So you are the one - Markulius

Hun kiggede med et spørgende blik på ham og trak så på skulderne, "det ved jeg ikke.." Hun kiggede lidt ned og svang benene frem og tilbage, hun så op på ham igen med et forsigtigt smil, "jeg.. Er ikke så træt alligevel.. Så jeg tror bare jeg bliver oppe lidt" sagde hun roligt og vende blikket ned af igen, hun havde ikke rigtig lyst til bare at sidde inde på hende værelse at glo, og hun var alligevel ikke særlig træt til at kunne sove overhovedet, så.. Hun blev vel bare... Et stykke tid endnu.
Hun kiggede hurtigt op da han rejste sig, han ville åbenbart krybe til køjs kunne hun forstå på ham, hun sukkede let og smilede til ham mens hun nikkede, "så er det nok en ide for dig at gå ind og ligge dig" sagde hun blidt med et smil på læben, mens hun stadig sad oppe på bordet og svang frem og tilbage med benene.

Hans smil var roligt og svagt forførende som det altid var. Han var trods alt hvad han var. Alle hans træk var forførende. "Vil du med ind i seng?" Spurgte han roligt og venligt. Samt helt spontant. Hans tanker kørte ikke på noget. Han ville bare gerne ha hun fik noget slappertid. I stedet for at skulle være helt udkørt om morgenen. Hvor deres vegetartræning ville begynde. Ikke at hun vidste noget om det. Men det krævede træning at leve på dyreblod i stedet for menneskeblod. Han ville lære hende det. Men det krævede hun for det første stolede på ham. For det andet. At hun fik slappet af. Tidspunkter som hen af dagen skulle hun slappe af. Så hun kunne spare på kræfterne. Hvilket var det hun ville gøre lige nu.

Hun kiggede på ham, halv overvejende, hun nikkede tøvende da han spurgte om hun ville med ind i seng... Hun kunne egentlig godt mærke på ham at han slet ikke ville hende noget, hun var ikke interessant for ham på den måde. Hun sukkede "Ja tak det vil jeg gerne" sagde hun og smilede blidt til ham og gik roligt hen til ham. Hun betragtede ham roligt da hun stod foran ham og afventede ham egentlig lidt, hun fandt dette lidt akavet da hun ikke rigtig vidste om hun bare skulle gå imod hans værelse da hun jo vidste hvor det lå eller om hun skulle blive stående og vente på at han vidste hende vej til værelset.

Han smilede roligt. Da han stod der. Så hende rejse sig og gå hen til ham. Og se op i hans øjne. Han kunne ikke gøre andet end at gengælde hendes blik. "Hvad sukker du over smukke." Spurgte han roligt før han roligt tog hendes hånd og førte ind under hans arm. Og over hans overarm så han kunne føre hende mod hans soveværelse. Han vidste godt hun vidste hvor det var. Men han kunne ikke dy sig at være bare lidt charmerende. Bare for at se hvordan hun ville reagere. Han vidste godt han virkede lidt afstandsættende. Men han var interesseret. Problemet var hans fortid. Hans fortid var ikke ligefrem den mest normale i verdenen. Ikke mange havde været igennem så mange ting som ham. Men sådan var det jo bare.

Hun kiggede lidt på ham da han tog hendes hånd under hans arm, hun smilede svagt og trak på skulderne, hun ville ikke rigtig ud med det.. Men at stikke ham en løgn ville ikke være respektfuld.. "Mhm.. Det er lige meget" valgte hun så at sige, hun ville ikke lyve for ham, han havde været så sød mod hende, så det ville bare være virkelig ondt og respektløst hvis hun løg for ham, men alligevel ville hun ikke fortælle ham hvorfor hun egentlig sukkede... Hvad hun sukkede af. Hun kiggede op på ham og lænede sig en smule ind mod ham, sådan, lagde sit hoved mod hans overarm. Måske kunne hun godt bruge at ligge lidt ned, det ville måske være rart for hende.

