Confused//Serkan.

Ligepludselig virkede han meget nærgående, det kunne godt være at hun tog fejl fordi han havde jo et eller andet sted været nærgående hele aftenen men det var som at i et split sekund ændrede han sig og hun virkede han langt mere nærgående. Hun lod ham nusse sig da det var noget som venner også kunne gøre, det kunne jo være intimt men det føltes ikke som om at dette var intimt men bare forsigtigt og venskabeligt men det kunne godt være at hun tog fejl? Hendes dømmekraft var ikke særlig god på grund af al' den alkohol hun havde indtaget.

De grønne øjne gled rundt omkring, det tog hende lige et øjeblik før hun kunne registrere hvor de var henne men nu kunne hun kende området. De var lige i nærheden og det varede ikke længe før hun kunne ligge sig til at sove i hendes dejlige varme seng.

"Du skal bare gå igennem der"

Man kunne slet ikke se en vej, det var egentlig bare krat og træer som virkede så tætvokset at man ikke kunne komme igennem.

''Hmmm okay...''

Han kunne godt se at det blev lidt underligt at skulle kæmpe sig igennem der, men han krummede sig sammen rundt om hende stille og roligt, og begyndte så at gå igennem krattet hvor han gik igennem med ryggen først så han agerede skjold for hende. Han smilede stille ned til hende, og så blidt på hende.

''Alane... Jeg vil bare sige mange tak for en hyggelig aften, hvis du synes den skal slutte?''

Da han stillede spørgmålet ændrede hans øjne sig igen til de dyriske. De mere farlige og dunkle øjne, mens han så ned på hende og grundet en gren der trykkede til ham kom hans hoved nærmest faretruende tæt på hendes, mens han fik kæmpet sig det sidste stykke igennem krattet hvor han så væltede ned på ryggen.

Hun så stille på ham da han begyndte at presse sig igennem krattet, hun vidste godt at det ikke var det nemmeste i verden men det fungerede godt hvis man gerne ville holde folk ude af sit hjem og det ville hun jo egentlig også gerne. Alane ønskede ikke at få ubudne gæster, kun dem som hun selv ønskede skulle vide hvor hun boede vidste det eller i hvert fald næsten. Hun var ikke helt sikker på hun ville have Serkan skulle vide det men hun havde jo ikke rigtig haft noget andet valg.

"Selv tak for en hyggelig aften, jeg tror det er bedst det slutter nu da jeg ikke rigtig er til så meget andet end at ligge ned og bare sove"

Alane så på ham med et lille drillende smil men dog befandt hun sig på jorden det næste øjeblik da han var væltet ind på den lille plads hvor hendes telt lå. Hun lå ryggen og så op på himmelen over hende. Det gjorde ikke rigtig ondt men hun kunne godt mærke at hun var blevet endnu mere omtumlet. De grønne øjne så stille over på Serkan.

"Er du okay, du er ikke kommet til skade vel?"

''Er du da gået hen og er blevet træt?''

Han så stille på hende inden han var væltet om, og han havde ikke rigtigt ondt nogen steder, men derfor kunne han ikke lade være med at spille det lidt. Han var nød til at tage alle midler i brug hvis det her skulle lykkes ham da hun ikke ligefrem var den nemmeste pige man kunne finde, og han kiggede op i hendes grønne øjne og så næsten fortabt ud i dem...

''Nej nej... Jeg er helt okay.''

Han sendte hende et smil, og forsøgte at virke som om han talte sandt, mens han samtidigt havde en arm om hende og holdt hende forsigtigt ind imod sig, og tog sig så til ryggen lidt, mens han smilede stille til hende, og han betragtede bare hendes øjne og læber...

