My name? Tomorrow you wont remember anyway. (Amun=Privat.)

Han smilede roligt. "Jeg blev overrasket over at din krop så så godt ud. Du er meget smukkere end nogen af de piger jeg nogensinde har set." Hviskede han blidt og kyssede hendes pande. Før han roligt lagde sig ned på ryggen. Og lagde en arm under hendes hoved. Så hun kunne putte sig ind til hans side. Mens han roligt smilede. Så op på loftet roligt. "Jeg er virkelig faldet for en kvinde denne gang. Det er meget længe siden." hviskede han blidt med et roligt smil. Lige nu var han så træt at han ikke kunne tænkte og alle hans tanker blev til ord. "Og hun er virkelig smuk." Hviskede han svagt med et roligt smil. "Jeg er glad for at være sammen med hende." Langsomt faldt han roligt i en blid svag søvn. Han sov altid svagt. Han vågnede ikke af hvis hun bevægede sig lidt. Men hvis hun eksempelvis vendte sig om. Ville han med garanti vågne hurtigt.

Hun smilede blidt, lagde hoved mod hans bryst, lukkede øjnene og stille lyttede hun til hans stemme, alt i mens hun strøg ham hen over brystet. Hun puttede sig ind til ham, faldt selv i søvn, dog en dybere en. Som hun faldt i søvn, synes hendes uskyld at komme mere frem, det lysebrune hår hang ned af skulderne, dækkede lidt af hendes, hendes bløde læber var let adskilt.
Et par timer senere vågnede hun op, hun sukkede og så rundt, før hendes øjne landede på ham, hun smilede, lagde sig ned igen og sukkede

Han nød at holde om hende. Nussede hende bare. Lå bare og sov i flere timer. Han havde ikke sovet i dage. Det var sjældent han sov. Han sov mindst 8 timer.

Da de 8 timer var gået. Begyndte hans øjne langsomt at åbne sig. Hans ene hånd tog roligt til hans øje som han roligt tørrede fra søvn. Og langsomt åbnede øjnene og vendte blikket ned mod hende. Han smilede blidt. Og nussede hendes skulder blidt. Med et kærligt smil. Før han roligt kyssede hendes hovedbund. Han vidste ikke om hun stadig var vågen. Han håbede egentlig hun sov. Langsomt lod han sig glide væk fra hende. Han ville så godt forkæle hende. Finde køkkenet og lave morgenmad til hende. Men hvis hun var vågen. Og ville spørge ham om hvad han lavede. Ville han gå imod toilettet som han havde set hende gå ud af tidligere. Hvis hun sov. Tja så ville han finde køkkenet og lave noget morgenmad til hende. Alt efter hvad han kunne finde. Måske lidt ristet toast. Nogle spejleæg. Et glas juice. Noget småt noget. Som han kunne forkæle hende med at give hende på sengen.

Hun så hvordan han rejste sig, men lukkede blot øjnene, hvis han ville gå...var det vel hans valg. Hun vendte ryggen mod døren, trak dynen helt op til hagen, i noget tid stirrede hun bare ind i væggen, men som tiden gik blev hun lullet ind i en blid søvn og hun var hurtigt fuldkommen væk. Hun smilede, drømte om de rare ting der nu engang fandtes i denne verden, i følge hende kunne verden skam være hård, men man skulle også se på det positive og derved blive lykkelig, hun troede der fandtes godt i alle, man skulle blot lede længe også ville man finde den

Han havde lavet morgenmaden. Og langsomt gik han tilbage imod soveværelset. Og åbnede blidt døren. Gik hen og lagde det blidt på natbordet ved siden af sengen. Lagde sig blidt ved siden af hende. Og begyndte blidt at kysse hende på kinden. Alt imens han hviskede hende i øret. "Vågn op skat. Jeg har lavet morgenmad til dig." Hviskede han blidt og nussede hende under dynen på maven for at vække hende. "Kom nu skat du kan ikke ligge i sengen hele dagen. Lad os ha en god morgen med noget morgenmad på sengen." Hviskede han blidt og smilede blidt. "Undskyld hvis du vågnede af at jeg rejste mig. Jeg ville bare gerne overraske dig med morgenmad. "Han hviskede det lige så stille ind i hendes øre. Mens han roligt kyssede hendes tinding blidt.

