Hvad er det her for et sted? // Singal //

S: Bronze of time district
D: IRL
Dat: IRL
V: Solen skinner men det er svært at se inde i grotterne
O: Nogle folk som der går rundt der inde og snakker lidt sammen
T: 15:00
T: http://tattoosdesigns.me/uploads/Anne-Lindfjeld-sleeve-tattoos.jpg

Meriko havde gået rundt ved bjerget i et stykke tid og havde lagt mærke til at der var en indgang der som hun ikke kunne huske noget som helst om så hun ville prøve at gå der ind og hvad det er for noget.
Hun går stille der ind og kiggede lidt mærkelig rundt for det lignede jo en helt by inde i bjerget? Hun kunne ikke helt få det til at passe men okay det var jo mange år siden hun havde været her så alt var jo nyt for hende da stort set det hele var blevet lavet om siden hun sidste var der.
Hun gik længere ind og kiggede lidt rundt og syntes faktisk at det var rart hyggeligt det her for det havde sin egen charme måtte hun nok indrømme selvom hun ikke var glad for det for hun var bange for at hun bedre kunne lide det her sted end Deisska slottet og det ville hun ikke for det var et fedt sted og hun ville ikke tage der fra igen bare fordi det her var hyggeligt.

Singal stod foran indgangen og så ind i grotten der hævede sig op foran hende.
Hun var på vej rundt i verden for at opleve den, se den og kende den...Og nu var hun nået hertil. Tanken om at bo i en kæmpe grotte virkede...sjov og spændende.
denne dag havde hun nogle sorte støvler på, mørke bukser og en lige så mørk trøje, som var skåret skævt for neden, så trøjen gled ned over hendes ene hofte.
Ved sin side havde hun et sværd.
hendes lange hår var farvet blåt, sat sammen i en høj hestehale denne da. I øret havde hun en sølvørering med en klo i, og ellers sin halskæde. sit diadem havde hun ikek taget på den dag.
Solen skinnede på denne ellers kølige dag, vinteren havde ikke helt slippet taget i dem.
Hun begyndte at gå ind i grotten uden at vide hvad hun enlig skulle forvente. Synet virkede...smukt. en hel by, gemt inde i en grotte...genialt.

Meriko gik stille videre rundt der inde og syntes at det var så smukt at se på når man nu tankte over at det var en by inde i en stor grotte. Hun stoppede op efter noget tid og kiggede lidt rundt og snussede stille ind og kunne lugte noget som der ikke var menneske men heller ikke et væsen hun kendte.
Hun vendte sig stille om og kiggede lige så stille rundt efter den lugt hun kunne lugte men kunne ikke helt finde ud hvem den kom fra da hun ikke var sikker på det. Hun blev ved med kigge men opgav til sidste og gik lige så stille videre og kiggede på de flotte huse der var lavet der inde og det var jo helt vildt hvordan det var lavet ind i væggene inde i grotten.

hun fik helt lyst til selv at hugge en hjem til, i den grotte hun normalt søgte tilflugt i hjemme i skoven.
Hendes øjne, som fungerede bedre end normale menneskers, gled over husene, udskæringerne...Men også over de folk der gik her. en blanding af menneske og væsner.
En anden elver der, en varulv, et menneske...en dæmon.
Dæmoner så hun ikke særlig tit faktisk, de bevægede sig ikke særlig tit ud i skoven eller også så hun dem bare ikke.
Hun fulgte efter lugten, til hun mente hun havde fået den låst fast på en ung kvinde der gik et sted foran. det var selvfølgelig ikke helt sikkert det var hende, men der var gode muligheder.
Hun listede sig hele op til hende, ved at gå lidt hurtigere end de andre folk her.
"en lille dæmon på gåtur? Er grotten ikke bare flot" hun tog sjældent selv kontakt, men nogen gange var hendes nysgerrig for stor. Og muligheden for at se hvad denne dæmon var for en kunne hun ikke modstå. dæmoner var...fascinerende.

