Tro kan bringe alle sammen (Daniella)

T: 12.30
S: Kirken i Firewood
O: Nogle få mennesker som gå rundt om i kirken men eller ikke andet
V: Snestorm som forgå udenfor og det ret koldt..

Den store kirkedør gik stille op og ind kom en kvinde på et sted i sin tyver, hun havde snehvid hud mens hendes hår var lige så hvidt og hendes øjne havde en gul farve. Hun så ikke særlig normal ud og som tøj havde hun taget en hvid kimono på mens hende sko var nogle hvide støvler, ved hendes side gik en hvid løve og mange ville nok blive bange for den hvid det ikke havde været fordi at det var hendes dyr.
Hvad hun lavet i kirken var hun ikke selv sikker på men en lille gåtur havde fået hende her hen for hun havde ikke et hjem da hun levet livet alene på gaden, hun gik i en langsom fart og hun kom længer ind i kirken mens flere begyndt og kiggede på hende men hun to sig som sådan ikke af det da hun var van til det. Hvad hendes navn var jo hun hed Frost og hun var en Santuines og det var grunde til af der var en hvid løve ved hendes side for den var født på samme dag som hende selv og derfor havde de et helt særligt bånd som kun de to kendt til..

Det var isende koldt uden for og sneen lå høj. Daniella var dog glad for at hun var indenfor i kirken. Hun var derinde fordi hun lige havde brug for et sted hvor hun kunne snakke med nogen. Hun kendte den ene af præsterne rigtig godt, da han havde hjulpet hende da hun stod alene i verden og blev set på med afsky af de andre mennesker. Hun stod og snakkede med ham ude på gangen.
Da hun kom ind i kirken havde folk set på hende, som om hun var sindsyg. Hun havde et par normale blå bukser og en hvid top. Der ud over havde hun en fin blå jakke til at tage på ud over, men intet af tøjet var vinter tøj. Hun havde taget tøj på alt efter hvad hun synes passede hende bedst. Tøjet ville man have frosset ihjel i, hvis man altså var andre end Daniella. Hun havde brugt sin evne til at kunne gøre det samme som hvaler, så hun holdte på varmen af sig selv, og ik havde brug for tøj overhovedet.
Hun snakkede kort med præsten og gik så ud til alteret. Hun kiggede igennem lokalet og hendes øjne faldt på den store hvide løve.

*Frost der en der kigger på mig* sendt løven op til hende for hun havde evne til og snakke med Frost gennem hendes tanker, Frost lod hende blik gå ned på Ariel og hun lod et kort men roligt smile komme frem på hende læber *lad hende kigge for det betyder vel ikke det store?* sendt Frost tilbage før hun kort efter klappede Ariel på maven og de gik bare videre sammen før Frost tog plads på en af de store bænke som der var i kirken.
Ariel sad sig lige for an hende og kiggede Frost i øjne og hun lavet en lyd som vil svar til et menneske der lavet et støn *hvad så hvis hun kommer over til os?* sagde hun kort efter mens hun kiggede på Frost og hende blik gik kort over på kvinde og tilbage igen *så lad hende komme her over det kan vel ikke skade* sagde Frost kort og hun lod armen gå i kors før hun kyssede Ariel på hoved og et smile kom frem på hende læber..

Daniella så løven og en mærkeligt udseende kvinde gå op gennem altergang og så over til en af bænkene og satte sig ned. Hun stod fortsat oppe ved alteret og ind kom præsten og lagde en hånd på hendes skulder.
"Gå ned og sæt dig et sted." Sagde han med et smil. Daniella kunne ik lade være med at smile tilbage til ham og hun blinkede med det ene øjene til ham. Hun vendte sig om mod altergangen og begyndte at gå ned. Der var få mennesker rundt omkring i kirken og og hun gik hen til den anden forreste række på højre side. At det var to rækker foran løven og den mærkelige kvinde, havde hun ik tankt på. Hun ville bare have sin sædvanlige plads, da det altid var her hun sad når hun var i kirken.

Frost rettet sig lidt frem og hun kiggede på kvinde fra før, hun sad lidt længer fremme og Frost overvejet om hun skulle snakke til hende for der var ikke særligt mange mennesker som var glade for Santuines. ”undskyld mig men ved du hvad der skal ske?” sagde hun kort mens roligt og hendes blik var på kvinden *lad heller være Frost* sagde Ariel kort men Frost lod bare som om hun ikke hørt for hun ville gerne prøve og se om der var et menneske som måske ville snakke med hende, hun ventede roligt et svar og hun trak bare vejret langsomt mens hun kort bed sig i læben.
Det var måske muligt for hende og finde venner for hun havde aldrig haft nogle og snakke med på grund af den måde som hun så på og fordi hun havde en løve med sig, det gav en lille uro i hende og hun ventede stadig svaret men hun blinkede en gang med de gule øjne..

