The search. ~Sakref~

Caroline havde luttet ører den anden dag, da hun havde siddet nede på kroen det vilde svin.. Nogle havde snakket omkring noget blod, fra selve lysgudinden som kunne få en vampyr til at få i solen.. Og forhindre dem i at blive dræbt af hellige lysgenstande.. Caroline havde sat sig for at finde dette blod, og derfor havde hun ikke fortalt andre om det. For hvis hun fortalte Nicolas om det eller Blair, ville de sikkert jagte det ligeså meget som hun var villig til ligenu. Selvom det var middags tid var Caroline taget på bibiolotektet, hun var vampyros.. Hun kunne være i sollyset en halv time, og det havde taget 5 minutter at nå herhen fra hendes forrige denstination. Caroline havde rullet gardinet for, så kunne hun trække mere sollys senere. Hun var en del mere bleg end alm. vampyrer, hun havde mere dyrisk affærd over sig.. Selvom hun engang havde været varulv.. Caroline lod sine fingre glide let hen over bøgerne og læste lidt på titlerne, for at se om hun kunne finde en bestemt titel eller noget i den stil.. Hun sukkede let, og gik så over til biblotikaren.
"Har i noget omkring lysgudinden Elona?" Spurgte hun med det mest venlige smil hun kunne få frem, dog var det falsk. Men ikke noget man vidste hvis man ikke kendte hende. Den ældre kvinde biblotikar nikkede kort og gik så derhen for at tjekke, med Caroline lige i hælene.
"Kig her ned af søde så finder du måske noget." Sagde kvinden og gik tilbage til sin disk, hvor hun bare sad og gloede.. Caroline kiggede kort udenfor, solen var på sit højeste.. Blå himmel.. Det var forår.. Hun lod gardinet dække for ruden igen, og fortsatte sin søgning.. Hun satte sig på hug og lod igen sine fingre strefje henover de gamle bøger. Hun kiggede hen imod en lille lem, med en lås på. Den var gemt væk bagved en stol, Caroline fjernede stolen stille. Og rev låsen af lemmen, hun åbnede forsigtigt den lille låge og fik fat i en nøgle. Caroline tog nøglen ud og satte stolen hen foran lemmen igen. Caroline rejste sig op og kiggede rundt, og så ned på nøglen hvor mon den passede ind henne? Caroline kastede et blik over imod et mørkt hjørne, hvor der var en dør.. der var en lille sedel hængt op hvor der stod. INGEN ADGANG! Caroline fnøs og med sin overnaturlige fart som ikke længere var på vampyr hastighed men hurtigtere, gjorde hun var hurtigt fremme. Hun kiggede sig kort tilbage, der var ingen som havde set hende. Eller var der? Caroline låste døren op og listede ind i det 'forbudte' rum. Hun lukkede døren efter sig, hun var i et gammelt akiv. Alt var gammelt og støvet, luften var ret tung. Caroline kiggede rundt på nogle skilte, et bestemt et fangede hendes opmærksomhed. 'Lysets vej.' stod der, Caroline gik derover imod.. og fik øje på en bog.. Hvor der stod.. 'Elona'dal.' Caroline fik et smil på læben og lod sin hånd strejfe bogen da hun mærkede smerte som var det lys magi over bogen, hun sukkede tung.. Men valgte at tage chancen, hun greb fat i bogen og holdte den ind til sig, imens hun løb ud af rummet med overnaturligfart. Hun lagde bogen fra sig på et bord, og ømmede sig lidt efter de små brænd mærker på sin hud. Hun kiggede på bogen, Elona'dal.. Det måtte være den bog.. Caroline kiggede lidt på den, og kiggede imod en ung menneske pige på de 16 år, Caroline løb op foran hende og kiggede nøje på hende. Pigen besad ingen hellige genstande og Caroline kunne frit bruge sin evne.
"Søde følg med mig." Sagde Caroline med sin evne og pigen fuldte med uden at blinke en enkelt gang. Caroline pegede på bogen. "Slå op på en side omkring Elona'dals blod." Fortsatte Carline med sin evne og pigen bladrede i bogen til hun kom op på en side omkring emnet. Caroline så pigen i øjne igen.
"Gå tilbage til dit arbejde, du husker intet af hvad jeg har sagt og gjort."

