Undskyld, det er jeg ked af - Arason

T: 19:34
S: Træhytten/skoven
V: Fuldmåne om en halv time og det regner
O: Hus og skov
P: En sort silke kjole

Regnen lavede høje smæld mod huset og gav høje lyde fra sig da det meste af huset var dækket af vinduer, det var et meget trist vejr og meget deprimerende, Arycia sad på gulvet foran den tænde pejs og varmede sig med en varm kop kakao, hun havde også lavet en til Arason han skulle komme, den stod på bordet med røg svævende op fra den da den var ret varm, hun sad i sin tynde silke kjole som var hendes nat kjole, hun havde bare gjort sig til, hun havde ikke skænket fuldmånen en tanke, hun havde helt glemt at den ville stå højt og fuld på himlen om få minutter. Hun sukkede og kiggede ind i den varme ild og smilede da tankerne blev fyldt med Arason, hendes dejlige kæreste.

Arason komme gående ind efter at have været ude for
at se til hans hest han gik ind og så Arycia han smilte til hende
da han sætte sig han var ikke tørstige tværtimod han havde tagede
noget vand udenfor efter og ha givet hesten nogen men aff ren høfligehed
tog han en tår af det hun havde tagede frem til ham i et krus
han kiget over på hende og smilte forsigtiget til hende "er det iaften søde"
sagde han og kiget på hende

Hun kiggede smilende op til Arason da han kom ind, hun kiggede på det krus han tog og tog en tår af det, hun kiggede så ind i ilden igen men satte sig så hos Arason og blikket blev ledt hos ham og hans øjne, hun kiggede undrende på ham, hvad var i aften, "hvad sker der i aften" hun tog en tår af sin varme kakao og smilede, hun vidste ikke hvad der skulle ske i aften var det en aftale de havde lavet hun havde glemt, åhh nej det håbede hun ikke, det ville være pinligt.

han talte jo sjovt nok ikke om måne så han smilte
til hende inden han svarde "er det ikke en uge siden vi kom sammen eller måndet
eller hvad" sagde han og smilte til hende mens han vente på hendes svar nu når hun havde sæt sig ved ham han smilte til hende igen inden han tog en ny tår af hvad det ende var//har hun sæt sig på ham eller sidder hun ved siden af//

Åh nej... det var en uge siden det kom sammen, nej , nej hvor pinligt, hun ulykkeligt op på ham og undskyldene op på ham, det havde hun fuldstændig glemt, "Arason, det må du undskylde men det havde jeg fuldstændig glemt alt om" hun satte sit krus på bordet og kiggede stadig undskyldene på ham, hvordan kunne hun gøre det godt igen //hun sider ved siden af ham xD//

"det gør ikke noget jeg havde også næsten selv glemt det søde"
svarde han og smilte til hende imens han gav hende et kys på munden
han træk sig væk og smilte til hende der var noget mærkliget ved denne
aften hun føltes stærker ende før han kiget smilende på hende inden
han kyset hende igen

Hun smilede til ham og besvarede hans kys på hendes mund, mhh.. hun var tilgivet, hun kiggede undrende på ham da han trak sig væk, hvad var det hmm... tanken fløj væk da han kyssede hende igen, hun lagde ham ned og lå så oven på ham og kyssede ham og nød det, "vi må skrive sådan nogen ting ind" hun smilede til ham og kiggede blidt og kærligt på ham

han mærkede en støre kraft i hende da hun smed¨ham ned
og sætte sig over ham han gengælde kyset hurtiget og smilte
til hende "ja det må vi vel nok" svarde han og sendte hende et
hurtiget kys på munden han smilte drilende til hende da de jo
lå som de lå hvor havde hun fåede den exstra styrke fra tænket
Arason //tag afsted nu svare cirka 16 45 seneste og hvor lang tid er der i emnet til hun blive varulv//

Hun kiggede lidt utilfreds på ham, hvorfor det hurtige gengælde kys, hm... hun smilede drillende til ham og nikkede, men igen kom der et hurtigt kys, hvorfor et hurtigt kys, hun kiggede spørgende på ham, var der noget galt, åbenbart ikke han smilede jo drillende til hende, så.. der kunne da ikke være noget galt kunne der, hun gav ham et langt og intenst kys på munden og smilede til ham efter hun havde afbrudt kysset.
Efter de havde ligget der et godt stykke tid satte hun sig hurtigt op og mærkede en mærkelig følelse i sit bryst. hvad var det, hun kiggede skræmt på Arason, det gjorde ondt... hva var det, hun blev bekymret men så så ud af vinduet og fik øje på fuldmånen der stod højt på himlen og strålede, hun kiggede på Arason, "Arason..." hendes øjne lyste gule. //Okay, iorden xD det sker nu //

han sank en klump da hun fik gule øjne han rejste sig
op og trådte nogen skridt hen imod hende "kan du huske hvem jeg
er og hvad jeg betyder for dig" svarde han og nusede hende roligte
på kinden han håbte for alt i verden at hun kunne høre ham han begyndte også
og blive bange da hun jo havde kiget på ham med de gule øjne og hun kunne garangtert lugte frygten

