The search. ~Sakref~

//rettet

nu begyndte den lange rejse igennem ørken i mørket.
sakref gik afsted imens han stadig støttede til sin stav. han havde stadig ikke fået sin balance endnu og han ville ikke bruge for meget energi på at få den tilbage igen medmindre det blev nødvendigt.
"vi skal prøve at komme så langt som muligt ellers bliver rejsen bare længere og længere" sagde han imens han gik afsted.

Caroline var ret hurtig hvis hun skulle bruge sin fart, måske kunne de bruge det som et hjælpemiddel. Men hun skulle vide præcis hvad de ledte efter, ellers kunne det tage en krig. Hun gik ret hurtigt med Sakref, hendes skridt var bare hurtigte. Nu havde hun jo også ret lange ben.
"Sådan 100& hvad er det jeg skal finde herude?"

han smilte til hende.
"noget levende her i ørken. noget der lever selvom det ikke skulle leve i denne brændende ørken." sagde han imens hans blik var stadig noget søgende.

Caroline nikkede stille.
"Så noget i stil med en plante, der ikke burde kunne leve herude." svarede hun og kiggede rundt, der var ikke ret meget i denne ørken.. Caroline kiggede hurtigt rundt, men opmærksomt. Hun havde godt syn i natten.. heldigvis.

han nikkede.
"nemlig, noget der ikke skulle leve hvor flammerne lever" sagde han meget gådefuldt lydende
han kiggede meget rundt. han vidste at der levede ting herude i ørken som ikke skulle men det er meget sjældent man finder det.

Caroline blev ved med at kigge rundt, måske efter en vandplante eller noget i form af det. Men Caroline havde ingen anelse, for det var jo ikke værd dag man skulle på skatejagt. Caroline kørte en hånd igennem håret, imens hun brugte sin fart til at spurte hen til nogle ujævne steder.. men intet.. Caroline sukkede og ledte videre.

de gik og gik og gik men fandt intet. istedet kom de kun længere og længere ind i selve ørkens varme sande.
Sakref kiggede op mod himlen og kiggede ned på sandet ude i hoisonten.
"vi er nød til at gå hen til den der grotte derhenne nu for solen står op lige om lidt" sagde han og pegede imod en sandgrotte ikke så langt væk fra dem.

Caroline åndede ud da Sakref sagde noget, hun nikkede til ham. Og gik hen i sandgrotten, hun satte sig pænt godt ind i grotten så varmen fra solens brændende selv ikke ville kunne rører hende med sine stråler. Hun kunne se grotten var meget dyb, men hvad de kunne finde hvis de var nysgerrige nok.. det vidste hun ikke. Caroline kiggede rundt omkring sig, men bestemte sig så for at gå på opdagelse i grotten. Solen ville jo være oppe det mindre end månen, så opdagelse kunne hun jo ligeså godt. Caroline kiggede kort på Sakref inden at hun begyndte at kigge rundt i grotten.. Hun var nysgerrig ja, det kunne man godt kalde det.

inden hun nåede at gå for langt ind i grottens mørke tog Sakref fat i hendes arm.
"jeg vil ikke råde dig til at gå ned i grottens mørke." sagde han.
han gav slip og satte sig ned. han så ud som om han havde en forklaring på hvorfor hun ikke skulle gå længere ned i mørket.
uden for grotten steg solen op og med dens lys gik selve ørken i flammer og brændte som en kæmpe ild mur foran grottens indgang.
dog varmede det ikke grotten op. som om at mørket fra grottens dybde holdte grotten i balance med varmen.

Caroline nåede ikke at tage et nyt skridt før han advarede hende, hun vendede blikket imod ham og hævede på et bryn. Hun sprang dog lidt tilbage, da hun opdagede flammerne foran indgangen fra solens mægtige kræfter. Caroline kiggede Sakref i øjnene.
"Hvorfor, hvad er der da dybere nede i grotten?" Spurgte hun stille og lagde armene overkors, hendes nysgerrigehed brændte i hendes øjne.

han kiggede lidt på hende og gjorde tegn til at hun skulle sætte sig ned.
"der er mange grotter rundt i denne brændende ørken og de er allesammen forbundet med hinanden men grottens gange er som en kæmpe labyrint og så mørk at man ikke kan se hvor man er eller se sin egen hånd. mange væsener er faret vild i dybets mørke gange. " sagde og rykket sig lidt frem imod hende.
"det siges at der lever et urgammelt væsen nede i grotterne som lever af dem der end er nysgerrige nok til at vandre derned, et væsen som er den som har lavet disse grotter og gangene nede i den" sagde han næsten hviskende imens han holdte et blik imod det dybe mørke fra grotten.

Caroline satte sig ned af en af grottens vægge og lagde hovedet til at hvile på sine ben. Hun sukkde lidt og kiggede på Sakref imens han talte.
"Men hvad hvis det eneste vi faktisk leder efter, gemmer sig nede i de tunnler?" Spurgte hun og kiggede ham i øjnene. For hvad nu hvis at den lille ting de ledte efter var der nede? Måske var den ikke.. Men hvad hvis den var?..

Sakref sad lidt og tænkte før han svarede på Carolines kommentar.
"tja det ville ikke være usandsynligt at måske noget småt og levende er nede der men jeg vil ikke råde os til at gå derned medmindre vi har ikke fundet noget i de næste par dage i ørken, i den tid kan jeg også lige tænke på en måde at vi kan komme tilbage så vi ikke fare vild i mørket." sagde han og kiggede på hende med et smil men smilet blev til en bekymret grimasse hver gang han kiggede ned imod grotten.
han vidste hvad legenderne sagde, så han vidste hvad de ville finde dernede i mørket. et levende mareridt der fortære alt i sit syn. det skræmte ham at møde en fjende som måske var stærkere end ham og var umådelig ældre end ham selv.