"Det kan jeg desværre ikke komme udenom"

Alane kunne ikke lade være med at grine lidt. Han var måske ikke lige den mest elegante fyr i hele verdenen men der var jo også noget charmerende over at være klodset. Dog ville Serkan nok aldrig være hendes type og det var nok derfor hun var sådan her eller det var i hvert fald en af grundende, en anden åbenlys grund var, Sean.. Hendes blik ændrede sig kort da hun atter engang kom til at tænke på ham men hun skubbede ham hurtigt ud af sine tanker igen. Det kunne hun dog ikke blive ved med at gøre, en eller anden dag måtte hun jo se det i øjnene og sætte sig ned og tænke over hvad der var sket mellem dem.

"Det er jeg glad for at høre"

Alane så kort på ham. Hun kunne mærke en knude i maven, som om der var et eller andet galt men hun kunne ikke sætte ord på hvad det var. Hun satte sig stille op og så sig omkring. Det store telt lå bag dem ved foden af klippen som også nærmest dannede en loft over hele denne lysning, dog var der stadig nogle huller hvor man kunne se himmelen. Et dejligt smil blev sendt hans retning.

"Tak fordi du fulgte mig hjem Serkan. Men jeg tror jeg vil komme i seng nu"

HAn var nød til at tænke hurtigt snart, for at finde ud af hvad pokker han skulle gøre for at komme igennem med det han gerne ville, og han så stille på hende da hun sagde tak til ham for at have fulgte hende hjem, og han kunne ikke lade være med at gøre noget... Han rejste sig op, og hev hende med sig op at stå mens han så tog sig til ryggen som om han havde virkeligt ondt.

''Det var da så lidt.''

Han bukkede sig frem og kyssede hende blidt på kinden, som for at sige tak for en hyggelig aften hvilket han endnu engang sagde blidt til hende, eller nærmest hviskede det i hendes øre. Han smilede stille til hende...

''Synd den ikke kan fortsætte...''

Hans stemme blev mere legende, dunkel og en smule flirtende da han fulgte det op med at kysse hende blidt ned af halsen, mens han med lettere stærke arme holdte hende. Han tog chancen og egentligt var hans stemme meget lig den måde Matic havde talt dengang han havde været sammen med Alane...

Hun lod ham hive hende op. Kort gled et bekymret udtryk over hendes ansigt, han virkede nu ellers til at have virkelig ondt. Men der var jo ikke noget hun kunne gøre ved det og især ikke hvis han ikke ville indrømme det gjorde ondt. Alane havde ikke den fjerneste ide om de tanker der gik igennem hans hovede. Egentlig havde han jo ikke vagt opmærksomhed omkring det da han jo var stoppet hvis hun var utilfreds. Et lille smil lå over hendes læber dog trak hun sig lidt væk da han prøvede at kysse hende på kinden. Nu var det nok.

Alane fik et chok da han pludselig bare greb om hende og trak hende stemt ind til hans krop. En dyb knurren kom fra hende men hendes krop reagerede anderledes og kuldegysninger spredte sig over hendes krop da han kyssede hendes hals. Små flashbacks af Matic kom frem. Hans stemme mindede hende om ham. Hun vred sig i hans arme og prøvede at komme fri.

Da hun trak sig væk efter han havde forsøgt at kysse hende på kinden sendte han hende et stille go roligt smil, som viste at han faktisk undskyldte, fordi han jo ikke mente noget med den del af det. Han smilede stille og da hun vred sig lidt smilte han for sig selv...

''sååå...''

Han smilede stille og nappede hende blidt i halsen, stille og roligt ned af hendes hals. Han stoppede ikke når hun ikke var i stand til at sige stop til ham, fordi efter hans erfaring betød det at der var noget i hende der egentligt ikke havde noget imod det... Han smilede stille...

Hun burde have vidst det, vIdste at dette var for godt til at være sandt. Det var så sjældent at du mødte en person som kun ville dig noget godt og det ville ham her i hvert fald ikke. Alane kunne godt mærke den styrke han havde og de dyriske træk han havde. En varulv. Hun vred sig i hans greb og prøvede at få ham til at slippe hende. Han skulle bare væk og det var nu. Ellers var det ham al' hendes vrede ville komme til at gå ud over.

"Stop Serkan!"

