Naturens veje(Arycia)

Tid: Aften
Sted: The forest of mother nature
Vejr: Skyfri himmel og fuldmåne
Omgivelser: Kun lyden af nattens naturlige lyde

Det var sent om aftenen og en mørk skikkelse bevægede sig roligt gennem skoven dette væsen var en mystisk type for han bevægede sig iagttagende frem han studerede sine omgivelser og ville være sikker på at han undgik en hver mulig fælde eller angreb! Han var klædt i en rejse kappe(se billede) der i mørket gjorde det endnu svære at bedømme hans krop og dækkede hans ansigt og hvis man havde fulgt efter ham i lidt tid var det åbenlyst at han var på vej mod den nærmeste sø bæk eller andet hvor han kunne vaske sig for hvad man ikke kunne se var at han havde blod i ansigtet og på hænderne selvom hans rute med vilje var lavet snørklet og svær at forudse! Denne skikkelse som hed Dust havde lige været ude og spise men hans offer var noget modvillig så han havde været nød til at fange sit offer for at spise da han nåede frem til en sø bøjede han sig roligt ned vaskede sit ansigt og sine fingre! Da han var færdig reagerede han med en pludselig bevægelse da han kunne høre en lyd det lød som om der var nogen i nærheden!

P: http://blogs-images.forbes.com/erikkain/files/2012/08/Skyrim-Peter-Hollens-Lindsey-Stirling.jpg

Arycia sad ved en sø med sin violin og spillede en beroligende tone, hun nynnede med på tonen og havde lukket øjne mens hun spillede, hun havde siddet der i noget tid nu og nød bare stilheden rundt omkring, intet var der sket i dag og hun havde derfor besluttet sig for at gå en tur ned til søen.

Hun var varmt klædt, pels, varm brun trøje, bukser og noget udstyr, hun havde et sværd i bæltet bare for en sikkerheds skyld, hun tog ingen chancer ikke mere, hun åbnede øjne da hun hørte nogen ved søen, hun stoppede med at spille og lagde violinen på sit skød, hun kiggede hen hvor lyden kom fra og fik øje på en mørk skikkelse, det lignede en fyr, skikkelsens bygning var meget maskulin, hun lavede en bevægelse med sit ben hvor buen til at spille violinen med var og røg med et plask i vandet, hun kiggede ned i vandet og nåede lige at fange den inden den røg helt ned under vandet, hun tørrede den i sit tøj og kiggede hen på skikkelsen igen, havde den hørt plasket....

Med et kiggede skikkelsen hen mod hende og der var ingen tvivl om at han kiggede på hende for selvom det meste af hans ansigt var dækket af hætten lyste hans ravgule øjne op af månens lys og det kunne ses selv henne hvor hun sad! Med et trak han sig tilbage i skyggerne og forsvandt som et spøgelse som om han aldrig havde været der men med kun få sekunders varsel dukkede han op ved siden af hende og kiggede lidt på hendes violin et musik instrument der sjældent blev set i hans tid dog gik hans interesse fra hendes violin til hende da han kunne genkende den aura hun havde alt for godt ikke fordi han kendte hende men han kendte til varulves aura! Han kiggede op på fuldmånen og tænkte på om den påvirkede denne tids varulve for det var han vant til at den ikke gjorde!

"Du virker interessant dig vil jeg gerne lære mere om!" sagde han roligt og så hende i øjnene

Det gav et sæt i hende da hun så skikkelsen kiggede på hende, hun sank en klump og kiggede mundlam på skikkelsen med de lysende øjne, hun kiggede forvirret rundt da skikkelsen bare lige pludselig forsvandt i skyggerne, hun kom i tanke om Arason og hans evne til at forsvinde i skyggerne, men det kunne da ikke være ham.. kunne det. Hun hoppede nærmest op af chok da skikkelsen dukkede op ved siden af hende, hun kiggede op på skikkelsen som nu lignede en fyr, *tænkte jeg nok.* Men det var ikke Arason, det havde heller ikke regnet med, han var der hjemme eller det var han da hun gik, hun kiggede spørgende op på denne fyr, hvad ville han og hvem var han, hun havde et godt fast greb om sin violin og strammede det da fyren begyndte at tale... til hende

"Øh..." hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige og kiggede ham så i øjne som ham, men kiggede så på hans ansigt i stedet for da hun ikke var for vild med at havde alt for lang tid øjenkontakt med nogen.

