Heart of Darkness. ~Nicolas~

Nicolas havde det bestemt ikke godt med at have sagt at han elskede hende. Det kunne også ses på ham, han så nærmest bange ud. Ikke helt, men en anelse. Det var et stort skridt, at gå fra det de havde før. Til at elske hinanden, men han fortrød ikke han havde sagt det. Nicolas prøvede så vidt muligt at se på alt andet end hende, men da hans blik endelig landede på hende, så hun skræmt ud. Det gjorde at Nicolas troede han var gået for hurtigt frem, men hendes næste bevægelser gjorde at den tanke blev slået ud af hovedet på ham. Hendes ord varmede ham op indvendig, som om en isklump var blevet varmet om. Men han blev straks til is igen, det fungerede ikke at han var blødsøden og kærlig. Det lå ikke til hans ry, et ry han gerne ville holde ved lige. Han ville helst ikke have flere til at komme så tæt på ham som Caroline og Angela var. Bethany var ikke helt så tæt på som de to, men hun lå blandt en af dem, der betød noget for ham. Men han ville aldrig give hende adgang til at komme for tæt på. Men med Caroline havde det været anderledes, han havde åbnet sig for hende og lukket hende ind. Selvom hun langt fra vidste alt om ham, vidste hun mere end mange. Nicolas kyssede hende blidt.

Caroline så ham i øjne, hun vidste at han havde et ry og hun ville ikke ødelægge det for ham. Hun lod derfor sin hånd falde ned fra hans kind, og lagde armene over kors. Men nåede ikke rigtigt at sige eller gøre mere før han kyssede hendes læber blidt. Hun nød det og gengaldte hans kys for at trække øjeblikket ud. Hun lod sine arme falde ned af siden, og lagde dem på hans overarme. Hun lukkede øjne i og nød øjeblikket, hun elskede virkelig ham... Caroline smilte og slap ikke kysset før efter lidt tid, hun åbnede øjne og kiggede op på ham.

Nicolas kunne ikke nægte at de følelser han havde for Caroline var stærke, stærkere end noget som helst. Det føltes som om de kunne overvinde alt, så længe de elskede hinanden. Men han vidste at det ikke var sandt. Deres kærlighed ville ikke kunne holde for evigt. Nicolas ville ødelægge det inden da. Der skulle et mirakel til, for at sikre deres forhold. Han lagde en arm ned under hendes ene albue, og havde derfor en hånd på hendes hofte. Han forsatte kysset, så længe som hun gjorde. Der var mange ting i Nicolas' liv der var mislykket, men at han mødte Caroline var en af de ting han allerinderst inde havde håbet på. En der elskede ham, selvom hun vidste hvem han var. Hvad han havde gjort. Hvad han gjorde. Det gjorde Caroline, og selvom Nicolas ikke indrømmede det, så søgte han mange gange efter selskab.

Da hun mærkede deres hud mødtes, begyndte hendes hjerte at banke mere. Hun elskede ham virkelig, også efter alt han havde gjort. Han havde torturet Jacob, Nille havde han ville bruge som våben..Men selvom han havde gjort det, så havde der været noget indeni hende. Noget som ikke kunne smide ham væk eller forlade ham, noget der vidste at dette var det ægte. Caroline fik lyst til at trække kysset længere ud, heldigvis var de begge vampyrer. Mere udholdende. Carolinetog næste skridt og kyssede ham mere intimt.

Nicolas havde ikke været den bedste "ven." Han havde gjort ting som man ikke ville gøre mod sine venner, slet ikke når man var den slags venner som han var med Caroline. Han blev nød til at gøre sig fortjent til at være i hendes liv. Det havde alle andre sikkert også gjort. Nicolas var ikke en undtagelse. Men han mente også han havde bevist sit værd. Han havde valgt ikke at dræbe hans bedste ven, dræbt en helvedes masse personer for hendes skyld og tvunget sig selv til at få hende væk, for at beskytte hende mod sig selv. Han havde ganske rigtigt også gjort ting der ikke var så fantastiske. Han gengældte kysset og nød det. Hendes kys kunne få ham til at glemme alting.

