Ved du hvad det betyder? - Markulius.

Nille kiggede op på taget hvor han var. "Hyg dig med dine andre piger! Måske kan de give dig hvad du vil have!" Råbte hun op til ham. Hun troede nu at han havde løjet hele tiden. At han aldrig havde ment at han elskede hende, og kun havde været ude efter sex. Og sjovt nok nu hvor hun var i et forhold gad han hende åbenbart ikke. Hun følte sig udnyttet og såret..
Og det eneste han bare gjorde var at lade hende være, og sidde oppe på taget. Hvis han virkelig elskede hende måtte han altså snart vise det... For ellers mistede han hende fuldkommen. Hun gad ikk at blive behandlet sådan og han blev ved med at have sex med andre piger efter at have sagt til hende han elskede hende. Hun kunne jo sagtens huske at han havde sagt han elskede hende, før hendes død.

Hendes ord stak ham i brystet. Var det virkelig sådan hun følte? Efter at han havde levet på dyr siden de blev forbundet?. Efter i så mange måneder ikke at have smagt den søde smag af mennesker? For slet ikke at tale om kvinder? Han havde holdt sig på måtten. Fordi han vidste hvor såret hun var over det. Regler eller ej. Det hun sagde der vanærede ham. Et kort tryk kom på taget. Så tagbrokkerne sagde nogle underlige lyde. Han var hoppet. Han ville fortælle hende et par ting. Om hendes såkaldte tankegang. Et højt bump da han landede foran hende. Og han rettede sig op. Hans ord var allerede klar. Han var ved at råbe af hende. Men hans krop sagde noget andet. Og før han vidste af det. Greb han fat i hendes nakke og kyssede hende. Skide ligeglad om hvorvidt hendes kæreste ville kunne li det eller ej. Han kunne bare ikke kontrollere hans krop. Hans krop var så ked af det. Over at ha virket som om han udnyttede hende. Han ville bare vise hende han elskede hende. Det kys som han plantede på hendes læber var kærlige og lidenskabelige. Samt fuldt af kærlighed.

Nille hørte det tryk der kom fra taget og nogle mursten sagde nogle underlige lyde. Hun trak på den ene skulder og fortsatte med at gå. Hun ville ikke mere. Hun gad ikke alle de drenge problemer. Jo mere hun kom væk fra huset, jo mere forsvandt Rebecca. Nille fik mere frie tøjler. Hun lagde armene om sig selv.
Hun fik et chok da hun mærkede hans læber mod hendes. Jacob! Åh Gud! Nej nej! Hun lagde hænderne på hans brystkasse, klar til at skubbe ham væk! Men.. Rebecca blev trukket frem.. Og hun lagde sine hænder på hans kinder og gengældte kærligt kysset. Men Rebecca blev slået tilbage. Nille spærrede øjnene op og lagde hurtigt hendes hænder på hans brystkasse og hun prøvede at skubbe ham væk. Hun elskede at mærke hans læber mod hendes, men hun var ikke single! Og hun elskede Jacob!

Da hun begyndte at skubbe til ham slap han roligt hendes læber. Og så hende dybt i øjnene. "Nille. Jeg må fortælle dig noget." Hviskede han roligt mens han fortsat så på hende roligt. "Jeg kan ikke vise dig hvor meget jeg elsker dig. Fordi du har en anden fyr efter dig. Min tro mener at jeg ikke må kæmpe for dig. Jeg har brudt den kort. For at give dig et sidste kys. Hvad du vil gøre bag efter dette det er dit eget valg." Roligt kyssede han hende blidt på læberne igen. Og fjernede sig så roligt. Så hun kunne gå igen. Eller hvad hun nu ville.

