Baby born//Sean//

Han så lidt på hende for at være sikker på hun ikke viste hvad der gemte sig bag den dør.
"Kælderen gemmer sig bag den dør. Forbudt område" han smilte svagt og nikkede så over mod døren til køkkenet.
"Køkkenet derimod er åbent. jeg var på vej derind for lidt the. Noget til drengen. Vil du med?" spurgte han.

Hun så roligt på ham og ventede på, at han svarede hende på, hvad det egentlig var som gemte sig bag den dør. Hun havde en anelse om, at det var kælderen, men hun var ikke helt sikker på om det var det. Hun kiggede på ham og nikkede forstående "Ok så ved jeg det til næste gang" hun smilte roligt til ham og kiggede hen imod døren til køkkenet da han nikkede derhen. Hun kiggede så på ham. Hun trak let på skulderen "Øhm vil jeg da gerne. Hvis du synes det er en god ide ihvertfald" hun smilte lidt usikkert til ham da hun vidste, at drengen skulle med. Hun fulgte med ham ned i køkkenet. hun kiggede rundt i det store køkken.

"Det finder vi ud af" smilte han og gik ud i køkkenet. Her placerede han drengen i den kurv, som kokken havde lavet til ham med varme, bløde tæpper tidligere, som stod midt på spisebordet, midt i rummet.
Sean gik over til komfuret og fik hurtigt tændt ilden inden i den, før han satte en kedel med vand over og fandt to krus. Han proppede nogle theblade i og vendte sig om mod Luce.
"Sulten? Ellers bare sig til" smilte han roligt.

Hun fulgte efter ham og kiggede rundt i køkkenet. Hun kiggede på kurven som drengen blev lagt i. Den så nu meget blød ud. Hun kiggede efter Sean da han kig hen til komfuret. Hun gik langsomt hen til spisebordet og kiggede i kurven hvor drengen lå. Hun lagde sit hoved lidt på skrå og studerede drengen. Det var faktisk utroligt, hvor nutted han egentlig var. Hun mærkede en underlig varme i sig når hun kiggede på ham. Hun elskede faktisk sin egen søn. Hun kørte en finger hen over hans kind. Han tog fat i hendes finger og kiggede op på hende med store øjne. Hun smilte. Ikke det usikre smil som hun havde smilt de andre gange. Et ægte glad smil. Hun kiggede hen på Sean "Nej eller tak. Skal nok sige til hvis det er noget" der var ro i hendes stemme. Hun kiggede ned på drengen der var begyndt og sutte på hendes finger som var det en sut. Hun grinte lidt. Hun kiggede roligt på ham. Der var ingen tegn på hendes krop, at hun ville få et mindre anfald i noget tid.

Han studerede hende intenst og endte faktisk med at gå over ved siden af dem, da han endnu ikke stolede på hun kunne være alene med barnet.
selv da hun sendte ham et roligt smil, følte han sig ikke sikker, sidst var det også kommet meget pludseligt...
"Har du enlig taget et valg? Eller nåe nej...Du ville snakke med Bruce først..." han smilte lidt til hende.
"Hvornår ville du så tage hjem og snakke med ham?" spurgte han. Det var ikke fordi han ville skubbe hende ud af døren. Men noget måtte de snakke om.

Hun kiggede på barnet med et roligt og kærligt blik. Hun kunne ikke lade være med og se på drengen. Hun kunne høre, at Sean var gået hen og stilt sig ved siden af hende, men hun havde ikke tid til og se på ham. Hun havde travlt med og kigge på sin søn. Hun vidste godt, at Sean stadig ikke stollede helt på, at hun ville kunne klare og være for længe sammen med barnet. Det ville nok gå noget tid før hun fik lov til og være alene med barnet, men det var nu også mere betryggende, at Sean var der og holdt øje med hende. Så vidste hun, at der ikke ville ske nogle problemer mellem hende og barnet. Hun kiggede på Sean da hun kunne høre, at han snakkede til hende. Hun rystede lidt på hovedet for og blive nogenlunde klar i hovedet igen. "Jeg tager hjem og snakker med ham så snart jeg får det bedre fysisk. Men tror ikke det bliver noget problem med og få ham til og flytte med. Tror ikke på, at han kender sin far så godt længere. Han har jo aldrig været der for ham i lang tid." hun trak let på skuldrende. Hun så på ham "Tak for alt din støtte" hendes stemme var rolig. Nok var han ond og det ikke ville ændre noget, men det rørte hende ikke. Det var ham og sådan var det.

Vandet kogte nu og Sean var nød til at gå over og tage det af ilden.han hældte vand op i begge krus og stilte dem på spisebordet. Han så lidt på hende med et lille smil.
"Heldigvis var det vist en let fødsel. Jeg har set dem der var værre..." han havde hørt hans mor havde været tæt på at dø da hun fødte ham. Ikke hans bror, men ham. det var bare typisk - Han var problembarnet. Og derefter havde hun forvekslet dem...
Han ville ikke tænke mere over det. Han satte sig på en stol og så lidt fra mor til barn.
"Selv tak"

Hun kunne høre, at vandet kogte. Hun kiggede hen imod kedlen. Hun overvejede lidt selv om hun skulle ordne det, men da havde Sean allerede gået derhen. Hun smilte let til ham. Hun betragtede ham i lidt tid og kiggede derefter ned på sin søn igen der var faldet i søvn med spidsen af hendes finger i munden. Hun smilte stille. Hun kiggede på Sean igen da han var kommet tilbage og havde stilt kopperne på bordet. Hun fik stille vredet sin finger fri uden og vække Connor. Hun satte sig på en stol overfor Sean og tog en tår af sit krus. Hun kiggede lidt ned i the'en. Hun så på ham "Hvordan var din barndom egentlig?" hun var blevet lidt nusgerrig for og vide mere om ham. Hun ville naturligvis acceptere, hvis han ikke ville fortælle hende det. Hun smilte stille og kiggede på drengen der lå og sov. Hun sad og spekulerede på om hun skulle tage hjem så snart hun havde fået drukket sin kop the og få snakket med lille Bruce.