Pigen gik og Caroline gik igang med at læse.. Men blev ikke ret meget klogere på sin sag.. Hun fandt en bægerpose, og brugte andre bøger til at skubbe den ned i så hun var fri for at blive brændt af den igen. Caroline gik ud af læsesalen, og hørte nogle snakke om Sakref Morladin. Hun lyttede lidt med, måske kunne han hjælpe hende.. Hun hørte snart nogle hilse på ham, og fik et lumsk smil på læben.. Hun gik i den retning hun hørte ham komme fra. Hun havde hørt lidt omkring ham, men eftersom Caroline ikke rigtig respekterede nogle før de havde vist deres værg for hende, så havde hun ikke taget sig den tid og gøre sig klog omkring ham. Måske ville hendes evner blive en hjælp der. Caroline bar handsker for ikke at bruge sin lille evne fingertouch som sendte folk brændende smerte.. Derfor bar hun handsker.. Hun kom op foran Sakref.
"Goddag." Sagde hun og spillede lidt venlig.


//Ret lang start fik et flip ^^ Men håber det okay at din karakter kommer ind, kunne ikke helt huske hvor de skulle mødes så //

//det er helt fint med mig at det er sådan //

Sakref stod i nærheden af selve den store dør ind til biblioteket og snakkede med en bibliotikar. bag Sakref stod to pænt udrustede vagter med lange spyd i den ene hånd.
da hun begyndte at nærme sig Sakref gik vagterne automatisk imellem hende og Sakref og krydsede spyd så hun ikke ville kunne komme forbi dem.
Sakref kiggede hen imod pigen da hun sagde goddag og viftede med hånden ud i luften som et tegn til vagterne at de måtte godt rykke sig.
"goddag, kan jeg hjælpe dem med noget vampyr?" spurgte han.
han var iklædt meget fint tøj som var lavet af det fineste stof med en lang sort kappe med grøn inderside, hans tøj var ellers sort med grøn kant og med guldknapper på, han så ikke ud til at gå med noget våben på sig eller lignende.
hans øjne kiggede direkte ind i hendes. han har altid haft en god fornemmelse af de forskellige racer han ser på. det tager ham næsten kun 5 sekunder at regne det ud.

Hun kiggede lidt på vagten som blev viftet væk, og hun rettede sin fulde opmærksomhed på Sakref igen. Hun havde mulighvis fundet den person som kunne hjælpe hende, hvis hun var heldig nok. Caroline smilte stadigvæk, en smule skævt.
"Du kan bare kalde mig Caroline." Sagde hun høfligt til ham, hun havde lært at vise høflighed.. Men hun kiggede kort rundt, for hvis andre fandt ud af hvilken bog hun ahvde på sig, og hvad hun søgte.. Kunne det ende galt.
"Det ville være mig en ære hvis du kunne fortælle mig hvor Elona'dal lille flaske med blod ligger henne." Sagde hun med en mere hviskende stemme, men man kunne ikke tage fejl.. Hun ville gøre alt for at komme til det blod. Hun var ikke bare en eller anden galning som jokede med det, hun mente det. Hun skulle nok finde en måde at finde det på, om han kunne hjælpe eller ej. Caroline så ham i øjne, hun havde et par sorte sorts på og en hvid top samt et par lange sortestøvler som gik til knæene med lidt hæl.

Sakref kunne ikke lade vær med at komme med et lille smil af den anmodning hun kom så hurtig med da det var en ting han selv var kommet for at finde mere ud om.
"det ser ud til Caroline at vi deler et fælles mål. jeg selv søger også dette blod" sagde han meget fint med en næsten royal måde
"jeg kom nemlig for at finde en bog om elona'dal som jeg har hørt fra mine kontakter skulle være i netop dette bibliotek. er det en viden du kender til også?" spurgte han og kiggede stadig med et lille smil på sine læber.