Langsomt begyndte han svagt at føre hende nemt og blidt igennem huset mod hans soveværelse. Han smilede roligt. Nej det var det ikke. Ikke for ham. Han ville vide mere om hende. Kende hende bedre. Om han ville indrømme det eller ej. Han kunne li hende. Hun var flink mod ham. Ikke mange var det. Og underligt nok. Hun forstod ham. Hun var under samme forbandelse som ham. Næsten lige så gammel. Hun var jo den idéelle person at snakke med angående vampyrismen de havde. "Jeg vil gerne vide det smukke. Du må forstå. Jeg føler vi kan være åbne. Så jeg vil selvfølgelig lære dig bedre at kende." Sagde han roligt smilende. Mens han fortsat førte hende ind på hans soveværelse. Og hen imod hans seng. En dobbeltseng som så helt ren ud. Han havde lige renset den. Han havde regnet ud at han nok skulle være der et stykke tid.

Hun fulgte roligt med ham da han begyndte at føre hende mod hans soveværelse, det ville hun da tro. Hun så op på ham med et smil på læben og sukkede så endnu engang da han sagde at han godt ville vide det... Hun ville bare ikke sige det, det gad hun virkelig ikke lige nu. Og det ville hun holde ved, ud anset hvor hvidt han ville presse det ud af hende, det troede hun nu ikke på at han ville kunne finde på at gøre. Sådan var han jo ikke, i hvert fald ikke hvad hun havde på fornemmelsen af, udover den episode hvor hun havde dræbt denne mand som var brudt ind i hendes hus.. Han havde virket ret så sur, men det var så også det eneste tidspunkt hun havde sådan set ham rigtig sur efter de havde mødtes for ikke mange timer siden. "Det lige meget, jeg gider ikke at tale om det" sagde hun sukkende og gik bare roligt med ham mens hun kiggede ned i gulvet imens.

Han smilede roligt. Før han langsomt førte hende helt over til hans seng. Og langsomt slap hende så hun kunne sætte sig ned. "Helt iorden smukke." Sagde han roligt med et venligt smil. Og roligt kyssede hende svagt på kinden. Hvorefter han gik hen til sit natbord og lukkede den bog han havde været ved at læse før. Og vendte sig så roligt mod hende. "Med eller uden tøj?" Spurgte han roligt med et roligt svagt forførende smil. "Jeg mener kan jeg smide bukserne. Eller er min overkrop nok at se på." Sagde han svagt grinende. Så det var tydeligt bare for sjov.

//Kreasvigt.

Hun satte sig roligt ned på sengen da hun var helt henne ved den og han havde sluppet hende, hun kiggede blidt op på ham med et roligt smil. "Tak for du forstår" sagde hun blidt og smilte da han kyssede hende på kinden. Hun kiggede efter ham roligt da han gik hen til sit natbord. Hun trak lidt på skulderne, og smilede så "Tag det af som gør det behageligt for dig" sagde hun blidt og satte sig så i sengen med ryggen mod væggen og kiggede på ham imens. //Helt iorden xD//

Roligt begyndte Markulius'es hænder at sænke sig og begyndte at knappe hans bukser op. Efterfølgende med at hans bukser faldt af med et svagt pump. Og efterlod ham stående i et par normale underbukser. Boxershorts kunne man vel kalde dem. Men Markulius var typen som mente at boksershorts var de der helt løse. De her sad stramt og fremviste hans abnorme underliv. Bulende frem fra hans mellemgulv. Hans veltrænede stærke ben var tydelige fremviste. "Er du helt iorden med jeg smider det sidste eller vil du gerne ha jeg beholder underbukserne." Sagde han halvdrillende og smilede kækt til hende. Før han roligt gik hen imod sengen. Forventende at svaret ville være at hun ikke var iorden med det.

