A lifetime of storys ((Clary))

af Gæst Lør 27 Apr 2013 - 23:59

Tid
12.30
Sted
Dacian hjem i Ruby of life district
Omgivelser
Et par links til hvordan hjemmet ser ud
Stue
http://cdn.hdwallpaperspics.com/uploads/2012/12/modern-lighting-design-on-living-room1.jpg
Køkkenet
http://www.trendecoration.com/wp-content/uploads/extraordinary-spacious-kitchen-design.jpg
Clary Soveværelse
Dette er efter dit eget ønske
Clary badværelse
os efter eget ønske
Dacian kontor
http://4.bp.blogspot.com/-N7njoAUQEN8/UVcIXOfYbcI/AAAAAAAAGQA/1ma1t2q-Yqo/s1600/t+home+office.jpg
Dacian værelse
http://yellowsubstudio.com/wp-content/uploads/2012/11/Bedroom-design-51-500x331.jpg
Dacian Badværelse
http://www.iseecubed.com/wp-content/uploads/cozy-superb-bathroom-design.jpg
Påklædning
http://24.media.tumblr.com/tumblr_m5gtayGqlu1rsydoio1_500.jpg
Vejer
Solskind og en ganske fin forårsdag..
-Emnet er tilegnet Clary og Dacian-

Solenståler ramt ham stille i ansigt, det var ganske normal weekend og det var os en god del tid siden at han overhoved havde sovet på en noglelunde normal plan, men nu var det jo hellere ikke fordi at han var hjemme særlig tit. Nej det var faktisk første gang at han havde sovet hjemme i flere uger at han overhoved var hjemme for normalt tilbragt han næsten alt hans tid på den militær base som han var kommandør for men nu havde han endelig fået hans ferie og derfor var det os på tide og komme tilbage hjem til Clary som han ikke havde set i de sidste par uger, han var kommet hjem aften før og han endelig ikke haft den store tid og snakke med hende for han havde været ganske træt den aften og derfor havde valgt og gemme alle samtaler til at han var mere frisk.
Langsomt gende han den ene hen over ansigt og han fjernet alt søvnen fra natten mens han langsomt kom ud af sengen, et kort gab lod fra ham da han sat sig op og han tog sig til og gå ud tag et kort bad før han atter kom i tøjet, hans tøj var ganske afslappet i forhold til det som man normalt ville se ham i når han var på basen og det bestod af hvid t-shirt som han gemt af vejen bagved en sort vest og derudeover havde han os et par sort bukser på samt et nitte bælte og som sut et par sort sokker, kiggede man på hans hud ville man se at den ganske bleg og hans hår havde en sort farve og den samme farve var der os til og finde i hans øjne. Efter det lille tøjskift kunne han endelig tag sig sammen og komme igang med dagen og han lod værelset og gik afsted imod køkkenet hvor han stille gik i gang med morgenmaden, det tog altid lidt tid og lave men på en eller anden måde var han glad for lege at han var et menneske os selvom han endelig ikke var et menneske overhoved, nej Dacian var et skyggevæsen og sådan havde det været i 290 år. Hvordan hans liv havde været før det, ja det var endelig hans egen hemmelighed som han aldrig snakke om for han menet ikke at det var det være og snakke om mere for der var alt for mange mørke hemmeligheder som andre ikke behøvet og kende til.
Tyv minutter gik og han var næsten færdig med og gør klar men han vente dog på at Clary ville komme og join ham for der var sikkert lidt og snakke om som altid for nu havde han jo været væk i lidt tid, dette var dog ikke et større tidrum som der var gået i forhold til nogle gange hvor han havde været tvunget væk i op til et år, nej otte uge kunne Clary ville nok klar men dette var os først begynde og ske efter at hun var blev en voksen kvinde for han kunne jo ikke forlad hende som barn og derfor havde hærren givet ham lov til og komme hjem i forhold til hvordan system var nu hvor hun kunne pas på hende selv. Et kort suk gik ham i et øjeblik, i bund og grund havde han som sådan ikke lyst til og forlad hende i så mange uger af gange men det var påkravet for at han kunne behold hans arbejde og kilden til at de kunne beholde hjemmet og derfor måttet han vel bare leve med det..

af Gæst Søn 28 Apr 2013 - 0:35

Påklædning: en løs sort t-shirt, løse grå brukser, samt et par hjemmesko.