Dust trak roligt sin hætte af så man kunne se hans blege ansigt og det uhyggelige ar der så at sige pyntede hans højre side af ansigtet hans ravgule øjne lyste i månelyset og de var tomme helt blottet for følelser men han virkede ikke faretruende faktisk virkede han mere interesseret i at finde ud af hvad hun var for en! Dust havde nemlig endnu ikke mødt en rolig varulv siden han kom til denne tid så derfor ville han udvinde så meget viden han kunne når nu han havde fundet en der sad stille!

"Jeg er måske lidt lige frem men du skulle vel aldrig være en varulv vel for jeg synes at din aura virker dyrisk og jeg mener at genkende den som varulv!" sagde han roligt og studerede hende nærmere hvordan hun så ud hendes reaktioner på ham og hvad han ellers kunne finde ud af ved at studere hende!

Hun fik hurtigt øje på hans ar ved hans højre øje da han tog sin hætte af, hun stirrede uhøfligt på arret og tænkte egentlig ikke over hvor uhøfligt det var at stirre på andre, men hun vende blikket mod hans og blev fanget i hans følelsesløse øjne som kiggede på hende, hun sank en klump ikke at han virkede farlig på nogen måde, men det var blot ubehageligt at være fanget i sådan nogen følelsesløse øjne, men han så ud til at være interesseret i hende, hvorfor vidste hun ikke rigtig der var jo ikke noget specielt over hende, var der... ikke efter hendes mening i hvert fald, efter hendes mening var hun selv ret kedelig.

Hun nikkede "jeg er en varulv" hun kiggede op på ham og følte sig lidt ubehageligt tilpas da han studerede hende på den måde, dog vidste hendes øjne intet tegn på ubehag, de var helt rolige og forholde sig på ham og undveg ham ikke som nervøse øjne ville gøre, "hvorfor" hun kiggede spørgende på ham, var det det der interesseret ham at hun var varulv...

Dust smilede roligt da hun sagde ja til at hun var varulv det betød at hans aura sans virkede lige præcis som den skulle selvom det var underligt at alle de væsner han var vant til som basis havde en helt anderledes aura end de væsner der var i denne tid men dog kunne han godt genkende den aura da basis auraen hos væsnerne i hans tid var en videre udvikling af auraen fra væsnerne i denne tid!
"Godt så er min interesse da slet ikke ubegrundet jeg vil gerne vide mere om de forskellige væsner og deres funktioner!" sagde han roligt og lage hovedet på skrå mens han så på hende! Han lod sig ikke mærke af at hun kiggede så uhøfligt på hans ar folk der så hans ansigt gjorde det nærmest hele tiden som om de bare ikke kunne vende sig til det!

Hun smilede svagt da han lagde hovedet på skrå og gjorde det samme som de legede kongens efterfølger, hendes smil blev mere roligt end svagt. Hun trak på skulderne og kiggede på ham, "hvad vil du vide om varulve sådan helt præcist" hun så spørgende på ham og kiggede lidt rundt, hun kiggede så op på ham igen og smilede kort "slå dig bare ned" hun bankede på jorden ved siden af hende som en gestus til at han skulle sætte sig der, det var lidt nemmere at tale vis man sad ved siden af hinanden i stedet for den ene stod op og den anden sad ned og de skulle kigge op og ned på hinanden, det var lidt nemmere vis man sad nogenlunde på samme højde og talte sammen, hun var blevet mere rolig og følte ikke så meget ubehag ved ham mere, hun ventede blot på han satte sig ned... vis han altså ville.

Dust var som regel et følelses koldt væsen der kun var i kontakt med andre væsner hvis de var interesseret i at han skulle udføre opgaver for dem men nu var hans interesse i fortiden han nu befandt sig i vakt ved denne unge dame der sad her og tilbød ham at fortælle ham hvad han gerne ville vide! Han satte sig roligt ned og betragtede kort hendes violin igen før hans øjne blev rettet mod hende dog flakkede de kort mod fuldmånen før de satte sig stålfast mod hende
"Tjo jeg kunne godt tænke mig og vide om varulve nogensinde har været påvirket af månen det er de nemlig ikke der jeg kommer fra og de optegnelser jeg har om dem virker ikke lige just fyldest gørende!" sagde han roligt

Hun smilede til ham da han satte sig ned ved siden af hende og kiggede på ham, hun lagde mærke til hans blik fladt på månen men så på hende igen, hun tænkte lidt over det han ville vide "jo, sådan som jeg har hørt det startede det med at man faktisk kun kunne blive menneske da det var fuld måne og ellers levede man som en ulv, men det blev så vendt om sådan at man kun kunne blive ulv når det var fuldmåne og sådan er det stadig" hun kiggede på ham, hun vidste ikke om det var sandt, hun havde blot hørt det fra sine forældre men mon ikke det var sandt så, hun kiggede kort ned på sin violin og lagde den så ved sin side så vis hun skulle komme til at lave endnu en bevægelse ville den ikke ryge i vandet, hendes blik fandt hans igen og holde det fast.