Hun startede med at smile da han begyndte at åbne sine bukser, men da han så fik dem af blev det bare til en svag rødmen mens hun så på ham, hun kunne ikke helt fjerne blikket fra ham, men noget i hende sagde at hun nok skulle gøre det snart før han måske fik det forkerte indtryk.
Hun kiggede lidt mundlam på han indtil han spurgte hende om noget, hun smilede bare roligt til ham da han kom roligt gående hen til sengen, "du tager det af du vil, hvis du vil af med underbukserne, så gør du bare det" sagde hun roligt og kiggede på Markulius.

Kort stoppede han svagt op og hævede det ene øjenbryn. Før han langsomt begyndte at sænke sine hænder mod kanten på hans underbukser. Før han langsomt sænkede dem med fronten mod hende. Så hans mellemgulv roligt gled frem. Da de var kommet ned under den slap han dem så de bare gled ned. Før han roligt gik hen og satte sig på sengekanten ved siden af hende med et roligt smil.

Hun kiggede lidt på ham da han begyndte at tage sine underbukser langsomt af, hun holde sit blik oppe ved hans ansigt, for ikke at virke alt for mærkelig. Hun kiggede op på ham da han kom hen og satte sig ved siden af hende ved sengen kanten... Hun kiggede lidt tavst omkring i rummet, hvad skulle de nu, Demitra kunne ikke sove, hun var ret sikker på at han heller ikke kunne, så de skulle måske bare ligge og slappe af, altså, det lød nu ret kedeligt, men hvis det var sådan, så var det vel sådan. Hun sukkede hurtigt og lagde sig så i sengen og trak en dyne over sig.

Han grinte svagt. Egentlig kunne han godt forstå hun så så stenfast ud mod hans ansigt. "Demitra?. Du kigger bare hvis du vil." Sagde han smilende. Før han roligt gjorde plads til hun kunne lægge sig. Og lagde sig så under den samme dyne ind til hende med et roligt smil. Han brugte sin arm til at hæve sit hoved halvt op over hendes. Og lod en hånd roligt glide op og ned af hende blidt. Han var en prøver. Han tænkte ikke over om det var iorden. Han tog det roligt skridt for skridt for at se hvornår de ikke ville være med mere. Han var med andre ord en som handlede.

Hun rødmede da han sagde at hun bare kunne kigge, det var bare af ren høflighed at hun ikke havde kigget, hvis han nu ikke ville have at hun kiggede. Hun smilede skævt til ham i det hun havde lagt sig til rette og han kom ind under den selv samme dyne hun havde på og lå sammen med hende. Hun kiggede lidt overrasket på ham, men med et roligt smil.
Hun kiggede op på ham da han fik hævet hoved over hendes, hun sank blidt en klump da han lod sin hånd glide op og ned af hende, hun smilede blidt til ham, hun havde ikke helt regnet med dette. Men hun ville lyve hvis hun sagde hun ikke kunne lide det.

Han lå bare og fortsatte med at ae hende. "Er der egentlig noget du vil spørge om?. Jeg mener. Du er jo vampyr. Jeg er din forvandler. Jeg ved godt det er sent at tilbyde dig det. Men er der nogle spørgsmål så spørger du endelig." Sagde han smilende mens han fortsat så ned imod hende roligt. Og ned langs hendes krop. Fortsat med et roligt smil. "Hvis der er nogen der forstår dig er det jo mig. Jeg kan hjælpe dig med hvad end du vil ha hjælp til." Sagde han smilende mens han fortsat så ned imod hende. Før han svagt grinte. "Undskyld jeg har bare intet at snakke om." Sagde han smilende

Hun kiggede roligt op på ham mens han nussede hende, hun trak roligt på hendes skuldre da han spurgte om hun ville spørger om noget. "Altså... Du rede mig.. Hvorfor egentlig, du kunne bare havde ladet mig dø, hvorfor rede mig?" hun kiggede spørgende på ham. Det var et spørgsmål hun havde haft på tankerne i en del år nu, den havde bare siddet der og kradset. Hun grinte sammen med ham, "det er helt iorden" sagde hun blidt og smilede.

