrissede han. "Jeg vil aldrig blive din slave! Aldrig!" Victoria grinte bare lidt og smiskede derefter. "Jo min skat, du tilhører seriøst mig,"

Hun blev trist over at have hvæset af Jacob... Det ønskede hun ikke... Hun kiggede op på Victoria. "Jeg er da sødere end dig, det er sikkert derfor at Jacob bedre kan lide mig end dig." Nille kiggede overrasket på Jacob der gik amok på hende. Hun kiggede på Victoria, og begyndte så at tage mod til sig. *Husk Nille... Nok er hun stærkere end dig... Og smukkere... Men du er Ikke dum.. Du kan godt* Hun kiggede vredt på Victoria. "Lad være med at kalde ham skat. Han er ikke din. Han er sin egen! Du kan ikke bestemme over ham, fordi han har altid været fri! Du har hverken ret eller hjerte nok til at kalde ham skat eller så meget som røre ham! Du er ond, selvisk og utrolig irriterende! Så nu vil jeg have at du letter din røv og skrider!" Råbte hun af hende. Nille rystede af vrede...

Jacob kiggede imponeret over på nille, han måtte indrømme at hun var modig, når man tænkte på hvor stærk Victoria egentlig var. Jacob havde aldrig selv mødt en dæmon sp gammel, han havde mødt Sean, men han var nu ikke som gammel som hende. Victoria løftede bare på et øjenbryn. "Du er så forelsket i ham nille, og benægt det ikke, jeg kan se det," hendes blik var ikke længere lumsk, men alvorligt. "Han er dæmon og du er en shapeshifter, hvor er logikken?" Hun løftede på et øjenbryn. "Men fint, jeg lader jer være alene, og indtil da," hun forsvandt og var pludselig bag Jacob igen. "Pas på dig selv skat," hviskede hun i hans øre. Jacob vendte sig hurigt om, klar til at fryse hende til is, da hun pludselig var væk med en enkelt lumsk latter. Han åndede lettet ud og kiggede hen på nille med et skævt smil. "Tak for hjælpen nille," han smilte kærligt.

Hun stirrede bare ondskabsfuldt på Victoria. Nej, hun ville ikke benægte at hun var ved at blive forelsket i ham... Det kunne hun ikke. "Logikken er at modsætninger mødes." Sagde Nille kort. Hun slappede af da Victoria forsvandt... Gudskelov.
"Så lidt... Hun irriterede mig bare så meget..." Nille kunne mærke at hun havde utrolig meget lyst til at omfavne ham, men lod være. "J-jeg er bange for at hun har ret Jacob... Men jeg er ikke forelsket i dig... Som sådan... Jeg tror... Jeg er ved at... Blive det..." Stammede hun, og mærkede tårerne der var på vej... Åh, hvor føltes det godt at komme ud med det... Hun kiggede ham i øjnene. "Jeg ved ikke hvordan du har det... Men det er sådan jeg har det..." Hun sukkede. "Men hun har vel ret... Hvad er logikken? Du lever i lang tid og jeg?? Lever menneske år... Desuden... Så er det vel også ret mærkeligt ikke?? En shapeshifter og en dæmon..." Hun begyndte at gå... Hun kunne snart ikke mere. Hullet i hendes sind blev større og større for hvert skridt hun tog væk fra ham.

Hvad havde hun gang i? Hun måtte ikke gå fra ham?.. De havde lige mødt hinanden igen, også ville hun bare gå.. Han vidste ikke hvad han skulle sige til hende.. Han måtte indrømme at han også ønskede at passe på hende.. Det ville han.. Han kunne bare ikke finde rundt i hvilke følelser han havde for hende.. Forelskelse eller tiltrækningen.. Forelskelse eller tiltrækningen... Han var ved at blive skør!... "Nille.." Sagde han stille og kiggede efter hende. "Du må ikke gå?.." Han håbede på at hun stoppede med at gå, vendte sig om imod ham..

Hun vendte sig om. "Jamen... Det er farligt for os begge! Tror jeg nok... Årh!" Sagde Nille opgivende. Hun trak sin hætte op, da tårerne begyndte at trille ned af kinderne. "Hvis jeg ikke går... Kommer jeg til at sige noget jeg vil holde inde... Jeg er så usikker!" Det var sandt... Hun var usikker på hvad hun endelig følte for ham. "Jeg har aldrig prøvet at være forelsket før så jeg bliver skræmt! Men jeg er ikke forelsket i dig... Jeg er ved at blive det!" Sagde hun så... Hun vendte sig om, men kunne ikke gå videre... "Undskyld." Mumlede hun.

Det hun sagde forvirrede ham en smule.. Var hun forelsket i ham eller ej? Han måtte indrømme, at han selv var forvirret omkring sine følelser, han kunne ikke blive enig med sig selv hvad der egentlig var imellem dem.. Og hvis de ikke kunne finde ud af det, betød det vel ikke at de ikke kunne se hinanden længere?
"Men.." sagde han og vidste ikke rigtig hvad han skulle sige.. Han var ikke den bedste til situtaioner som denne.. Men, han var sikker på at hun ikke måtte gå.. De kunne hun ikke bare..
"Du skal ikke sige undskyld.. Jeg er selv ret meget forvirret.." sagde han stille og kiggede ned i jorden..

Hun sukkede, og kørte en hånd genmen håret. Hun vendte ryggen til ham, og piftede så højt. Hun vidste at BlackStar var i nærheden... Det var han altid. Inden han dukkede op, vendte Nille sig om og kiggede på Jacob. "Hvad gør vi så?" Spurgte hun, og gik hen til ham. Hun lagde sine hænder blidt mod hans kolde kinder. Hun kyssede ham hurtigt på munden... Hun trak sig så væk, og kiggede op på himlen. En sort pegasus fløj over dem, og den landede lidt væk fra dem. Hun gik hen til den, og svang sig op. BlackStar havde ingen sadel eller hovedtøj på. "Vil du med en tur?"Spurgte Nille, og smilede svagt til ham. BlackStar havde vingerne foldet ud.

Han ville sige noget til hende, men lod være da hun pludselig gav sig til at fløjte.. Det undrede ham over hvad hun fløjtede efter, men han valgte at lade være med at blande sig.. Det var som om at han ikke kunne gøre andet end forkerte ting for tiden.. Eller, sådan havde han det, men det gik sikkert snart over..
"Det ved je.." Han blev afbrudt, da hun placerede sine varme læber på hans kolde.. Det varede kun et kort øjeblik, men det fik ham alligevel til at rødme en smule..
endnu engang ville han sige noget, men blev afbrudt da en hest kom flyvende og landte på deres klippesats.. Han spærrede imponeret øjnene op.. Aldrig ahvde han set en hest med vinger..
"Jo.. Jeg øh.." Han kunne ikke tage øjnene fra hesten. "Jeg har dog aldrig reddet eller fløjet på en hest før,"

BlackStar vrinskede højt. "Har du aldrig set en pegasus før? Det havde jeg nu heller ikke... Men så mødte jeg Star her!" Hun grinede, og hun var ikke længere trist eller ked af det. Hun var glad igen. BlackStar travede hen til Jacob. Nille rakte en arm ned til ham, da BlackStar var høj. "Kom nu, du skal bare holde fast om mig." Hun kiggede udfordrende på ham, og holdte fast i BlackStars man med den anden. "Der sker intet."Sagde hun blidt.