Det er længe siden. Jeg undrede mig over hvor du blev af. jeg håber du har tilgivet mig og vi nu kan være venner...(Alane)

Han havde næsten forventet et kys, næsten allerede mærket hendes læber mod sine...åh hvor han elskede hende! I et øjeblik føltes det som om han ville gøre alt for hende...
Han smilte og lagde sig til rette, før han spredte dynen ud over dem begge, da de for ham nu lå mere behageligt.
"Åh, det ved jeg du gjorde. Men min ryg gjorde ikke" smilte han og vendte sig om mod hende, så han nu lå på siden, halvt løftet op på albuen.
"Jeg husker det. Men jeg husker det også som om vi ikke rigtig var klar til det på det tidspunkt. Hvorfor?" spurgte han roligt.

//Sorry det ikke lige blev længere...//

Hun kunne ikke lade være med at smile men også undre sig lidt. Hun havde kunne se på ham at han ønskede et kys, ja næsten forventede det. Skulle hun tage chancen eller ville den bare få korthuset til at vælte? Hun turde ikke. Hvis han ville have et kys så måtte han selv komme og tage det. Let bed hun sig i læben og lagde sig nu på siden så hun kunne kigge på ham. Let strøg hun lidt af hans pandehår væk fra hans pande men det faldt do hurtigt på plads igen. Roligt kiggede hun han i øjnene mens hun sendte ham et måske lidt flirtende smil. Hun holdt mindst lige så meget af ham som da de var sammen sikkert mere faktisk. "Pokkers også", hun smilede drillende til ham og lod kort sit blik vandre over ham. Dynen dækkede desværre det meste af ham men det her var alligevel rigtig dejligt. "Jeg tror rent generelt aldrig rigtig vi var helt klar til at gå i et forhold med hinanden Sean. Misforstå mig ikke, jeg elsker dig og jeg elskede de dejlige stunder". Det var først nu det gik op for ham hvad hun havde sagt. En dyb rød farve lagde sig over hendes kinder og hun bed sig hårdt i læben. Men det var rigtigt, hun elskede ham.

//Det er ikke længden der gør det men indholdet og jeg fik en masse krea ud af det så det er et godt svare //

han havde været tæt på at bukke sig ned og bare kysse hende...Gengælde det drillende smil, de charmerende øjne der kiggede på ham og næsten udfordrende ham til at gøre et eller andet.
"Nej, måske skulle vi have ventet..." Først nu gik det op for ham hvad hun enlig havde sagt. At hun elskede ham. Hvad skulle han ligge i det? elskede hun ham virkelig eller var det bare noget hun havde sagt? Åh, hvorfor blev han altid så mistænksom på de forkerte tidspunkter. Kunne han ikke stole på en person bare et øjeblik?!
Hun rødmede. hvilket vidnede om mere blod til hovedet. Et uudtalt 'ubs' eller skjulte, men intense, følelser. Sikkert også steget puls, hvis han mærkede efter.
"Alane..." han ville gerne. Han ville gerne have de kunne være sammen igen. Men han stolede ikke på sig selv når det kom til faste forhold.
Han lænte sig frem, han kunne ikke holde sig fra hende længere. Hans hånd lagde sig mod hendes ene skulder, før den gled op over halsen og op på hendes kind. Han lænte sig frem mod hende, til deres læber mødte hinanden igen...

Hun kunne ikke lade være med at smile, hun tog det nok mere som en oplevelse mere på rygraden, ikke at det ikke gik hende på og det gjorde hende godt nok også ked af det men alligevel var hun glad for oplevelsen af at være sammen med ham. "Bare man havde tænkt så klart den gang", let smilede hun blidt til ham mens hun bare så ham dybt i øjnene. Hun følte altid hun blev væk i de mørke øjne. Han havde ikke sagt noget til det, måske havde han slet ikke hørt det eller også havde han hørt det men valgte bare at ignorere det. Det var jo umuligt at finde ud af, det var da også så svært alt det her kærligheds pjat. Verden ville være så meget nemmere hvis der kun var sex og der i gen følelser var. Men den ville også være kedelig og umådelig kold. Så hellere gennem leve en smerte i stedet for ingenting. Han havde hørt det, ellers ville han ikke rømme sig eller opføre sig så underligt, hun kendte ham alligvel ret godt efterhånden. "Ja", hviskede hun stille, hun turde ikke stole på sin stemme end til mere end en hvisken. Et sug af stød fløj igennem hendes krop da han kyssede hende. Hans læber lige som hun huskede det. Hendes krop blev helt varmt og hendes bjergede racede afsted. Roligt gengældte hun kysset. Med varme, intensitet og passion, hendes læber var silkebløde. Hold op hvor havde hun savnet det, gid det aldrig måtte hår op. Hun skubbede sig selv tættere på ham og lagde en hånd mod hans brystkasse.

