Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1168

Årstid | Forår

Måned | Marts

Seneste emner
» A sneaky human, and a metal vampire
The dead is to close. ~Rowan~ EmptyLør 23 Mar 2024 - 20:07 af Renata

» Maybe less drama than before... (Lori) (X)
The dead is to close. ~Rowan~ EmptyOns 20 Mar 2024 - 5:15 af Sean

» Det halve væsen ~Sean (Fortidsemne)
The dead is to close. ~Rowan~ EmptyMan 18 Mar 2024 - 16:48 af Lenore

» A cozy afternoon at the inn - or not... ~ Natalie
The dead is to close. ~Rowan~ EmptyMan 18 Mar 2024 - 7:10 af Katrina

» Bare et helt almindeligt familiemøde (Genevira og Lori)
The dead is to close. ~Rowan~ EmptyTors 14 Mar 2024 - 23:07 af Genevira

» Chill, she ain't got non~ Abigail (Fortidsemne)
The dead is to close. ~Rowan~ EmptyTors 14 Mar 2024 - 15:34 af Genevira

» Lena beware of the city - (Sean)
The dead is to close. ~Rowan~ EmptyOns 13 Mar 2024 - 13:10 af Madelena Gray

» Nothing is what it was... ~ Renata
The dead is to close. ~Rowan~ EmptyTirs 12 Mar 2024 - 20:57 af Renata

» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
The dead is to close. ~Rowan~ EmptyMan 11 Mar 2024 - 16:12 af Sasha

Mest aktive brugere denne måned
Sean
The dead is to close. ~Rowan~ Voteba13The dead is to close. ~Rowan~ Voteba14The dead is to close. ~Rowan~ Voteba15 
Lori
The dead is to close. ~Rowan~ Voteba13The dead is to close. ~Rowan~ Voteba14The dead is to close. ~Rowan~ Voteba15 
Lenore
The dead is to close. ~Rowan~ Voteba13The dead is to close. ~Rowan~ Voteba14The dead is to close. ~Rowan~ Voteba15 
Genevira
The dead is to close. ~Rowan~ Voteba13The dead is to close. ~Rowan~ Voteba14The dead is to close. ~Rowan~ Voteba15 
Celenia
The dead is to close. ~Rowan~ Voteba13The dead is to close. ~Rowan~ Voteba14The dead is to close. ~Rowan~ Voteba15 
Renata
The dead is to close. ~Rowan~ Voteba13The dead is to close. ~Rowan~ Voteba14The dead is to close. ~Rowan~ Voteba15 
Jake
The dead is to close. ~Rowan~ Voteba13The dead is to close. ~Rowan~ Voteba14The dead is to close. ~Rowan~ Voteba15 
Katrina
The dead is to close. ~Rowan~ Voteba13The dead is to close. ~Rowan~ Voteba14The dead is to close. ~Rowan~ Voteba15 
Sasha
The dead is to close. ~Rowan~ Voteba13The dead is to close. ~Rowan~ Voteba14The dead is to close. ~Rowan~ Voteba15 
Abigail
The dead is to close. ~Rowan~ Voteba13The dead is to close. ~Rowan~ Voteba14The dead is to close. ~Rowan~ Voteba15 

Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Alysia

Vores brugere har i alt skrevet 164639 indlæg i 8719 emner

The dead is to close. ~Rowan~

Side 1 af 2 1, 2  Næste

Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Tors 9 Maj 2013 - 22:39

S: havet Hydera. (Senere i emnet, nu Terrovile)

Terrovile's lille sommermaraked var tidligt på den endnu et år i træk. Kræmmere stod i deres boder og satsede på at få soldat en masse af deres ting. Folk stod i kø i flere timer, det var som at være i en tønde fyldt med sild. Det var overskyet, solen kunne slet ikke bryde igennem de mørke tykke skyer som stod i vejen for solens stråler. Det gjorde nu ikke den unge vampyros Caroline noget, hun slentrede igennem folkemængden snildt, og fjernede blot folk hvis de stod i hendes vej. Uden at sårer dem dog, hun havde dræbt en mand fornyeligt efter at have overgået sig selv med torturen.. Hun havde det dårligt med at hun faktisk havde nydt det.. Caroline kom til en lille fiks bod, hvor en mystisk kvinde sad, med sort krøllet hår og store grønne øjne. Hun kiggede nøje på Caroline, og vinkede hende derover med en fin lille håndbevægelse. Caroline kunne ikke se andet at give sig til, og trådte de få skridt derhen som der nu var. Hun kiggede nysgerrigt på kvinden.
"Du den ene udvalgte, en af de eneste som kan finde øen." Sagde kvinden ret creppy, og kiggede rundt. "og sammen med en anden skal i finde øen, og opnå rigdom." Tilføjede kvinden, men Caroline stirrede på kvinden som om at hun var skør, men de skører havde jo enlig ofte ret omkring et eller andet. Derfor lagde Caroline hænderne på disken, og lænede sig ind mod kvinden. "Men jamen så må skæbnen heller få min makker herhen." Svarede Caroline kvinden og rettede sig så op igen.
"Bare rolig den udvalgte ville komme snart, og vi ved det er ham når vi der at i modsætninger." Afsluttede kvinden, Caroline sukkede. Endnu en modsætning.. Jey.. Caroline stillede sig op af en tynd pæl, hun havde besluttet at Nicolas' forsvindelse ikke skulle stoppe hende i at gøre det hun drømmede om.. At tage på eventyr.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Tors 9 Maj 2013 - 22:57

[justify]Rowan havde noget af en hovedpine. "Den der tør kan altid gentage den foregående nat," havde en af hans venner leet, da de tog fra kroen natten forinden. Rowan turde godt nok ikke. Det var for hårdt! Hans hoved dunkede en smule og han følte sig overraskende irritabel. Han tog nogle dybe indåndinger og nød sommerluften. Han plejede altid at komme til sommermarkedet - her kunne man altid finde lidt ting og sager, som man havde savnet hele vinteren. Det var en fornøjelse at luske rundt efter gode varer eller et godt tilbud, og det var noget Rowan af uforklarelige grunde gik meget op i. Tanken om at finde noget helt særligt, noget der måske ville ændre ens liv, det var noget der kunne gøre ham helt vild. Men indtil nu havde han intet fundet. Nogle slidte gamle sølvtøj, frugter og fisk. Mange af tingene gik igen fra bod til bod. Han endte dog med at købe sig et æble, som han nød, imens han traskede rundt og kiggede lidt hér og dér. Der var noget dejlig afslappende ved det hele.

Da en kvinde tilsyneladende vinkede ham til sig, stoppede han op et kort øjeblik. Han skævede rundt omkring sig; var det ham hun vinkede til? Rowan tog nogle rolige skridt imod kvinden, som så en anelse slidt ud, og hendes store krøller dansede omkring hendes smilende ansigt. Med et smil hilste manden pænt på kvinden bag disken, og ligeledes den yngre kvinde der stod der, ligesom han selv gjorde.
"Goddag. Kan jeg hjælpe med noget?" spurgte han roligt, og hentydede naturligvis til det faktum, at kvinden bag boden havde vinket ham til sig.
"Åh ja, min ven," klukkede kvinden, så kryllerne sprang op og ned, "I er nu samlet." Kvinden vendte blikket mod Caroline og fortsatte så sin talen: "Din modsætning er ankommet. Tag denne. Den vil fortælle jer hvad I skal gøre." sagde hun hemmelighedsfulgt, og skubbede en lille fintskåret kasse hen over disken. Rowan, som så ganske forvirret fra den ene til den anden, kiggede på det lille skrin, men turde ikke røre det. Var det hans? Hvad snakkede kvinden om? Hvorfor havde de kaldt ham over?
"Jeg kan forstå at der ikke er brug for min hjælp, så jeg vil smutte videre." sagde han, med et skævt smil, og gjorde mine til at gå.
"Bliv, udvalgte! Jeres rejse skal først til at begynde!"
Rejse? Rowan rynkede øjenbrynene og betragtede de to kvinder med et skeptisk blik. "Øøh... Hvooor... Skal vi hen?" spurgte han, efter nøje overvejelse.
"I vil finde alt I skal bruge i skrinet." sagde kvinden og pegede atter på den lille træ-kasse der stadig stod på disken. Rowan stod ubevægelig og skævede til den ældre kvinde. Hvad pokker gik dette ud på?