Nille åndede lettet op da han slap hendes læber, men blev alligevel skuffet. Hun var så forvirret.. Hun elskede Jacob... Men noget dybt inde i hende elskede på en måde Markulius. Hun kunne ikke... Hun kunne ikke komme udenom at hun følte noget for dem begge... Godt nok elskede hun Jacob mere end hun nogensinde ville elske Markulius. Det vidste hun. Hun kiggede på ham.
"Jeg ved at du holdte dig fra kvinder, og så videre, da Rebecca ikke ville have det... Men Rebecca var ikke mig. Jeg er ikke Rebecca. Men jeg kan ikke komme udenom at Rebecca elskede dig, og da hun stadig er inde i mig... Kan jeg mærke jeg føler noget for dig." Hun sukkede lavt. "Og jeg ved... Jeg ved du har flirtet. Med andre. Du kan ikke komme udenom det! Hvordan kan jeg være sikker på du siger sandheden?" Hun ville væk. Hun stivnede i kroppen da blidt kyssede hendes læber igen. Hun var ved at blive vred. Hun kiggede kort på ham. "Men uanset hvad jeg føler, bliver det aldrig til af to årsager. Et; jeg er i et forhold. To; Du kan jo alligevel ikke kæmpe for mig på grund af din tro." Mere havde hun ikke at sige. Hun begyndte igen at gå væk.

Han stod roligt stille. Før han vendte sig mod hende. "Husk på hvem der var der for dig da du ikke var dig selv." Var det eneste han kunne sige. Han kunne ikke gøre mere. "Jeg har gjort hvad jeg kunne. Hvis du ikke kan se jeg ville ofre mig for dig. Jamen så skal jeg nok forlade dig." Han lagde en knyttet næve over hjertet og bukkede kort for hende. "De kan altid kalde på mig min dronning. De behøver bare at tilkalde mig igennem dit hjerte." Han smilede roligt. Og så fortsat på hende. "Jeg ved du en dag vil kalde på mig. Og jeg ved du en dag vil ønske mig til at kysse dig igen. Jeg venter bare." Sagde han roligt og smilede roligt. Det perfekte forførende smil. "Jeg vil vente på dig Nille. Jeg gir ikke op. Og jeg kan vente i flere årtier." Sagde han roligt og smilende mens han fortsat så på hende roligt. Så hende gå længere og længere væk.

Nille stoppede op. Det var rigtigt.. Jacob havde været sammen med Jade, og han havde nærmest givet op på tanken om at Nille levede.. Markulius havde været der. Hun så på ham over skulderen.
"Du var der ikke for mig. Du var der for Rebecca. Vi havde aldrig mødt hinanden før." Sagde hun og kiggede så fremad igen. Hun overvejede kraftigt at sparke ham mellem benene, men hun lod være. Hun sagde intet.. Før til sidst. Hun vendte sig om mod ham med lyn i øjnene.
"Nej! Du kan tro hvad du vil, men jeg elsker Jacob!" Hun havde intet mere at sige. Nu var det slut. Hun ville ikke høre mere. Hun begyndte at løbe væk.

Lyden af hendes skridt der blev mere hyppige i takt med hun begyndte at løbe fik et smil frem på Markulius'es læber. "Jeg har klart bevist at selvom hun kæmper imod føler hun for mig. Før eller senere kan hun ikke holde sig." Roligt begyndte han at fløjte samtidig med at han begyndte at gå. En ting var sikkert. This time was not the last time. Og som han havde sagt. Han ville vente i evigheder. Hvis han skulle. Hvilket han tvivlede på.

//Har ikke rigtig noget slags out til dette... Men Out. ^^ Tak for et godt emne :3//

//Så lidt

//Sig til, når du vil lave det nye emne.

//Jeg er frisk når du er frisk

//Jeg mangler emner så jeg er frisk hvis du laver ^^

//Hvis du mangler emner kan du jo bare lave Hvad skal det nye så handle om?

//Hm... Altså nille er temmelig nede, lidt selvmords tanker har hun ^^ fint! Skal nok lave men så kommer du med sted xD

//Selvmordstanker hmm??? Hvad med en bar?

//JEps, long story. Super, laver det i Doomsville så.

//Ja gør du det men hvad skal der ske i emnet. Markulius vil sikkert starte med at ignorere Nille

//^^ Altså... Også hvis han opdagede hun havde skåret i sig selv? xD Men måske noget med dusørjægere, something? ^^ Uh! Eller at Nille stiller sig frem til at blive dræbt, hvad ville Mark så gøre?

//Stå i vejen enden ved at forsvare eller at han bliver dræbt i stedet for