I'm fearless! ~Josh~

Hun kunne hører lyden af deres bankende hjerter, hvordan de pumpede af sted som 7 vilde heste. De var bange, de holdte om hinanden imens de klemte øjne voldsomt sammen. To kvindelige mennesker en mørk håret kvinde, meget spinkel og enkel kropsbygning og så en lyshåret kvinde med blå øjne og mere kurvet i sin figur. De stod tæt klemt sammen, og havde gemt sig ved den nærmeste krog. De prøvede at tie stille, i håb om de ikke ville blive hørt.. Men deres hjerter afslørrede dem, de var alt for bange.. De frygtede denne person som kom imod dem.. Bella..

Bella kastede sit hår tilbage, med en enkelt smuk håndbevægelse. Hendes skridt var placeret perfekt efter hinanden imod sit mål, armene ned langs siden imens hun kiggede sig omkring. Hun legede lidt med de to menneske piger, og lod som om hun ikke kunne finde dem. Men sandheden var at hun kunne hører deres hjerte slag, ligeså tydeligt som når folk snakkede til hende.. Hun kunne mærke på dem at de frygtede hende.. Det var det bedste, når hendes ofre frygtede hende og panikkede overalt på jorden.. Men natten var ung, og Bella havde det med at kede sig. Hun kom frem imod gyden de gemte sig i.
"Jeg kan hører jeres hjerteslag." Sagde hun med en hviskende stemme, som ikke kunne undgåes. Samt fik den de to kvinder til at gyse, det løb dem koldt ned af ryggen. Bella var ikke meget for menneskeblod, det var ikke det bedste. Men hun havde fundet disse tøser ret så sjove. Bella løb med overnaturlig fart, helt op foran dem, og smilte skævt.. Inden hun lod sine store tænder glide frem og satte dem i nakken på den mørkhårede kvinde, og sugede menneskeblodet til sig.. Det sagde hende ikke ret meget, og da hun havde drukket kroppen tør for blod, lod hun den falde ned på den kolde og klamme asfalt.. Som var det affald. Bella kiggede over på den lyshårede kvinde og smilte lidt. Hun lagde en hånd på den lyshåredes kind, og lod den anden glide ned over hendes blondte hår.
"Vil du dræbe mig?" Spurgte den lyshårede skræmt, det var tydeligt at hun var bange, det kunne høres på den måde hendes stemme knækkede over.. Bella kunne mærke kvindens hjerteslag blev kræftigere.. Og kræftigere..
"Vil du suge mit blod?" Tilføjede kvinden inden Bella nåede at svarer på hendes første spørgsmål.. Bella fnøs koldt..
"Åhh kære.. Lad mig spare dig fra mine tænder." Svarede hun imens hun hviskede det i den lyshåredes ører.. Bella kunne hører kvinden blev mere rolig.. En fejl.. Bella lod sin venstre hånd imod hendes hjerte, og lod sine fem fingre borre ind igennem hendes hud og gribe fat om det bankende hjerte.. Kvinden skreg.. Og så tomt på Bella.. Bella rev hjertet ud, og lod kvinden falde til jorden. Bella smed hjertet fra sig, og rev noget stof af kvindens tøj som hun brugte til at tørre sine fingre i.. Om andre havde hørt skriget vidste hun ikke.. Bella vendede sig elegant om og gik imod udgangen af den lille gyde.. Hun kom ud til fortovet, hvor et strejf af engel fik hendes smagsløg til at danse. Hendes øjne blev røde, men dog hurtigt sig selv igen. Hun var ikke gået så langt for ikke at få noget blod... fra en engel. Bella susede hurtigt og næsten flyvende igennem gaderne.. Til hun så den unge engel frem foran sig, hun var så hurtig at hun fik et greb om hans hals.. Og susede ind i en lille krog hvor hun holdte ham op af væggen.. Hun viste sine radsels tænder igen, og lod dem borre sig ned i den unge engels hals.. Men selvom hans blod var lækkert og fik hendes smagsløg til at danse, så manglede hun modspil.. Så hun kiggede kort på ham, og kyssede ham..