Caroline smilte lidt, og det blev lidt mere oprigtigt. De var i samme båd omkring dette mysterium omkring Elona'dal og hendes blod. Caroline fik et kækt smil på sine læber.
"Dine kontakter havde ret i et lille øjeblik." Sagde hun og åndede let ud. "Den var inde i læse salen. Men dine kontakter fortalte ikke om denne lyshårede kvindelige 'vampyr' som var klog nok til at liste sig ind og finde ud af hvor den nu skulle være. Det vil sige med nærmere ord... Jeg har den." Svarede hun og hævede lidt på et overlegent bryn. Hun kastede med en håndbevægelse et par hårlokker tilbage, og løftede lidt op i posen hvor bogen var i.
"Men den er virkelig lysmagisk, så man kan brænde sig på den." Sagde hun advarende.

han smilte og nikkede.
"snedigt men jeg har ikke brug for at snige mig ind og tage bogen, biblioteket tilhører mig da det blev bygget" sagde han med et let smil.
han forstod det hun sagde med at bogen brændte hvis man rørte ved den men det ville ikke stoppe ham. men han kendte en som kunne læse den for dem, hans egen bror.
"interessant men jeg kender en som kan med sikkerhed læse bogen, problemet er bare lige at han er i sunfury city" sagde Sakref imens han kiggede på Caroline og studerede hendes kropssprog, han kunne nemt se at hun var en pige med masser af hemmeligheder og skjulte planer med den måde hun kiggede rundt som om hun holdte øje med hvem var rundt om hende og hvem kiggede.

Caroline kiggede igen fast på Sakref, ingen tvivl omkring at hun ville finde dette blod koste hvad det ville. Caroline nikkede til ham.
"Vi kan også tvinge en tilfældig til at hjælpe os?" Sagde hun med et skævt smil, hendes evne kunne være en stor hjælp.. Ihvertfal den ene af dem, når det kom til at man skulle tvinge folk til noget. Den anden evne bragte smerte, også ret smart. Caroline hævede lidt på et bryn.
"Hmm, men bare for at få det på banen. Så vil jeg i sidste ende have noget selv, jeg har bogen. Men så længe vi begge får noget ud af det, så kan vi hjælpes ad." Sagde hun, for hun ville være sikker på at hun fik noget ud af det.

han rystede på hovedet.
"normale folk kan sagtens åbne bogen men vi skal have en der skal kunne læse den uden at få ristet hjernen under processen. man kan sagtens læse en linje eller to men mere og du ender med at de hellige ord sætter sig i din hjerne og æder den op indefra." sagde han og kiggede på hende med et blik der sagde at han vidste hvad han snakkede om.
han smilte og nikkede.
"lad mig gætte du har også hørt rygterne og legend om at hendes blod kan gøre vampyrer immune for hellige ting og solen og du vil have blodet til at blive immune selv" sagde han og kiggede på hende med skarpe øjne som så ud til at studere hende meget.
"det er fint med mig så længe du ikke drikker alt blodet, jeg har planer med det også men kun for at vi kan læse den bog så skal vi finde en som er under hellig magt, og jeg kender den bedste til den her opgave men som sagt så skal vi rejse langt for at se ham" sagde Sakref og lige pludselig stoppede op og så ud til at tænke på noget hvorefter han kom med et stort smil som var virkelig uhyggeligt og ondskabsfuldt.
"vil du være med til et eksperiment?" spurgte han lige pludselig med det store ondskabsfulde smil.

Caroline kastede et fast blik på ham, og lagde hovedet lidt på skrå. Uden at se alt for forvirret ud, men stadigvæk en anelse.
"Hvis den rester alm. folks hjerner, og brænder vampyrer og dæmoner.. Hvem kan så læse den?" Spurgte hun stille og kiggede op på ham.
"Jeps, og fra den ene dag til den anden dag. Spurgt efter et kort til blodet." Svarede hun stille og kiggede stadigvæk fast op på ham.. Han blev mere og mere ondskabsfuld i stemmen, men Caroline måtte ikke lade sig virke bange. Det var hun heller ikke, hun kunne ikke se hvad hun skulle være bange for. Men hun undervuderede ham ikke.
"Eksperiment til hvad?" Spurgte hun med et mere alvorligt toneleje. Hun skulle nok lade hver med at drikke alt blodet, så længe at det hun drak gav hende hvad hun skulle bruge resten af sine dage. Hvis det holdte så længe.