Caroline havde skånet Jacob og hjulpet med at redde hans liv, selvom det var imod hans morale. Caroline var taknemlig over det, hun var tak nemlig over efter alt at han faktisk havde reddet hende ud af så menge problemmer som hun havde været i. Caroline kyssede ham stadigvæk, og før hun nåede at blinke havde hun ham oppe af et træ. Og kyssede ham en smule mere intimt og vild, samt fyldt med ægte følelser.

Nicolas kunne ikke undgå at redde Caroline fra problemer. Hvis han vidste hun var i et problem, ville han være der for hende. Ligemeget hvad. Han ville ikke kunne bære at se hende blive såret eller værre. Da hun skubbede ham op af et træ, kunne han ikke undgå at nyde det endnu mere. Han kunne ikke undgå at nyde den form for intimitet og de følelser der var i kysset. Alle de følelser gjorde kysset bedre og mere unikt. Han kunne ikke have det kys med nogen andre, det var kun Caroline der kunne give ham et kys som det. Han gengældte forsat kysset.

Hun kyssede ham meget dybere end før, faktisk første gang hun kyssede en på den måde som hun kyssede Nicolas. Hun havde aldrig haft de følelser før, ikke så kræftigt. Caroline lagde sine hænder på hver sin side af hans kæber, og kunne ikke holde sig fra ham. Nogle gange måtte man give slip på hvad man stod for, for bare at nyde de små ting i livet. Som faktisk kkunne udvilke sig og blive de største. Caroline lod sin ene hånd glide ned over hans brystkasse, og lagde hånden der. Hun kyssede ham videre.

Nicolas kendte til at tage springet og risikere en masse konsekvenser. Hans største spring var at fortælle Caroline, han elskede hende. Det havde forpligtet ham mere til hende, end han være før. Nicolas nød den mere ekstreme og ligefrem side af Caroline, det virkede bestemt som om, hun ikke længere sad på den sikre side. Hun tog chancer. Nicolas lagde hans frie hånd på hendes lår og bevægede den forsigtigt frem og tilbage derover. Han begyndte også at bevæge hans anden hånd.

Caroline nød at tage nogle chancer engang imellem, ligenu var hun glad for at hun havde gjort det. Hun kyssede ham dybere og dybere, og lagde sin ene hånd ved hans buksekan. Og kyssede hans læber mere og mere vildt, hun var vampyr. Ikke hendes skyld, det var bare en vildere side af hende som aldrig var blevet set før. Aldrig nogensinde.

Nicolas havde bestemt ikke imod at hun var som hun var i øjeblikket. Han forsatte kysset, men lod hende have det meste af styringen. Han ville gerne se hvad der ville ske hvis han forholdt sig så meget i baggrunden som muligt. At se hende sådan, fik ham til at elske hende endnu mere. De var slet ikke så forskellige som han indimellem troede. Hun var impulsiv, hun tog chancer. Det var fantastisk.

Caroline kunne mærke på ham at hun havde styringen, men den side af hende havde ventet på at blive lukket ud i så langtid. Og nu var der enlig en som fortjente den mere end nogen anden. Caroline fik hurtigt hans frakke af, hun kyssede hans hals. Og igen på hans læber, hun kyssede ham mere og mere vildt. Hun tænkte kun på ham ligenu, og snart havde hun også trukket trøjen af ham, og kyssede ham ned af hans bryst og op på hans læber igen.

Nicolas var overrasket over den mere dyriske side af hende. Hun var slet ikke som den Caroline han kendte, men det gjorde bestemt ingenting. Han sørgede for at det ikke ville være for svært at få hans trøje af. Han lænede hovedet tilbage og kunne ikke undgå at smile over hendes kys. Han håbede bestemt ikke det var sidste gang hun var sådan. Han nød at hun var så dyrisk og impulsiv. Det mindede ham meget om selv, til tider. Men han var ret god til at styre det.

Caroline havde været menneske, så vampyr, så menneske, så varulv og så vampyr igen. Det var klart hun havde noget dyrisk i sig stadigvæk, hun var et rov dyr. Caroline kunne sagtens styre det, hvis hun ikke ville havde hun ikke gjort det. Hun havde styr på sig selv, og hendes forskellige sider.. Nogle gange mere end andre, hun kunne ikke gøre for Nicolas var så.. fristende.. Caroline lagde den ene hånd på hans buksekant, og den anden hånd på hans brystkasse. Imens hun blev ved med at kysse ham igen og igen.