Hun gengældte det. åh, han havde i et øjeblik været bange for det havde været en forkert beslutning, men hun gengældte det. Det var bedre end han huskede det! De varme, bløde læber mod hans, hendes krop, hendes hånd mod hans brystkasse. Det var som om alt endte i baggrunden og det bare var de to.
Han lagde en arm om hende og trak hende op oven på sig, da han lod sig falde om på ryggen, stadig med læberne mod hendes. Hans læber skiltes fra hendes et øjeblik
"åh, Alane...Jeg har savnet dig..." hans stemme var en anelse hæs allerede.

Hvordan kunne hun gøre andet, hans læber var så indbydende og hun kunne bare ikke holde sig fra dem når de rørte hendes. Hun lod noget af sim vægt hvile mod ham da hun lå halvt ovenpå ham men hendes ben holdt nu stadig lidt af hendes vægt fra ham, hun ville ikke gøre ham utilpas. Det her havde hun manglet alt for længe. Hvordan havde hun kunne undvære denne følelse. Hvad mon dette ville lede til, nej de du hvad, lige meget. Hun nød ham alt for meget til at bekymre sig omkring fremtiden. Lige nu ville hun bare leve i nuet. Hans brystkasse var hård og veltrænet, hun støttede hænderne mod madrassen som han lå på. Let og drillende lod hun sin tunge glide over hans underlæbe. Hold op hvor havde hun savnet ham og hvor ville hun bare have alt af ham lige nu! Hun sukkede nydende da han slap kysset og lod sine øjne hvile på ham, nærmere betegnet så hun ham i øjnene. "Jeg har virkelig også savnet dig Sean", men kunne godt høre hendes vejrtrækning var allerede en smule hurtig.

Hans smil voksede, hans øjne glødede, da han lagde armene om hende og kyssede hende igen. For at sige det lige ud havde han lyst til hende, lige her og nu. Alle betænkelighederne ved det, alle de løfter han havde givet sig selv om at lade være, forsvandt. Det var bare de to. Alane, med hendes smidige, varme krop op af hans. Hans hænder gled ned over hendes krop i en blid og sensuel kærtegnen. Han grinte lavt af hendes drillerier.

//Skal de have sex nu? for hvis de skal, har jeg mest lyst til vi springer frem til "bagefter" //

Hun grinte stille og smilede svagt til ham. Det var ikke et humoristisk grin men et varmt og kærligt. Roligt lod hun sine fingrespidser glide blidt over hans ansigt i en kærtegn. Selvfølgelig efter hun havde sluppet kysset som nu ellers havde været så fantastisk dejligt. Hendes fingre var silkebløde, slanke og smidige. Let bed hun sig i læben inden hun let længe sig ned og blidt nippede ham i læben. Sikken en fantastisk følelse at være tæt på ham igen og så især så tæt på ham som hun var nu. Hun nød de blide og varme kærtegn mod hendes krop. Også selvom det var igennem tøjet var det en fantatisk følelse. Hun sukkede atter engang af nydelse, denne gang direkte i hans øre for at ophidse ham yderligere.

//Det er jeg ikke, kommer han til at fiske efter det? //

//Jeg ved bare ikke rigtig hvad jeg skal skrive længere og da Alane bliver ved med at ophidse ham, virkede det bare som om vi kunne spole videre til sex-delen. -Hvs der skulle være sådan en//

Han lagde sig selv ned ved siden af hende og så lidt på hende med et smil. Det var dejligt at være her med hende igen, bare de to og uden at tænke over alle de ting, der normalt skulle tænkes på. han lod hænder glide over hendes hår et øjeblik, ned over hendes kind, halsen, skulderen...
Han var ophidset, men han ville heller ikke bare springe ind til det, hvis hun...faktisk ikke gad. Selv om hun nu virkede villig nok.

//Jamen hun vil jo rigtig gerne have ham så det kommer nok til at ske så lad os da bare springe over det :p //

//Okay//

Det var sket igen. Han viste ikke om det bare var hans egen skyld eller om de var lige gode om det. Men hvor havde det været godt! Det var noget helt andet end de tilfældige kvinder han levede af, end Neph, end...Han ville have rystet svagt på hovedet af sig selv, men i stedet smilte han bare, som han lå der i sengen. Nu helt nøgen, ved siden af Alane. Han vendte sig om mod hende og kyssede hende let på kinden.
"Uhm...Det har jeg også savnet..." smilte han i en afslappet og faktisk direkte glad tone.