Meriko gik i sine egen tanker inde grotten og tænkte på hvor fkot det være med et stort slot her inde hvor de helt store kunne bo i. Hun tænkte længe over det men blev afbrudt af en stemme ved siden af hende.
Hun vendte stille hovedet mod væsnet og nikkede stille til hende "jo den er meget flit må jeg nok sige" sagde hun stille uden at smile eller virke sur for hun ville tag det stille og roligt den her gang.
Hun snussede stille ind og kunne lugte at det var hendes lugt hun havde opsporet for lidt siden men hvad var hun for en?

hun grinte svagt og lod blikket glide rundt på omgivelserne.
"Så har ingen af os altså været her før" nikkede hun svagt og kiggede alle mulige steder rundt for at få det hele med. det havde altid været nemmere at se det smukke i ting og ikke i folk. Folk skjulte det altid, bag løgne, bedrag, falske følelser...og nogen gange bag sande. Det var mere enkelt at se det i ting. De forandrede sig ikke eller sagde det modsatte.
Hun så på dæmonen og følte faktisk at...dæmonen her var lidt kedelig. men det var måske lidt for hurtig dømt.
hun trak vejret dybt.
"Og hvad laver en dæmon så her? Vælge sig et nyt offer at torturere?" smilte hun koldt, lod sine hvide øjne glide rundt igen.

Meriko rystede stille på hovedet "nej har aldrig været her før" sagde hun stille og kiggede lidt rundt igen for at se det hele.
Hun var ikke så glad for at hun blev ved med at snakke til hende men på en måde var det også dejligt at nogle at snakke med men hun var ikke helt tryg ved hende for hun vidste ikke hvad hun kunne eller hvad hun var for en men måske var hun en slags elver? Hun var ikke sikker endnu.
Hun knurrede lidt af hende "Og hvad hvis jeg gør var?!" sagde hun lidt surt til hende og gik lidt hurtigere da hun var lidt pist over at hun spurgte om sådan noget for det det behøvede hun da ikke at vide.

hun grinte og fulgte efter hende, om hun brød sig om selskabet eller ej.
"fordi jeg vil se med...altid sjovt at se en person blive pint...hvis du havde tænkt dig det?" hun smilte lidt til hende, køligt.
"Men du er måske en af de mere kedelige af slagsen?" hun så lidt på hende og rystede på hovedet, provokerede hende med vilje. For at se hvilken vrede eller irritation denne dæmon indeholdt, se om hun kunne...bruges til noget. hvad hun kunne.
"Hmm...Jeg kom enlig ikke for at provokere...Men skal du virkelig intet interessant?" sagde hun så

Meriko prøvede at slappe af og ikke blive alt for sur på hende men hun blev mere og mere vred hver gang hun sagde noget. Hun knyttede sine hænder hårdt i og vendte sig hurtigt hen imod hende og tog fat om hendes hals og brugte sin vind evne til at løfte hende op fra jorden men det betød ikke at hun ikke kunne komme ned for hun skulle bare gå lidt væk fra det sted hun var lige nu. Hun kiggede surt på hende "Hør her din lille snot tøs! Jeg er ven af Deisska klanen så kom ikke op og slås med mig!" Råbte hun af hende og holdte bare fast om hendes hals.

//Hmm...jeg ved ikke om det er bare er mig, men for mig virker det som om du overskrider grænsen for brug af evner lidt? Lidt powerplay? For at spillet kan blive sjovest for os begge, må du gerne slappe lidt af med dine evner og give mig mulighed for at spille igen uden jeg føler mig totalt...uduelig og svag, det er ikke for at være efter dig eller noget håber ikke du tager dette ilde op...men det vil altså gøre det sjovere for mig i hvert fald^^ //