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Tors 9 Maj 2013 - 23:11

Modsætningen er ankommer.. Stemmen skar igennnem lugten, men lugten af varulv blev stærkere og stærkere nu forstod Caroline hvad kvinden mente med modsætning. Dog havde hun aldrig mødt denne varulv før, og anede ikke om det var endnu en af dem som bare ville dræbe alle vampyrer. Caroline så lidt på ham, og kneb øjnene lidt. Hendes opmærksomhed gled dog hurtigt hen på skrinet, og hun havde en stor lyst til at flå det op. Bare for at se hvad det indebar. Hun skubbere skrinet over til sig, og kiggede på låget, det havde månens tegn. Hvilket gjorde hun skubbede det over til ham, for varulvene var jo månens slaver. Så at hun kunne åbne skrinet ville være spild af hendes tid, hun ville have han skulle åbne det. Hun havde på fornemmelden, at denne rejse ikke ville blive let.. Og ville de overleve den? Caroline blev kort usikker, men havde jo taget en beslutning at hun ikke skulle sidde og tude alt for meget. Derfor kiggede hun på Rowan.
"Det ville være dejligt hvis du ville åbne skrinet." Carolines stemme var ikke venlig eller kold. Den var lidt svævende, men det lød smukt som engle sang. Hendes blik var atter fast på denne varulv, for hun var ikke sikker på hvor hun havde ham henne overhovedet ligenu.
"Navnet er Caroline. Men hvis du vil må du kalde mig Care." Afsluttede hun mere høfligt i det.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Tors 9 Maj 2013 - 23:35

Rowan havde ikke tænkt over lugten af vampyr. Det gjorde han stadig ikke. Hans tanker havde hele tiden været andetsteds, og efter mødet med vampyrkvinden et par nætter forinden, så var lugten blevet ganske normal, hvilket naturligvis ikke var særlig smart. Men ulven skænkede det ikke nogle videre tanker endnu.
Da skrinet blev skubbet over til ham, skævede han først over til kvinden, der nu introducerede sig selv om Caroline, og dernæst skævede han ned på skrinet. "Rowan." mulmede han, som en lavmelt introduktion. Han betragtede det lille træskrin. En måne. Var det en hån? Hans blik flakkede hen til kvinden ved boden, som blot stirrede ham ind i øjnene. Han gøs. Med en rolig håndbevægelse og et højlydt suk tog han skrinet op i hænderne.
"Tossede kvindfolk..." mumlede han lavmelt, og åbnede det lille skrin. Indeni lå der en pergamentrulle og en medaljon. Rowan satte skrinet på boden igen, og kiggede afventende på de to kvinder.
"Kan jeg gå nu?" spurgte han med et frustreret tonefald.
"Læs det!" kommanderede kvinden med krøllerne.
Rowan sukkede igen, og tog nænsomt den lille rulle op af skrinet. Langsomt rullede han det ud, men det viste sig at han ikke behøvede være så forsigtig. Rullen var ikke af pergament, men lædder. Rowan lagde den udrullede lædder-papir. Hans blik hvilede på den. Et kort?
"Hvad er dette? Et kort over landet?" spurgte han og betragtede indtegningerne. Det så ud til at være et kort over landet, men primært over havet. Hydera?
"Det er kun jer der kan finde øen." sagde kvinden kryptisk og betragtede Rowan med de grønne øjne. Varulven følte sig en anelse utilpas og skævede til Caroline. "En ø?" Han skubbede kortet hen til hende. "Noget du kan kende? Ved du hvad hun snakker om?"
"Find kaptajnen for Liventos. Sejl mod morgensolen." fortsatte den kryptiske kvinde. Rowan stirrede på hende, som var hun gal. De måtte være tossede. Han skulle bestemt ikke ud at sejle på åbent hav. En ulv på et skib? Det lød som en rigtig dårlig idé.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Tors 9 Maj 2013 - 23:56

Caroline skimtede kort navnet Hydra, navnet på det farligste hav i hele Underworld. Desuden var Caroline bange for vand, så det skulle nok gå.. Rent ironisk, men en smule vand skulle da ikke skade en chance for en oplevelse? Hun blev ret irriteret over Rowan lød så irratabel over det, ja kvinden havde ret. Modsætninger tjek, helt rigtigt. Caroline åndede ud, og tog kortet. Hun kiggede på kvinden og nikkede stille.
"Super, vil du med Rowan? Eller tør du ikke?" Hun hånede ikke, hun udfordrede i stedet for. Fordi at hun måske kom længere med det end at håne. Hun begyndte at gå stille ned imod havnen, og ledte samt spurgte rundt omkring efter denne kaptajn. Hun var frisk på eventyr og oplevelser for livet. Hun fandt kaptajnen, og vendede sig om da hun kunne fornemme at Rowan var med hende hernede.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Fre 10 Maj 2013 - 0:12

"Tør? Selvfølgelig tør jeg. Men jeg gider ikke!" sagde han stædigt, trods hun for længst var forsvundet i menneskemængden. Han lagde armene over kors og sendte et anklagende blik mod kvinden bag boden, men hun sendte ham blot opgivende øjne tilbage. "Åh fri mig vel..." sukkede han højlydt, og satte i hastig gang ud i menneskemængden, for at finde denne mystiske Caroline.

Han luntede efter hende som den hund han et eller andet sted var. Lige bag hende, med hænderne i lommerne og et tomt blik i øjnene. Alle tanker, der kunne bringe ham til fornuft, blev ignoreret. Et skattekort, kunne det virkelig være sandt? Han troede ikke på den slags vås. Alle skatte der var at finde, var blevet fundet. Da de endelig fandt kaptajnen, betragtede Rowan ham med et hævet øjenbryn. Manden lignede ikke den typiske illustration af en skibs-kaptajn: han havde hverken træben eller klap for øjet. Manden var ikke just ung, men han holdt sig pænt. Hans sorte skæg havde sølv-striber, og ligeså havde hans hår.

"Og I siger altså at I vil med ud at sejle på Liventos?" sagde kaptajnen og så de to personer an. Rowan lagde armene over kors og nikkede. "Ja. Det vil vi." svarede han selvsikkert med ro i stemmen. "Jeg er sikker på at vi kan bidrage til arbejdet på skibet. Nok er vi ikke uddannet i at være skibsbesætning, men vi kan sikkert sørge for noget." fortsatte han.
"Ha! I to? I landkrabber vil ikke holde til en dag til havs. Har I nogensinde sejlet før?" spurgte kaptajnen med et grin. Rowan skævede til Caroline i et kort øjeblik. Han rømmede sig. "Selvfølgelig har vi det! Masser af gange!" løj han og rettede sig en anelse op. Kaptajnen betragtede ham med et skeptisk blik. "Javel. Fint. Du kan komme med, knægt, men du må lade pigebarnet blive hjemme."
Pokkers! Det var jo ikke planen. Rowan gad jo slet ikke afsted.
"Vent. Tag Caroline med. Hun vil så gerne!" insiterede han. De havde ikke nævnt noget om skattekortet - det havde været sikrest, havde Rowan forsikret. Der var ingen grund til at de skulle dele hvad end de fandt med nogen andre.
"Hende? Knægt, du vil da ikke lade din søster være alene på et skib fyldt med ensomme mænd, vil du?"
Søster? Hvad? Rowan skævede til pigen igen. De lignede da slet ikke hinanden. Hvordan skulle han kunne sno sig ud af denne situation? Der kunne ikke være tale om, at han skulle om bord på et skib. Aldrig i livet.
"Jeg... Det... Ugh... Nej selvfølgelig ikke." sukkede han opgivende.
"Hvis pigebarnet skal med, så må du tage hende med og sørge for at hun ikke kommer i vejen for mandskabets arbejde. Forstået, knægt?" sagde kaptajnen. Det vendte sig i maven på Rowan, som ikke syntes særlig godt om udsigten til at skulle sejle.
"Javel..." sukkede han, næsten opgivende. Hvad havde han dog rodet sig ud i?
"Udmærket. Vi sejler i eftermiddag. Hun ligger dér," sagde kaptajnen, hvis navn var Johnson, og pegede på et stort prægtigt skib der lå ved en kaj længere henne. "Hvis I kommer for sent, så sejler vi uden jer. Forstået?"
"Javel..."