Dust lyttede interesseret efter mens hun fortalte og mødte hendes fastholdende blik da hun så ham i øjnene en ting andre væsner sjældent gjorde medmindre de stod i en situation hvor de følte sig overlegne! Dust tænkte roligt over det hun fortalte ham dette var i den grad viden man ikke kunne få i hans tid eftersom meget viden var gået tabt efter alle de år og praktisk talt alle væsner der stadigt lever til den tid var muteret på den ene eller den anden måde så de virkelig havde taget afstand til deres forfædre!

"Hvordan er det så altså i kan enten være i menneske form eller i ulve form jeg troede jeres dyre form var kaldt varulv og var et stærkt væsen der lignede en fifthy fifthy blanding imellem et menneske og en ulv?" spurgte han roligt og tænkte lidt på de få billeder han havde set af fortidens varulve i sin tid hvor dette udseende rent faktisk var tilfældet!

Hun nikkede "Ja, enten varulv eller menneske" hun smilede skævt til ham og rev noget græs op et par gange, hun kiggede op på ham igen efter hun havde tænkt lidt over hvad hun skulle sige til det andet han havde sagt, "Altså... jo det bliver kaldt en varulv og ja det ligner en blanding mellem et menneske og en ulv, men jeg fortrækker bare at kalde den en ulv når jeg er i den form og menneske når jeg er som jeg er nu" hun trak på skulderne, hun ville ikke kalde sig selv en varulv, det passede ikke syntes hun, hun ville hellere kaldes en... en formskifter, det lød noget mindre farligt og brutalt, hun kunne blive kaldt varulv når monstret tog over hende for så var der ingen hæmninger, men ellers var hun ikke enn varulv, i hendes øjne.

Dust nikkede roligt tænkende over hendes ord og forstod der måtte være sket en stor udvikling under den kommende atom krig bedre kendt som den tredje verdenskrig i hans tid siden varulvene i hans tid havde 3 stadier i stedet for 2 og sågar kunne bestemme hvornår de ville forvandle sig og hvilket stadie de ville være i! I det korte øjeblik han mindedes sin egen tids varulve skiftede hans øjen farve fra ravgule til blodrøde men det varede kun cirka 3 sekunder til han blinkede og de var normale igen han så hende i øjnene som om intet var sket da han ikke selv vidste noget om dette lille `fenomen´ og ikke kunne styre det på nogen måde!

"Men nu hvor det er fuldmåne i nat burde du så ikke være i dit ulve stadie eller er det sådan noget kan kun gøre ved fuldmåne men kan selv styre halløj eller hvordan virker det?" spurgte han tænkende og så sig kort omkring som en slags vanelig reaktion som for at være sikker på at hans følelse af at de var de eneste til stede var korrekt!

Hun gispede da hans øjne blev blod røde dog kun for kort tid og de blev som de var før, hun så spørgend på ham, hvad var det med ham, hvad var han og hvorfor blev hans øjne bare lige pludselig blodrøde, hun kiggede ham i øjne stadig med sit spørgende blik, men det forsvandt da han stilte endnu et spørgsmål og hun koncentrerede sig om at svare så godt hun kunne.

"Fuldmåne er det eneste tidspunkt hvor vi kan fuld udvikle os men man kan selv bestemme om man vil" hun trak på skulderne og smiled til ham, hun håbede hun forklarede det godt nok så han forstod det, men hun syntes nu hun talte ret tydeligt om hvordan det var med 'varulve' hun lagde sine hænder i sit skød og sad i sgrader stilling og kiggede på ham med et venligt blik og smilede også venligt til ham.