Hun kiggede på ham og hendes blik fulgte ham da han gik hen i mod ham, hun kunne lugte ham, lugte hans frygt, hendes øjne var sultne men hun kæmpede men hun ville ikke såre ham, hun mærkede hans hånd mod hendes kind som nussede den blidt,
hun kyssede først hans håndflade men fik så duften af hans hånd og kiggede sulten op på ham "Løb" hun nåede lige at sige inden hun sank ned på gulvet, hun rejste sig hurtigt op og løb ud i skoven, hun skulle væk derfra for Arasons skyld hun ville ikke såre ham, og hun vidste hun ville komme til at gøre det vis han var i nærheden, hun gemte sig i en hule og skreg af smerte da hendes knogler ændrede sig for at tilpasse sig varulve kroppen hun lå ned et stykke tid men rejste sig så op som varulv ud af hulen og gav et hyl fra sig, det var ikke længere Arycia, det var monstret,

han kiget på pene. han greb hans træ
og begynde og løbe ude efter hende han ville finde hende og
tæmme dyret hun var han løb alt hvad han kunne lugten af skoven
den så meget dyster ude ind han huskede da han så hende gemme sig i en hule stilte han sig bag et træ og vente på hendes næste træk han sukkede hvorfor var
det her også sket han frygte ikke døden men at blive pinet af en varulv
han greb til pen og kiget sig omkring

Varulven gik rundt, den kunne lugte noget, noget der var i nærheden nært noget der kunne.. spises, den gik hen til et træ hvor lugten kom fra og så en mand stå der, hendes øjne var sultne og vis man kiggede godt efter kunne man se et lumsk smil, en stemme skreg inde i dens hoved om at den ikke måtte røre denne mand den var ligeglad den var sulten

Arason træk hans kæp og slog ud efter den imens han bagefter begynde
og løbe alt han kunne han hviset ikke hvad han skulle gøre
så han blive bare ved med og løbe daa varulven var efter ham han
måtte finde en måde og gøre sådan at hun ikke spiste ham et eller andet
han prøvet og tænke mens
han løbe imens en plan var ved og udtegne sig i hans hovede

Varulven undveg alle hans udslag med hans kæp, den satte i løb efter ham da han løb væk en stemme skreg stadig i varulvens indre tiggede og bad den om at lade vær, men den var stadig lige glad, Arycia kæmpede til hun et lille sekund vandt over kroppen "Arason løb hjem jeg vil ikke såre dig" sagde hun lige inden varulven tog over igen og løb efter ham

Arason kiget sig omkring denne varulv dette dyr ville ikke
lade ham være i fred han løbe hen og tog en rå bøf frem som
han kastede til varulven han havde flere stykker kød hvis den
ville prøve og dræbe ham igen han rystede på hovedet af det hun
havde sagt nu var det bare at vente

Varulven fnøs af det stykke rå kød han kastede hen til den, den ville ikke have sådan noget kød den ville have menneske kød, Arycia forstod ikke hvorfor han ikke gik, hun havde kæmpet som en gal for at få sagt det til ham men hun måtte prøve igen "Arason.. Jeg ber dig løb" Arycias stemme sluttede med en knurren og varulv overtog igen og gik hen til Arason truende

Arason kiget op på varulven og efter og hndea høret hende
sigde det han hørte kiget han på varulven og hoppet væk fra den og sagde
drilende "pip pip" i det han spændet ilbage til huset men inden han var der
fald han over en gren og han hørte et knæk i den han kiget op og vente hans dom
fra dette beast som hans kærste havde prøvet og holde inde

Varulven kiggede forvirret på Arason da han sagde pip pip og forsvandt, men varulven fulgte efter, den hylede i triumf da han faldt og lænede sig ind over, men inden den nåede at tage en bid af hans hals skreg stemmen i hovedet på monstret og Arycia faldt ned på hans bryst helt færdig og grædende, hendes tøj havde hun ikke på mere da det blev flænset af da hendes varulve form tog over, hun brød ud gråd og gentog kun et ord "undskyld"

han mærkde hende falde ned på ham mens han skar ansigt
af smerten i foden "det gør ikke noget søde du prøvede jo
og tag styringen og reddet mig fra min egne dumhed" svarde han
og nusede hende på kinden da han kunne se der ikke længre var fuldmåne
hviset han at det var meningen de skulle være sammen

Hun kiggede op på ham stadig med tåre ned af øjne, hendes øjne var helt røde pågrund af hun havde grædt, "det... Det var ikke... Meningen" hikstede hun, hun mærkede hans hånd mod hendes kind og holde hånden mod den, hun begyndte at fryse da hun intet tøj havde på, hun kiggede op mod himlen fuldmånen var der ikke længere godt...

"lad os få dig ind i varmen igen søde" svarde han
og tog fat i hende og begynde med og bære hende ind
mens han humpet da det andet ben jo var smadret eller brækket
han humpte afsted med hende han skar ansigt i smerten som bare blive
ved med og være der

Hun nikkede og lænede sig ind mod ham da han bar hende, hun mærkede han humpede og kiggede undskyldene på ham og strøg hans kind da hans ansigt fortræk sig i smerte, hun kyssede ham intenst på munden som et ekstra undskyld, det var jo hendes skyld, det hele, hun kunne ikke styre sig selv, hun holdt om hans nakke, "jeg skal nok heale dig" sagde hun tavst med et undskyldene blik

"det behøvere du ikke jeg skal nok klare mig" svarde han
mens hans ansigt stadig træk sig i smerte han nådde hen til døren
og fik den åbnet i det han gik ind i huset igeen han lagde hende ved det
sted hvor hun selv kunne finde tøj imens han selv humpet hen og lukket døren til
skoven mens han humpet tilbage og havde jo sagt til hende mente han at han
ville sætte sig i stuen

Nej det sagde han jo men hun ville og det gjorde hun også, da han havde sat hende tog hun hurtigt en lille sort kjole på endnu en nat kjole, hun tog sin violin og satte sig ned ved siden af ham i sofaen "du skal heales" hun begyndte at spille på sin violin og lidt efter lagde hun den igen da hans fod ville være healet nu, "bedre ikke" hun smilede drillende til ham