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Fre 10 Maj 2013 - 0:36

Caroline fnøs mere venligt over at han faktisk havde fuldt med hende, og rystede venligt på hovedet af ham, og lyttede til kaptajenen, dog havde hun lyst til at give ham en lang tale om at hun sagtens kunne klarer sig selv. Hun kunne endda tvinge mandskabet til slet ikke at bemærke hende overhovedet. Søster, hun var åbenbart hans søster ligenu. Jamen så måtte hun vel spille den uskyldige lillesøster som hun ikke var. Hun nikkede til kaptajenens sidste ord, og åndede ud. Hun behøvede ikke nogle til at passe på hende, hun kunne sagtens klarer sig selv. Hun kastede et blik på skibet, og så et på Rowan.
"Nå broder, jeg troede ikke du gad med?" Caroline nød at drille ham, og man kunne tydeligt hører det i hendes stemme. Hun kiggede på ham ud af øjenkrogen, og grinte kort kærligt, inden hun vendede sig i front mod ham. Så hun så direkte på ham. "Skal vi komme ombord på det skib?" Spurgte hun og hævede lidt på et bryn af Rowan.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Fre 10 Maj 2013 - 1:33

For hver gang Caroline fnøs, fnøs han tilbage. Hans fnysen var dog knap så venligtsindet som hendes - hans var af frustration og opgivelse. Han var ikke sikker på hvad han var ved at kaste sig ud i, men noget sagde ham, at han ville fortryde det inden længe.
"Jeg har ikke megen lyst til at tage med," sagde han åbent og betragtede hende indgående med et stift ansigtsudtryk. Dog blødte han op i et mildt smil og trak på skuldrene. "Men nogen skal jo passe på dig, lille-søs."
Han kastede endnu et blik på skibet som de åbenbart skulle tilbringe nogen tid på - gad vide hvor længe rejsen ville tage? Det havde han glemt at spørge om. "Ja..." mumlede han åndsfraværende. "Lad os det." Han førte an og de tøffede rundt mellem folkene på havnen. Endelig opdagede han hendes lugt. Hun var en vampyr. Tanken gjorde ham en smule utilpas, men han havde dog efterhånden lært at man ikke skulle dømme en person på sin race. Måske skulle han undlade at dømme den tilsyneladende eventyrlystne Caroline. De nåede frem til skibet, og skulle gå langs en smal trappe-lignende planke for at nå op på dækket. "Damerne først," sagde Rowan galant, og kastede et sidste blik i retning af markedspladsen, hvor de for ikke så længe siden havde mødt hinanden ganske tilfældigt, ved en ældre dames bod. Hvad mon resten af denne besynderlige dag ville bringe?

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Fre 10 Maj 2013 - 1:46

Caroline nikkede til ham, da han sagde han skulle passe på sin lille-søs, det fik hende til at skære en lille grimasse ikke en ond eller kold en, mere drilsk i det. Hun rystede kært på hovedet, og trådte ombord. Sandt var hun meget eventyrlysten, det måtte man indrømme. Hun elskede at udforske ting, men havde aldrig rigtig haft chancen. Levet 6 år af sit liv, som slave sexslave kunne man faktisk sige. Men Caroline var kommet videre, og ville ikke lade fortiden knække hende mere. Hnu ville være stærk, en overlever.. Og faktisk syntes hun at det gik hende udemærket iforhold til andre som havde siddet i samme situtation eller noget lignende. Caroline gik længere ind på skibet, det gyngede lidt i havets salte bølger. Og selvom Caroline var bange for vand, måtte hun bare prøve at bide det i sig. Hun havde altid værete bange for vand, fordi hun var blevet forsøgt drunknet. Af Locan, en af den som havde været hendes ejer. Samt med hans far som enlig var hendes ejer dengang.. Locan elskede bare julelege.. Caroline lukkede af overfor Locan, og vandet. Hun måtte simpelthen tage det helt stille og roligt. Caroline stillede sig hen til en lille bænk og satte sig stille ned. Hun tog nogle dybe indåndinger og kiggede efter Rowan for at se hvor han gik hen af. Det saltehav kunne tydeligt lugtes, med de lette vindbriser som kom imod dem. Og kastede bølgerne op langs siden af skibet.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Fre 10 Maj 2013 - 1:58

Lugten af salt var dejlig forfriskende. Han lod tungen glide over læberne og trådte endelig ombord på skiben. Den knirkende lyd og svage vuggen forsikrede dem om, at skibet i det mindste var over vandet. Han betragtede masten - den massive mast, der var høj og stærk som et levende træ. Der han reb og tovværk overalt, til diverse sejl og fogge. Bovsprydet foran havde ligeledes et mindre sejl; umiddelbart kun til at vise sig. Des flere sejl des bedre, tænkte Rowan, og overvejede om der mon var en gallionsfigur. Den lette gyngen gjorde ham en smule usikker i sin gang, men det var ikke noget han ikke kunne vænne sig til. Han lod blikket søge efter Caroline, for at sikre sig at hun ikke pludselig skiftede mening og efterlod ham her. Dog lignede hun ikke en der var klar til at flygte - snarere tvært imod. "Søsyg allerede?" spurgte han og trådte hen til hende. Han satte sig roligt på bænken ved siden af hende. "Lad os håbe de kan finde vej." Han trak det lille lædder-pergament frem og rullede det ud for at nærstudere det. Han udpegede hvor de måtte være lige nu, og forsøgte at udtænke størrelsesforholdene, så de nogenlunde kunne anslå et ankomsttidspunkt. Men faktum var at Rowan aldrig havde været super god til at aflæse kort, og han anede ikke noget om hvordan skibet ville bevæge sig med hensyn til vind og havstrømme. Måske burde de bare have tillid til kaptajnen. De havde ikke mange andre muligheder.
Han vendte blikket mod Caroline. "Er du spændt? Forresten... Hér. Den kan du få. Jeg ved ikke hvad det er, men det kan vi jo måske finde ud af." Han rakte hende medaljonen, som havde ligget i skrinet sammen med kortet. "Vi skal sikkert bruge den, og jeg glemmer den nok."

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Fre 10 Maj 2013 - 2:13

Caroline rettede blikket imod ham da han talte til hende, og rystede lidt på hovedet.
"Nej ikke søsyg, mig og vand generalt har ikke de bedste minder sammen." Svarede hun stille og trak lidt på skulren, og holdede hænderne sammen samt lagde dem på hendes lår, imens hun lyttede til hvad han havde at sige.
"Ja de har bare at kunne finde vej.." Svarede Caroline og klaskede sig blidt på sine lår og vendede hovedet imod ham, da han spurgte hende om hun var spændt.. samt overrakte hende denne medaljon. Caroline tog den på for ikke at tabe den eller glemme den. Hun nikkede stille til ham.
"Selvfølgelig, jeg elsker at man ikke ved hvad der venter en. Men alligevel med følelsen af at man nok skal klarer det. Og tak, jeg skal nok passe godt på den. Det nytter jo ikke at den bliver væk, hvis vi skal bruge den senere." Svarede hun og kiggede op på himlenen.
Jo længere tid de sejede, jo dybere og dybere ud i have kom de. Snart var det ikke andet at se end hav. Ingen ø'er i syne, overhovedet. Ingenting andet hav og himmel, Caroline var ved at eksplodere, hvornår kunne de måske se den ø. Hun rejste sig op og gik hen til det hegn som sørgede for at folk ikke røg overbord. Hun kiggede ned på de brusende bølger, men hævede blikket frem for sig. Og kiggede lidt på havet, da det gik op for hende at en masse orkaner samt uvejr brød op. Bølgerne blev enorme, og Caroline var ligeved at ryge overbord, og hang faktisk på ydersiden af skiber fordi en bølge var skyldet op over skibet. Hun holdt dog så godt fast så muligt, men det var ikke nemt at holde fast på den våde stang specielt ikke med våde hænder. Caroline mærkede endnu en bølge ramme ind på skibet, hun ramte hovedet ind i siden. Dog var hun lettet over at hun havde en stor smertetærskel. Så der skulle mer etil at hun ville kalde det fuld smerte. Hun ville dog bare ønske at nogle ville trække hende op, hun ville ikke kunne holde fast meget længere..

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Lør 11 Maj 2013 - 1:02

Rowan lyttede pænt til hvad hun havde at sige. "Jeg er heller ikke den bedste vand-elsker." indrømmede han med et smil. Efter at have lyttet og svaret med nogle mindre kommentarer, valgte Rowan at smutte rundt blandt søfolkene for at opsnappe informationer og lære en ting eller to.

