On Thin Ice. ~Jacob~

Det var et stort dilema, det kunne han skam sagtens se og han forstod godt hvorfor hun var så fortvivlet, men han måtte indrømme at han ikke helt vidste hvad han skulle give hende af råd, så derfor bed han sig i sin underlæbe, for at finde noget at sige, noget som var rigtigt og gav mening.
"Altså, jeg kan sagtens se det er et stort problem, men.. Du må huske at Eliza er din søster, du kan ikke stoppe med at elske hende og jeg ved at det må være forfærdeligt at hun ikke kan se det frygtelige han har gjort imod dig, men bare fordi hun er sammen med ham, betyder det vel ikke at du skal have noget at gøre med ham.. Mit råd er at du skal tage tingene som de kommer min kære Caroline," han smilte og kiggede hende i øjnene. Det var hans råd til hende, forhåbentlig kunne det hjælpe hende en lille smule. "ja, hun kan skam sagtens klarer sig selv, ingen tvivl om det overhovedet," han smilte let selv og blev afbrudt da en lille trold kom løbende ind, bedre kendt som lille Josh. Han løb hen til Caroline og hoppede op på sofaens ryglæn, så han kunne kramme Caroline bag fra.
"Hej!" sagde han lystigt.

Caroline åndede tungt ud og nikkede til Jacob. Hun kiggede ham i øjnene og bed sig lidt i under læben.
"Jeg ved det, jeg vil ikke sårer hende på den måde. Hun har intet imod jeg er sammen med Nicolas selvom hun ikke kan lide ham." Svarede Caroline og kørte en hånd igennem håret. Josh' duft af engel opfangede hende dog inden han nåede at sige hej bagfra. Caroline smilte stort, og spillede lidt overrasket.
"Ja den tøs skal man ikke prøve at undervudere." Svarede hun med et kærligt grin, og kiggede tilbage på Josh. Det mindede hende om at hun havde mødt fremtidens Josh, eller hvad han var. Og at han gik rundt blandt dem, måske havde Jacob mødt ham? Caroline kiggede på Jacob, og så på Josh igen.
"Hva så din lille engel."

//Skal vi fortsætte på det her, eller skal vi gøre et OUT? ^^//

Jacob smilte stort til Caroline, hans råd havde virket og det var han glad for! Det havde været det hele vær at se det fine smil på hendes læber endnu engang. Pludselig kunne han fornemme en lille bevægelse tæt på dem, hvilket fik ham til at rette sit blik strengt imod Josh. Han var ikke så glad for at denne lille engel, rendte rundt og gjorde som det passede ham.. Engel, vendt.. Var Josh en engel? Tanken strejfede ham pludselig, så hans øjne blev store et kort øjeblik, men han faldt hurtigt til ro igen og sukkede, for derefter at kigge hen på caroline igen.
Josh kunne krybe væk i et musehul, da han så sin storebrors blik, men han ignorede det ved at fokusere på det Caroline sagde.
"Ik' så meget, jeg forsøger bare at nyde dagene såmen," sagde han og strejkede sig, for at kunne kigge Caroline i øjnene, så hun ville kunne se ham på hovedet. "Og jeg er ikke en engel, men en dæmon!" Han lavede for sjovt et brøl, inden han fjernede sig igen, hoppede ned af sofaen og løb ind på værelset.