Dust lage mærke til hendes gisp og det tegnede et undrende blik i hans øjne da han jo ikke vidste hvorfor hun gispede af ham men da hun svarede på hans spørgsmål forsvandt det nærmest lige med det samme og blev erstattet af hans nysgerrighed "Hmm interessant meget interessant det kan helt sikkert godt bruges til mine optegnelser!" mumlede han tænkende og og kløede sig tænkende bag øret på en lettere dyrisk maner uden at miste øjen kontakt med hende han virkede til at hendes svar var ham meget brugbar og det var de da helt klart også!

Men så vente han sin opmærksomhed mod hendes violin han havde allerede lagt mærke til den da han kom hen til hende men hans opmærksomhed havde jo været rettet mod hende indtil nu hvor hans søgen efter viden var blevet tilfredsstillet indtil videre! Han rørte den ikke uden hendes tilladelse han vidste at hvis den betød meget for hende ville han bare sådan uden videre lade ham pille ved den
"Hvad er der med den der sens violin?" spurgte han roligt

Hans optegnelser, hvad mente han med det, hun kiggede spørgende på ham "dine optegnelser" hun smilede skævt og kiggede på ham, lige ind i hans øjne, hun forkuserede og flyttede ikke sit blik, hun ville se om hans øjne blev blodrøde igen og vis de gjorde spurgte som det første ind til det, det kunne han godt regne med hun gjorde.

Hun slap blikket lidt da han spurgte ind til hendes violin, hun kiggede hen på sin violin og tog den op og kiggede på den med hovedet på skrå, "kender du til evner" hun kiggede spørgende på ham og rakte den til ham, han måtte godt holde den vis han havde lyst, selvom den betød meget for hende måtte andre da godt røre den og holde den dog måtte de aldrig nogensinde spille på den! "jeg fik den af min mor inden hun døde" hun kiggede på den stadig med hovedet på skrå

Dust så på hende da hun spurgte til hans optegnelser og det fik ham igen til at tænke på den tid han hørte til han kunne bruge sine optegnelser til en hel del hvis han nogensinde kunne komme tilbage til den tid han hørte til informationer var meget vigtige for ham for dem havde han altid kunne bruge til en helt masse ting! Dette minde om hans egen tid den dejlige kaos han elskede så højt som ikke herskede i denne tid og for ikke at glemme det liv han havde der som han savnede så meget fik hans øjne til at blive blive blodrøde i et stykke tid denne gang det var ikke bare et kort glimt det var tydeligt denne gang lige ind til de blev normale igen da han skulle til at svare på hendes spørgsmål
"Tjo ser du jeg samler viden om de forskellige racer der lever nutildags til senere brug det er lidt af et stort projekt da det nogle gange kan være svært at finde nogen som dig der gerne vil side stille og svare på mine spørgsmål!" sagde han roligt!

Han tog let imod hendes violin og nær studerede den han kunne se at den var håndlavet af et meget fint specielt magisk træ og strengene gættede han på også var af noget specielt men han kunne ikke lige regne ud hvad det kunne være for et materiale de var lavet af
"Nu ved jeg en hel del til forskellige evner og jeg har hørt om væsner der har evner forbundet til musikkens verden men jeg har aldrig oplevet en gøre det i virkeligheden!" sagde han roligt og holdt den ærbødigt frem mod hende igen så hun selv kunne vælge hendes reaktion på hans næste spørgsmål "Jeg tænkte på om jeg måtte prøve et par noder men selvfølgelig kun hvis du tillader det? Og hvis nej må jeg så høre dig spille lidt?"

Hun lagde mærke til hans blodrøde øjne igen som holde længere end sidst, hun kiggede på dem helt fascineret og var lige ved at ikke at høre hvad han sagde men kom tilbage til virkeligheden da hans øjne blev normale igen, hun kiggede på ham, denne gang havde hun ikke gispet denne gang havde hun set overrasket ud, "Ahh okay" hun nikkede forstående og smilede, "Æhm... jeg har et lille spørgsmål til dig.... hvorfor skifter dine øjne farve af og til jeg har lagt mærke til de har gjort det to gange nu, hun så spørgende på ham

Hun smilede af den måde han nær studerede hendes violin, hendes mor havde lavet det helt selv, den var glat og blank så man nærmest kunne spejle sig i den, den var noget for sig selv, det var ikke bare en violin man gik ned og købte, "Okay, men det der er ved denne violin, jeg kan spille nogle forskellige toner nogen bestemte toner som gør de enten healer eller beroligere folk" hun smilede og tog imod violinen da han rakte den tilbage til hende efter at havde studeret den, hun kiggede paf på ham da han spurgte om han måtte prøve den... nu blev det svært skulle lade den ene person prøve den, eller ej, hun tænkte sig lidt om, så okay da hun ville gøre en undtagelse denne gang men aldrig mere, hun rakte ham den endnu en gang smilende "du må godt spille nogen noder" hun kiggede på violinen og så op på ham igen