De havde efterhånden sejlet i mange timer, og dagen var ved at gå på hæld. Hen på aftenen havde det trukket op til storm. Rowan var blevet bedt om at gå under dæk, så han ikke kom i vejen for de arbejdende sejlere. Dog kunne han ikke holde ud af blive under dæk, imens skibet rullede op og ned af de blå bølger. Han fik det halv-dårligt og fandt vej op på dækket igen. Rundtosset og med en mave, der ikke havde lyst til at holde maden inde. Han vaklede rundt på dækket, og vendte blikket mod himlen. Regn, torden og bølger der sprøjtede ind over dækket. Han lod blikket glide henover dækket, for at finde Caroline, som var blevet heroppe trods kaptajnens advarsel. "Caroline?" råbte han ud, men så hende ikke. Mandskabet fór rundt på dækket for at få styr på sejl og vandmængder.
"Caroline?!" råbte han igen og bevægede sig rundt. Pludselig så han noget - var det... Hænder? Han gipsede højlydt, da han så et par hænder der klamrede sig fast til bådens kant. Han løb straks derover og lænede sig over kanten. Sandt nok. Dér hang hun. Han greb straks om hendes arm, og begyndte at trække hende op. "Man plejer at blive skribet når man er ude at sejle." sagde han, da han endelig fik hende op igen. Han trak sin jakke af og lagde den om hendes skuldre. Hun var gennemblødt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Lør 11 Maj 2013 - 10:58

Carolin ånede letttet ud da hun mærkede at hun havde begge ben på fast grund igen. Caroline rullede lidt med øjnene, og kiggede på Rowan.
"Ej gud, det vidste jeg slet ikke." Svarede hun ironisk, og fnøs mere venligt. Hun hadede at have vådt tøj på, men hun kunne jo ikke gøre det helt store ved det lige nu. Caroline smilede lidt skævt til Rowan.
"Men tak for redningen.." Fik hun så sagt, hun kiggede hám i øjnene med et skævt smil på læben. Caroline åndede let ud, heldigt at hun ikke kunne fryse som vampyr.. specielt ikk som vampyros. Caroline hadede at hendes hår klistrede sig sådan til hendes ansigt, nu huskede hun specielt hvorfor hun ikke kunne lide havet. Men hun kom i tanke om sirenerne, som herskede i disse have. De kvindlige sang mænd i deres død, og de mandlige sang kvinder i deres død. Caroline satsede dog på at de ikke skulle møde sirenerne.. Caroline spærrede øjnene op, da hun kiggede frem for sig. En kæmpe orkan var ikke langt fra dem, og det var som om jo længere tid at hun stod og kíggede på den. Jo tættere kom den imod dem, Caroline blinkede en kort gang. Og fik et chok, da orkanen fik skibet til at snurre voldsomt rundt. Caroline greb fat i nærmeste metalstang, og greb så fat i Rowan med den anden hånd. Hun havde styrken til at holde fast hvis hun tog sig sammen. Caroline bed tænderne sammen, det ville muligvis være den sidste ting de så.. Orkanen var forstærk, og trak Caroline og Rowan med ind i den.
Carolin klemte øjnene sammen, men slap ikke sit greb omkring Rowans håndled. Hun åbnede øjnene kort, for at kigge. Et stort gabende hul var forenden af orkanen. Orkanns øje, rettere sagt. Og jo mere de susede runt i orkanen, jo tættere på øjet kom de. Og det varede ikke læng før de røg lige igennem øjet..

Vandet brusede op af strand kysten, mørket var stadigvæk på himlen. De var havnet på en ø, en ubetråd ø. Som ingen nogensinde vile kunne komme til.. Caroline lagde i sandet lidt ude i vandet, slået ud af orkanens styrke. Dog slog hun øjnene op ret hurtig, og kom op og stå. Hun kiggede ivrrigt rundt omkring sig, og kastede et blik ud i havet. Hun kunne se en masse orkaner dybt ude, men med en tyk tåge som virkede som en mur, til at holde fremmede væk. Caroline vendede blikket imod sandstranden igen, hendes blik så søgende ud.
"Rowan!?" Råbte hun og kiggede rundt, færten af det salte vand havde fået hans varulvelugt til at forsvinde fra hendes næse. Måske også fordi at der var så meget ny og ukendt fært. Caroline gik rundt..
"Rowan! Hvor er du?!"

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Lør 11 Maj 2013 - 14:52

"Skulle det være en anden gang," var hvad Rowan nåede at sige, inden han vendte sig om og til sin skræk så, at stormen langt fra var ovre. Sejlerne løb råbende frem og tilbage på dækket, for at binde sejl og reb fast. Kaptajnen stod ved styrmandens side og råbte ordrer ud til dem alle. De forsøgte at styre skibet væk fra orkanen, men det var umuligt. En malstrøm var formet under orkanens massive styrke, og den trak alt og alle i havet til sig. Skibet blev slæbt igennem bølgerne med en enorm kraft og folk væltede rundt omkring dem. Rowan, der havde været lammet af chok, mærkede nu endelig Carolines greb om sit håndled. Med sin frie hånd nåede han at få fat i et tov, som var bundet om skibets stormast. Det sidste han hørte var kaptajenen der skreg noget á: 'Kom an, dit bæst!' og så var bølgerne over dem.
Skibet blev kastet rundt. Rowan tog hårdt fat i tovværk og ræling (siden af skibet), imens han stirrede lamslået på det morderiske naturfænomen foran dem. Det var som om vinden havde boret et hul i havet, og placeret en tornado i midten. Han bad en stille bøn, og så kom vandet.

Der lød et højlydt knas, da stormasten blev slået af. Skrig og råb blandede sig i vindens skrigende piben. Kraftfulde bølger og nådesløs vind rev skibet fra hinanden i vilde slag. Masten, som nu fløj rundt i orkanens malstrøm men kom snart tilbage for at kollidere med skroget. Dækket blev revet væk under fødderne på de sejlende. Skibsskroget blev slået itu af master og metal, der blev kastet fra side til side. Snart blev de sejlende presset ud i vandmasserne og slynget rundt af orkanen.

Rowan kunne ikke mærke Carolines gren mere. Det kolde vand omfavnede ham, og den pludselig dybde slog al luft ud af lungerne. Skulle det virkelig ende ved druknedøden? Han kunne mærke hvordan vandmasserne pressede ham ned. Han åbnede øjnene på klem, og mærkede saltvandet svige. Det gode skib Liventos sank til bunds få meter fra ham. Et sidste ønske om at overleve, fik ham til at svømme hen imod det. Han greb fat i et stykke tømmer, der havde revet sig løs fra skibet, og var ved at stige mod vandoverfladen. Nu måtte han bare håbe, at han ville kunne nå at komme op til overfladen.

Rowan vågnede længe efter. Han var skyllet op på en strand, hvor sandet føltes som sandpapir - aldrig havde han elsket sandpapir så meget som han gjorde nu. Han lå på maven, og gispede efter vejret. Bølgerne gled op og omfavnede hans krop, hvorefter det trak sig tilbage ud i havet. Langsomt fik han skubbet sig selv om på ryggen, hvor han lå et øjeblik, hostende. Han skælvede af nedkølingen, hvilket chokerede ham - ulve blev sjældent kolde. Han vendte sig atter om på maven, for at kravle længere op ad stranden. Han gispede og hostede forsat en smule, hvorefter han lagde sig i sandet, for at spare på energien. Han lå et øjeblik og sundede sig, hvorefter han tvang sig selv op at stå. Han vaklede en smule, men genvandt hurtigt balancen. Ude på havet, så han - gennem tyk tåge - orkanens rasen. Han overvejede om der kunne være andre overlevende, og lod blikket glide rundt i vandoverfladen. Men han nåede ikke at blive urolig for vampyrkvinden, for pludselig hørte han hendes stemme. Hun var ikke tæt på, men han var ikke et øjeblik i tvivl om at det var hende. Han satte i et vaklende løb, og bevægede sig hurtigt og usikkert afsted hen over sandet. "Caroline!" svarede han hende, og stoppede da han endelig havde fundet frem til hende. "Hvad er nu det? Var du bekymret?" sagde han med et smil, hvorefter han lod sin krop falde bagover i sandet. Den meget lille løbetur havde tømt ham for energi. Han lå i sandet og hev efter vejret, med et opgivende smil. Tænk at de havde overlevet dét mareridt.

