Confused//Serkan.

Han grinede bare stille, og satte et overrasket blik op sammen med et drillende blik da hun sagde at han jo nærmest havde planlagt det. Det var sandt men det skulle han da ikke fortælle hende.

''Haha, det er da dejligt at du også har humor.''

Han løftede sit glas og skålede med hende og drak så selv en hel del, eller han fik det ihvertfald til at se sådan ud men faktisk tog han kun en lille bitte smule af det. Han smilede stille og roligt til hende.

''Vil du ikke med udenfor når du har drukket op?''

Han smilede sagte til hende.

Hun så på ham med et drillende smil og tænkte så ikke yderligere over det selvom hans maske måske ikke havde været den bedste. Alane havde brugt mange år på at studere den menneskelige eller væsentlige adfærd. Hun vidste godt at der stak et eller andet under men det gjorde hende kun mere nysgerrig. Hun havde nu sat det som sit job at finde ud af hvad det var der stak under.

"Livet er da kedeligt uden en smule humor og vi har alligevel kun den sjov vi selv laver"

Alane skålede stille med ham men nøjedes med at sippe af væsken i glasset. Hendes grønne øjne gled omkring i diskoteket, der var ikke så mange mennesker som der havde været før. Hvad var klokken egentlig? Hvor længe havde hun siddet her, det føltes ikke som særlig lang tid men det havde det sikkert været alligevel. Ville hun med ud, det kunne vel ikke skade at få lidt frisk luft kunne det?

"Lidt frisk luft kan vel ikke skade men du kunne vel ikke svare mig på hvad klokken er?"

Glasset blev igen løftet op til læberne og hun drak en smule mere, der var ikke så meget i glasset men det var sikkert fordi det var så kraftigt, hun kunne godt mærke det havde sin effekt på hende allerede.

''Det har du helt ret i.''

Han smilede stille og han rejste sig op, og tømte sit eget glas også. Han smilede stille da hun spurgte ham om hvad det var klokken den var. Han kunne ikke lade være med at være ret tilfreds med hvordan det gik. Det var ikke direkte nemt at 'forføre' hende hvilket han kunne lide.

''Den er lige blevet kvart i et hvis jeg ikke tager meget fejl... Kom med ud.''

Han gav hende drinken og hev hende så med udenfor. han smilede stille da han fik trukket noget luft ned i hans lunger og han kiggede på hende. Han stod klar til at gribe hende hvilket han gjorde hvis hun vaklede-

Hun grinede stille og strøg så noget hår om bag sit ene øre. Let tømte hun glasset og sukkede så stille før hun satte det på disken igen. Alane gav bartenderen et pænt nej da han spurgte om hun skulle have mere. Nej hun havde allerede fået for meget kunne hun mærke. Alane havde stadig ikke rigtig lagt mærke til hvad han prøvede på men nu var det jo heller ikke lige det emne hun var mest velbevandret i. Dog vidste hun godt at der var noget der stak under.

"Det var tidligere end jeg havde regnet med så det er jeg da glad for at høre. Uhmm, okay"

Alane blev lidt overrasket da han bare sådan udenvidere hev afsted med hende dog nåede hun lige at sætte glasset fra sig igen. Hun snublede lidt efter ham men rettede sig så op og fulgte efter ham. Da de kom udenfor lænede hun sig med det samme op mod muren efter at hun havde vaklet en smule. Hun kunne mærke hvor svimmel hun var, så slemt havde det da ikke været indenfor, hvad var der sket?

''Hey...''

Han smilede letter grinende, da hun var ved at vælte og han greb hende hurtigt og lagde en arm om hende sådan at hun kunne stå mere stabilt. Han kunne nu konstatere at det vist var ved at være på tide at hun kom hjemad. Han smilede stille ned til hnede.

''Hva, kan du finde hjem selv?''

Han så stille på hende. Hvis hun kunne var det ikke godt. Han regnede med at hun ikke kunne når hun havde svært nok ved at stå selv. Han smilede venligt og varmt til hende mens han trak hende lidt indtil sig.

''Ellers kan jeg tage dig med hjem, så kan du sove ud der og bagefter tage hjem?''