//Undskyld længden [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

//Wow! Det er helt i orden! ^^ Fantastisk! ^^//

Josh gik i sine egne tanker, alt imens mørket for længst havde sænket sig og man ikke længere ville kunne se noget for sine øjne, medmindre man vendte sig til mørket og dets frembrud. Han var ikke mørkeræd, faktisk så fortrak han mørket af og til, det var der hvor han kunne skjule sin skam om hvem han var og hvad han kunne. Frygt, aldrig havde han tænkt så meget over sin evne, indtil han forleden kom i tanke om et par af Victorias ord.
Dræb den knægt, før nogen kommer til skade..
Hvad havde hun helt præcis ment med det? Dræbe ham? Han ønskede ikke at skade nogen med sine evne, han var ikke engang helt sikker på hvordan han skulle bruge den, men mon ikke det nok skulle komme til ham. Et dybt suk undslap de smalle læber, som før havde været et skævt smil og en muntren klukken. Der var så meget i livet, og alligevel havde han det som om at der intet var.. Intet var at leve for, eller kæmpe for. Men, det var en stor løgn, der var altid noget at kæmpe for, lige meget hvor meget man havde ramt den mørke jordbund. Der var altid noget..
Et skrig fik ham til at vende sig om, så hans læber adskilte sig og formede sig som et lille O.. Skriget forsvandt dog hurtigt igen, så Josh gik en smule ud for at det nok bare havde været en kvinde, som havde skregen for sjov sammen med sine venner.. Han lukkede sine øjne i, placerede sine hænder i sine bukselommer, så han slet ikke lod mærke til den farer som var ved at nærme sig ham. En farer som havde fået smag for det skrøbelige engle blod som han besad.. Det gik så hurtigt, nærmest som et lynnedslag, pludselig stod han op ad en mur og kunne ikke rokke sig ud af stedet, da der var noget som holdte ham op af den med en styrke, han ikke kunne besejre. Følelsen af at råbe om hjælpe passerede ham, men i stedet valgt han at tie og bare forsøge at skubbe vampyren væk, så godt han nu kunne, selvom det var ligesom at skubbe til et træ, for at få det til at rokke sig.. Et lille klynk undslap ham, og så snart han så vampyren i øjnene, viste han et lille tegn på frygt, men han lod hende ikke få stoltheden over at få ham til at skrige.. Pludselig kunne han ikke forstå hvad der skete, han kunne smage blod på sine læber og det gik hurtigt op for ham, at det var hans blod.. Vampyren havde den frækhed at kysse ham!? Der gik et kort øjeblik, før han trak væk og skubbede hårdt til hende, hvor han derefter vred sig ud af hendes greb.. Han faldt og ramte den hårde jord, men han var hurtigt op at stå igen, hvor han derefter løb af sted, i håb om at hun ikke fulgte med ham.. Hans hjerte hamrede og han gemte sig hurtigt i en anden krog, hvor han lagde en hånd på sit sår og åndede tungt ud.. Smagen af hans eget blod og hendes læber var stadig på hans læber..

Han gjorde modstand, og hun lod ham ud af sit greb. Hun kiggede efter ham ud af øjenkrogen da han løb for sit liv.. Hendes lumske smil bredte sig langtsomt og uhyggeligt over sine læber, hun vendede sig elegant imod den vej han var løbet og begyndte at gå imod hans fært.
"Det sådan jeg bedst kan lide dem." Hviskede hun for sig selv, og kiggede rundt som om hun ikke kunne finde ham. Hvilket hun godt kunne, hun var en afaren vampyr. Hun havde været omkring i disse byer i over2600 år. Hvis man undervuderede hende, så var man selv udenom det. Hun ville vise dem, på den ene eller den anden måde. Men hvem vidste om knægten var mistroisk eller naiv? Bella kom til gyden og kunne hører lyden af hans hjerte, og den måde det søde engleblod vivlede omkring hendes næse.. Hun snuste godt ind, og kiggede rundt og lod som om hun ikke havde set ham. Lidt ligesom katten efter musen, hun var katten og han var musen. Hun rullede øjne og kiggede imod ham.
"Jeg kan hører dit hjerte, den måde det hamre på." Sagde hun koldt og gik imod ham, og rev ham så op og stå på sine ben. Hun kiggede ham ind i øjne, og kiggede så på hans hals.. Hun ville ikke bare tømme ham, mænd skulle da leges lidt med ikke? Hun rev hans trøje op, og kunne godt ligne en som ville prøve hans grænser.. Så tog man fejl af hende igen, hun havde sine måder at lave lidt små tortur. Den form for torutr hun lavede nu, kunne enten få nogle mænd til at føle sig i skyerne.. Ellers i fuld smerte.. Bella kiggede op på ham og lod sine læber på hans kind, imens han ville kunne mærke den blanke side af de skarpe tænder. Hun lod dem glide ned på den måde til hun nåede til hans overkrop, hun brugte sin styrke til at holde ham oppe med. Hun satte sine tænder langsomt og pinefuldt i hans hud.. Men hvor pinefuldt det var for ham anede hun ikke.. Hun gentog sig selv, og efter lod sig bide mærker rundt omkring på den kønne overkrop. Hun sugede lidt til sig hver gang, men hun ville blive ved.. Til at der ikke var mere tilbage. Bella kiggede kort op på ham for at se hvordan han reageede men satte dog tænderne i hans brystkasse, og sugede til sig.

Han vidste at han ikke kunne blive ved med at stå hvor han var, hun ville kunne dufte hans blod og måske endda hører lyden af hans hjerte farer af sted. Det var som om at det ikke engang sad i hans bryst mere, men havde flyttet sig op til hans hals og ville blive der, indtil at han var sikker på at han var i sikkerhed og at hun ikke længere ville kunne tømme ham fra blod. En anden side af ham, havde lyst til at kæmpe imod hende, se hende i øjnene for at finde hendes frygt, men han vidste godt at det ville være ligeså risikabelt som hvis han satte ild til sig selv.. Så han lod overmodet ligge og ville i stedet til at flytte sig, da han hørte hendes stemme suse igennem krogene, så hjertet begyndte at slå hurtigtere og snart ville forlade hans hals af bare forskrækkelse.. Det var som om at han ikke kunne rokke sig, så han blev stående og ville vente på at hun kom, så han muligvis kunne slå hende ud eller i det mindste skubbe hende hårdt nok til at han kunne løbe sin vej.. Et kort øjeblik kiggede han rundt efter hende, så han blev mere forskrækket over at mærke at hun pludselig stod foran ham og trak ham op at stå. Af selvforsvar prøvede han at slå hende, uviden om han ville ramme hende eller ej..
Pludselig blev hans trøje revet i stykker, så en rødme blussede sig op på hans kinder, men han valgt at holde den tilbage og bare kigge hende i øjnene, forvirret over hvad hun ville.. Det at hendes tænder strejfede hans nøgne hud på sin overkrop, fik ham bare til at krybbe sig sammen og han nød det slet ikke.. Han ønskede bare at komme væk fra hende..
"Stop!" lykkedes det ham at sige.. Han nægtede at skrige, så han rykkede hende kort i håret, for at få hende til at fjerne sig fra hans bryst. Han prøvede at komme ud af det stærke greb, men endnu engang var det som om at det var lettere at få et træ til at rokke sig..

Hun sugede og sugede af hans blod til at han faktisk sagde stop..? Det fik hende til at stoppe, fordi hun undrede sig over hvordan havde modet til det. Der var ikke mange som stoppede hende midt i hendes 'mord forsøg'. Bella slap ham og lod ham passe sin egen krop næsten da, hun stillede sig med et lille mellemrum imellem dem. Hun kiggede ham i øjne, og lod en finer glide ned over hans brystkasse og ned til navlen.. Og så op igen, hun kiggede ham i øjne med hovedet lidt på skrå.
"Hvad får jeg for det?" Spurgte hun lidt falbet og hævede let på et bryn, hun smilte til ham. Ikke koldt, ikke kærligt.. Mere drilsk og livligt, som var der en anden pige indeni hende som var skjult.. Der bare ville elskes og holdes af. Hun kiggede stadigvæk ham i øjne, Bella frygtede ikke rigtigt noget.. Hun havde ingen som holdte af hende, hun frygtede ikke som sådan døden.. Der var ikke rigtigt noget der lænede sig imod en direkte frygt, ellers havde hun måske ikke fundet den endnu? Bella blinkede med begge øjne, bare en gang. Og lod sin finger glide ned over hans hår og ned på hans kindben. Hun lod den kører hen til hans mundvige og lod så hans ansigt være for en tid. Hun placerede sin hånd ved siden af hans ansigt, hun havde ikke tænkt sig og lade ham være, og noget inden i hende ville ikke dræbe ham.. Og det irriterede hende grufuldt! Bella lagde hovedet en tak mere på skrå.
"Fortæl mig, hvad hedder du kære?" Spurgte hun stille og mere rolig i stemmen, dog sagde hendes ansigt stadigvæk.. "Jeg er et monster jeg kan dræbe dig i din søvn." Men hendes øjne var mere uskyldige end før. Hun kunne mærke at hun var ved at få en svaghed for hans uskyl.. Og grr! Det irrterede hende, men hun ville ikke kunne undgå at skade ham lidt, bare en bette smule gjorde vel ikke noget.

Det at hun faktisk stoppede og at det virkede, imponerede ham.. Noget inde i ham troede at hun blot var et monster, som ønskede at dræne ham for blod, lade ham ligge på jorden og derefter tage det sidste blod, så han ikke længere skulle lide. Men, hun stoppede rent faktisk med at tage blod fra ham, så han fik en chance til at ånde ud og fokusere på sine omgivelser.. Lugten af blod steg ham til hovedet, samt smagen af det, fra det tidligere kys hun havde valgt at give ham.. Tankerne om den klamme smag og lugt, skubbede han væk, hvor han i stedet kiggede hende i øjnene, fristet til at bruge sin evne imod hende.. Men, så snart han kom i kontakt med hendes øjne, kunne han allerede se på hende at hun ikke frygtede noget.. Det var som at kigge ind i en sort mur eller bare som at spejle sig selv i hendes øjne.. Han kiggede væk fra hendes øjne og ned ad sig selv.. Såret og blodige, lige det han manglede.. Lyden af en stemme så forførende og varm, fik ham til at kigge på hende igen, med et glimt i sine øjne der bare sagde: Du rør mig ikke!
Han bakkede en anelse væk fra hende, inden han begyndte at forsøge at ordne sin skjorte igen, selvom han egentlig godt vidste at det ikke kunne lade sig gøre..
"Mit navn er Josh og du skal ikke kalde mig kære," vrissede han og droppede at ordne sin skjorte, så han udstødte et suk og kiggede hende igen i øjnene. Han vidste ikke helt hvordan han skulle reagere på at hun pludselig virkede.. Venlig, så han forholdte sig ikke rolig, en hver muskel var spændt, klar til at løbe hvis hun skulle gøre det igen..

Hun hævede lidt et bryn af ham, da hun opdagede at hendes facade begyndte at gå lidt ned af igen. Hun slog tankerne omkring ham væk, og blinkede et par gange. Og den hårde kropsholding kom op igen, som havde den aldrig været væk. Men alligevel havde hun ikke lyst til mere af hans blod, eller på en måde havde hun.. Men så ikke alligevel, mest fordi hun ikke kunne forstille ham død i hendes hænder.. Bella lyttede efter sine omgivelser, og hørte en anden kvindelig vampyr løbe imod denne gyde. Bella lod sin forsvinde ind i en skygge.. Hun ville se hvad den vampyr som kom imod dem ville gøre, og om der overhovedet kom en. Bella stillede sig ind i et mørkt hjørne hvor hun blev helt usynlig.. Og en kvindelig vampyr kom frem og gik ivrrigt imod Josh' men kun på grund af blodet. Kvinden havde mindre medfølelse end Bella, ellers så var det bare fordi Bella var begyndt at få beskytter kræng for Josh. Kvinden kom helt hen imod Josh, var rødhåret ægte.. Det krøllede smukt ned over hendes skuldre og nedover hendes bryst, hun så på ham med sine store mørke øjne. Hun så mere uskyldig ud end Bella, men denne kvindes ansigt blev hurtigt et mareidt og satte tænderne i hans hals, og ville tømme ham for det sidste blod.. Bella hadede den trang hun havde til at passe på ham, og løb hen og kastede kvinden hen i muren længest væk fra Josh. Kvinden rejste sig op og hævede på begge bryn af Bella.
"PAsser du på en engel?" Spurgte kvinden hånligt. Bella fnøs, og hævede på det ene bryn.
"Måske passer du på din ryg?" Spurgte spydigt igen, og kvinden blev lidt forvirret og kiggede bag sig.. DUMT! For da hun kiggede frem for sig igen, stod Bella lige foran hende.
"Hvor gammel er du? Et par hundrede år?" Spurgte Bella nyserrigt af sig, og ldo sin hånd borre ind i hendese bryst. Kvinens gispede efter vejret, og hednes øjne spærrede sig fuldt op. Bella trak hjertet ud på vampyren og lod kvinden falde til jorden. For at beskytte Josh, Bella vendede sig om og så på Josh. Hun slap hjertet som var i hendes hule hånd, og lod det falde ned på den mørke asfalt. Bella tørrede sin hånd af i den nærmeste mur. Og gik tilbage til Josh.
"Det var så lidt." Sagde hun til ham og kiggede ham i øjne, afslørende at hun faktisk var træt af at hun reddede ham.

Pludselig forsvandt alt det venlige fra hende, som havde det aldrig været der, hvilket fik ham til at spærre sine øjne op, i frygt for at hun ville springe på ham igen og tømme ham helt fra blod, hvor hun derefter blot ville lade ham ligge på den kolde jord så han kunne rodne op.. Han lukkede sine øjne, ventede nærmest på at hun skulle bide ham igen, men da han ikke længere kunne mærke hendes kropsvarme overfor ham, fik det ham til at åbne sine øjne igen og kigge forvirret rundt efter hende. Gav hun op? Det var da et held for ham, men alligevel havde han det som om at hun ikke var ret langt væk og at hun bare ventede på at angribe endnu engang.. Han løftede på sine skuldre, inden han igen fokuserede på sin trøje, men blev afbrudt så snart han kunne mærke en kropsvarme tæt på ham igen, så han kiggede op for sig og forventede at se hende igen, men blev overrasket over at se et helt andet ansigt. Selvom hun så uskyldig ud, så var Josh ikke dum. Han rynkede på næsen af hende og ville gå, men blev stoppet af et par tænder som borede sig ned i den sårede hals endnu engang, så der kom lyn igennem kroppen på ham.. Det sortnede for hans øjne, som stod han i et mørkt rum og der gik noget tid, før det gik op for ham at vampyren fra tidligere havde reddet ham fra den nye.. Reddet ham.. Hvorfor reddet hun ham?..
Han rystede på sit hovede, prøvede at få et billede frem for sine øjne, men han kunne næsten ikke se andet end et par skikkelser og et mørkt rum..
"Hvem er du?" hviskede han og kiggede hen på hende, forvirret om det overhovedet var hende. "Hvorfor hjælper du.." Han faldt på knæ og tog sig til hovedet.. Han var udmattet og såret.. Ikke en god kompination.. Han nægtede dog at besvimme, for hvis han lukkede sine øjne, så havde han på fornemelsen at det blev sidste gang at de blev åbne igen..

Hun kiggede ned på ham, med et normalt koldt blik.
"Dit værste mareridt." Sagde hun klodt og slog hans hovede ind imod muren, for at få ham bevidstløs. Hun havde i sinde bare at lade ham være, hun hjalp ham da ikke overhovedet? Gjorde hun? Bella trak på skuldrene.
*Katherine og Kammi, kom og hent ham. Han skal med os!* Sendte hun igennem tankerne, og snart kom Kammi og Katherine. De gjorde som der blev sagt uden enlig at blinke med øjnene. De løftede ham op, så hans arme var over hver en af deres skuldre. De fuldte Bella ud af Terrorville og til Doomsvile city, hvor der stod et hus. Hurtigt var Maria henne og åbne døren for sin herskerinde, hun kiggede ned i jorden for at vise sin værdihed. Bella trådte ind og kiggede rundt i sit eget hus.
"Sæt ham på sofaen, men ingen blod på den." Sagde hun koldt og en anelse truende. Hun ville ikke have blod på de flotte møbler, Bella tog sin jakke af og susede ovenpå. Hun skiftede tøj, hun havde blod på det gamle. Hun skiftede om til et par lårkorte shorts i mørkeblå og en sort trøje som havde v skæring ned imod brystet, ellers sad den enkelt og luftigt ned over hendes mave. Bella tog sine sorte stilleter på, og satte lidt på sit hår. Hun lod det hænge men satte lidt mere spil i det, ved at lave nogle bløde krøller. Hun mødte Car på vejen, hendes lille englebasse. Bella strøj hende over håret, det hvidblondte hår. Og gik så nedenunder og ud i udestuen som var isoleret med et bestemt form for glas, som kunne opseveret solens uw stråler.. Dette gjorde at Bella kunne sidde derude og nyde solopgangen.. Præcis som hun plagede at gøre med sin far dengang hun var menneske for over 2900 år siden.. Inden hun dræbte dem alle sammen, men hun var stærk, frygtløs.. Hun var ikke bange for noget, hun havde intet at miste.

Car satte sig hen i sofaen ved siden af Josh, hendes øjne var krystal blå og hun havde det smukkeste hvidblondte hår. Som sad i pageform til hendes skuldre og var glattet. Hun havde en sød lyseblå kjole på, og var ret bleg i huden. Hun lignede en engel, men havde ingen bidmærker fordi hendes hud healede sig ret hurtigt. Katherine stod ved døren, hun havde rødbrunt hår og lysegrønne øjne.. Hendes hår var krøllet i yndefulde propkrækker krøller.. Hun havde sorte jeans på en hvid skjortebluse på.. Kammi havde samme stil hendes hår var blot sort og havde blå øjne.. Hvor Maria var den eneste vampyr, også med gyldent hår og brune øjne.. Og mere våget stil, hun havde en stropløs top på og en lårkort nederdel på..

Et nyt slag forudsagde at han faldt om, besvimmede på stedet. Så snart han ikke kunne se andet end mørke, havde han en fornemelse om at det blev sidste gang han skulle se dagslyset igen..

Mørke.. Der var mørke over alt.. Han kunne intet føle, og han kunne heller ikke rykke sig ud af stedet. Hans krop lå livløs på jorden, alt imens en larmende børneflok løb omkring ham. De dansede, smilede og jublede, som om at han slet ikke var der og at han slet ikke lå blodig på jorden. Et lille klynk undslap hans læber, men de hørte ham ikke. De fortsatte med at lege, indtil et lys så kraftigt blændede både dem og Josh.. Josh kunne ikke få et ord fremført, selvom han kunne se alt og tænke lige hvad han ville i sine tanker.. Ord og bevægelse skulle åbenbart ikke være tilladt. Lyset omringede ham, tvang ham til at sætte sig op, hvor han derefter mærkede en hånd så varm kærtegne den blodige og kolde kind.
"Vær ikke bange min lille Josh," hviskede stemmen.
Det var en kvinde med en stemme så varm at man ville føle at man smeltede. Den virkede så bekendt, den varmede ham om hjertet og han fik en trang til at omfavne personen og aldrig give slip.. "Jeg er altid hos dig, lige meget hvad, så er jeg her," Hun hviskede fortsat blidt, inden hun placerede sine læber på hans pande og efterlod ham på jorden igen. Josh kunne ikke åbne øjne og se hvem det var, lige meget hvor meget han prøvede, så kunne han ikke se hende.. Ivrigheden voksede inde i ham, efter at råbe hendes navn, hungre efter hendes kram, men det var forsendt.. Hun var forsvundet..

Josh åbnede sine øjne med et sæt, hvor han straks så et andet ansigt, der kunne have tilhørt den stemme han hørte. Men, det vidste han godt at det ikke var.. Stemmen havde mindet alt for meget om hans mor, til at være den unge pige som så på ham med sine blå øjne lige nu.. Han rødmede en anelse, inden han satte sig op og kiggede rundt i det enorme hus, alt imens han prøvede at ignorer alle de øjne som var rettet imod ham.. Det var som i drømmen, han sagde ikke et ord, men ventede blot på noget som ville få ham til at sige noget.. Alle de ansigter som så på ham, tilhørte ikke vampyren for tidligere, så han gik ud fra at han var blevet reddet af dem og at den anden vampyr var forsvundet..

Car kiggede beundrende på ham, da han vågnede. hun lagde en beroligende hånd på hans skulder. Hendes aura lyste af godhed, og lys.. Et lys som Bella havde vendt sig til at leve med.
"Rolig." Sagde hun blidt og smilte let til Josh. Maria hævede et bryn, og med armene overkors gik hun hen til Josh og buggede sig ned så hendes hovede var udfor hans. Hun var trods alt vampyr, og havde levet med Bella i 2500 år inden Bella forvandlede hende. Maria lagde sine hænder på hans lår.
"Hvorfor.." Sagde hun til sig selv, og kiggede ud imod udestuen. Hvor Bella kom til syne, hu havde sine arme overkors. Men lod dem falde ned og hænge langs siden. Hun stillede sig i dør åbningen imens hun kiggede på dem.
*Katherine og Kammi, sørg for der ikke er nogen mulighed for at han kan flygte.* Lød ordren igennem tankerne til Katherine og Kammi.
"Jeg ser du vågnet sovetryne." Sagde Bella og lagde hovedet lidt på skrå, Den kolde fasade var oppe.

Han kiggede forskrækket hen på Car, da han hørte hendes stemme. Den var varm og blid, så han var slet ikke i tvivl om hvilken race hun tilhørte. En engel ligesom ham selv, men hvad lavede en engel her? Han ville sige noget, men kunne ikke få et ord frem, i stedet kiggede han forvirret rundt med et pumpende hjerte og en lyst til at finde ud af hvor han var med det samme. Pludselig kunne han mærke en anden varme tæt på sig og han spærrede øjnene kort op, da en anden pige pludselig stod ansigt til ansigt med ham og kiggede ham i øjenen. Han kiggede forvirret tilbage i hendes øjne og ville endnu engang sige noget, men blev afbrudt da hun pludselig kom først med et ord. Hvorfor hvad?
"Hvorfor.." Han blev afbrudt af en anden stemme. En velkendt stemme, som fik ham til at spænde hver en muskel. Han rettede sit blik hen mod døråbningen og så til sin forskrækkelse vampyren fra før stå i døråbningen. Terrorien han havde skabt, passede tydeligvis ikke. Han himlede med sine øjne, efterfulgt af at han prøvede at rejse sig, så godt han nu kunne.
"Hør, hvad du end vil, så har jeg ikke tid," sagde han til Bella og begyndte langsomt at gå sin vej, selvom han ikke anede hvor han skulle gå hen. "Og jeg er ikke en sovetryne," Det sidste blev sagt med en mumlen..

Da han rejste sig og begyndte at gå var Katherine hurtigt henne foran ham, og skubbede ham tilbage. Hun lagde armene overkors, og så på ham. Bella gik hen til Josh og lagde en hånd på hans skulder.
"Dit dig ned." Sagde hun med en form af ordre, og satte ham ned. "Du såret." Sagde hun bare og gik hen til Car. Bella satte tænderne i hende for at få sig noget at drikke. Car lod hende, for Car var jo trods alt slave. De levede jo fint her, det var ikke fysik hårdt for dem. Maria havde ingen familie tilbage. Og Car fik lov til at leve udenfor 'farer'.
Bella kigged på Josh.
"Jeg er faktisk ikke den onde skurk i denne her historie."

Han satte sig modvilligt ned, så snart hun skubbede ham med sin vampyr kræft. Selvfølgelig skulle det ende sådan, han var sikkert en form for madlager, inden længe ville hun sikkert komme ham i en fryser! Han kiggede forarvet med, da Bella gav sig til at tage blod fra Car, men de som overraskede ham mest var at Car ikke gjorde den mindste form for modstand overhovedet. Hun sad bare pænt og ventede til at hun var færdig. Det forstod han ikke, hvorfor gjorde hun ikke modstand og hvad lavede hun der? Så snart hun var stoppet, løftede han på et øjenbryn og kiggede vredt på Bella. Nej, hun var slet ikke skurken, det kunne han da sagtens se.
"Ikke det? Det er da dig med blod om munden," vrissede han og fortsatte med at kigge vredt på hende. "Og det var dig som overfaldte mig ude på gaden, nej, du er slet ikke skurken her, det kan jeg sagtens se," Hans stemme var sarkastisk og vred. Endnu engang rejste han sig op og med bestemte bevægelser gik han hen imod udgangen.. Han skulle ikke blive der for at være en blodpose. Hurtigt bredte han sine vinger ud og ville gøre klar til at flyve sin vej..

Noget skubbede lidt Bellas vrede når folk ikke gjorde som hun sagde. Hun fik sine tænder frem og hendes øjne blev helt røde. Men hun stod stille, da Katherine og Kammi trak ham ind hans vinger. Bella greb fat ind under hans hud til hans vinger, hvis han lavede en enkelt bevægelse ville de blive rykket af. Hun havde fat i hans nerver et smertefuldt greb måtte man jo sige. Bella var vred og det var ikke altid den bedste kombination, hun rev til så hans vinger faldt af.
"Jeg sagde du skulle blive!" Snerrede hun vredt og rynkede på næsen over de vinger som hun havde i hånden.
"Maria bær affaldet ud." Sagde hun så og lod Maria tage vingerne og smide dem udenfor i en container. Bella så på Josh' blodige ryg, og havde lyst til at drikke af hans blod. Men havde lært at styre blod tørsten, så hun lignede snart en helt uskyldig pige igen. Hun trak Josh op og stå med den ene arm, og smed ham op af en væg. Med den sårede ryg hårdt ind imod muren. Hun vred hans hånd kraftigt om så den nærmest kunne have blevet forstuet, hun slap dog igen. Og kiggede på Car som stod med munden næsten helt åben.. Bella rullede øjne.
"Han skal blive her, sørg for ham.. Giv ham det han skal bruge for overlevelse." Sagde hun så og gik ovenpå.. Hendes vrede var svær at styre, det var nok hendes svaghed hendes vrede.. Sammetid var det hendes styrke.. Bella havde gjort noget unødvendigt på grund af sin vrede..

Car gik hen til Josh med en kold klud, og ville rense hans sår.. Fra vingerne af.. Hun fik selv hel ondt bare ved tanken. Maria kom indenfor igen.
"Jeg har aldrig set heksen så sur." Sagde hun og lagde armene overkors, Car kiggede bare op på hende og sukkede.
"Hun kan altså være sød Maria?" Svarede Car overbevisende, hvilket fik Maria til at nærmest flække af grin.
"Car, du virkelig ufattelig naiv. Hun bruger dig som mad hverdag?" MAria rullede øjne.
"Og hvad så? Hun holder mig jo trods alt i live alligevel." Svarede Car og plagede Joshes sår.