Efter at have sundet sig lidt igen, satte han sig op og trak kortet frem af inderlommen. Det var gennemblødt, men eftersom det var skrevet på lædder, så kunne det tåle vandet. "Tror du dette er øen, som hende det tossede kvindemenneske talte om?" spurgte han og studerede kortet. Det gik op for ham, at der på selve kortet var indtegnet noget, som kunne ligne en malstrøm. Var det dén de lige havde oplevet? Han lod blikket studere øen. Stranden grænsede op til en tætbevokset skov, af palmer og andre eksotiske planter.
"Vi er nødt til at slå lejr. Vi kan ikke gå derind. Der kan være alskens ubehagelige ting derinde. Giftslanger, måske!" hvis der var noget Rowan ikke brød sig om, så var det slanger. En anden tanke slog ham pludselig: Hvordan skulle de dog kunne komme hjem?

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Lør 11 Maj 2013 - 15:15

Caroline sukkede, og traskede videre rundt da hun hørte hendes navn. Hendes gode hørelse fik hende til at gå imod stemmen, hun vidste det var Rowans. Hun gik til hun så ham, hun fnøs kærligt.
"Mig bekymret?" Spurgte hun og fnøs lidt, og rystede på hovedet. "Måske en bette smule, men hey jeg hader at være alene." Svarede hun stille og puffede lidt til hans ene skulder, hun kiggede rundt omkring sig. Der var en lille grotte ikke langt væk, lidt til siden fra skovens palmer og andre former for træer og buske. Caroline vendede øret imod skoven, imens hun kiggede rundt på strandens sand. Hun kunne hører ukendte lyde inde fra skoven. Caroline sank lidt en klump.
"Tror du ikke det bedre at slå lejr et sted, hvor der er dækket for.. jeg ved ikke regn.. sol." Caroline nævnte solen som et virkelig godt eksempel på, hvorfor hun ikke bare ville sove under åben himmel, selvom hun kunne være i solen cirka en halv time mere end alm. vampyrer så ville den stadigvæk stege hende hvis hun var i den for langtid. Caroline lagde armene overkors og tog en dyb indånding.
"Nårh ja, varulve kan ikke tåle gifer. Bare så du ved det, så ved jeg ret meget omkring varulve." Caroline vidste så meget om varulve, at man kunne tro at hun selv havde været en. Men det havde hun jo også, hun havde ved en heldig gang kunne blive vampyr. Da Nicolas reddede hendes liv. Caroline så på Rowan, og så ud imod havet. Det var aften tid, måske senere ude på aftenen end hun troede.. Caroline anede ikke hvordan de skulle komme tilbage til fast landet.. Eller hvilke udfordringer de måtte igennem her.. Og hvad nu hvis Nicolas kom tilbage imens hun var væk?! Caroline måtte hurtigt tilbage, selvom Angela nok ventede på Nic kom igen.. Caroline satte sig på en lille klippe sten, og åndede tungt ud.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Lør 11 Maj 2013 - 23:09

Rowan nikkede. De var virkelig nødt til at finde et sted de kunne overnatte. Muligvis ikke engang en dag - sandsynligvis op til flere. Han gøs. Hvordan skulle de finde mad? Han kunne jade og æde vilde dyr, men hvad med hende? Hun ville blive sulten snart, og så var han den nærmeste bloddonor. Tanking fik ham til at gyse.
"Vi må finde et sikkert sted. Overdækket." Han lod blikket glide rundt langs stranden igen, og spottede nu selv grotten ikke langt derfra. "Dér. Det virker som et udmærket sted." sagde han og udpegede hulen. Han drog derhen med tunge skridt og antog at hun fulgte ham. Grotten var ikke så dyb, hvilket fik varulven til at ånde lettet op. Des dybere, des farligere. Derudover var den solid og bred, så der var rigelig plads til dem begge.
"Det må være en klippe-ø, hvis der sådan kan stikke grotter op hist og her." konkluderede Rowan og så ud på havet. Orkanen ville snart skubbe nogle tunge regnbyger ind over øen. De burde skaffe brænde og lignende inden det skete.
"Jeg smutter ind efter lidt kviste, sten, træ; hvad jeg nu kan finde. Vi bør nok tænde et bål hvis vi vil holde vilde dyr væk. Det kan også signalere til forbipasserende både. Og så kan vi se hinanden i nattens mørke." forklarede han, hvorefter han luntede ind i skovbrynet.
Det var som en trope, med høje palmetræer og farvestrålende planter. Han fik hurtigt revet nogle palmeblade og noget, der lignede kokosnødder, ned fra de laveste træer. Han skulle ikke bare tage hvad han kunne finde - nogle af disse planter kunne være giftige. Hellere tage en palme, som man vidste hvad var, tænkte han optimistisk. Efter at have været væk i et kvarters tid vendte han tilbage med både store blade, tørt bark, kviste og nogle kokosnødder, samt noget tovværk der var skyllet i land fra skibet - det var umiddelbart hvad han kunne finde. "Jeg må jage i morgen," sagde han da han kom ind i grotten. "så vi kan få lidt ordentligt at spise. Men nu er jeg nødt til at sove. Jeg går ikke ud fra at et natdyr som dig sover?"
Han smed bladene på grottens hårde stengluv, for at lave en lille kurv til sig selv. Kokosnødderne blev ligeså smidt umiddelbart ved siden af. Han samlede kvistene i en bunke i midten af grotten. Ved at gnide en kvist mod barken i et stykke tid, fik han startet en mindre flamme, som han brugte til at antænde resten af kvisterne. Snart havde de et lille bål igang. Rowan vendte blikket mod vampyren. "Måske kan du fange nogle fisk imens jeg får min skønhedssøvn?"

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Lør 11 Maj 2013 - 23:25

Caroline havde heldigvis drukket blod inden hun tog afsted, og kunne sagtens leve et par år uden blod. Selvfølgelig vil hun ikke være så stærk som hvis hun havde blod som hun normalt drak dagligt. Caroline drak ikke fra varulve om så de var de sidste væsner på jorden, eller at hun var nød til at tage chancen og forvandle en til vampyr. Som ved hendes nærer ven Matt. Caroline gik med hen imod grotten, og lyttede til Rowans ord.
"Altså jeg plager at sove, men jeg kan sagtens jage i nat. Intet problem, og smarte? Vi begge natdyr, vi kan begge se i mørket. Tænkt på det?" Hun snakkede på ingen måde hånligt, man skulle næsten tro at hun var van til at være på sådanne ukendte steder. For hun var ufattelig god til at holde roen, Caroline satte hænderne på siden.
"Så jo du kan få din skønheds søvn, tornerose. Så jager jeg." Svarede hun med et lille drilsk smil, som var venskabligt hånligt. Caroline kiggede ud imod kysten igen, det ville sikkert snart regne.. Hulen var måske det eneste sted som var sikkert for natten, med mindre der levede kæmpe insekter derinde eller noget i den stil.. Okay Caroline måtte simpelthen stoppe med at være overtroisk på den måde! Caroline så på Rowan, og hævede et bryn.
"Så hvad er planen helt nøjagtig?" Spurgte hun, for Caroline ville gerne være helt sikker på hvad de skulle gøre herude. Og nu havde hun jo faktisk næsten gjort Rowan til leder, selvom Caroline aldrig lyttede til andre medmindre hun kunne se noget fornuft i det som de sagde.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Tors 16 Maj 2013 - 20:58

"Vi er begge natdyr." gentog Rowan med en lys stemme, for at immitere hende i en blanding af dril og hån. Han var for træt og udkørt til at blive irettesat, men det var nok ikke en god idé at starte fjendskab med den eneste anden overlevende. Han satte sig med et suk i sin bunke af kviste og blade, og rokkede kroppen en smule rundt, som hvis han skulle finde det blødeste sted i komposten. Han trak på smilebåndet, da hun kaldte ham 'Tornerose'; hvorfor vidste han ikke. Normalt ville det nok være noget han ville fnyse lidt af, men når det kom fra hende, så var det næsten en kompliment, af uforklarelige grunde. Varulven lænede sig tilbage og lagde sig til rette. Kvistene knak og knirkede under hans vægt. Han sukkede højlydt, dels grundet det lettere ubehagelige underlag samt dels grundet den træthed der pludselig væltede ind over ham.
"Planen er..." begyndte han, men blev afbrudt af et gab. "Planen er, at vi skal overleve så længe som muligt." Han vendte blikket mod hende og betragtede hende, oplyst af flammerne fra bålet. "Jeg er nødt til at genvinde min energi. I morgen vil vi lede efter andre overlevende." Han trak atter kortet på lædderskindet frem. "Måske skal vi kigge efter hvad end det er vi leder efter; kortet siger at vi skal ind i skoven. Dér burde vi kunne bevæge os i ly for solen." Han lagde skindet fra sig, så det kunne tørre i løbet af hans lur. "Jeg foreslår at du jager lidt, hvis du vil, ellers kan du blive og sove. Jeg vil i hvert fald prøve at få lidt søvn. Vi kan snakkes ved når vi vågner." sagde han og ønskede hende godnat med et smil. Han brugte atter nogle øjeblikke på at lægge sig til rette, hvorefter han indenfor ganske få minutter sov godt og trygt.