Dust så undrende på hende da hun spurgte til hans øjne der skiftede farve og det gik op for ham at den slags magi der var udført på ham som gjorde at hans ansigt så anderledes ud end originalt åbenbart blev svækket en smule når han tænkte på det han savnede allermest og nærede så dyb en længsel for! Han tænkte lidt over hvordan han lige skulle forklare dette men sprang så ud i et forsøg på det
"Well hvis det skal være helt rigtigt ser jeg ikke sådan her ud hvert fald ikke da jeg blev født for der er kastet en stærk magisk forbandelse over mig der ændrede mit udseende og det du ser er en slags svækkelse når jeg tænker på nogle bestemte ting!" forklarede han roligt!

Han smilede roligt sit tomme smil da hun gav ham hendes violin igen og sagde at han gerne måtte spille et par noder på den han pladserede den mildt ved sin hals og skulder som var han vant til at håndtere violiner og prøvede mildt et par toner hvilket skabte et par smukke toner bare for lige at vende sig til den før han pludselig spillede et smukt stykke musik på den! Han ville selvfølgelig aldrig kunne spille de toner som hun kunne da han ikke havde den slags evner men det stykke musik han spillede var alligevel utroligt smukt og det var nærmest som om naturen og hans musik harmonerede! Han stoppede let med at spille og smilede lidt til hende mens han rakte hende violinen!

"Undskyld jeg lod mig rive lidt med når man er en enspænder som mig må man have en hobby eller 2 og en af mine er musik så jeg har lært lidt af hvert!" sagde han roligt

Hun kiggede på ham og nikkede forstående, nogle bestemte ting... som hvad, gode ting, dårlige ting, sørgelige ting! det var ikke nok forklaring for hende "hva for nogen bestemte ting taler du om" hun kiggede spørgende på ham og havde hovedet på skrå med et hævet bryn og smilede svagt

Hun smilede da han tog i mod hendes violin igen, hun kiggede fascinerende på ham og smilede hele vejen igennem mens han spillede, det lød virkelig... smukt, hun havde ikke hørt nogen spille violin før end hende men ham her gjorde det virkelig godt, det var meget fascinerende at se en anden spille violin, hun så lidt utilfreds ud da han stoppede med at spille men smilede hurtigt til ham og tog imod sin violin igen.

"det gør ikke noget det var... Æhm... smukt" hun smilede til ham, enspænder... det var aldrig rart at være enspænder det havde hun prøvet før, "Æhm... ikke for at virke uhøflig men hvorfor er du enspænder, holder du dig bare væk fra folk eller hvordan" grunden til hun havde været enspænder var fordi ingen havde gidet at være sammen med hende fordi hun var 'varulv' men hun ville gerne vide hvorfor han var enspænder

Dust så tænksomt på hende for han vidste ikke om det ville være smart at fortælle hende hvad det var for nogle ting han tænkte på som kunne få forbandelsen til at svække sådan men han tænkte at hun nok ikke ville stoppe før hun havde fået en forklaring der var tilfredsstillende så han prøvede alligevel "De ting jeg tænker på går alle sammen under det samme emne jeg tror det der trigger har noget at gøre med mit liv de ting jeg savner mest her i livet!" sagde han roligt

Dust smilede roligt over at hun godt kunne lide det han havde spillet på hendes violin hun var den første nogensinde der havde hørt ham spille på noget som helst musik instrument og det var da godt nok at hun syntes at det var smukt
"Jeg er påtvunget enspænder der hvor jeg kommer fra har jeg altid mødt modstand lige som jeg har her jeg har kun meget få bekendtskaber og det har ført mig ind på den sti jeg nu følger her i livet som en lonely wolf en hævner hvis hjerte aldrig kan få fred før min tørst er slukket!" sagde han roligt

Hun kiggede på ham hørte efter hvad han sagde og nikkede forstående, det han savnede mest, hvad var det han savnede mest, endnu et spørgsmål hun tænkte på og hun ville spørger ham om "hvad er det du savner mest i livet" hun prøvede bare at blive klog på ham og hun ville vide mere om ham, meget mere... hun kiggede spørgende på ham med et skævt smil.