Hun kunne ikke lade være med at rødme, hvad var det her for en følelse, hvorfor kunne hun ikke rigtig styrre sin egen krop? Alane havde aldrig nogensinde været fuld før så det her var virkelig underligt, hvad skete der. Hendes øjne mødtes med hans, hun kunne stadig ikke lade være med at rødme, det var lettere pinligt at hun ikke kunne styrre sin krop.

"Det tror jeg at jeg kan"

Alane vidste stadig godt hvordan hun kom hjem men spørgsmålet var nok om hun kunne komme derhen uden at falde eller noget i den stil men hun ville ikke med ham hjem, det ville hun virkelig ikke gøre mod Sean og så dum var hun altså heller ikke. Han havde helt sikkert gang i noget. Hun brød sig ikke rigtig om at han holdt om hende så hun prøvede stille at gøre sig fri af hans arme men ikke sådan at hun vred sig nej hun lavede bare en lille bevægelse der indikerede at hun gerne ville fri.

"Nej det er okay"

''Er du sikker? Skal jeg så hjælpe dig hjem? Du virker ikke så godt gående hvis jeg skal være ærlig.''

Han smilede stille og han slap hende forsigtigt, da hun gjorde en hentydning til at han skulle og han kiggede forsigtigt ned på hnede med et svagt undskyldne blik, fordi han jo ikke ville gå frem for hurtigt og derved skræmme hende.

''Undskyld, du virkede ikke så sikker på benene så ville hjælpe.''

Han smilede forsigtigt til hende og klappede hende stille på skulderen. Han vidste ikke om dette kunne lykkes overhovedet. Det virkede jo næsten som om der var noget der holdte hende fra ham.

''Gør jeg dig nervøs?''

"Det kan vel ikke skade at du hjælper mig hjem men så skal du også holde det hemmeligt hvor jeg bor"

Hun så på ham med et stille smil og bed sig så lidt i læben. Hun var stadig lidt nervøs for at sige det med Sean, hun ville jo ikke dømme ham som en pervers type men måske var det alligevel på tide at fortælle ham det nu, hun ville heller ikke holde ham for nar. Let lænede hun sig mod væggen da han slap hende og gav ham et forsikrende smil, det var helt okay. Han kunne jo ikke vide det.

"Bare rolig, det er okay"

Alane så lidt ned og vidste ikke helt hvordan hun skulle fortælle ham det, hun ville så nødigt fornærme ham men også fordi hun ikke ville efterlades her alene, hun ville jo ikke kunne komme hjem selv, ikke i den tilstand og penge havde hun ingen af så hun kunne ikke engang få et værelse på en kro.

"Nu må du ikke misforstå mig... Det gjorde mig bare lidt skidt tilpas at du holdt mig så tæt eftersom jeg allerede er optaget"

Hendes grønne øjne så forsigtigt op på ham.

''Jeg skal nok holde det hemmeligt, og du er helt sikker på du stadig kan huske vejen, mit tilbud står stadig åben ellers.''

Han smilede stille til hende, og han vidste ikke lige hvad han skulle sige til det hun sagde. Han kunne ikke lige se det gode i det, men måske han kunne få hende til at tvivle på den hun nu var bundet til. Han skulle bare gøre det på en skjult måde...

''Undskyld, jeg troede ikke du havde nogen siden du var her alene... SÅ jeg tænkte at du enten var brændt af eller slet ikke havde nogen date...''

Han så forsigtigt på hende og han aede hende kort og forsigtigt over kinden. Han smilede stille til hende.

"Det kan jeg, det er ikke bare noget jeg glemmer"

Hun grinede stille og så så op på himmelen, ikke en sky at se, kun de smukke stjerner og den pæne måne. Månen var dog ikke fuld men det var tæt på. Alane lod så sit blik falde på ham og det varede ikke længe før hun vaklede igen og måtte læne sig op af væggen igen. Det ville kræve meget af ham at få hende til at tvivle på Sean men det var nok nemmere nu end andre tidspunkter eftersom hun lige havde haft et skænderi med ham og endda hans første skænderi.

