Can i not get one days peace or what//blair//

Blair var ikke helt sikker på om hun havde lyst til at kysse ham. Hun var tiltrukket af ham, men hun mente ikke kængere det var nok. Hun så ned og trak på skulderne, da hun så op igen mærkede hun hans læber mod hendes, hun nåede ikke at gengælde det før det var slut, men det gjorde at Blair ikke kunne holde sig væk fra ham. Hun kravlede op på bordet så hun stod tættere på ham og placerede hendes læber mod hans.

han kiget forviret på hende da hun kravlte op på bordet og da han mærkde
hende slæbe mod hans lukkede han øjne og gengælde det det føltes så dejligt han kunne ikke huske om han havbde en kærste længre eller noget andet han elskede hende på en eller anden måde han lukket øjne og lagde hans arme omkring hendes rygge

Blair lod hendes ene hånd ligge på hans skulder og glide i forsigtige strøg ned af hans ryg. Hun lod blidt og forsigtigt hendes tunge røre hans læber som en hentydning. Hun havde holdt sit blik rettet ned af, så hun kun kunne se hans og hendes mund og næse. Men hun lukkede dem i efter lidt tid, da det blev for anstrengende at holde blikket sådan. Hun var begyndt ikke at springe på hvem som helst, men når de vidste interesse kunne hun ikke modstå det. Ikke endnu.

han følte hendes læbe mod hans det var en god følse han havde det som om han ikke kunnd huske noget måske var det alkoholen måsske var det følsen han kunne ikke udtrykke det det var bare som om han kun kunne se hende får sig imen de sad her på kroen sammen han elskede hende på en eller anden måde ellers var han stoppet nu men hvordan kunne det lade sig gøre han forstod det ikke selv han kørte roligte hans ene arm ned over hendes ryg

Blair lod kysset svinde ud og rykkede sig langsomt væk fra ham. Hun kravlede ned fra bordet og satte sig på stolen igen. Hendes øjne var stadig lukket og i det øjeblik hun åbnede dem, gik det op for hende at hun havde kysset ham. Det var ikke fordi hun ikke havde haft lyst, hvis hun ikke havde lyst havde hun ikke gjort det, men noget.. en fornemmelse fortalte hende bare det var forkert.

han kiget på hende da hun træk sig væk og kiget på ham "det må du unskylde blair" svarde han og kiget ned i jorden imens han tørte sig får munden der var jo en grund til hun havde stoppet kyset han var selv stadig beruset men han forstod godt hun ikke ville kysse med ham han kiget på hende igen undskylde og ville til og gå

Blair havde ikke stoppet det fordi hun havde ment det var dårligt, eller fordi hun havde tænkt det var forkert. Det virkede bare passende at stoppe det, så det ikke blev for meget for nogen af dem. Blair havde også tydeligt alkohol i blodet, hvis hun ikke havde haft det ville hun havde tænkt over om hun skulle gøre det. Blair rejste sig op og gik hen og lagde en hånd på hans overarm, hun stod dog næsten med ryggen til ham, fordi hun var på vej ud.

"Du skal ikke undskylde. Jeg burde ikke have gjort det."

Hun gik hen mod døren, gik ud og stod op af muren lige ved siden af døren. Blairs vejtrækning var tung og man kunne tydeligt høre at hun vidste hvor forkert det var. Hun satte sig ned og slog blidt hovedet ind i væggen som hun gjorde når havde dummet sig.

han gik med hende ud og vente på at få ordenlige lufte han smilte til hende og sætte sig med hende "du skal ikke undskylde det hele var min skyld han smilte og kysede hende på kinden som unskyldnige får det han havde gjorde får dem nu men han elskede hende på en eller anden måde

Blair så ikke op på ham da han kom ud, hun skulle bare altid dumme sig. Hun så hele situationen med Alian og Ammon for sig igen, men denne gang var det hende der var Ammon, hun var igang med at ødelægge et evt. forhold og det kunne hun ikke bære. I det sekund hans læber flyttede sig fra hendes kind vendte hun sig op imod ham og rystede blidt på hovedet så få hårtotter flyttede på sig.

"Nej, jeg burde ikke have gjort det. Jeg ødelægger folks liv når jeg gør den her slags og det har jeg ikke lyst til."

Blair rejste sig og børstede sig en smule af.

"Lad os bare glemme det. Der er ikke sket noget."

Hun vidste ikke om han ville glemme det, men det ville hun.

han sætte sig p det ene knæ "jeg elsker dig men jeg er bare splitte lige nu siden først gang vi møde hianden men jeg elsker også en varulv pige så det er meget svært får mig" svarde Arason og sukkede i det han sætte sig op af muren og kiget på himlen "så det er mig der undskyldere" svarde han og kiget på hende med et bestemt blik "så nu ved du det" sukket han og kiget ud lige ud

Blair gik hen til ham og satte sig på hug foran ham. Hun havde selv stået i den situation og det var bedst at hun bare var ude og hende den anden var inde. Hun lagde en hånd på hans skulder, men lod hendes tommelfinger glide hen over hans kind.

"Jeg har selv prøvet det. Jeg har stået i samme situation som dig, du skal vælge hende. Ellers mister du måske os begge to. Så bare glem det der er sket i aften og tag hjem til hende, kys hende og lad som om intet er sket. Hun vil kunne lugte mig, men sig at du var sammen med en veninde. Tro mig, det er bedst sådan."

Hun fjernede sin hånd frem ham og lagde den i stedet på hendes knæ.

"hvis du mener det er besdte sådan så må det jo være sådan" sukkede Arason og lagde en hånd på hendes baghovede og ksede hende på panden for bagefter og rejse sig op og kigge på hende "skal vi gå ind igen" han sendte hende et venskabliget smil og rækket hans hånd for at hjælpe hende op imens han smilte til hende

Blair ville bare ikke være skyld i mere splid. Det havde hun skabt nok af. Hun Sukke blidt da han kyssede hendes pande. Hun tog hans hånd og rejste sig op. "Jeg skal ikke bestemme hvad du gør. Men jeg vil bare ikke have du gør noget du fortryder." Hun håbede ikke at stemningen blev akavet efter det der var sket. Hun ville stadig gerne have de kunne hygge sig med ham.