Han så tænkende ud. Et kort øjeblik var det som om at han ikke ville svare før det langsomt kom ud af ham. Stadig mens hans hånd fortsatte de blide bevægelser i hans svage aen. "Jeg tror jeg reddede dig fordi ingen andre ville have gjort det ved mig. Jeg har brugt det meste af mit liv på at vise folk jeg er ikke som alle andre. At redde et liv det er noget stort. Og det jo bare en bonus at hun skulle være så smuk." Sagde han halvsmilende. Mens han fortsat så ned på hende. "Og så måske fordi jeg følte mig lidt ensom. Jeg kendte ikke rigtig andre ligesom mig dengang." hans smil forblev et halvt. Hans øjne fokuserede helt og fast på hende.

Hun kiggede roligt på ham, ventede tålmodigt på et svar, selvom det godt kunne virke som om han ikke rigtig ville svare. Men han tænkte sikkert bare. Hun lagde hovedet på skrå da han så svarede. Hun rødmede svagt. "Det er det ved at være vampyr, folk opfatter en som et monster." hun smilede blidt til ham, lyttede til hvad han sagde. Hun kiggede på ham. Hun fik faktisk ondt af ham. "Du er ikke alene mere nu i hvert fald" hun smilede blidt.

Han grinte svagt. Hans rolige øjne så blidt på hende med et roligt smil. Før han roligt lagde en finger på hendes kind og lod den blidt ae. Før han roligt kyssede hendes kind svagt. "Jeg er glad for at have forvandlet dig. Undskyld der gik næsten hundred år før jeg kom frem. Men det var som om jeg ikke rigtig kunne. Du var i så meget smerte under forvandlingen." Hviskede han svagt mens han roligt smilede.

Hun smilede blidt til ham som han begyndte at ae hendes kind, hun sukkede svagt og lagde sin kind mod hans hånd og kiggede roligt op på ham som han kyssede hendes kind. Hun trak roligt på skulderne, "det er okay... Du er her nu" At han var her nu til at hjælpe hende var fint med hende, så længe han var der til at hjælpe hende altså. Hun kiggede smilende op på ham.

Han nikkede forstående med et roligt smil. Før han roligt strakte sig svagt. Og lagde sig mere til rette. Så han kunne falde i en form for søvn. En sleepmode. Hvor hans krop slappede hundred procent af og han ikke bevægede en muskel. Langsomt begyndte hans krop og blive mere og mere slap. Indtil den var helt slap. Det eneste han nu kunne gøre var at tale og lytte. "Jeg er osse glad for at være her." hviskede han svagt

Hun smilede svagt og nikkede, hun var glad for at han ogs var glad for at være der. Det havde været en anelse mærkeligt hvis han ikke kunne lide det. Hun forholde sig tavs i noget tid, vidste ikke hvad hun skulle sige eller gøre. Hun kunne ikke sove, ikke slappe af... Hun havde den største lyst til bare gå ind i stuen og drikke igen. Hun satte sig langsomt op for at lave de mindste bevægelser... Hun skulle måske lige finde på en undskyldning først. "Um... Jeg går lige en tur." Sagde hun tøvende og kiggede på ham. Hun rejste sig fra sengen og gik roligt ud af værelset. Underligt nok, nu havde hun faktisk en lyst til bare at gå en tur... Hun kunne tage en flaske med ud og gå... Ja god ide.

Han nikkede roligt. Lod hende rejse sig. Før han roligt så efter hende. "Lad vær med at tage noget alkohol med smukke. Du skal ikke bruge hele dit næsten uendelige liv på at drikke." Hviskede han roligt og smilede blidt. Før han lagde sig til rette igen. Og slappede af i hele kroppen.

//Jeg tænkte på om vi ikke skulle lave et nyt emne nu når Markulius er ændret?

Hun smilede roligt og rystede på hovedet. Ikke engang særlig mange timer og han kendte hende allerede godt... "Klart... Ik noget alkohol" sagde hun til han og blinkede. Hun formede så en hel flaske med sine hænder og dens form og gik så ud af værelset.

//Jov det kunne vi vel godt (://