"Det er helt okay, alle og en hver kunne jo lave den fejl og nej jeg sidder her jo som sagt fordi jeg havde brug for at glemme tingene en kort stund så jeg er ikke blevet brændt af"

Alane gjorde ikke rigtig noget da han aede hende over kinden fordi det jo egentlig var en hurtigt glidende bevægelse.

Han kiggede stille på hende, som hun snakkede om at hun sagtens kunne vejen og desværre for ham, var det ikke lige det han havde håbet. Det ville nemlig være bedre og nemmere for ham hvis hun ikke kunne vejen og derfor var nød til at skulle gå med ham hjem.

''Åhhh, glemme at han har været et svin overfor dig? Altså jeg ved ikke om har det så hvis han ikke har må du undskylde mit spørgsmål.''

Han kiggede væk fra hende eller nærmere nej som om han havde gjort noget han ikke burde have gjort, og det var måske også rigtigt nok. Han burde måske ikke spørge på den måde om nogen han ikke kendte...

Hun ville under ingen omstændigheder kunne komme derhen i denne tilstand. Man skulle nemlig klatre over en klippe eller det var hvert fald den vej hun ville vise ham da hun ikke stolede nok på ham til at vise ham den rigtige eller den mest direkte vej hen til hendes hjem. Men hun turde heller ikke tage med ham hjem, hverken var lysten der til det eller tilliden.

"Tjaa han var vel ikke helt fair..."

Alane havde måske heller ikke været helt fair med den reaktion han var kommet med men hun ville bare ikke lade ham tale sådan til hende, det var der da ikke noget galt i var der? Blikket i hendes øjne var tænktsom og hun bed sig let i læben. Mens hun stod og tænkte fik hun atter en gang en smule overbalance og væltede ind mod væggen hvilket bragte hende tilbage til virkeligheden.

''Nej det lyder ikke som om han var helt fair overfor dig.''

Han lagde en hånd på hendes skulder, den skulder der var tættest på hans altså for ligesom at vise hende at hun havde hans støtte og det var også grunden til at han sendte hende et varmt smil. Han kiggede stille på hende, og han begyndte stille at gå med hende.

''Du må undskyld jeg måske har virket sådan lidt nærgående... Har bare haft en trang til at mødes med andre mennesker for en gangs skyld.''

Han sendte hende endnu engang et varmt og venligt smil. Han håbede lidt at det her gik som det skulle, eller som han lidt håbede på at det gik med denne kvinde. Hun var jo ret interessant.

Alane svarede ikke rigtigt, hun vidste ikke hvad hun skulle svare, hvad var der egentlig at svare på? Let strøg hun sit hår ud af øjnene og et øjeblik efter var hun tilbage i sin egen lille verden så hun lagde ikke rigtig mærke til at han trak afsted med hende. Dog gik det og op for hende og hun stoppede stille op og så sig omkring. Hvor langt var de nået?

"Det går nok men nu håber jeg bare du er flink nok til at følge mig hjem"

Et lettere skeptisk blik blev sendt til ham men dog blev det hurtigt erstattet med et smil. Hun behøvede jo ikke tænke det værste om alle folk, de var jo ikke alle onde i denne verden så hun burde vel egentlig give ham en chance for at bevise han ikke ville hende noget ondt.

Han kiggede stille på hende og sendte hende et smil, og han nikkede nærmest fjollet og ivrigt. Selvom det blev efterfulgt af et dyrisk glimt i øjet da han bare stille svarede hende omkring det med at han nok skulle følge hende hjem, derhen hvor hun boede.

''Jamen det skal jeg da nok hjælpe dig med... Du siger bare hvis det er sådan at du har brug for at bliver båret et stykke ikk?''

Han gik bare med hende nu, og lod hende føre an, men han gik dog hele tiden så tæt han var klar til at gribe hende hvis det blev nødvendigt at gøre. Han smilede forsigtigt, og kiggede ned på hende.

''Du har været virkelig hyggelig at snakke med.''

Hun kiggede stille på ham og strøg noget hår ud af hendes øjne. De bare fødder lavede små tap lyde på den grusstien de gik på, de havde forladt byen for et stykke tid siden. De grønne øjne betragtede det dyriske glimt i hans øjne. Hvem var han og hvad ville han egentlig med hende? En let latter gled ud mellem hendes læber, det ville nok først blive et problem når de nåede skoven.

"Det bliver nok først et problem når vi når skoven"

Alane forsatte stille mod skoven, hendes balance havde hun mistet for lang tid siden så hun gik og var ved at skvatte hele tiden hvilket gik hende på. Hun ville aldrig drikke så meget igen og sådan var det! Hendes øjne faldt på ham igen, hendes blik varmt og et dejligt smil på hendes læber. Hun var faktisk en rigtig smuk pige.

"Jo tak og i lige måde Serkan"

''Jamen så må jeg jo bare støtte dig indtil vi når derhen.''

Han smilede og fordi hun hele tiden var ved at smutte og skvatte om så lagde han bare forsigtigt en arm om hende og støttede hende. han så blidt ned på hende og gav hende et forsigtigt kys på toppen af hendes hoved, og han så ned på hende.

''Jamen det er jeg da godt nok meget glad for at høre.''

Han smilede stille og han gjorde ikke rigtigt mere for at lokke med hende, fordi hun skulle have den tro at han ikke var ude på noget overhovedet. Han kiggede roligt rundt og forsøgte at finde ud af hvor de gik.

''Er du okay? Du ved med ham?''

"Det lyder betryggende"

Hun smilede stille mens hun lod øjnene glide op på den flotte nattehimmel. Hun gik helt i stå og stod bare og kiggede på stjernerne og månen. Om ganske få dage ville det være fuldmåne, Alan elskede fuldmånen, den var så enormt smuk og især omkring vand, det var hendes yndlings vejr at opholde sig i. Kysset på toppen af hovede bragte hende tilbage til virkeligheden og hun forsatte med at gå et stille smil på hendes læber. Et eller andet sted mindede hun ham omkring Sajro, både i udseende men også noget af hans væremåde.

Let stoppede hun igen da han nævnte ham. Hun anede faktisk ikke hvordan hun havde det med ham mere og det bekymrede hende.

"Det ved jeg faktisk ikke"

Alane så op på ham med et bekymret blik.

''det håber jeg da du vil synes det er.''

Han smilede stille ned til hende, og kiggede roligt rundt. Han vidste ikke lige hvad han skulle sige til hendes svar på hans eget spørgsmål, hun var i tvivl? Det var da en god ting for ham. han trak hende kort indtil sig, for at vise han var der for hende, og ville hjælpe hende om nødvendigt... Eller det skulle hun ihvertfald tro.

''Det er jeg ked af? Men måske du bare skal glemme alt om ham?''

Han så stille på hende. Han var glad for hende selskab og han mærkede lidt at han kom nogle vejne med det han prøvede på så det var jo bare en god ting.

''Hvor langt er der igen?''

"Det vil tiden jo vise"

Hun gav ham et drillende smil, lige nu ville hun helst bare gerne glemme ham og tænke på noget andet men alle havde bare så travlt med at have ondt af hende men det var hun egentlig træt af. Hun ville bare gerne have en som hun kunne more sig med, en som kunne få hende til at glemme. Da han trak hende ind til sig hvilede hun mod ham et øjeblik men vred sig så fri og forsatte ned af en mindre grussti som førte dem direkte ind i skoven.
Stille stoppede hun op da de nåede skovbrynet og kigget på ham med et smil på læben.

"Det må jeg finde ud af. Det er jo kun mig som kan tage beslutningen"

De grønne øjne gled omkring i skoven, hun kunne umuligt komme igennem her uden hjælp. Hun så på ham med et lettere flovt smil.

"Tja vi står jo i skoven nu"

''Ja det finder vi jo ud af ved skoven.''

Han smilede drilsk til hende, og han gik så bare med hende, og han ville heller ikke virke for påpressende da det ikke gav den store mening for ham at være sådan, men han kunne være det for skuespillet. Han kiggede bare stille på hende, og han smilede forsigtigt.

''Jamen så lad os glemme ham og have en hyggelig aften.''

Han smilede stille og da hun kommenterede at de var ved skoven var han bare hurtigt henne ved hende og løftede hende bare op i hans arme og han smilede stille ned til hende.

''Så viser du bare vej.''

Han grinede stille.