Hun hørte koncentreret efter hvad han sagde, hvorfor han var enspænder, "så du har aldrig rigtig opsøgt flok at snakke med eller hvad" hun forstod ikke helt hvad han mente, og hvorfor sagde han hele tiden der hvor han kom fra, hvor kom han fra, " og hvor kommer du egentlig fra" hun så spørgende på ham med hovedet på skrå og et svagt smil

Da hun begyndte at stille spørgsmål ind til ham blev han pludselig mere paranoid han havde ikke lige forventet at samtalen ville tage denne form for drejning og nu arbejdede hans hjerne på høj tryk for at finde ud af hvad han skulle gøre! Skulle han prøve at sno sig uden om eller bare gå sin vej han prøvede virkelig at finde ud af hvad han skulle svare hende for han vidste at fremiden kunne være ret så skrøbelig så hvis han dummede sig for meget kunne det sagtens ende med at han aldrig var blevet født eller noget der var være *Møg det her tager en lige lovlig uventet drejning hvad pokker skal jeg svare* tænkte han!

"før jeg svare på nogle som helst af dine spørgsmål vil jeg gerne have du lover mig ikke at fortælle det til nogen okay?" spurgte han roligtr

Hun kiggede noget undrende på ham, "Æhm... okay" hvad var det ved det siden hun ikke måtte fortælle det, hun forstod det ikke helt, var det virkelig så privat det hun skulle til at høre fra ham det han skulle til at fortælle, hmm.. nåh men hun skulle nok lade vær med at sige det til nogen, han kunne trygt stole på hende, var der noget varulve altid gjorde var det at holde hvad man lovede, sådan var hendes familie i hvert fald de var loyale og til at stole på.... undtagen hendes far, han kunne man selvfølgelig stole på men vis han fik en orde fulgte han den med et hjerte af sten, det havde hendes mor oplevet

Dust nikkede roligt for sig selv da hun virkede til at han kunne stole på hende så han valgte at svare på alle hendes spørgsmål selvom det i bund og grund kunne stride mod alle hans forholds regler som han havde taget da han fandt ud af at han var kommet tilbage i tiden
"Godt så lad os da tage det fra en ende af grunden til jeg siger der hvor jeg kommer fra er for at dække over det faktum at jeg er fra denne her verden men bare ikke fra denne her tid jeg blev kidnappet fra min tid år 3824 og ført tilbage til lige omkring starten af år 1800 og har prøvet at finde en vej tilbage til min tid lige siden!" sagde han roligt "Det jeg savner allermest er de ting der var i mit liv dengang jeg var i min egen tid for der er hele jorden et stort kaos hvilket er noget jeg selv værdsætter utroligt meget man kan aldrig være sikker da faren luger om hvert et hjørne fare i form af radioaktivitet mutanter muterede væsner andre menneskelignende væsner og hvem ved hvad! For ikke at nævne at jeg savner mit skyts væsen og mine planer er jo gået i stå fordi jeg ikke er i den tid jeg høre til!"

Imens han snakkede om det han savnede mest og det sted han kom fra var hans øjne permanent blodrøde det måtte jo betyde at han fortalte hende sandheden han lød endda som om han virkelig længtes efter sin tid og han virkelig ville tilbage til den uden at skulle gennemleve de næste 1812 år hvor der ud fra hans forklaring lød til at der ville ske noget meget slemt med denne verden de nu befandt sig i
"Og ja selvom jeg savner det så er jeg en tvungen enspænder min mor er skytsengel og min far er skyggedæmon engle og dæmoner hader hinanden og derfor dræbte de mine forældre for at have skabt sådan en freak som mig!" sagde han stille og tog et gammelt billede frem af hans forældre som han havde passet på lige siden "Men det lykkedes dem ikke at få fat i mig jeg var måske kun 4 år gammel men det lykkedes mig alligevel at flygte og jeg har været på flugt lige siden! Dette billede er den eneste grund til at jeg ved hvordan de så ud!"

Da han havde taget sit billede som han opbevarede i en magisk halskæde under sin trøje kunne man lige ænse at det ar han havde i ansigtet kun var et ud af mange for det så ud til at han havde tonsvis af dem på sin krop mange af dem kunne man ikke engang lave i denne tid her fordi den slags teknologi og tortur metoder endnu ikke var opfundet endnu!