your guardian angel - Clary

Hun tog imod koppen med et smil og tog en tår "mhh det smager godt" hun stillede koppen ned og betragtede den smukke tiger "smuk beskriver ikke hvad hun er, hun er majestætisk og næsten guddommelig, selvom hun ikke er vågen kan man fornemme den magt der er over hende" hviskede hun og gav hende et sidst strøg før hun vendte sig om mod Alex. Hun fangede hans undskyldende blik og satte to og to sammen "jeg tror ikke hun hader dig, det ville hun nok aldrig kunne...for ligegyldig hvad du gør, vil kærligheden mellem søskende nok aldrig forsvinde, specielt ikke tvillinger" pointerede hun og løftede sin kop

''jeg skræmte hende, direkte ind i grebet på de vampyrer...'' sukkede han, inden han rystede p hovedet.
''det hørte du ikke Doll!'' han rejste sig, og lod fingrene glide gennem hans hår, frustreret.
Han havde åbnet sig for meget, alt for meget.
Han satte sig på køkkenbordet med sin kaffekop og så ned på kaffen.


//sorry, skriver opgave, så manglede lige lidt krea..//

Hun trak på skulderne "måske..men var jeg hende ville jeg stadig elske dig, for lige meget hvad du gør, vil hun være din søster og du hendes bror" sagde hun blidt og tog endnu en tår af sin kaffe "hvorfor ikke det, du må da gerne sige ting du har på hjertet, men okay for at lægge et ligevægt på det" hun så tænksom ud "jeg har disse drømme, drømme om mærke, mærke jeg har rundt omkring" hun vidste ham sin håndflade hvor der var en tatovering af en rune "hver nat vil jeg vågne op, badet i sved...bange for om jeg er ved at miste forstanden" hviskede hun og trak på skulderne

//hendes tatovering: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

helt okay, krea svigt sker...kender det alt for godt

''Doll... Jeg er ikke typen der deler mine følelser og tanker. Faktisk, er jeg ikke typen der tillader andre end migselv i nærheden af Alexis.'' sagde han og rystede på hovedet.
''Men jeg tvivler på, at du ville skade hende. Jeg mener, en succubus-dæmon? Du er stærk, men du ville ikke gøre hende fortræd. du har for meget respekt for hende.'' sagde han stille. Han trak på skuldrene.

''jeg sover ikke, ikke særlig meget i hvert fald. Jeg passer på hende.'' sagde han stille og så hen på Alexis.
''jeg er bange for, at hun måske vågner med smerter, og er skræmt, mens jeg bare ligger et sted og sover..'' sagde han stille.
''jeg er bange for at svigte min lillesøster igen..'' sukkede han. Hans hage dirrede, og det var med nød og næppe at han fik forhindret tårerne fra hans øjne i at løbe ned af hans kinder.
Han stirrede igen ned i sin kaffe.

Hun trak på skulderne "og jeg er ikke typen der snakker med en mand uden at ville sætte ham på plads, over den mindste ting, hvis han viser tegn på at snakke ned til mig" sagde hun kort og holdte den varme kaffekop mellem sine hænder. Hun nikkede stile "jeg ville ikke skade hende, ikke kun på grund af min respekt, men fordi hun bær et stærkt hjerte, hun er en fighter" svarede hun og smilede ned til tigeren, før hun så op på ham.
hun blev straks bekymret over det han sagde "det er okay at være bange, det er alle...men et sted ved du at der er smerter i alting" hviskede hun og smilede opmuntrende til ham "men der er smukke ting i alting også, du har en søster, en som elsker dig uanet" hviskede hun med et smil

''du kan ikke hører hende.. Se hendes drømme...'' sagde han stille.
''hun har smerter... Hele tiden. Hun græder... Hun beskylder ikke mig, men jeg ved at det er min skyld.'' han rystede svagt nu, klokken var ved at være omkring 13... næsten otte timer siden hans sidste fix...
Han bed sammen.
''Doll, jeg ved ikke, hvorfor du tror at hun er en fighter... Hun holder sig kun i live, på grund af mig..'' sukkede han.
''Alexis ville have slået sig selv ihjel, da hun fandt Alexander og Alexandria døde i børneværelset... Hun holdte sig i live, fordi hun vidste jeg ville dø hvis hun døde..'' sukkede han og rejste sig.
''det er det samme hun gør nu... Hun vil ikke dø, fordi hun ikke vil lade mig dø... Og jeg kan ikke dø, uden hun dør...'' sukkede han.
''jeg er ikke mere end 21... men jeg har set hvad jeg skulle, hvad jeg ville... jeg forstår hende ikke. Hun er i konstant smerte, hun lider..'' hviskede han

Hun så længe på ham, lod ham tale ud, mens hun kun sad og nikkede stille "måske og dette er kun en teori, men det kan være hun blot gerne vil se dig lykkelig, hvis hun ved at du vil dø når hun dør...holder det hende måske tilbage fra at gøre det, fordi du så aldrig vil opleve skønheden ved at være rigtig lykkelig" hun trak på skulderne og tog tog endnu en tår af sin kaffe, betragtede ham stille under de tæt siddende øjenvipper, mens smilet var der hele tiden, det blide og varme smil som ikke et sekund forlod hendes læber

Rigtig lykkelig? Hvad i alverden kunne det betyde? Han ville ikke være lykkelig, han ville have at Alexis ikke led...
Han rystede på hovedet, mest af sig selv. Hvad hvis det gjorde Alexis endnu mere ulykkelig, hvis han ikke selv var lykkelig?
''jeg aner intet om at være lykkelig, Doll.'' svarede han stille, inden han så kort på hende.
''Du må love mig, at du ikke viser andre herned. At du ikke fortæller andre om vores lille komsammen her. Ingen må vide det..'' han så bedende på hende.
Han havde lavet meget ballade i de sidste ti år, efter han blev frarøvet hans familie. Han havde en klan tyve efter sig, som han vidste ikke ville tøve med at gå efter Alexis først, fordi hun var den største trussel.
Hele hans liv, havde han udsat Alexis for potentielle farer.. Og da han begyndte på stoffer, begyndte Alexis at blive underlig. Hun var afstandstagende, bange. Men hun vænnede sig efterhånden til hans misbrug, og gik med på flere og flere af hans underlige ideer.

Hun trak på skulderne, så ned "dette lyder måske patetisk og kliche agtigt, men hvis du møder den rette, møder en som gør dig lykkelig, som du ikke kan leve uden, så oplever du vel lykken" forslog hun og smilede op til ham, som hun havde set ned mod sin kop og derefter vendte blikket mod ham igen
Hun nikkede "selvfølgelig, jeg vil ikke vise nogle dette sted, det et sikkert" hviskede hun og smilede varmt til ham. De brun, grønne øjne var fulde af varme, som var et typisk tegn på at hun fortalte sandheden, hun ville ikke fortælle nogle om dette sted, hvorfor skulle hun også?

''jeg har lykken i mine stoffer, og glæden i at se hendes smil og høre hendes latter hver dag.'' sagde han, en smule afvisende.
At finde kærligheden, det havde aldrig været i hans lod. Kærlighed, var for ensomme mennesker.

Han så kort på Clary inden han gik hen til vasken og skyllede sin kaffe ud.
Han var ikke glad for kaffe, og lige nu havde han langt mere lyst til et fix..