Nicolas prøvede ihærdigt på ikke at overtage styringen, men han var en leder. Sådan var han bedst. Han tog fat om hendes hofter og løftede hende en anelse op, før han brugte sin fart på at få dem over til et træ på den anden side. Han lagde en hånd på træet og lod den anden lige omkring i hendes ryg. Han kyssede hende, i samme form som hun havde gjort.

Hun kunne mærke han overtog styringen og det havde hun det enlig fint med.. Og kun på grund af en lille detalje.. Det var ham! Caroline nød den måde han behandlede hende på, hun havde aldrig troet at hun kunne nyde det. Hun mærkede hans hånd på hende ryg. Han kyssede hende som hun havde kysset ham, det var sikekrt en positiv ting ved at være vampyr. Caroline nød det, og kyssede ham ømt og vildt tilbage. Hun kunne ikke holde sig fra ham, hendes arme over på hans overarme. Caroline havde aldrig troet hun ville komme så langt med hendes liv, men Nicolas havde vendt op og ned på det helle, hvilket kun vaar positivt.

Nicolas begyndte at afklæde hende. Han gjorde det nænsomt, fordi han inderligt ikke ønskede hun blev vred på ham. Han kyssede hende forsat, mens han forsatte med at klæde hende af. Det virkede ikke som om hun havde noget imod det, men han var ikke sikker. Derfor gjorde han det langsomt, så hun ikke følte det gik for hurtigt. Der var intet der betød mere end hendes velbefindende. Han ville hellere selv have det elendigt, hvis det betød hun kunne have det godt. Nicolas håbede inderligt hun nød det lige så meget, som han gjorde.

Caroline lod ham, hun følte sig ikke bange eller skræmt. Dette var ikke noget som hun havde noget imod det overhovedet, hun lod ham klæde hende af. Ligemeget hvad tempo det var, bare det var ham så var hun glad. Caroline smilte lidt til ham og kyssede ham så igen.


Hvor var tiden blevet af? Natten var der stadigvæk men solen ville snart stå op, Caroline lå på skovbunden, og kiggede ved siden af sig der lagde Nicolas. Hun slappede mere og mere af ved tanken om at det var føste gang hun faktisk havde haft det godt med hvad der var sket. Og det måtte gerne ske igen en dag i hendes hovede, Caroline lagde sig med imod ham, og kærtegnede hans overarm. Imens hun kiggede på ham. Det havde været en lang aften, fyldt med nydelser. Rent ud sagt.
Solen var så småt begyndt at stå op og ville snart nå ind i skoven med sine stråler, og jage dem på fulgt.

Nicolas lå med en arm under Caroline. Hans øjne var lukkede, men de åbnede sig langsomt. Det første han så var hende, ikke dårligt at vågne op med hende ved hans side. Faktisk var det svært at finde noget bedre. Nicolas kyssede hende blidt og så op. Han kunne ane solen et stykke fra dem. Nicolas sukkede, nu havde de det lige så godt og så skulle solen ødelægge det hele. Han begyndte at samle resterne af deres tøj sammen og gav hende hendes. Han begyndte selv at klæde sig på. De måtte skynde sig en anelse, for ikke at blive brændt om af solen. Det ville ikke være en god afslutning på aftenen. Nicolas rakte Caroline en hånd for at hjælpe op. Så de kunne løbe væk fra solopgangen sammen.

Caroline reagerede på solen og satte sig op i en ruf. Hun skyndte sig at klæde om, og holdte kontakt med solen for at sørge for at den ikke rørte hende overhovedet. Den skulle ikke komme tæt på dem, men den var smuk. Den måde at den rejste sig over trækronerne, og fik bladende til at glimtre som diamanter. Den måde den friske morgenbrise legede med hendes hår, imens hun klædte om. Nicolas rakte sin hånd ned til hende, og hun tog den og rejste sig op. Det havde været den bedste aften i hendes liv rent ud sagt, Caroline følte sig overraskende tilpas. Hun havde aldrig troet det kunne føles så godt bagefter som de gjorde. Caroline løb afsted med Nicolas, hvor ville han læbe hjem, var Julianne måske stadigvæk hjemme ved ham? Og lå og sov i hans seng? Eller var hun gået, Caroline lod ham bestemme vejen. Hun var ikke den bedste til at finde rundt i skove. Hun holdte derfor godt fast i Nicolas.