// Jo undskyld laver det lige om så //

//tak tak //

hun viste ikke hvad der fik hende til det. Men grinte det gjorde hun, som altid når hun oplevede noget spændende.
Hun viste ikke helt hvordan hun skulle kunne gå væk, når hun var løftet op i luften, men ud af det kom hun i hvert fald.
hun tog sig kort til halsen og sendte hende et udfordrende men køligt blik.
"Deisska klanen? aner ikke hvem de er...Men jeg er også ligeglad...Ser du jeg foretrækker at se folk som de er og ikke hvad de giver sig ud for" smilte hun
"slås? Jeg har intet sagt om at slås, faktisk håbede jeg på du ville slås mod nogle andre, så jeg kunne se på...Jeg har en lille kærlighed for at se folk blive pint..." hun smilte svagt og lod sit blik glide roligt rundt på omgivelserne.
luften var ikke fugtig nok til hun kunne fremkalde is, men hun kunne altid bruge vandfaldet lidt længere henne hvis det faktisk kom til kamp imellem de to.
"Og da du var dæmon troede jeg faktisk også du havde det...Men jeg tog vist fejl..." man kunne ikke høre i hendes stemme om den var bebrejdende eller om hun var ligeglad...den var bare helt neutral, lige som hendes kolde blik og rolige udtryk.

Meriko kiggede truende på hende og gjorde klar til at slå til igen hvis hun begyndte på noget igen "ved du ikke hvem Deisska klanen er?! Ha" sagde hun hårdt men hun kiggede på hende.
Hun rettede sig lidt op igen og kiggede stille på hende "Hvad er der lige med dig? Jeg vil da ikke pine min mad overfor andre" sagde hun surt mens hun kiggede på hende rart surt. Hun kiggede lidt op og ned af hende og tænkte lidt over hvad hun endelig kunne for det virkede ikke som om hun kunne en skid lige her så det kunne være hun skulle bruge noget bestem til det.

Hun grinte igen og rystede på hovedet.
"Undskyld, men har ingen respekt for folk der tror de er sååå hårde" hun rystede igen på hovedet og rettede sig op, med rank ryg.
"Men hvis du er så kedelig finder jeg da bare en anden dæmon...så kunne du alligevel ikke bruges til noget" hun så ikke det interessante i at vide hvad det var for en klan.
Hun havde altid klaret sig selv, havde ikke brug for en eller anden klan, så derfor viste hun heller ikke hvilke klaner der var. Hun var kort sagt lige glad.
Hun vente om, med ryggen til hende, og gik mod grottens udvej.

Meriko blev meget sur da hun bare gik så løb hurtig op foran hende og brugte vinden til at stoppe hende "Du skal ikke bare vende ryggen til mig!" sagde hun surt og knurrede af hende.
Hun kiggede surt på hende "Jeg tror ikke at jeg er så hård men jeg finder mig ikke i folk der irritere mig" sagde hun stille og gav slip på hende og kiggede bare på hende med et hårdt blik og holdte øje med alle hendes beværelser for hun skulle ikke prøve på noget uden hun var klar til det.

Hun grinte svagt. Det irriterede hende at hun brugte sin evne så meget, hvorfor? Der var ingen grund til at spilde sin energi på det...Men så den anden side, hellere det end at hun rørte ved hende. Hun hade når folk bare rørte ved hende...
"hørt om kontrol? Det er kun irriterende fordi du ser det som irriterende...Grunden til det du gør mod mig, ikke skaber nogen vred stemning, er fordi jeg vælger at sådan skal det være" smilte hun
"Men tillykke...hvem bryder sig også om at blive irriterende? Men nu må du virkelig lade mig gå, ser du...Jeg holder af at irritere folk" hun blinkede kort som om det hele var en leg.

Meriko knurrede af hende igen og gav slip på hende og kiggede stille på hende "Hvis du er så glad for at irritere folk så irritere noget andet end mig for jeg vil helst ikke bruge min anden evne på dig også så skrid nu bare" sagde hun og gik stille fordi hende men holdte stadig øje med hende.

Hun grinte lidt igen.
"Det var dig selv der stoppede mig" svarede hun
"dæmoner plejer at være spændende selskab..." hun rystede p åhovedet som om hun talte med sig selv og begav sig videre.
åhh ja, det var vel det spændende ved at være i selskab med de såkaldte onde og mørke væsner, hvad hun også selv var et af. Man viste aldrig hvad man mødte eller kunne forvente.
hun var dog skuffet...Hun havde håber på en dæmon der nød lige så meget at lave sjov med en anden med samme interesse, men hun havde taget fejl. Hun havde mødt en enspænder der prøvede at være så hård som muligt, men enlig bare gemte sig bag sin klan.
hun satte kursen mod udgangen, endnu en gang.