Daniella kiggede op mod alteret mens de sidste fandt deres pladser. Hun vinkede kort til klokkeren der gik op i det kolde kolde tårn for at ringe med klokkerne. Han havde en masse trøjer og jakker på da det var meget koldt deroppe i tårnet og hun sendte ham et opmuntrende smil. Han smilede tilbage til hende og hun vendte endnu engang sit hovede op mod præsten.
Den svage lyd af klokker der begyndte at kime kunne høres uden for kirken, men der var noget andet der tog hendes opmærksomhed. Der var nogen der snakkede til hende bag sig og hun vendte sig rundt for at se hvem det var.
Det var kvinden fra tidligere og Daniella kunne lige skimte den hvide løve der lå ved siden af hende. Hun kiggede hurtigt op på præsten der stod med ryggen til og så vendte hun sig om mod kvinden igen.
"Overpræsten vil træde tilbage og lade en af de andre præster tage over." Sagde hun venligt og hørte med det samme klokkerne begynde den lille rutine inden det hele startede. Hun gav kvinden et smil og vendte sig så rundt og så op mod præsten endnu engang.

Frost nikkede som svar og hun kiggede op til alter men hun var ret stille, hende blik gik tilbage ned på Ariel og hun sat ret stille mens hun overvejet et eller andet.
*hvad er de to mennesker laver?* sagde Ariel kort mens hun kiggede op på frost og hendes hale viftede frem og tilbage før den kort kom til og slå ind i bænken for an og det var meget let og høre siden der var meget stille, *det en ny præst de skal overtag, eller det var hvad jeg fik af vide* sagde Fros kort mens hun igen havde blikket nede på Ariel og hun lod en hånd være på Ariels hoved mens hun blinkede en gang med hendes øjne..

Daniella sad stille og lyttede til at klokkerne tonede ud. Lige inden det sidste klokke ringede hørte hun et let brag, som hvis noget blødt havde ramt noget hårdt. Hun tænkte dog ik meget over det, før præsten begyndte at snakke. Daniella havde prøvet gudstjenster før, selvom hun ik selv var troende, så kom hun ofte for at give sin støtte til fader James, hvilket præsten hun snakkede med hed.
De statede med hurtigt at bede og så gik de igang med det budskab de havde valgt de ville snakke om. Denne gang var det om forskelle og om at man skulle tage imod alle med åben hånd, uanset deres alder, race eller udseende. Daniella vidste godt at James havde valgt emnet specielt til hende, da han altid har ville tage sig af hende. Efter budskabet, kom der forskellige indslag af hvad der skete af nye ting.
Så skete det hun havde ventet på og var den grund til at hun var kommet. Over præsten kom ind og sagde at han ville trække sig tilbage og lade James over tage pladsen. Det var også på tide at der skete et skifte, da over præsten var ved at være gamel og havde brug for at slappe af. Daniella blev glad På James vegne, men også glad for at det var ved at være forbi. En af de ting hun hadede ved stedet var, at hun altid skulle virke sød og rar og det var ik lige det hun havde mest lyst til altid.
James sluttede af med velsignelsen og da de var færdige begyndte alle sammen at samle deres ting og, enten gå ud eller op og ønske tillykke. Daniella selv gik op og gav et knus og ønskede tillykke og blev ellers stående ved siden af.

Frost lyttet med hele vejen og emnet passet hende nu meget godt da hun jo selv var lidt særlig eller hun så meget særlig ud som Santuines, emnet fik hende til og tænkte på hvordan folk altid havde været over for hende og sådan ville de nok forblive for der var ikke mange der brød sig om en kvinde som havde en løve med sig hvor end hun nu kom hen.
*jeg har altid haft den ide af du ikke var en der troede på gud* sagde Ariel kort mens hun kiggede op på Frost *det gør jeg skam heller ikke men kirken er et godt sted hvis man ønsker lidt fred* sagde hun kort i hendes tanker, hun forblive hvor hun var for hendes ønske var ikke og skabe alt for meget kaos for det kun let kommet til og ske når Ariel altid var ved hendes side. Hun kom op og stå og hun gabt kort *måske vi skulle se og komme videre* sagde Frost kort og hun gik ud på gulvet og forsvandt stille væk fra de mange mennesker for hun var ikke klar til og snakke med så mange på samme tid og så var der sikker os en eller anden der ville gå i panik om kort tid..

Daniella smilede venligt til alle sammen, og da det begyndte at tynde ud i kirken kiggede hun hen på James.
"Tillykke endnu en gang James. Du har virkelig fortjent det." Sagde hun med varme i stemmen.
"Tak for din støtte og at du gad at komme," lød det fra James som tog hende in til et sidste kram. "Men det er vidst på tide du kommer vidre, og pas nu på dig selv" sagde han venligt og skubbede hun blidt over mod side døren.
"Bare rolig," Sagde hun og lukkede sine øjne mens hun smilte glad. "Jeg har altid passet på mig selv." Hun mærkede det blide skub og begyndte at gå over mod side døren. Hun stoppede op lige i dørkarmen og vendte sig om til den ældre præst en sidste gang og vinkede glad. Så gik hun ud i kulden og sneen, men hun mærkede det ik lige som andre gjorde, da hun havde brugt sin evne.
Lidt længere fremme så hun kvinden fra kirken og det var ige før man ik kunne se hendes hvide løve, da den nærmest faldt i et med omgivelserne. Hun fjernede de unaturlig glade og venlige folder fra sit ansigt og fortsatte så med at gå frem.