Han lagde hånden om det ene krus og mærkede varmen der strømmede fra kruset og ind i hans hånd. Den var rar, selv om den var lige lovlig varm. Den var bekendt og rar, præcis som den skulle være.
Han mærkede dog hvordan samtlige muskler i hans krop spændtes, da han hørte Luces spørgsmål. Hans ansigt kunne blive sammenlignet med en sten og hans øjne glimtede sært, før han fik styr på sine indre følelser og tanker. Han var stille i lang tid, mens han bare sad og stirrede på koppen og tvang sin krop til at slappe af.
"Det vil jeg ikke snakke om" hans mørke øjne gennemborede hende næsten, da han kiggede op på hende. Nej. Han ville ikke snakke med hende om det. Han ville ikke snakke med nogen som helst om det! Ingen skulle vide noget. Det var bedst.

Hun kiggede på ham. Hun brød sig ikke om hans reaktion da han kiggede på hende efter hun havde stilt svaret. Han ville åbenbart ikke snakke om det tænkte hun og bandede indvendigt over, at hun havde stilt det spørgsmål, men nu var det lidt forsent lige nu. Hun så lidt på Connor og smilede. Hun kiggede på Sean igen da hun hørte hans stemme. Hun nikkede forstående "Det er helt i orden" hun smilte roligt til ham. Hun drak lidt af sin the og så rundt. Hun spekulerede på om hun burde gå hjem efter hun havde drukket sin the færdigt så hun kunne få det overstået med og snakke med Bruce om tingende. Hun strøg en finger hen over Connors kind og smilede. Hun kiggede på Sean igen efter noget tid "Tror jeg vil smutte efter jeg har fået drukket min the færdig" hun kiggede lidt på ham

Han nikkede svagt, tog theen op til munden og pustede let på den, før han tog en tår af den.
"hvad med Connor? skal han blive her imens? Jeg er ikke meget for at efterlade ham med dig, helt alene" han sagde det som det var. Også selv om det kunne være en pinsel for Luce at høre på. For sådan var virkeligheden, virkeligheden var at Luce kunne få et anfald og Connor pludselig kunne være død eller såret. Og det nyttede ikke noget at undgå den sandhed.

Hun kiggede på ham. Hun kiggede så på Connor. Hun var på en eller anden måde blevet glad for denne dreng. Der var intet over ham rigtigt som mindede hende om Rafael. Det var måske det som gjorde det, men også fordi hun fik hjælp til langsomt og vende sig til, at han var der hos hende. Hun vidste også godt, at Sean ikke turde og lade hende være alene med ham. Det kunne hun allerede regne ud efter sit sidste anfald. Hun kiggede på Sean. Hun nikkede stille "Han bliver her hos dig og kommer selvfølgelig og besøger jer af og til, så jeg kan vende mig til ham. Nok vil han ikke kunne se mig som mor eftersom han ikke er hos mig, men det er en konsekvens jeg må tage" hun trak let på skulderne og fortsatte "Giver besked når mig og Bruce er blevet enige om og flytte eller hvad det bliver" hun kiggede på ham. Hun smilte stille og tog en tår af sin the.

Han nikkede roligt.
"jeg får Mary til at hjælpe til. Hun har mere forstand på babyer end jeg nogensinde vil få..." svarede han og tog selv endnu en tår af sin the. Det skulle nok gå. Han rettede lidt på sig, så han sad mere behageligt. han lod hånden glide gennem sit hår en enkelt gang. han viste ikke rigtig hvad de skulle snakke om.
"jeg har også noget arbejde at indhente..." sagde han så til sidst.

Hun så på ham. Hun nikkede så forståene. Hun troede dog ikke helt på, at han ikke havde forstand på småbørn, men det havde hun så ikke tænkt sig og sige til ham. Hun kiggede rundt. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun nu skulle gøre, men sådan var det jo. Hun kunne ikke gøre så meget her som hun ville kunne der hjemme, men det var nok også fordi hun ikke var van til og være andre steder længere tid af gangen.
Hun kiggede stille på Sean imens hun drak lidt af sin the. Hun nikkede så "Håber ikke, at jeg har holdt dig tilbage med arbejdet" hun smilede stille til ham og kiggede på den sovende Connor

//Skal vi ikke bare slutte emnet? Jeg har absolut ingen ide om hvad jeg mere skal skrive og da vi alligevel aftalte hun gik når havde drukket theen...Skal vi så ikke bare slutte i stedet for at forlænge emnet længere end det enlig kan holde til? //

//jo god ide ^^ xD//