"jeg forklare på vejen" sagde han og med et hurtigt vend, var han på vej ud af døren og ned af gaden.
imens han gik begyndte han at snakke til Caroline.
"jeg har i en længere periode prøvede at opfinde en metode at transportere mennesker og væsener fra en lokation til en anden lokation, jeg brugte den teknologi der findes her som er blevet efterladt af titanerne i deres ruiner og brugt den teknologi der tilhørte jorden da den stadig fandtes. sammen med den form for magi som den store portal brugte til at transportere, og det lykkedes mig at lave det som rent hypotetisk skulle virke men jeg har bare ikke testet den endnu indtil nu, nu hvor vi har en mulighed for at rejse hurtigt. dog bliver det kun en, en vejs rejse da jeg har ikke lavet en vej tilbage endnu men det er enten den eller en lang gåtur til sunfury city på fod" forklarede han imens de nærmede sig mere og mere en stor mur indtil selve bjerget som doomsville city var bygget på. der trykkede han på nogle af stene og pludselig åbnede sig en hemmelig gang op.
han begyndte at vandre ind i mørket af gangen og nogle lys blev tændt til at lyse vejen op for dem. da de begge var kommet igennem døren så lukkede den hemmelig indgang så de ikke kunne komme ud den vej.
efter lidt gåtid så kom de ind i et kæmpe rum med i midten stod der en kæmpe maskine med forskellige ringe rundt om det der lignede et bur der var formet som en kugle. der var mange forskellige maskiner rundt om denne maskine, forskellige slags computere og strøm ledere.

Caroline fuldte med ham, og var glad for at hun kunne gå noget tid i den brændende sol. Hun var meget glad for det, men det vaar ikke så meget som hun havde været van til. Dog lærte hun hurtigt at tilpasse sig nye steder, og ny race. Hun lyttede til hans lille teleport maskine, og fuldte med ham da han kom til den mystiske 'gang tunnel' eller hvad man kunne kalde det. Hun kiggede rundt da der kom lys rundt om, og døren lukkede i bagved dem. Hun ånede lettet ud, ingen vej tilbage. Men hun ville tage chancen.
"Lad os prøve." sagde hun. det var en hurtig og fast beslutning. Hendes smerteterskel var større end den plagede, hun kunne klarer mere hvis det skulle ende galt. Caroline nikkede til Sakref. "Lad os gøre det."

Sakref nikkede og gik hen til computerne og begyndte at skrive en masse computer kode sprog og maskinen begyndte at reagere og kugle buret åbnede sig.
"vi skal ind i buret" sagde han imens han gik med raske skridt op til buret og stod inde i buret nu, når de begge var inde i buret så lukkede sig i og ringene begyndte at dreje sig rundt omkring i forskellige vinkler rundt om buret med buret altid i sin midte.
"jeg skal dog advare dig om at der kan være mulige bivirkninger ved at bruge denne teleporter" sagde Sakref helt køligt imens ringene begyndte at bevæge sig hurtigere og hurtigere og begyndte at lyse blå.
"bivirkninger som fx hovedpine, kvalme, humør ændring, hukommelsestab, organer der er de forkerte sted, deformitet og i sidste ende død ved at blive opløst til atomer og ikke blive samlet igen" sagde Sakref lige i det at maskinen kom med en bib lyd og pludselig var de omringet af dette blå energi lys og da det forsvandt igen stod de nu begge på de sandfyldige gader i Sunfury City, Sakref lagde en hånd på den nærmeste mur for ikke at miste balancen.
"wow, det var... interessant, jeg er bukstavligt talt drænet af energi til at kunne holde min balance lige nu" sagde Sakref og kiggede rundt

Caroline gik ind i buret med ham og kiggede rundt. Hun klemte øjne hårdt sammen af det skarpe lys og hørte næsten ikke hvad Sakref sagde til hende. Hun ville bare ud igen, mest fordi lyset generede hendes øjne ret så meget. De landede havde Caroline det dårligt.. Kvalmende dårligt, hun vidste det ville gå over igen. Og satte sig derfor op af nærmeste mur. Hun vilede hovedet imod muren, og åndede lettet ud.
"Jeg tror vi skal sidde bare to minutter." Sagde hun så og holdte stadigvæk posen med bogen i den ene hånd, hun havde ikke tæntk sig at slippe den sådan lige med det samme. Hun sad lidt, og rejste sig op da hun havde fået det bedre. Hun kiggede på Sakref.
"Klar til at gå videre?"