---------------------

Rowan vågnede med et gisp. Et lysglimt oplyste hulen. Det tordnede. Caroline var i hulen, bemærkede han kort, inden han skubbede sig selv op at stå. Hvor længe havde han sovet? Havde hun været ude og jage? Han tog nogle skridt ud, og opdagede nu at en masse tunge skyer hang på himlen. Det regnede. Varulven kunne ikke dy sig; han vendte ansigtet opad og åbnede munden. Regnvandet var koldt på tungen; dejligt og nedkølende. Hans øjne studerede himlen, og han stoppede solen, gemt væk bag de tætte skyer. Det var morgen. "Caroline? Kom. Vi må se at komme igang hvis vi skal nå noget i dag." sagde han, og vendte sig mod hende. "Er du vågen?"

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Tors 16 Maj 2013 - 21:32

Caroline kiggede kort på ham imens han sov, og rejste sig så op. Hun ville finde ud af om der var noget at jage på denne ø. Hun lod sine arme blive til flagermuse vinger, og satte af. Hun fløj rundt lidt over dem for at få overblik over øen, dejligt med nattesyn. Hun kunne næsten kun se klipper og træer, og et vandfald imidten lignede det. Hun lod sig lande lidt væk fra Rowan, og gik dybere ind i grotten. Bare for at se om den gemte på nogle hemmeligheder, pokker tag den nysgerrighed! Caroline kunne se mærkelige tegn riset ind i klippevægene, hun lod sin hånd glide henover tegnene. Det var ikke hendes sprog, hun forstod ikke hvad der stod. Hun blev distraheret da hun hørte en lyd længere inde, hun gik stille imod lyden imens hun holdt vejret. Hun spærrede øjnene op da noget som lignede en kæmpe øgle lagde og snorkede dybt inde i grotten, klart den ikke havde set dyb ud når der lagde en kæmpe øgle og snorkede.. Caroline sank en klump, og gik et skridt tilbage.. Caroline stod stille det øjeblik øglen åbnede sine røde øjne op, hun holdt stadigvæk vejret. Hun bevarede roen, eller prøvede i hvertfal på det. Caroline lukkede øjnene i, men åbnede dem igen da lyden forsvandt igen.. Øglen forsvandt igennem noget som lignede en hemmelig lille tunnel. Caroline gik et skridt tættere på, tunnlen var mørk og så uendelig ud. hun kiggede tilbage imod indgangen til grotten og trådte ind i tunnlen. Hun kom igennem kiggede hun rundt det lignede en stor forvokset regnskov, men der var ikke noget sted hun kunne få blod fra. Dog behøvede hun det ikke endnu.. Hun kiggede dog lidt rundt, selvom det var farligt. Specielt alene. Hun kiggede rundt på træerne, da hun fik øje på en flok enhjørninge. Hun spærrede øjnene op, de væsner fandtes! Hun betragtede dem kort og faldt for deres mystik, det føltes som om hun havde stirret på dem i flere timer, da hun blinkede et par gange. Hun besluttede sig for at vende tilbage til grotten. Hun gik tilbage ind i tunnelen, og stillede sig foran indgangen til tunnelen imens hun stirrede imod den.

Hun var faldet halv i søvn op af muren, da hun hørte hendes navn blive kaldt. Hun kiggede på Rowan, og blinkede et par gange. Hun kiggede på tunnel indgangen, det lignede bare en alm. klippe væg. Havde hun været overtræt og drømt det helle?! Caroline kiggede imod Rowan, og lagde hovedet lidt på skrå. Det øsregnede udenfor grotten, og Caroline rynkede lidt på næsen.. Hun kiggede Rowan kort i øjnene, inden hun rettede blikket imod væggen. Hun trådte frem imod væggen, men der skete ikke noget. Der måtte være en eller anden form for knap som åbnede den hemmelige tunnel.. Caroline ledte lidt.
"Jeg fandt en tunnel igår, her lever væsner dobbelt så store og alm størrelser." Sagde hun stille som om hun ikke havde hørt det første han havde sagt. Hun vendede sig om imod tegnene på væggen bag hende..
"Måske kan vi finde en måde at komme væk herfra på, hvis du kan læse tegnene?"

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Man 20 Maj 2013 - 15:36

Rowan var ikke særlig begejstret for tordenvejr - det var egentlig noget af det han brød sig mindst om. Han fik ofte et chok, når braget tordnede igennem luften og lysglimtet kunne opgive hans position når han jagede. Regn var ej heller noget, han havde nogen forkærlighed for. Varulven betragtede den mørkegrå verden udenfor hulen, og trådte ud for at lade regnvandet skylle salten af kroppen. Der var noget forfriskende ved at få al salten ud af håret og ansigtet. Gennemblødt og afsaltet trådte han tilbage ind i hulen, tidsnok til at se Caroline så og famle ved hulens indre væg. Han betragtede hende med et hævet øjenbryn. Nu rablede det da for hende, tænkte han med et smil. "Ja så? Gør der det? Det var spændende. Måske kan vi finde en kæmpe skildpadde og bruge den som tømmerflåde." sagde han med rullende øjne og lagde armene over kors. Kæmpe-dyr og tegn på en væg i en hule. Der gik et øjeblik inden det oprigtigt gik op for ham, at hun mente det seriøst. Han sukkede højlydt og trådte hen til hende, for at studere tegnene på væggen. I modsætning til hende, lod han ikke fingrene køre henover hvert symbol. Kun hans øjne var behøvede for at knække en kode.

"Det ligner ikke bogstaver..." mumlede han og betragtede skriften. Han trak kortet frem, som de havde fået tidligere, og studerede det. Der var ingen tekst eller symboler at finde. Han betragtede væggen igen, uden nogen anelse om hvordan man skulle læse det.
"Du fandt tunnelen i nat? Måske åbner den sig kun om natten. Sådan noget måne-magi eller hvad det alt sammen hedder." foreslog han og trådte et par skridt bagud for at få et større overblik over selve væggen.
"Måske er det en kode? Eller en gåde?" Han trådte nærmere indskrivningen igen og lod denne gang hånden køre over det. Et af symbolerne virkede overraskende velkendt. Så slog det ham.
"Medaljonen! Her! Se! Det her symbol ligner den medaljon vi fik sammen med kortet. Måske er den en nøgle. Prøv."

