what do we say now - sean

Han lod hende gå. Hvad ellers? hun ville ikke modtage råd, hun ville ikke snakke...Og øjensynligt, heller ikke være sammen med ham. Dette var ikke den samme Neph...Og han var heller ikke sikker på om deres venskab nogensinde blev godt...igen.
han vendte ryggen til hende og begyndte at gå den modsatte vej. Han ville besøge hovedkvarteret og hive nogle sandheder ud af dem...Dette møde havde givet ham lidt for mange spørgsmål.

Hun gik bare, stille. Hun havde intet at sige.
At hun havde været i besiddelse af daywalker-blod, som en vampyr ville have, og at hun blev forvandlet til gengæld. Det var hendes egen sag. Hun havde fortalt om det, til én person, ikke andre.

Hun undgik solen. hele vejen tilbage til kroen.
Tavs.

Og hvem havde gjort sig mere fortjent til det, end ham? Okay...Han havde dræbt hendes søn. Var dette hendes hævn? Hvad ville hun have til gengæld? Det irriterede ham at hun med vilje holdte ham hen i det uvisse...Det endte i et blodbad. Inden han havde fået set sig om, havde en dæmon ransaget et tilfældigt hus. Ikke hovedkvarteret, nej, han havde været så fordybet i sin vrede, at han var gået videre...Og pludselig havde han mistet kontrollen. han var brudt ind i et hus og huskede ikke meget af det, andet end denne dybe ukontrollerede vrede. Han stod rystede med blod ud over sine hænder. resterne af et spæd krop lå rundt om ham, men han så det ikke rigtig. Han faldt på knæ. Scenen, dette, lige nu...Mindede så meget om...pludselig gik det op for ham at det ikke var et offer han havde gjort. Men dem alle. Han havde ofret sin søn, havde mistet Alane og nu også Neph. inden han havde set sig om, havde det hele krævet langt flere ofre end han havde kunne se for sig. End han havde kunne forudse.
Tårerne gled ned over hans kinder. Han viste ikke hvor de kom fra, de var så fremmede...Han tørrede dem væk og fik tørt blod ud over ansigtet i stedet. Det smagte...metallisk.
Han lod hånden glide gennem håret i et hurtig bevægelse.
Han forstod det ikke...Han hadede det...Han hadede hende...For at gøre dette mod hende...Langsomt kom han op og stå, han gik ud på toilettet og fjernede det værste blod i nogle hurtige bevægelser, mens adrenalinen stadig pumpede i ham, og forlod så huset. Det lod sig ikke kontrollere. Kroen. Et smil gled over hans ansigt. Kroen. Hun skulle ikke have lov at leve evigt, hun skulle ikke have lov til at kaste ham til siden som affald...Hun skulle ikke have lov til det! Det lod sig ikke kontrollere...

Hun havde gemt sig på sit værelse, med en stor pose med blod.
Hun havde posen i et stativ, med en lille slange, ned til en nål på havde i håndryggen.
Hun vidste godt, at det var forkert, men det holdte den værste blodtørst nede.

Hun sad med en bog, en bog om gamle vampyrlegender. Måske var der noget der kunne hjælpe hende når hun ville gennemgå det med sean.

Hun var så ked af det der var sket mellem dem. At hun ikke kunne accepterer ham. Og omvendt. Hun var tæt på at opgive.

Stemning på kroen var afdæmpet, anspændt, da han vandrede op til krofatter og så direkte på ham. Åh jo, de kendte mere eller mindre hinanden og han var normalt ret velkommen. Selv om han ikke sov så tit på kroerne længere...Og krofatter så en smule utryg ud, da han leverede beskeden med at hun boede på det sædvanlige værelse. Folk begyndte først at småsnakke igen, da han gik op af trappen, op til værelserne.
Han fandt hurtigt hende dør og bankede hårdt på. Han var ikke ked at virke voldsom. For det havde han tænkt sig at være. Voldsom. Men turen fra huset og hertil havde samtidig brændt noget af alt hans vrede af og fik hans hjerne til at tænke igen og han overvejede at gå igen. Hvad lavede han lige her? Han havde ikke styrken til at slå en kvinde, som stod han nær...Men var det ikke netop derfor han var her? fordi hun stod ham nær? Han blev igen vred, denne gang på sig selv. Se selv! tingene gik så godt, når han bare var sig selv. Efter bruddet med Alane var tingene begyndt at gå godt igen, ja, han havde endda følt det gik godt med Neph! Hvor mange flere gange ville han lade sig snyde.
Han havde knap nok banket på, før alle disse tanker gled gennem han hovedet og han fortrød. Nej. Han ville give hende den afstand hun holdt af. Han trådte væk fra døren, vendte om og fik trampet lidt for hårdt i gulvet, da han skyndte sig over mod trappen, pludselig bange for at blive set, fanget i dette...Igen.

Hun stirrede mod døren, da der blev nærmest hamret på.
Enten var det en meget vred Sean, eller politiet. I begge tilfælde burde hun nok åbne.
Hun rejste sig, og trak nålen ud af hånden, og gik hen mod døren.

Allerede kort efter hun havde åbnet døren, vidste hun at personen der havde banket på var væk igen. Sådan var det jo somregel.

Hun besluttede sig dog for, at gå tilbage på sit værelse. Hun rystede på hovedet og lod døren stå lidt åben.
Hun satte sig tilbage på sengen, og placerede igen nålen i håndryggen inden hun lukkede øjne

Sean var allerede udenfor igen. Hun havde ikke set ham, selv om han havde hørt døren åbne, da han var gået ned af trappen. Og det var bedst sådan. Hun skulle aldrig mere se ham. Han ville gemme sig for hende, dette væsen af mørket. Men kunne han enlig det? Åh, hvorfor skulle deres forhold være så kompliceret?! Aldrig viste han hvad han burde gøre og det frustrerede ham!
Han trak vejret dybt for at få kontrol over sig selv...Han ville lade tiden gå. Det burde han gøre og det plejede at virke. Lad tiden gå...på et tidspunkt plejede de at møde hinanden igen, alligevel og så gik det enden den ene eller den anden vej.
Han begyndte at gå.

//Jubiii! Jeg er blevet syg! -.- Kill me now..//

un sukkede stille, velvidende at der ikke var andet at gøre end at blive siddende, og kigge tomt ud i luften. Farvel og tak til vennerne.
Hun rystede på hovedet og så på døren. Der kom ikke nogen ind...

Hun sukkede endnu en gang og stirrede på nålen, fjernede den arrigt og begyndte at trække i nattøjet. Hun gad ikke mere. Hun gad slet ikke mere.

Hun lagde sig på sengen, arrigt.

//tror ikke du får mere ud af mig. mega hovedpine......//

//Det er i orden. Tror alligevel jeg vil sige out for dette emne. God bedring//

//taaark... hovedpinen er lidt væk nu. men ikke meget. hader at være syg xD //

//Hvem gør ikke? Ud over man slipper for skole^^//

//slipper ikke for skolen bare fordi jeg er syg XD //

//Nå...det troede jeg da. Ja, så er det kun 'nedtur'/