Caroline nikkede til Sakref, måske havde han ret. De skulle ikke gå derned, selvom Caroline måtte styrer sin nysgerrighed mere end hun plagede. Men det ukendte gjorde hende bare nysgerrig. Men hun havde ikke råd til at miste Nicolas, hun havde følt den smerte af at tro han var væk. Den vil hun ikke prøve igen!
"Iorden, det bare min nysgerrige side som løber af med mig til tider." svarede hun ærligt med et skævt smil. Hun håbede at Sakref fandt hende i bare lidt godt selskab, bare lidt.
"Så planen er vi skal vente på natten?"

han kunne ikke lade vær med at komme med et lille smil af hendes kommentar.
"jeg kender skam selv til nysgerrigheden men efter at have levet i over 30.000 år så bliver man sku meget forsigtig." sagde han med et smil. han var meget gammel og det vidste han godt. men han var så også til gengæld meget vis og vidste meget om de gamle tider og verdener.

CAroline lagde hovedet lidt på skrå, Han måtte have oplevet så meget. Hvor meget kunne hun opleve på så mange år?hun havde på sin vis allerede oplevet så meget men ikke kun positive ting, ret mange negative..
"Kan jeg godt se, men så har du sikkert oplevet en masse."

han grinte.
"ja jeg har skam oplevet en masse igennem mit lange liv. jeg har set glemte steder som folk ikke troede eksisterede, jeg har set glemte byer og skjulte skatte og viden. jeg har set magt som tilhørte gamle guder, jeg har set tider som ligner hinanden så meget men har flere tusinds års mellemrum, jeg har set racer gå uddøde og jeg har set uddøde racer vise sig at være levende endnu, selv om jeg kommer fra jorden da den stadig eksisterede så var der så mange ting jeg oplevede, selv bare at komme her til denne verden har været en oplevelse." sagde han og smilte lidt for sig selv, dog et smil der langsomt forsvandt.
"men til gengæld har jeg set gode folk dø, venner og bekendte som ikke skulle have set enden så tidligt." sagde han med en lettere sorg over sin stemme.

Caroline lyttede stille med, hun vidste at med al lykke kom sorg.. hun havde selv mistet sine forældre og en god veninde..men hun havde også gode venner og en kæreste som hun elskede. Sådan var livet blot.
" med lykke følger sorg.. desværre. Sådan er livet.." sagde hun stille og kiggede på ham.

//krea svigt..

han nikkede.
"ja desværre er sådan er livet men til gengæld hvis man tænker på eventyrerne så tænker man ikke så meget over sorgen igen." sagde han med et lettere smil som om han prøvede at opmuntre sig selv.

//det er helt okay bare brug den tid du skal bruge //

Caroline nikkede stille.
"Det er sandt nok," svarede hun stille og kiggede rundt i grotten, fandt de nogensinde hvad de søgte? Kom de nogensinde væk herfra? Caroline tænkte de nok skulle finde det, trods alt havde Sakref været på en del eventyrer, og Caroline på få. Hun kiggede lidt ned i jorden imens hun tænkte på hvad de skulle finde. MEn dagen var kun lige startet, de måtte stadigvæk vente til mørkets frembrud. Hun sukkede lidt, ikke nogete man ville lægge mærke til.. Hun mærkede dog lette rystelser i jorden, og lagde en hånd på bunden.. Små sten faldt ned fra grottens vægge, og fik Caroline til at rejse sig hurtigere op end nogenanden. Hun vendede rundt og kiggede lidt på væggen.. Det lignede at der var noget omme bagved stenene. Måske en hule eller en tunnel?

Sakref vendte blikket imod grottens mørke da rystelserne kom.
han sukkede og rejste sig op.
"det ser ud til at du får din vilje Caroline" sagde han og kiggede imod grottens indgang.
"det lyder nemlig til at vi er nået til en situation hvor vi enten kan vente her oppe af en mur af ild for hvad end laver rystelserne eller at vi kan vandre ind i mørket og håbe på at vi kan finde en anden vej ud" sagde han bagefter.
han tog sin stav og slog den tre gange ned i jorden og krystallen på hans stav lyste op med et grønt lys, hvorefter han begyndte at bevæge sig imod mørket.

//undskyld jeg først svare nu men har haft meget travlt privat plus jeg har ikke kunne være så meget ved min pc i det sidste stykke tid //

Caroline bed sig kort i læben, men stoppede hurtigt.
"Vi burde kunne overleve, siger jeg uden meget erfaring. Men hvad hvis rystelserne bringer en ubetrådt tunnel? Jeg vil næsten vædde på at der er en anden vej ud et eller andet sted." Svarede hun og fuldte med, Caroline havde trods alt nattesyn. Hun kunne sagtens se i mørket, hvilket var en fordel fra hendes side af. Caroline valgte dog grotten, måske var det livsfarligt, men hun gjorde det alligevel. De skulle nok finde ud af det.. For intet var jo umuligt.

//Det helt okay //

han nikkede
"der er altid ud hernede men om man kan finde den og ikke ender med at gå i cirkler er et større spørgsmål." sagde han imens han begyndte at vandre igennem grotten. der var mørkt og kun selve lyset fra Sakrefs stav så ud til at kunne bryde det lidt.

Caroline nikkede det var jo rigtig nok, man kunne farer vild.. Og så slog det hende, hun var jo ikke ret go til at finde vej.. Men om hun var blevet bedre med årene, vidste hun ikke. Caroline gik blot med Sakref og kiggede rundt.
[b]"Vi skal nok finde ud på den ene eller den anden måde.." Sagde hun stille og kiggede lidt på grottens vægge..