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Man 20 Maj 2013 - 19:13

Caroline rullede øjne kort over hans kommentar, og havde lyst til at puffe til ham. Men inden hun nåede rigtigt at reagere, gik det heldigvis op for ham at hun mente hvad hun sagde. Caroline vendede kort blikket imod ham.
"Ja jeg fandt den igår," Svarede hun og tænkte tilbage på den øgle hun havde set, heldigvis var øgler ikke ret glad for kulde mente hun ikke i hvertfal. De var da varme søgende? Caroline havde aldrig rigtig fået nogen form for undervisning i noget som helst, sikke et held at hun havde levet hjemme ved sine forældre i 13 år inden hun blev ført væk i mararidt. Caroline kiggede på symbolerne, måske var det en gåde. Måske hvem vidste overhovedet noget på denne ø.
"Gåde det kan godt være, jeg har aldrig været god til symboler." Svarede hun ærlig, og fandt ikke rigtig noget genkendeligt. Hun lyttede hurtigt med da noget gik op for Rowan. Hun tog et fast greb om medaljonen, og tog den så af. Hun kiggede på den, og satte den ind der hvor der var plads. Det gav et lille klik fra sig, inden jorden rystede vildt under dem. Næsten så det lød som om at hulen kunne brase sammen hvert sekundt. Caroline hadede det! Hun stod dog alligevel stille et øjeblik, hun kiggede imod der hvor hun havde set tunnelen. Der gik det op for hende at en tunnel indgang kom til syne, præcis som i nat! Der havde den blot stået åben da hun var kommet derind, Caroline gik et smil på læben.
"Se jeg sagde jo der var en tunnel, men den er ret klam så du forberedt!" Advarede Caroline ham, og lagde hovedet overbevisende på skrå. Hun kastede endnu engang blikket imod tunnelen.
"Der er overskyet, og det regner. Jeg overlever, desuden kan jeg holde en halv time i sollys højest!" Det var måske lidt vigtig fakta om hendes vampyr, for nu var de jo trods alt strandet på en ø. At håbe på at der ikke kom nogen fuldmåne! Caroline anede ikke hvornår den næste fuldmåne kom, men en varulv på en fuldmåne ville ende ude af kontrol! Caroline trådte ind i den fugtige klamme tunnel, som stank lige sådan hvis man var gået ind i et gravkammer. En fæl lugt for to racer, som havde forøget lugtesanser. Caroline rynkede på næsen, men stoppede blot med at trække vejret. At være vampyr var jo virkelig smart, hun smilede skævt smil Rowan. Hun vidste hvor forfærdeligt denne stank måtte være for ham, og fik dog lidt ondt af ham. Hun kunne jo sagtens suse hurtiget ud herrfra, men hvor hurtigt det ville være hvis hun skulle have ham med i svinget vidste hun ikke. Desuden ville han få sig en flyve tur, og sikkert en mindre hjernrystelse hvis han ramte en klippevæg eller to. Caroline kiggede rundt, tunnelen var mørk. Selvom for to med nattesyn, mus på størrelse med katte løb hen foran dem og forsvandt i mørket, hvilket kort fik Caroline til at få et chok. Hun havde ikke lige regnet med at se en mus som ikke var så lille! Caroline rystede tanken ud af hovedet inden hun fortsatte med at gå, huleen var sikkert fyldt med ikke så små slanger, måske ederkopper og andre mærkværdigheder!
"Vi har snart gået i evigheder nu! Så lang var den ikke i nat!" Klagede Caroline lidt, stanken af gravkammer og ådsler var der stadigvæk. I en stor tyk luft, som klamrede sig rundt omkring dem.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Man 20 Maj 2013 - 19:41

Stanken var uudholdelig. Varulven trak i sin skjorte for at dække den over næsen, men lige lidt hjalp det. Stanken fandt vej til hans lugtesans og til sidst begyndte han blot at trække vejret igennem munden i højlydte suk. De traskede igennem grotten i noget der lignede evigheder. Ulvens mave rumlede, og herinde var der stille nok til at hele verden kunne høre det. Han blev en smule forlegen og overvejede kort om han skulle forsøge at jage en af de store rotter eller mus. På den anden side, så havde de sikkert alskens sygdomme, som han ikke ønskede at få ind i kroppen. Derfor måtte han se sig til tåls med at gå småsulten rundt. Ulven lod blikket studere indersiden af tunnelen; den så ud til at blive smallere, opdagede han, men undlod at sige noget. Han stolede på at Caroline vidste hvad hun lavede og hvor hun førte dem hen. I sidste ende så blev hun jo ved med at påstå at hun gik igennem den mørke stengang den foregående nat. Rowan kunne dog ikke undlade at fundere over, hvordan klippemuren havde formået at åbne sig for hende. Havde hun brugt medaljonen i søvne? I så fald, hvordan havde hendes underbevisthed ladet det ske? Tanken gjorde varulven en anelse utryg; men det var ingenting i forhold til det det ubehag der skyllede ind over ham, da vampyren ved hans side udbrød, at tunnelen havde været kortere om natten. Tanker om ond magi og en menneskeædende ø spirrede i hans hovede og han blev en anelse bleg.
"Vi kan ikke vende om." sagde han dog, for at opretholde sin attitude. "I det mindste deler den sig ikke op, så det er ikke en labyrint. Men jeg synes den går overraskende meget nedad." påpegede han, og det var rigtigt nok. De var gået nedad i en lille skråning ganske længe. Var de mon under vandlinjen? Endelig så de noget, der godt kunne ligne lys. Rowan satte farten op. Tunnelen mundede ud i et større rum, der dog langt fra lignede hvad Caroline havde set natten forinden. Det var en stor hule, oplyst af lyssøjler der faldt ned fra loftet igennem spinkle huller til overfladen. I midten af rummet var en sø af ganske klart vand, og i midten af denne sø var en lille ø, hvorpå der stod en pedestal af sten.
"Hvad pokker...?" Rowan satte sig på hug ved vandkanten og snusede. Det duftede rent, men resten af hulen stank stadig af forrådnelse. Og snart opdagede de hvorfor. Rowan gispede, da han opdagede at øen midt i søen, hverken var af jord eller sten, men i stedet var en bunke knogler og kroppe. Nogle var ældre end andre. Varulven stilte sig straks op og tog nogle skridt væk fra søen. Han missede med øjnene og betragtede pedestalen. Der stod en lille guldfigur, som forestillede noget lignende en engel.
"En fælde?" spurgte han og nikkede mod guldfiguren, som mest af alt bare lignede noget man kunne gå hen og samle op. Ulven havde en dårlig fornemmelse når det kom til vandet. Det var for rent. For blåt. Der var intet andet i hulerummet, udover en anden tunnel der ville føre dem længere ind i dybet.
"Vi kan gå tilbage," sagde varulven og sendte vampyren et skævt blik, "eller vi kan gå videre. Eller vi kan blive her. Det er op til dig."

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Man 20 Maj 2013 - 20:12

Noget virkede forkert, specielt fordi det ikke havde været det hun havde set om natten. Caroline gik blot med hun var i sine egne tanker, prøvede at finde ud af hvad der var gået galt siden. Hun havde jo blot båret medaljonen igår, måske var det det! Medaljonen havde måske en hemmelig indgang hvis man havde den med sig? Caroline anede ikke om hendes teori kunne holde tæt, eller om det var for risikabelt. Hun hørte ordet en fælde fra Rowan af, og rettede blikket imod ham. Snart opdagede hun knoglerne og de lig som lagde i form af en ø. Hun havde dårlige fornemmelser, som om at de ikke var alene. Og så slog det Caroline, den kæmpe øgle hun havde set. Hvor levede den henne? Hun kiggede på statuen af en engel, hvorfor skulle der stå en statue af en engel her? Caroline trådte væk fra vandet og hen imod englen.
"Det måske lige præcis det som øen vil have os til at tro." Svarede hun og gik så tæt på englen så muligt, hun var lidt sikker på om det var en god ide at rører ved den. Men hvad nu hvis det blot var noget i forklædning? Jo længere tid Caroline kiggede englen i øjnene, jo mere liv syntes hun at finde i blikket. Men måske var Caroline enlig blot ved at blive godt skør! Hun gik lidt rundt om den, den var ikke ret stor. Hvad skete der dog hvis man fjernede den, var det som man sagde. At hele hulen ville gå fra hinanden? Caroline lukkede øjnene i og gav sig til at lytte godt efter, lyttede forbi regnen og blæsten. Og kom til lyden af en dyb knurren, men noget brændte hende og fik hende til at springe tilbage. Hun kiggede forvirret rundt, lyssøjlerne. Det var som om de sendte et kræftigt lys efter hende, endnu engang ramte de hende bare kræftigere. Caroline's hud blev rød i det, og lignede hun var blevet forbrændt. Men hun stoppede dog ikke selvom hun kunne dø af det.
"Jeg tror hvis vi fortsætter så det den rigtige vej, hvorfor skulle lyssøjlerne ellers.." Caroline holdt en kort pause, og bed smerten i sig. "angribe mig." Caroline sparkede lidt til figuren, så den vippede til siden, en nu hemmelig tunnel kom for syne. Men det relaterede også til at lyssøglerne kom med mere lyskræft end før. Så Caroline ganske enkelt skreg op, men tog sig sammen og satte i en voldsomt fart ud af strålerne og ind igennem lidt af tunnelen, hendes vejrtrækning var hurtig og hjertet sad i halsen på hende. Men indgangen var ved at lukke uden Rowan, Caroline var svækket, men ikke så svækket at hun ville lade ham gå der alene. Eller rettere sagt lade hende i stikken alene, hun løb hen og holdt tunneldøren op så godt kun kunne så han kunne løbe under. Caroline bed tænderne sammen, men brændmærkerne havde svækket hende en del.. Caroline kiggede på Rowan.
"Kom nu bare!" Råbte hun og sank lidt ned i knæene af den vægt hun holdt, hun kiggede alovrligt på Rowan.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Lør 1 Jun 2013 - 20:38