"Det har du helt ret i"

Hun var ikke forsvarsløs eller jo måske i denne tilstand men det måtte tiden jo vise om hun fik brug for at bevise eller ej. Hun så ham i øjnene og prøvede igen at regne ud hvad det var han ville med hende, han kunne jo få en hvilken som helst kvinde han ville have men alligevel valgte han hende. Alane var ganske vidst godt klar over at i manges øjne så hun godt ud men hun var jo teknisk set optaget så han ville jo intet få af hende eller også var han af en anden overbevisning? Måske troede han at han kunne charmere sig ind på hende og så få det han ville have? Hun rystede det hurtigt ud af hovedet, hun var blevet alt for fjendtligt indstillet her det sidste stykke tid, tænkte altid det værste om alle folk hvilket hun virkelig burde stoppe med. Et lettere taknemmeligt smil blev sendt hans vej.

"Det vil jeg meget gerne"

Alane lod sig blive løftet selv om hun egentlig helst selv ville gå men hun ville nok bare komme til skade og så skulle han alligevel bære hende så hun kunne jo lige så godt sørge for at hun kom helskindet hjem. Hun nikkede stille til det han sagde og så sig et kort øjeblik rundt for at finde den hurtigste vej hjem til hende.

"Du kan bare gå lige ud, det går meget hurtigere hvis du ikke følge stierne"

''Jamen så er det da bare af en aftale.''

Han smilede og det var til det med at de skulle glemme hendes kæreste og bare have en hyggelig aften, dette betød jo også at han havde en undskyldning for sig selv mere til hvorfor han kunne tillade sig at lægge an på hende. Han skulle jo glemme hun havde en kæreste så i hans hoved havde hun jo slet ikke nogen. Han smilede stille til hende, og grinede lidt.

''Jamen så går jeg bare lige ud.''

Han smilede stille og kiggede ned på hende. Han gik bare sådan, dog i et ret så hurtigt tempo fordi de skulle vel også frem inden alt for længe? Han smilede stille ned til hende, og kiggede på hendes hals og læber... Overvejede at bide hende let... Måske hun kunne lide det... Han så på hende og gav hende så et blidt kys på kinden, for at se hendes reaktion på det.

"Lyder godt"

Mon dette ville give bagslag? Et eller andet sted var hun for fuld til at tænke mere over de konsekvenser hun kunne blive sat overfor ved dette her. Dem måtte hun tage hvis der endelig skete noget som hun ikke ville finde sig i eller også ville det jo bare gå som alting skulle. Let lod hun sine øjne gliderundt omkring i skoven, hun havde aldrig tid til at nyde det på denne måde fordi hun jo altid selv skulle gå men nu havde hun rigtig tid til bare at kigge på alle de små detaljer som skoven indeholdte.

"Når du så når søen skal du gå mod NordØst"

Alane sendte ham et stille smil og lukkede så sine øjne i. Hendes hovede var så omtåget så det var rart lige at kunne slappe af, selvom det kun var i så kort tid så gav det hende en smule ro i alt det rod som hun nu engang havde i hendes liv. Dog sprang hendes øjner åbne da hun mærkede kysset på hendes kind og hendes ansigtsudtryk viste ikke væmmelse men det viste at hun ikke var særlig komfortabel ved det han gjorde, dog lod hun det slippe denne ene gang og så sig omkring i skoven igen. Hvis han blev for meget så skulle hun nok selv finde hjem. Selvom han tænkte som han gjorde var det ikke ensbetydende med at han ville kunne få hende til at finde sig i alting.

Han lagde mærke til hvordan hun reagerede på det han gjorde, han betragtede alt og sørgede for at holde godt øje da han jo ikke ville gøre noget forkert eller direkte dumt endnu. Han lod derfor bare den ene hånd glide langs hendes ryg og nussede hendes ryg med blide ømme strøg, mens han kiggede frem for sig.

''Okay.''

Han nikkede og smilede stille, mens han bare gik og gik og var nu også kommet videre fra søen som hun havde forklare ham hvordan han skulle komme videre fra. Han så så stille ned på hende og betragtede hende blidt med et letter dunkelt og dyrisk blik betragtede han hendes ansigt.

''Og hvad så?''

Han var jo kommet videre.