Sakref nikkede og tog hånden væk fra muren og begyndte at lave nogle tegn med sine fingre på sin anden hånd, hvorefter han rakte hånden frem og en masse sort røg begyndte at samle sig i en lige linje fra jorden og op til hans hånd og da røgen forsvandt, havde han pludselig en stav i sin hånd.
staven var lavet af kulsort træ og øverst oppe var der blevet udskåret det der lignede fire skorpioner og en slange der holdte på en stor grøn krystal der havde en let glød ved sig. Sakref begyndte at bruge staven til at have balance og han begyndte at gå afsted.
"kom med mig så finder vi vores ekspert" sagde Sakref med et smil og gik afsted imod Sunfury city's rigmands område.

Caroline kiggede overraskende på staven da den kom til syne, det var smart.. Måtte hun indrømme. Caroline nikkede til ham, og med sine yndefulde bevægelser gik hun ind i rigmands området.
"Ja lad os finde ham." Sagde hun og kiggede opmærksomt rundt. Hun var ikke dum hun vidste at i et rigmands område, ville der være tyve. Derfor var hun opmærksom, for ingen skulle snuppe bogen uden hun så det. Desuden havde hun glimrende reflekser så de ville ikke nå det alligevel. Caroline kiggede rundt på de rige og store bygninger.. Rigmands området det måtte man kalde det.

de begyndte at nærme sig det store palads hvor kejseren levede hvorefter Sakref gik hen til et stort palæ der lå lige ved siden af paladset. han trådte hen til døren og åbnede den.
bag døren var bare et kæmpe stort rum. det måtte være indgangs salen. ved den anden ende af salen stod en stor muskuløs mand med gyldent skæg og hår. han var iklædt en guldbelagt rustning på som så ud til at veje et ton med den størrelse den havde. i hans ene hånd havde han en kæmpe stor krigshammer hvor selve hammerhovedet var på størrelse med en 8 årig barn og den var ca 2 meter lang. han havde den lænende oppe af sin ene skulder så han havde styr på den.
han kiggede med havblå øjne imod Caroline og Sakref og med et smil begyndte han at gå hen imod dem.
"Sakref min bror hvor længe siden det har været" sagde han med en stemme og aura der skindede af godhed af den reneste slags, dog lød han ikke naiv. han lød som en voksen moden mand skulle lyde men han havde stadig en aura over sig som bare viste godhed af den reneste slags.
"ja det har været længe siden bror" svarede Sakref og gik stille og roligt hen til hans bror hvorefter manden satte hammeren på jorden med hammerhovedet nederst og da den ramte jorden gav den en lettere skælv i jorden som om at hammeren var lige så tung som 10 elefanter. da manden havde lagt hammeren så gav han Sakref et kæmpe stort bjørnekram som Sakref så ud til ikke at kunne lide da han slet ikke kunne bevæge sig.

Hun kunne mærke den godhed som skreg over ham, den lyse aura. Caroline smilte let til ham, og åndede lettet ud. Hun kørte en hånd igennem hendes hår, og kiggede på de to brødre. Hun smilte mere orginalt fordi hun i sidste ende vidste at familien betød alt. Caroline gik et skridt frem, hun rettede lidt på sin holdning så den blev mere 'ædel'. Caroline nikkede høfligt til Sakrefs bror, de havde en mission. Og de havde fundet deres ekspert i denne sag.

han gav slip på Sakref og bukkede ædelt til Caroline.
"jeg tror ikke vi har mødt hinanden før, mit navn er Makkadin Morladin, tvillinge bror til ham her" sagde han med et venligt smil og gav et blødt slag på Sakrefs ryg.
inden Caroline nåede at sige noget så kiggede Makkadin på Caroline's pose som om han kunne fornemme hvad der var i den.
"hvad har vi her?" spurgte han nysgerrigt og pludselig med en stærk kraft fløj bogen med posen ud af Caroline's hånd og hen til Makkadin som greb den let med den ene hånd.
han tog bogen ud af posen og kiggede lidt på den. "hvor har du fået den?" spurgte han nysgerrigt. han åbnede bogen op på en random side og bogens sider lyste blidt. dog så han ikke ud til at være påvirket af lyset overhovedet.

Caroline nåede ikke rigtigt at reagere før bogen ikke længere var på hende, men hun forholdte sig til at prøve at være afslappet.
"Mit navn er Caroline. Jeg fandt den på et skjult akiv på Dronnige bibloteket i Doomsvile." Svarede Caroline høfligt og kiggede nøje på ham.. Hun havde set et kort deri med et kræftigt lys, men hun kunne ikke læse det på grund af lyset. Caroline kiggede kort på Sakref, før hendes blik satte sig op på hans tvillingebror igen.

Makkadin nikkede af hvad Caroline sagde.
han studerede nøje bogen inden han lukkede den og kiggede hen imod hende med opmærksomt blik.
"og hvad laver du og min bror med en af de få hellige bøger af elona'dal?" spurgte han og kiggede på hendes ansigt. han ville se om hun ville komme med en eller anden slags løgn historie. han troede på det gode i folk men han var ikke så dum at han bare blindt tror på folk.

Caroline vidste at lyve ville være en dårlig ide, hun kunne allerede se det ville være dumt at forsøge. Så hun var bare direkte.
"Jeg ønsker at finde hendes blod." Svarede Caroline høfligt, og kiggede ham i øjne. Hun lj jo ikke det var sandheden.

han nikkede og begyndte at grine, hans grin havde en slags klang ved sig som gjorde at man ikke kunne lade vær med at blive glad af den lyd.
"og i vil have mig til at læse lokationen af hendes blod op for jer i denne hellige bog" sagde han da han var færdig med at grine.
sakref kunne ikke gøre andet end at nikke af hvad hans bror sagde.
"ja Caroline ønsker nemlig at blive den første daywalker vampyr imens jeg ønsker at eksperimentere med blodet" sagde Sakref ligeud.
Makkadin nikkede.
"du ændre dig aldrig bror" sagde Makkadin og vendte blikket imod Caroline.
"jeg kan godt fortælle jer lokationen men du min bror kan ikke komme ind i det hellige sted, du har bevist dig for Elona'dal tilbage i den store krig, da du kæmpede for hende for at holde balance, kun du Caroline kan komme ind i det hellige sted og tage blodet ud fra sit opholdsted, men jeg advare dig, du vil få testet dit værd og om du er værdig af blodet og hendes velsignelse" sagde Makkadin og kiggede direkte ind i Carolines øjne.

Caroline smilte let da han begyndte at grine, men lyttede opmærksomt til hvert enkelt ord. Hun var klar koste hvad det vil! Hun ville måske blive sat på prøve, men hun var ikke kommet så langt i hendes liv uden at tage nogle changer engang imellem.
hun nikkede anderkendt til ham, som at hun var klar. Hun åndede let ud, en vampyros der kunne gå i solskin som en daywalker. Det villle være virkelig fedt!
"Forstået."

han nikkede af det hun havde sagt.
bogen åbnede op for ham til lige præcis den side han skulle bruge og han begyndte at læse den. der gik dog ikke lang tid før han var færdig med at læse det og bogen lukkede sig igen.
"rejsen hen til blodets opholdsted er den første test, og den eneste test hvor du må få hjælp og andre i nærheden. her skal du rejse ud i den brændende ørken og finde selve livet hvor flammerne lever, der skal du tage noget af det liv med dig til hvor sjælene som svømmer samler sig. der skal du tage noget af deres vand og blande det med livet og drikke det og tage at svømmetur med sjælene. så vil du have nået til din destination." sagde Makkadin og kiggede på Caroline.
Sakref nikkede af det hans bror havde sagt.
"det betyder at vi skal først ud i den brændende ørken og finde en oasis og tage en plante derfra og derefter skal vi til soul rivers samling hvor du skal så blande planten og vandet sammen og drikke det hvorefter du skal hoppe ud i vandet og så burde have kommet til opholdstedet af blodet." sagde Sakref som en forklaring til Caroline.

Caroline lyttede opmærksomt, og skulle lige til at tolke 'gåden' inden i hovedet. Da Sakref forklarede det helle for hende, Caroline nikkede til dem. Hun havde forstået det, hun skulle bare finde de ting hun skulle og så ja.. Den første test, men det måtte jo være det værd. Caroline satte begge hænder på hofterne, og nikkede.
"Forstået. Hvornår går jeg igang." Sagde hun og kiggede skiftevis på dem.