Fool Me Once. ~Julianne&Nicolas~

Caroline mærkede noget inden i sig, da Nicolas havde sukket. Det suk fik noget dybt indeni hende, til at skamme sig.. Det indre kæmpede og kæmpede, det indeni hende skreg for at komme ud, fordi hun havde såret hendes elskede. Caroline skubbede det indre på plads og kiggede på Nicolas som løftede op i Julianne. Hun lagde hovedet lidt på skrå, imens hun stod og så på Nicolas. Hun tænkte over sidst hun havde mødt Julianne, da hun gjorde præcis det samme imod Julianne. Den sorg hun havde følt den dag, fordi Julianne havde manipoleret med Nicolas.. Julianne havde manipoleret med hende, og så kom følelserne langsomt igen.. Ikke fordi nogle ville lade dem, men vreden tog over. Specielt fordi vreden hun havde taget fra Nicolas, havde liv.. Men inden i hende, derfor havde hun et par vredes problemer. Og hun ville snart give ham sin vrede igen. Men hun lukkede øjnene og lod vreden farer ud, og nedlægge den barriere som holdte Juliannes evne. Alle minder, gode og dårlige passerede tilbage i hende med følelse. Den far hun havde dræbt derinde foran sine børn.. Den anden far som beskyttede sin datter imod monstret.. Imod Caroline. Caroline tog en hånd for sin mund, og hendes hjerte bankede afsted. Normalt dræbte hun jo mest skyldige personer, som havde fortjent det. Men hun havde lige dræbt en masse uskyldige, sappoteret deres liv forevigt. Caroline kiggede på Julianne, hendes øjne var fulde af vrede. Hun havde svært ved at styre den ligenu.. Men hun havde sine følelser igen, men så kiggede hun på Nicolas. Og lidt af vreden gik på hende selv, over at hun havde såret ham. Faktisk været ret led i hendes øjne. Caroline rystede det af sig, det her skulle Julianne betale for! Caroline stillede sig op på siden af Nicolas, og kiggede ikke på ham.. Hun havde det dårligt med hvad hun havde gjort. Hun lagde hovedet på skrå.
"Han har helt ret, det er sidste gang." Tilføjede hun koldt og ondt. Hun rev til af Juliannes arm, så vreden fik rykkes helle armen af. Caroline kiggede på armen. "Ops." Sagde hun med et lille hånligt fnøs. Hun smed armen fra sig, det var hendes styrke som hun ikke var så god til at styre. Sammen med Eliza havde hun jo faktisk halshugget en varulv, af vredes udbrud.

Julianne mærkede Nicolas trak hende op, hun kiggede ned på ham. Hun kunne intet stille op ligenu, hun var svag iforhold til to vampyrer. Dog mærkede hun hurtigt at Carolines følelser kom frem igen, efter at have såret Nicolas. Hun kunne mærke de blandede følelser i Caroline, og mærke Nicolas var bekymret for at de aldrig ville komme frem. Men her var de så. Hun kunne mærke dem, dog var det Carolines blik som skræmte hende mest. Vreden der blussede i Caroline, som ild.. Helt utemmeligt. Julianne skreg højt da Caroline rykkede i hendes arm, så huden blev flået af ved skulderen. Blodet løb ud, og Julianne græd af smerten.. Hun kiggede på dem.. Hun prøvede at se bedende ud, men vidste at det ikke hjalp. Det gjorde mere ondt end nogen anden smerte.
"Hils Zayn fra mig." Sagde hun stille med en halv hvisken til Caroline. Zayn var hendes bror, han kendte intet til denne verden. Ikke rigtigt i hvertfal. Julianne havde været død engang, men hun havde aldrig tro at hun skulle dø igen på så kort tid. Julianne bed tænderne sammen, for at prøve at se om det kunne lindre smerten.
"Nå Nicolas, jeg håber du nød min hævn imod Caroline." Sagde hun og fnøs. Det var munden som snakkede før tankerne enlig var samlet ordenligt. Hun tænkte ikke rigtigt ligenu.. Hun var allerede så godt som død.

Nicolas var sikker på at Carolines følelser stadig var væk. Den måde hun rev Juliannes arm af på, virkede bare ikke som hende. Men Nicolas kendte Caroline, hun kunne godt gøre sådan. Især hvis hun var virkelig vred. Han lyttede til Juliannes ord og rystede på hovedet. Han var klar over at hun skulle dø, men hun formåede alligevel at irritere ham inden det skete. Nicolas lod sine fingre glide igennem hendes bryst, han greb fat om hendes hjerte og klemte om det, før han rev sin hånd og hjertet ud igen. Følelsesløst smed han hjertet på jorden og vendte om, han gik uden så meget som at sige noget til Caroline. Han vidste at det ikke var hendes skyld hendes følelser var forsvundet, men han havde troet hun selv ville kunne få dem frem igen. Men det krævede måske bare flere år end hun havde. Nicolas forsvandt i mørket.

//Out//

Caroline så på Nicolas som smed Juliannes hjerte fra sig, efter at han havde mast sin hånd igennem hendes brystkasse. Julianne var død.. Caroline forventede dog ikke at Nicolas bare gik sin vej, var det på grund af hende? Han forsvandt mere og mere ind i mørket. Caroline ville løbe efter ham men kunne ikke se ham mere.
"Ni..Nic.. Please.. Du må ikke gå.. Please.. Ik forlad mig.. Jeg ked af det.. Så ked af det, undskyld.." Sagde hun og græd en smule, det viste at hun havde følelser.. Caroline gik indenfor i kroen, og alle snakkede om hende som var hun det største monster nogen sinde... Caroline løb ind i gyderne, hvor hun satte sig for sig selv i et hjørne og græd..

//Out..//

Hun gispede da han løb sine fingre glide ind i hendes brystkasse, hun kiggede kort meget bedende på ham.. Hun blev pludselig helt stille.. Hendes øjne var tomme, helt døde.. Der var ingen tegn på liv, hendes hud blev ligbleg.. Hun faldt til jorden, og lagde med hovedet op imod stjernerne. Med hovedet imod natte himmlen.. Julianne var død, altdrig mere ville hun kunne gå på denne jord.. Hendes bror måtte klarer sig selv.. Men han var stærk det kunne han sagtens..

//Out, og sådan var Juliannes sidste dag.//

/Vigtig emne.