"Hvad øen vil have os til at tro? Øen?" Rowan betragtede hende med et hævet øjenbryn. Lavede hun sjov, eller mente hun virkelig at øen havde en eller anden form for... Personlighed? En form for liv? At den kunne tænke og ændre sig som den lystede? Han brød ud i en munter latter. "Åh, Caroline, jeg tror du har fået ø-kuller." Efterfølgende betragtede han hende insgående; hendes intense stirren på statuetten, og hendes eftertænksomme ansigtstræk. Måske mente hun det virkelig? Det kunne være hun havde brug for noget blod i en fart; måske var det forklaring på hvorfor hun pludselig talte i tåger.
"Er du sikker på at det du så ikke bare var en drøm?"
Som et lyn på en klar himmel, skete der dog noget besynderligt. Lyssøjlerne, der blidt havde oplyst hulen, så nu ud til at fokusere deres stråler udelukkende på vampyren. Et mørkt slør kastede sig over rummet, som blev alt lys suget ud af hvert et hjørne, og kastet nådesløst mod den lyssky kvinde. Forbavset og forbløffet, vendte Rowan blikket opad. Aldrig havde han set noget lignende - lyssøjlerne kom ikke igennem huller i hulens loft, men derimod... Fra øgler! De enorme firben havde boret deres enorme klør ind i den solide stenmur, og deres blanke skæl havde reflekteret den smule lys der fandt vej ind i hulen på egen hånd. Men ikke nok med det; på deres ryg havde de en form for enorm klar krystal-sten. Igennem disse klare krystaller, kunne de reflektere lyset med en sådan kræft, at vampyrer tilsyneladende blev svækket. Rowan, der blot stod og observerede disse væsner, indså slet ikke at de faktisk nærmest "kæmpede" mod Caroline. De reflekterede bevidst lysstrålerne igennem krystallerne, og sendte dem direkte ned mod varulvens veninde. I det sekund kvinden væltede statuetten, lød der et hvæs fra øglerne, og flere kravlede frem af skyggerne, for at hjælpe deres brødre med at angribe de indtrængne. Det tog et øjeblik før Rowan kom til sig selv, og da var Caroline allerede på vej ind i en tunel, der pludselig var kommet til syne.
"Vi smutter!" udbrød han og satte i løb. Vampyren holdt bjergdøren åben, så han kunne nå at løbe igennem.
Døren lukkede bag dem og tunellen blev indhyldet i mørke. Rowan gispede efter vejret, primært grundet chok.
"Så du det?!" udbrød han og forsøgte at finde hende i mørket. "De var enorme! Øglerne! Det var som om... Som om de kunne styre lyset. Så du det?!" det var tydeligt at spore i hans stemme, at han var dybt fascineret af disse væsner. "Gad vide hvad de brugte statuetten til? Måske er det 'bare' en hemmelig døråbner. Tror du de er intelligente, de øgler?" spørgsmålene fløj hen over hans læber. Der gik et øjeblik, før det gik op for ham, at vampyren sandsynligvis var kommet til skade.
"Er du okay? Er der... Er der noget jeg kan gøre?" spurgte han, godt klar over at hun sandsynligvis var vældig forbrændt. Han besluttede sig for at de måtte finde noget lys, så han kunne se hendes skader. "Kom." sagde han mildt og tog hendes hånd, for at føre hende igennem mørket. Med den ene hånd på siden af tunellen, førte han dem igennem stilheden og sortheden.
Efter lang tid, hørte han pludselig fuglefløjt, og i horisonten kunne han lys. De bevægede sig imod lyset, og efter længere tid end hvad de kunne holde styr på, nåede de en åbning af tunellen. Den førte ud i en regnskov, der ikke lignede skoven de havde set tidligere på øen. Det var overskyet, men Rowan ville ikke tage nogle chancer, så de blev i hulens indgang, for at sikre at solen ikke pludselig skulle bryde frem og brænde vampyren.
"Her, lad mig se på dine skader."

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Gæst Tors 6 Jun 2013 - 22:51

Caroline slap døren da Rowan var igennem, og lænede sig op af en mur. Hun var udmattet, og godt hun ikke havde været en normal vampyr. Så havde hun været død nu, og hun kunne sikkert ikke tåle en solstråle i de næste mange timer. Caroline ømmede sig voldsomt trod for den store smertetærskel hun havde. Hun nikkede til Rowan over de øgler som næsten kunne styrer lyset.
"Ja jeg var der jeg så det, og jeg følte det." Hendes hud var næsten ildrød som havde den været i voldsom ildebrænd. Samt lignede hun et levende lig som var blevet brændt på bålet. Selvom hun ikke havde nogle hudskader som kød der faldt af. Selvom hendes ansigt og resten af hendes hud så helt ætsende ud. Caroline nikkede da han spurgte om hun var okay, og lod ham alligevel gribe hendes hånd og fører hende igennem den mørke tunnel selvom hun sagtens kunne se i mørket. Der gik langtid før hendes instinter vågnede op ved lyden af fuglefløjt, hun smilede igen.. Selvom skaderne var blevet en del mindre, var de der underligt nok stadigvæk. Det var som om at de var permenete, men Caroline vidste at de ikke kunne være det.. Eller måske kunne de? Hun syntes det blev bedre, men hun havde selvfølgelig heller ikke noget blod med sig. Hvorfor skulle hun også det? Hun havde jo ikke vist at hun skulle ud på en eller anden sindsyg ø. I det mindste havde hun godt selvskab, så det var ikke så slemt igen, og hun var fri for at tænke på de konflikter derhjemme i Terrovile, så som at hendes hus i Firewood Village var blevet halvt smadret.. Eller at hun ikke havde fået talt ud med hendes søster, eller det faktum at hendes Nicolas faktisk havde været hende utro ved at kysse med en anden pige.. Hun var såret over den lille detalje, og det var enlig kun nu da hun følte smerte at hun lagde mærke til det.. Caroline kunne se ud til regnskoven, og at der var overskyet men hun vidste hun ikke kunne holde til alt for meget sol. Hun dog en dyb indånding og satte sig på en sten ved indgangen. Hun kiggede på Rowan, skaderne var blevet en del pænere, men hun var stadigvæk forbrændt nogle steder. Caroline lagde hovedet lidt på skrå og kiggede Rowan i øjnene.
"Det var bare lidt sol, jeg skal nok klare mig." Svarede hun selvom hun vidste at hvis hun havde stået i de stråler et sekundt længere havde hun ikke levet nu. Derfor havde hun det stadigvæk med at tænke at hun stadigvæk var her, så var skaderne ikke støre. Hun havde oplevet større smerter.. Caroline kiggede udimod regnskoven, det lignede den hun havde set før, måske var det den? Caroline vidste at de måtte vente et par mange timer til det blev nat, før hun kunne gå udenfor. Hun tog heller ikke selv chancen, for at dø ville hun ikke.. Eller det kunne tages til overvejelse, så var hun fri for at blive skadet igen? Selvom hun var såret over det Nicolas havde gjort, så elskede hun ham stadigvæk.. Det var mærkeligt.. Men hun fik rystet Nicolas overrasket hurtigt ud af hovedet igen. Da hun opfangede duften af en form for menneskeblod, under hendes øjne kunne man ane disse blodårer som trådte frem. Imens hendes øjne blev mere og mere røde som blodet selv. Hun led ikke af blodtørst, men hun vidste der var menneskelignede væsner et sted nede i junglen, men de skulle sikekrt være forsigtige Rowan og Caroline, for hvem vidste om ø folket var venlige eller fjendlige, hvem var trods alt glad for fremmede mennesker når de var på ens grund.
"Vi ikke alene på denne ø, jeg kan lugte noget lignende menneskeblod. Men noget siger mig at vi ikke skal møde dem, blodet er blandet med gift. Jeg kan tydeligt lugte det, vinden må fører færtenen imod os." Caroline's skader blev pænere med tiden, men alligevel gjorde hendes ud stadigvæk brændende ondt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

The dead is to close. ~Rowan~ Empty Sv: The dead is to close. ~Rowan~

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Side 1 af 2 1, 2  Næste

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum