Wow.. You.. Wow.. -Alexandria-

Hun klukkede blidt over hans ansigts udtryk, som havde han ikke forventet at det ville se saadan ud underr vandet. Selv elskede hun udsigten, det overraskede hende at hun overrhoved havde taget ham med...han var to bennet, men det saa ikke ud til at stoppe zende specielt meget. Han var anderledes end de andre og hun fandt hans selvskab behageligt.
Hun stroog hamblidt ned over kinden, lagde hoved paa skraa da hun saa hans udtrykke i oojne, et fint udtrykke der fik en svag rosa farve til at brede sig paa hendes kinder. Hun saa vaek, vidste ikke hvad hun skulle goore, saa hurtigt kyssede hun hans kind, foor hun svoommede om bag ham, lagde armene om ham foor at svoomme videre

Det at hun rødmede, fik ham blot til at smile venligt og varmt, da han var glad for at se at han ikke var den eneste som rødmede.. En klukken undslap ham kort, da hun kyssede ham på kinden. Han skulle dog passe på med at åbne sin mund, eftersom der let ville kunne komme vand ind og derved gøre det sværer for ham at trække vejret. Hendes arme blev placeret om ham, så det gav et lille spjæt i ham, men han faldt hurtigt til ro og svømmede videre igennem koralerne. En finger strøg han hen over fiskenes smukke skæl, med det resultat at de blot blev forskrækket og svømmede deres vej. Han grinte for sig selv, men kunne mærke på sine lunger at det var tid til at komme op og få luft, så han tog nogen stærke slag med benene for at komme op til overfladen. Så snart han kunne mærke luft omkring ham endnu engang, tog han en dyb indånding, hvor han derefter kørte en hånd igennem sit våde hår og kiggede rundt efter Alexandria.

Hun grinede sammen med ham og roodmen lagde sig hurtigt. Hu rynkede brynet da det gav et spjaet i ham...havde hun gjort noget forkert, var hendes hud klam. Disse tanker kom kun igang da han flyttede sig fra hende, men saa huskede hun at han jo havde lunge og derfor skulle have luft. Hun saa ned af sig selv....proovede at stoppe tanken om at hun sandhed ikke var smuk, at folk kun antog hun var smuk paa grund af hendes udseende og ikke for hvem hun englelig var. Hun saa paa sin arme, lod fingremne glide ned over huden, den skaellede hud, som kun bevidste mere at hun jo ikke var smuk. Hun saa op og fik straks ooje paa ham igen, hun smilede og svoommede op til ham

Da hun kom op til ham, sendte han hende endnu et smil, som både var kækt og varmt. Dråber af vand dryppede ned fra det brune hår og gled ned over hans pande, hvor de fortsatte ned over hans kinder.. Josh havde intet imod at han var våd, selvom hans bukser klistrede til hans ben, men det var vel ikke det værste i verden.
"Det må jeg sige, det er en fantastisk verden," sagde han lystigt, alt imens han bevægede arme og ben under vandet for at holde sig oppe. Pludselig kom der en lille udfordring op i ham, en som han ikke bare kunne holde tilbage, men som han ville have frem. Han smilte kækt og drilsk til hende. "Hvem er du hurtigst?" Spørgsmålet kom hurtigt ud af hans læber, og ligeså hurtig var han dykket under vandet og var begyndt at svømme. Selvfølgelig vidste han godt at hun ville være hurtigere, men han måtte bare teste det!

Hun nikkede og saa op mof himlen "ja den er ganske speciel...din verden er nu ogsaa meget flot....jeg har da hoort skovende er" hun grinede stille og korte en haand ned over ansigtet, hvorpaa hun brugte sine evner og hendes ansigt blev helt toort som havde hun aldrig vaeret under vandet. hun haevede oojenbrynet da han pludselig spurte hvem der var hurtigst. Hun rullede med oojnene af ham, gav ham et lille forspring foor hun selv svoommede hurtigt afsted, hun havde hurtigt overhallet ham...helt aerligt en hale mod et par ben, vinderen var jo allerede fundet. Hun grinede og svoommede hurtigt ind mod land

Som sagt.. vandt hun. Den havde han skam forudset, så det overraskede ham ikke at han fandt hende inde på land, før ham selv. Han ånede ud og gispede efter vejret, eftersom han havde brugt så mange kræfter som muligt under vandet. Udmattet, men stadig muntret, kravlede han ind til vandkanten og lagde sig ned, ligesom da hun fandt ham. Hans krop blev hurtig dækket af sand, som satte sig fast på den våde hud.
"Min terori var korrekt, du var hurtigst," grinte han og kørte en hånd igennem det brune hår, hvor han derefter så hen på hende med et smil. "Skovene er meget flotte ja, i hvert fald hvis man er glad for naturen, er man ikke det, så hører man nok mere til i byerne," Han kiggede hende i øjnene, og lagde sin ene på hånd på sin brystkasse som bevægede sig op og ned.

Hun grinede af ham iog rystede paa hoved "jeg taenkte nok du havde en bagtanke bag det" hun rystede paa hoved, betragtede ham som han lagde sig ned. Forsigtigt lagde hun hoved mod hans bryst og sukkede "jeg kan ikke huske sidste gang jeg havde det saa sjovt med en to bennet og jeg ved ikke engang hvad du hedder" klukkede hun og rystede paa hoved. Hvad ville hendes foraeldre ikke havde sagt hvis de saa hede nu, de ville sikkert vaere skuffet, saa taet paa en to bennet ogsaa var han endda med i vandet, uden hun forsoogte at spise ham. Hun nikkede og smilede "det lyder jo...indtagende, jeg ville oonske jeg selv kunne gaa i en skov....men det ville aldrig kunne ske efter to timer eller deromkrig skal jeg tilbage til vandet igen" sukkede hun

Han grinte kærligt og slappede mere af, efter hun lagde sit hoved på hans bryst. Det overraskede ham at hun ikke var våd, men han tænkte at det nok havde noget med hendes evne at gøre, så det kunne han vel spørge hende om senere hvis det var. Han lukkede sine øjne i og nød den måde solen varmede dem begge på, samt hvordan det kildede når de små dråber af vand trillede ned af hans nøgne hud på overkroppen.
"Jeg kan heller ikke huske hvornår jeg sidst har haft det så sjovt," sagde han og havde fortsat lukket øjne, imens han forsigtigt lod en hånd kører igennem hendes hår. "Tom timer? det var ikke særlig meget.. Og det vil ikke hjælpe at hurtigt springe i en sø, også op igen?" Spørgsmålet kom blidt og roligt ud fra hans mund.. Nysgerrig var han skam..

Hun smilede og lukkede oojnene, nood solens varme straaller. Hun puttede sig ind mod hans bryst og sukkede stille "mhh det er da godt at man har det sjovt" klukkede hun og saa op paa ham, hun boorstede sandet blidt fra hans bryst og derefter lagde hun sig ned paa hans bryst. Hun sukkede og nikkede "ja to timer, saa har jeg brug for vand igen" sukkede hun og saa vaek, hun hade det vierkelig og ville englelig gerne bare kunne bestemme hvor hun skulle vaere og hvor laenge hun skullle vaere de forskellige steder. Hun rynkede brynet og saa paa ham "det har jeg aldrig taenkt paa, men jo tror jeg godt kunne virke, men jeg kan ikke komme der hen, jeg gaar ikke godt paa land" hun trak paa skulderne.

Han klukkede kort for sig selv. Det var selvfølgelig altid sjovt at have det sjovt, specielt hvis begge parter fandt det sjovt, men hvis det kun var den ene, var det vel ikke så sjovt igen. Forvirrende, og det skulle han vel også bare lade ligge.. Hvordan kom han i det hele taget en på den del af samtalen? Han rystede de dumme tanker ud af sit hoved og kiggede stadig op i himlen, men havde åbnet sine øjne, for at kigge hvad det var hun børstede væk. Da det bare gik op for ham at det var sand, smilte han og lukkede sine øjne igen. "Jamen, så har jeg en ide," han åbnede sine øjne og så på hende, så godt han nu kunne. "Jeg kan tage dig med på land, hjælpe dig så godt jeg kan og inden for to timer, så springer du i en sø og kommer op igen, eller så kan jeg følge dig ned til havet igen," Hans stemme var lystig og nysgerrig for at vide om hun ville tage imod ideen..

Hun sukkede og saa op mod himlen "en ide" spurte hun og satte sig op og lyttede stille "mhh det lyder....interessant" hun nikkede og smilede, ville han tage hende op paa land....men vent "hvad saa med tooj, jeg bliver noogen naar jeg kommer op paa land" hun roodmede og saa vaek. Hun kunne ikke ligefrem gaa rundt...noogen "men det vil jeg gerne, jeg har altid gerne vil se hvordan der er i en skov" hun smilede bredt og saa ned paa ham med varme oojne

Hun ville gerne, det var jo skønt, så kunne han vise hende sin verden, selvom det ikke var hans egen tid, men mon ikke at det kunne gå alligevel. Til det næste hun sagde, fik det ham hurtigt til at finde på noget andet.. Det var vel rigtigt, hun kunne ikke bare gå nøgen rundt, det ville være alt for risikabelt, specielt med de mænd som levede oppe på land. De kunne så let som ingen ting, se hende som et offer og voldtage hende.. Trods alt havde hans far selv været sådan en idiot..
Han satte sig op og kiggede rundt.
"Hvad med at jeg finder noget tøj til dig, også kommer tilbage igen?" spurgte han og sendte hende et venligt smil. "Jeg lover at komme igen for at vise dig min verden,"

Hun smilede blot til ham, han virkede speciel og endda mere end blot sjov, han virkede rent faktisk også venlig, ikke som en hun havde lyst til at spise til middag eller for den sags skyld bare spise generelt, det var ikke det hun brød sig mest om. Bare fordi hun var en sirene betød det ikke hun ville vige sit liv til at slå andre ihjel, det var jo ikke derfor hun var blevet født.
Hun nikkede stille til ham, kørte hånden igennem det blonde hår, mens hendes varme øjne hele tiden var på ham "det lyder perfekt, så venter jeg blot her" hun slog ud med hænderne og smilede strålende til ham

Han nikkede hurtigt til hende og rejste sig op, for at gå ud og finde noget tøj til den smukke sirene, som ønskede at se hans verden. Han kom til byen, kiggede rundt og overvejede hvordan i alverden han skulle finde noget tøj til hende, trods alt havde han ikke selv noget pige tøj, så hvor skulle han lige skaffe det fra? Hurtigt kom han i tanke om sit arbejde på kroen, så han løb hurtigt derhen for at bede krodamen om at låne ham en kjole eller i det mindste bare en trøje. Krodamen sendte ham et spørgende blik, men løftede blot på skuldrene og gav ham en kjole, selvom hun ikke kunne forstå hvad hendes unge tjener skulle bruge den til. Josh skyndte sig at tage imod den, takke hende og løbe så hurtigt tilbage som han nu kunne. Heldigvis var han en meget udholden ung knægt. Da han kom hen til hende, satte han sig på hug ved siden af hende og rakte kjolen til hende.
"her, undskyld hvis det tog lidt tid,"