Meriko gik stille vide og bandede lidt for sig selv og overvejede meget at gå efter hende igen og tag kæmpen op men hendes mave fik til at tænke på noget andet for hun var blevet sulten efter en sjæl men hun skulle finde den helt rigtige så hun begyndte at gå lidt rundt og snusse lidt til de forskellige mennesker der var der men hun syntes ikke hun kunne finde en god en.

hun stoppede op ved grottens udgang og spejdede ind mellem de forskellige mennesker og væsner der gik rundt. Ingen virkede særlige spændende. Måske skulle hun bare komme tilbage senere og se om der skete noget mere.
Hun kiggede ud af grotten, på omgivelserne og vejret. hun ville nok blive her og sove lidt før hun tog videre.
Hun stod i sine egne tanker og lod hånden glide gennem håret. Hun var stolt af sit hår, det var så langt og silkeblødt...

Meriko havde endelig fundet sig et offer som der var på vej ud af grotten så hun gik stille hen mod personen og prøvede at forføre ham lidt med sin krop og sine smukke grønne øjne som der hjalp meget godt.
Han fyldte efter hende ud af grotten og ud mod skoven hvor hun gik og gemte sig for ham så han skulle prøve at finde hende. Hun gjorde sig klar til at overraske ved at lave en lille ildkugle i sin ene hånd.

Hun overvejede det enlig ikke særlig meget, om det var godt eller skidt.
Men hun så dæmonen fra før på vej med sit offer følgende efter sig som en hund. Selv fandt hun forførelsens kunst...ubrugelig. Kedelig. alle kunne vel vrikke lidt med røven, det hele kom vel enlig bare an på om personen var liderlig nok.
hun var nysgerrig, hun viste at dæmonen nok ville blive...utilfreds, hvis hun opdagede det...eller hvad?
Men hun syntes da nok at det var mere spændende end at stå her. Så hun fulgte efter listede af sted uden de så hende.
Ud i skoven.
Det var dejligt at være mellem træerne igen, et øjeblik stoppede hun op og nød bare fornemmelsen af...natur omkring sig. Men så listede hun efter det uheldige og dumme offer...

Meriko kiggede efter sit offer som der var tæt på hende og hun kastede ildkuglen efter ham som der ramte hans tøj så der gik ild i ham som der gjorde at han skreg op af det og hun løb frem for at hjælpe ham med at slukke den igen men det var nu ikke hendes plan for hun brugte sin anden evne så ilden bedre kunne få fat mens hun holdte fast om hans hals.

hun stod stille, gemt bag en masse krat, hvis grene og torne advarede mod at komme for tæt på.
åh ja, ingen noget specielt. Bare hurtigt og lidelsesfuldt. selv fandt hun...længere tortur interessant og sjovt. Der var så mange måder at få folk til at gøre noget på, eller sige noget på...eller holde dem i live på, så man kunne påføre dem mere smerte.
men det var alligevel...Behageligt at se denne dæmon gøre det. Hun følte hun ikke længere var alene med den lyst. Ikke helt i hvert fald, selv om hun måtte lede længe endnu, for at finde en med samme...sans for detaljer og længde.
Hun begyndte at liste væk igen...

Meriko presset ham op af et træ og tog stille hans trøje af og kunne se at han havde fået brændt nogle hår af på hans krop. Hun holdte stadig om hans hals og stillede sig helt op af ham "Hør her lille menneske man skal ikke være så naiv og tro at man bare får noget bare fordi man driller lidt" hviskede hun tæt ved hans øre og slikkede ham stille på halsen for at drille ham.
Hun lave lidt ild i sin anden hånd og tog det tæt ind mod hans krop så han kunne mærke smerten.