Hvor havde hun savnet det. Det var jo helt vildt, det havde været reg lang tid siden de sidst var sammen og ærlig talt havde hun ikke været sammen med nogen siden. Roligt vendte hun sig mod ham som han vente sig mod hende. Hun kiggede på ham med et dejligt smil. En varm og kærlig glød var at se i hendes øjne. Hun kunne ikke lade være. Egentlig forventede hun ikke at det blev til mere ene sex mellem dem men hun håbede stadig på at de en dag kunne være sammen. Dog kunne hun ikke lade være med at blive mindet om hun en dag ville visne væk og han forsat ville leve. Hun blev bragt tilbage til virkeligheden da han kyssede hende på kinden. Roligt kyssede hun ham blidt på adamsæblet da hun ikke rigtigt kunne nå højere fra hendes position. Hun rykkede sig tættere på ham så deres knæ og ben nu rørte ved hinanden. Roligt kiggede hun op på ham med et dejligt smil. "Det har jeg virkelig også Sean".

Han følte sig lykkelig, omend bare for et øjeblik. Tingene varede jo aldrig evig og han var typen der frygtede den smertelige udgang og derfor helst undgik det hele. Men det kunne han ikke altid.
han viste ikke om han ville kunne gøre tingene igen. Hoppe ind midt i et fast forhold. Ikke lige nu i hvert fald, der var for mange...løse ender som ville ramle sammen og han ville miste for mange folk han holdt af. Men på et tidspunkt. på et tidspunkt måtte han vælge og sige tingene som de var. på et tidspunkt. Han håbede bare ikke han mistede Alane undervejs.
"meget" han kyssede hende igen, blidt. Det var rart at mærke hendes krop op af sin egen. Han følte sig tryg, faktisk. dejlig afslappet...Og en smule træt. Men nu havde han også både været dæmon og haft sex med en dejlig pige, de ting udmattede ham som regel.

Hendes krop var varm over det hele, ikke på grund af den akt de lige havde udført men på grund af de følelser der blussede i hendes som en varm og voldsom flamme men hun sagde ikke noget, hellere det her end intet. Let lod hun blikket falde et kort øjeblik. Hun kunne mærke hvordan det sved at tænke sådan men der var jo intet at gøre, det var sådan her det måtte være. Hun måtte efterhånden bare tage at indse det, eventyr eksisterede ikke og der var ikke nogen lykkelige slutninger. Hvorfor skulle hun også få en, hun var jo ikke bedre end andre. Men på den anden side, livet var nu ikke så slemt men det gjorde af og til ondt. Kysset hev hendes tilbage og hun gengældte det blide kys. Hvor ville hun komme til at savne de læber, han ville jo gå igen i morgen tidlig og så ville alting være det samme atter engang. Man kunne ikke mærke alle disse tanker løb igennem hende. Udenpå virkede hun glad, afslappet og rolig. Hvilket også var en del af de følelser hun følte men indeni var hun et stort kaos følte hun. Hun havde brug for et fast standpunkt i hendes liv. Sajro havde tilbudt at være det, han elskede hende eller det sagde han han gjorde men han var hendes bror! Sean kunne slet ikke komme på tale om at skulle være et fast standpunkt fordi det ønskede han ikke. Let puffede hun ham om på ryggen og puttede sig så ind til ham med hovedet på hans brystkasse og det ene ben viklede sig omkring hans. Hun kiggede op på ham med et blidt smil før hun kyssede ham, et kys der indholdte alle de følelser hun havde for ham. "Godnat Sean", hun lagde hovedet mod hans brystkasse. Da hun troede han sov hviskede hun stille. "Jeg elsker dig stadig". Efter de ord forlod hendes mund faldt hun i søvn, en søvn fyldt med mørke og mareridt.

Han kendte ikke til sin konkurrent. Og hvis han gjorde, ville han nok mest have lyst til at opsøge ham igen og tæske ham. Bare et lille dask...Hævn for de ar i hans ansigt han nu måtte bære. Men uden større skade, for han havde lovet Alane ikke at opsøge ham eller gøre ham noget. Og han havde holdt det, selv om han flere gange havde haft lyst. Især efter han havde lært om hans svage punkt, Lyssa.
Han lagde armen om Alane, da hun puttede sig ind til ham. Dette kunne han godt vågne op til hver morgen, det ville gøre hele hans dag bedre. Men det var farligt for hende at være tæt på ham hele tiden, når han enlig altid var i fare. Og...Han var bange for at miste Neph og Ali, hvis han indrømmede at han stadig elskede Alane og indgik et forhold med hende. Tingene var kompliceret. Og han ville ikke gøre noget, hvis det bare endte med han skadede Alane igen.
"Godnat Alane"
En ting var sikkert. han ville ikke lade hende gå uhindret. Han ville holde kontakten. og med de tanker faldt han i søvn, for en gangs skyld en behagelig en.

//Skal vi stoppe her og så tage et nyt emne? //

//Gerne. hvordan skal vi sige det sluttede? de vågnede op, kyssede hinanden, og Sean gik med sætningen "håber vi snart ses igen"? //

//Det kan vi sagtens sige. Jeg tænkte på om jeg skulle lave emnet denne gang? //

//Må du gerne//

//Super, et bestemt sted? //

//nope//