Det var godt en halvtime over middag og Clary havde brugt stort set hele morgen ude, normalt var hun alene eftersom han stort set aldrig var hjemme, så derfor havde hun lært at være alene, til gengæld, vidste hun hvor hun kunne opsøge morskaben og præcis hvor den var. Men her til eftermiddag havde hun godt nok været ude, men som tiden gik, besluttede hun sig for at tage hjem, snuppe et bad, smutte i noget mere afslappet tøj, før hun begav sig ned mod sit værelse. Værelset var stort, indholdte den store seng, nogle reoler, malerier, samt musikaparater som klaver og violin. Blot nogle få ting hun holdte af, hun var en helt anden person hjemme end ude, der hjemme kunne hun bare slå føderne op, snuppe en bog eller spille på sit klaver, men der var ingen der så hende, derfor kunne hun være sig selv og bare slappe af.
Hun fandt en bog på reolen, efter at havde i nogle minutter, derefter satte hun kurs mod stuen, lod varmen fra solen ramme hende mod den bleg hud, det lange mørke hår, med de smukke englekrøller, hang perfekt ned af skulderne, indrammede hendes engle ansigt, som mange ved blot at se på hende, troede at hun var en god pige....og ja det var hun da også. Når hun altså ved at mærket ønskede at være en god pige.
Sofaen trak hende næsten mod sig med den røde farve og det bløde stof, hoppede hun næsten op i den, for at sætte sig godt til rette. Bogen i hendes hænder var gammel, handlede om myterne, legenderne om alle de væsner der var rundt omkring, de myter som alle menneskerne i deres tid rendte og troede på

af Gæst Søn 28 Apr 2013 - 19:50

Han stod i han egen tanker og han opdaget først at han ikke var alene da han hørt at hoveddøren blev åbnet *Clary* tænkte han kort mens han hørt hende gå omkring og han benyttet tiden til spise mad før han hurtigt fik gjorde rent i køkkenet og der efter sat han sig for join hende, han gik roligt ned af gangen og forsat hen til stuen hvor han stoppet ved indgangen, det var flere uger siden at han havde været hjemme og det ville nok komme som lidt at en suprice hvor han var der ude og have sagt det store om at han endelig ville komme hjem men mon ikke at det var okay?
Han forsat videre ind i stuen og han stoppet op da der var et lille meter tal i mellem dem "Goddag Clary" sagde han med en rolig stemme mens han stoppet op så der var et par meter i mellem dem og han trak vejret roligt mens et smile kom frem på hans læber mens kiggede på hende med et roligt blik og han var ganske afslappet i forhold til normalt..

af Gæst Søn 28 Apr 2013 - 20:01

Hun smilede, mens hendes øjne gled ned over siderne i bogen. Her på det sidste havde hun været ud for en del, men man kunne kalde denne unge pige meget, rapkæftet var en af dem. Hvilket blot blev afsløret i sin måde at snakke til folk på, ikke som var de bedre end hende, men som var der ingen forskel mellem dem, som var de på et niveau, hvor man både kunne argumentere med hinanden, som man kunne grine af hinanden. Det var ikke meningen at der skulle være den helt store intellektualistiske forskel på hver enkel person.
En stemme fik hende til at se op og straks dukkede et stort smil op på hendes læber "du er hjemme, jeg begyndte helt at frygte du ikke kom" hviskede hun og lagde bogen fra sig, før hun kom på benene og gik hen til ham

af Sponsoreret inhold

A lifetime of storys ((Clary))

A lifetime of storys ((Clary))

Sv: A lifetime of storys ((Clary))

Sv: A lifetime of storys ((Clary))

Sv: A lifetime of storys ((Clary))

Sv: A lifetime of storys ((Clary))