Hendes stemme var stærk og hun så ham i øjnene. Kuldegysninger spredte sig over hele hendes krop da han begyndte at bide i hende. Hendes krop syntes det var så enormt rart men hun ville ikke have det som person. Alane lagde hænderne mod brystkassens på ham og skubbede for at komme fri.

Det dyriske i ham var blevet vækket, og han kunne ikke lade være med at fortsætte bare lige lidt længere. Hvis hun blev ved med at forsøge at få ham til at stoppe, så ville han nok stoppe og forlade hende. Han gad jo ikke slås med hende, og hvis det kom dertil ville han nok også bare vælge at stikke af, da han ikke var typen der sloges. Han så ned ppå hende og han nappede hende bare lidt op af halsen til hendes øre, mens han holdt sig fast ved at tage hende blidt og kærligt på røven...

''Alane... Du kan lide det, hvorfor ikke lade hyggen fortsætte?''

Han nappede hende blidt i øret, og lod din tunge glide ud og slikke hende blidt op af halsen. Han kunne ikke lade være med at gøre dette, hun var optaget og det gjorde egentligt bare at han havde endnu mere lyst til hende, end han allerede havde haft. Han nappede hende i øret igen...

''Alane... Bare slap af, det er jo blot for at tømme dine tanker det her.''

En dyb og faretruende knurren kom fra hende, hun kunne bare mærke denne her ubeskrivelige flamme der tændtes i hende. Alle andre gange hun var blevet forumlempet havde hun aldrig turde slå fra sig men denne gang kunne hun mærke denne vrede hun bare måtte af med. Alane lagde slet ikke mærke til alle de ting han gjorde ved hende lige indtil han begyndte at befamle hendes bag. Hendes tænder blev syle spidse og øjnene lignede en ulvs på en prik.

I det næste øje blik mødte hendes knyttede næve hans ansigt eller nærmere sagt lige midt på næseryggen, dette slag indeholdte al' den vrede hun havde båret på i så mange år. Det var måske ikke helt fair at det skulle gå ud over ham men nu havde hun altså fået nok. Et højt knæk lød da hendes hånd ramte direkte på knoglen, blodet sprang frem men hun var møg ligeglad.

"Fjern dine hænder fra din usling eller der er mere hvor det kommer fra"

Alane kiggede på ham med et blik der bare skreg mord. Hun havde lyst til at flå struben ud på ham og så tvinge ham til at æde den igen og derefter borer sine fingre dybt ind i hans hud og flå hans hjerte direkte ud gennem ribben, hud og kød.

''Slap dog af kælling!''

Han tog sig til ansigtet, og blev enig med sig selv om at der ikke var noget mere at gøre her. Han drejede bare om på hælene, og begyndte med det samme at gå tilbage ad af den vej de var kommet fra før. Han kiggede stille tilbage ad mod hende, da han havde flyttet sine hænder fra ansigtet...

''Se nu hvad du har gjort... nu har jeg jo dit blod i mit ansigt... Og du har ødelagt din hånd...''

Han vidste ikke noget om at han egentligt havde fået en hjernerystelse men det fandt han nok ud af senere. Han kiggede bare på hende.

"Du kan bare holde nallerne for dig selv din selv fede nar!"

Hun knyttede hænderne igen, smerten kunne hun ikke mærke endnu, adrenalinen pumpede alt for kraftigt igennem hendes krop til at hun ville kunne mærke dem nu, men ja der var kommet et par sår på hendes knoer og et eller andet derinde var nok ret groft forstuvet.

"Og tro mig, du har aldrig set kønnere ud"

Alane var på ingen måde fuld mere, dette var alt forsvundet på grund af situationen. Et eller andet inde i hende var knækket og måske permanent. Hun følte sig stærkere, følte at hun rent faktisk kunne stå op for sig selv nu. Hun blottede tænder af ham og så ham i øjnene mens hun knurrerede igen.

"Forsvind så ingen jeg modellerer dit ansigt!"