Nicolas havde også altid beundret solen, derfor var det ærgerligt han ikke kunne beundre den særlig meget. Nicolas satte af mod hans hus, det var måske ikke så smart hvis Julianne var der. Eller måske var det. Så kunne Nicolas vise at ingen kunne manipulere med hans sind, og få et par alvorsord med hende. Han brugte ikke sin overnaturligefart, da de godt ville kunne nå det inden solen ramte dem. Det varede ikke mange minutter før de var ved hans hus. Nicolas fik dem hurtigt inden for og lukkede døren bag dem. "Linetth. Sørg for alle vinduer er dækket til." Nicolas kyssede Caroline.

Linetth kom frem fra hendes værelse og begyndte straks at dække alle vinduer til. Hun så at Caroline og Nicolas kyssede og smilede for sig selv. Hun så derefter mod Caroline og nikkede, som for at vise det var godt de fik ham tilbage.

Hvis Julianne var der ville Caroline også være med til at 'ødelægge' livet for den møgunge. Men måske skulle hun fortælle Nicolas at det bare var hævn for noget Caroline havde gjort? Caroline var lligeglad om hun havde gjort noget forkert, for det Julianne havde gjort var langt værre! Caroline kunne mærke Julianne ikke var til stede mere, og kiggede rundt i huset da hun pludseligt blev kysset af Nicolas. Caroline gengaldte hans kys og smilte uden at slippe det. Hun bemærkde dog Linetth nikke, hvis det ikke var for deres samtale havde hun måse givet op og Nicolas havde puttet med Juli helle natten. Og så havde Caroline ikke haft den bedste aften/nat, men det havde hun nu. Linetth rullede gardinerne for så solen ikke kunne skinde ind af vinduerne. Caroline var bare over lykkelig ligenu.

Nicolas havde ikke været lykkelig mange gang. Der havde været dengang han var barn og teenager, det havde været godt. Så var der dengang med Denice, og så med Caroline. Men han havde selvfølgelig været glad flere gange end det. Men ikke lykkelig. De andre gange han havde været, havde heller ikke være som det var med Caroline. Hun var helt speciel, der var ingen der kunne leve om til hvordan han havde det med hende. Det var helt unikt. Nicolas nød hvert et øjeblik han fik sammen med Caroline, lige meget hvor de var eller hvem der var der. Bare han var der, så var Nicolas tilfreds. Selvom Nicolas tidligere havde troet det var en drøm, var han klar over det ikke var det nu. "Jeg havde en drøm om dig, da jeg sov tidligere."

Så heldig kunne hun altså være, hun følte at hun havde vundet over alle de frygtlige ting i hendes liv. Hun var ikke bange for andet end få ting, men det kunne jo trænes væk. Men som en klog blondie engang sagde til hende, så har alle en eller anden form for frygt som man ikke kan slippe af med. Caroline vidste det var sandt, og en ny frygt var begyndt at voske i hende. Frygten for at miste Nicolas.
"Havde du? Hvad handlede den så om?" Spurgte hun med et kærligt smil, og så glad på ham. Caroline lod sine fingerspidser snitte hans, og smilte til ham. Caroline var bare så glad ligenu! Det var helt vildt..

Nicolas havde ikke den store lyst til at tænke på hans drøm. Men han ville gerne forklare hende, hvorfor hans følelser vendte tilbage. "Jeg kommer gående hen imod en person, jo tættere på jeg kommer, jo bedre kan jeg se det er dig. Der står en mand foran dig, der lyder et højt skud og du falder om på jorden. Død. Senere er jeg til en begravelse. Jacob er der. Og dit navn står på gravstenen." Han så ned i jorden mens han fortalte om det. "Jeg vågnede kort efter, det havde føltes så virkeligt. Men der kunne jeg mærke at jeg savnede dig. Følelserne begyndte at vende tilbage og jeg gik en tur og så.. Ja resten kender du."