Dette var ikke et ferie hotel og han havde ikke tænkt sig at blive! Godt nok kunne han se det gode i de fleste væsner, men denne gang ville han ikke være naiv, han måtte være den stærke og se fornuften i øjnene. Det var ikke det bedste at blive. Pludselig kunne han mærke et ryk i de skrøbelige vinger, hvilket fik ham til at udstøde et højt klynk, for derefter at blive trukket tilbage i stuen til den voyr som sikkert ville bruge ham som en blodpose.. Han ville sige et par ord til hende, da et greb om vingernes rod fik ham til at krybbe sammen og Bide sig hårdt i sin underlæbe, for at holde et skrig indenborgs. Han ville ikke skrige! Det ville han bare ikke! Et ryk og som et lynnedslag, kunne han mærke en voldsom smerte sprede sig i ryggen, så han ikke længere kunne holde et skrig tilbage.. Han skreg højt og pinefuldt, faldt sammen på gulvet og kunne mærke sig selv falde ned i et stort mørkt hul. Alt for ham var sort, stemmerne som små hvisken og han lod ikke engang helt mærke til at han blev kyldet ind i en væg, for derefter at vredet hans hånd om. Smerten lå i ryggen og han kunne langsomt mærke hvordan den lyse aura forsvandt fra ham.. Over alt var der mørkt, han sagde intet og gjorde intet. I stedet sad han bare stille og lod Car rense såret på ryggen.. Et sår der aldrig kunne heale..
Deres stemmer var utydelig hvisken.. Som en lille summen..

Efter et stykke tid, sad josh ude i stuen, lænede på ad vindueskarmen og betragtede den stjerneklare himmel.. Omkring sin krop bar han en forbinding og over alt på sin krop var der rester af tørret blod.. Håret var uglet og øjnene tunge.. Han kunne ikke forstå hvad der lige var sket og han skulle aldeles ikke prøve det igen..

Car så på Josh hun havde så ondt af ham, at hun nærmst kunne mærke hans smerter.. Maria gik over til Josh, og placerede den ene hånd på sin side. Hun hævede et lidt bekymrende bryn, men lod det hurtigt forsvinde igen.
"Josh hvad vil du have, noget at spise.. Måske noget at drikke.. Du har brug for noget næring." Svarede Maria og så spørgene på ham.. Han skulle have noget at spise..

Bella kom gående ned af trapperne, hendes ansigt var følelsesløst. Hun holdte sin facade oppe, den samme facade som havde været oppe lige siden hun blev vampyr.. Og slagtede alle i hendes familie. Bella gik over til Car og tog hendes håndled op for at begyndte at drikke af hendes blod. Bella slap Car, og kiggede overpå Josh.
"Jeg tager ud lidt, jeg skal finde mig en ny blodbank så jeg ikke dræber Car." Sagde Bella så og forsvandt ud af døren.

Car ømmede sig lidt til sit håndled og så på Maria..
"Tag lidt, du behøver det Hie." Sagde Car til Maria.. Maria gik derhen og tog en lille slurk for ikke at tømme Car helt.
"Tak søde." Svarede Maria og gik hen til Josh igen.

Det blev ved med at svige i hans ryg, smerten ville aldrig forsvinde, måske fysisk men ikke psygisk. Han kunne stadig se det mørke for ham, et mørke der opslugte ham så snart han ikke længere kunne mærke hans vinger. Nok havde han ikke vidst at de var der i flere år, men så snart han fandt ud af det, blev han hurtigt glad for dem og nu var de væk.. Rykket af og smidt i en container. Takket være stjernerne, fokuserede han på noget andet end lige smerten, samt tanken om at han ikke kunne gå nogen steder. Hvorfor ville hun ikke lade ham gå? Hvad havde han gjort, siden han skulle blive? En stemme fik ham til at kigge væk fra stjernerne, her mødte han Marias ansigt, der så på ham med et halvt bekymret blik, selvom hun gjorde alt for at skjule det. Sult, han var ikke sulten. Men, det var da pænt af hende at spørge..
"jeg er ikke sulten," svarede han med en stemme så hæs og skrøbelig på sin egen måde. "Ellers tak," Han sendte hende et skævt smil, inden han kiggede op på stjernerne igen. Blikket blev dog hurtigt rettet imod en anden stemme, som sværmede rundt i lokalet. Hans øjne mødtes kort med Bella, de brune øjne boblede af vrede og forvirring, så for ikke at gøre hende mere vred, kiggede han væk fra hende igen. Da han kunne hører at hun havde forladt huset, rejste han sig op med en rystende krop. Han kiggede kort ned ad sig selv, fra bryst til mave var han dækket med tørt blod og en forbinding der stramte om kroppen på ham, for at stoppe blødningen ved ryggen. Nær hans højre hånled var der et kæmpe blåt mærke, efter Bella vred den om. Heldigvis for ham var han en engel og det ville heale på et tidspunkt.
Med tøvende og forsigtige bevægelser, begyndte han at gå rundt i huset, kiggede sig omkring med sine chokoladebrune øjne. Det var et smukt hus, det måtte han indrømme. Med et nysgerrigt blik, kiggede han op imod trappen og fik en lyst til at gå ovenpå, der hvor Bella før havde været. Lyden af Car og Maria der snakkede, fik et skævt smil frem på hans læber. I det mindste virkede de to piger til at være nogen han kunne snakke med..