Hun sukkede stille, hun brummede dog da hun kunne føle nogle blide kys mod sin kind, hun smilede svagt, åbnede øjnene og mødte hans blik "mhh morgenmad på sengen, det er længe siden jeg har oplevet det" hviskede hun og smilede til ham, hun fulgte hans hånd ned mod sin mave. Hun strøg ham blidt ned af kinden "det gør intet" hun rejste sig op, nu kunne man rigtig se at hun havde hofteholdere på. Uden at se på ham, gik hun ind i sit klædeskab, kom ud med en mørk gennemsigtig slåbrok, som hun bandt om sig. Stille satte hun sig på sengen, hun smilede kærligt til ham "lad os da spise" sagde hun blidt


//hofteholder :: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Han smilede roligt og tog roligt bakken hen som han placerede på sine ben. Mens han roligt satte sig op af væggen hvis der var en ved hovedenden. Og vinkede hende hen og sidde ved hans side. Så hun kunne læne sig op imod ham. Og spise samtidig. Kort så han på hende med et halvliderligt blik. "Beklager. Men den hofteholder du havde på. Den var fræk." Sagde han smilende og blinkede roligt til hende. Mens han roligt viftede hende hen imod ham så de kunne spise.

//Lidt kreasvigt

Hun klukkede over hans blik, satte sig på knæ "du skal skam ikke undskylde, det burde være mig....jeg havde ikke planer om at have gæster" hviskede hun og strøg ham ned af kinden, før hun blidt kyssede ham, hun vidste hofteholderen frem "jeg har den stadig på" sagde hun drillende, før hun satte sig ned, lagde kinden mod hans skulder, hun sukkede, puttede sig mod ham "hvordan har du sovet?" Spurte hun blidt og vendte blikket mod ham

//samme her

Han smilede blidt. Kyssede hende blidt tilbage. Og roligt aede hendes ene lår blidt. Før han roligt kyssede hende svagt ned af halsen. "Måske skulle vi vente med morgenmaden skat." Hviskede han blidt og langsomt lagde hende ned og aede hende ned af halsen. Langsomt ned mod hendes ene bryst. Bare for at se om hun ville lade ham røre hende. Han fortsatte med at kysse hendes hals blidt. Slikkede den kort op og nappede hende blidt i øret. "Du er vidunerlig min skat." hviskede han blidt. Og nærmede sig mere og mere hendes ene bryst. Hun havde valget. Han ville ikke føle det var akavet hvis hun skubbede ham væk. Han ville bare smile. For det er hendes valg om hun stoler nok på ham til at lade ham.

Hun rynkede brynet, sukkede dog svagt da han nussede hende op af låret, selv da han kyssede hendes hals, dog blev hun straks påpasselig, da han lagde hende ned. Hun kunne lide ham, hans berøringer, kys og ord, men hun var ikke klar til dette, slet ikke. Hun vendte ansigtet væk, lukkede øjnene og bed sig hårdt i læben. Hun lagde sine hænder mod hans bryst "stop....hver sød, stop" hviskede hun og vendte blikket mod ham, han var blid mod hende, men hun kendte ham ikke længe nok til at gøre dette, det var et stort skridt for hende bare at kysse ham, lade ham røre hende på den måde...men længere kunne hun ikke klarer

Han smilede roligt. Og så på hende blidt. Før han roligt kørte hånden videre bare for at drille hende. Men lige før den rørte hendes bryst. Løftede den sig. Og lagde sig på hendes mave. Mens han roligt så på hende blidt. "Okay skat. Hvis du siger det. Undskyld. Det var ikke meningen jeg ville blive påtrængende jeg holder bare virkelig meget af dig." Hviskede han blidt og kyssede hende på munden kort. "Jeg vil bare gerne vise dig min kærlighed til dig." Hviskede han blidt mens han roligt så hende i øjnene. Mens han smilede stort og trak så på skulderen. Hvorefter han roligt rakte hånden om bag ham. Og tog barken. Hvor der var 2 tallerkener med spejleæg bacon og toastbrød med ost. Samt 2 glas juice.

Hun bed sig hårdere i læben, men slappede mere af det han stoppede med at røre hende. Hun satte sig op, kyssede ham kort igen "hvorfor så ikke vise det anderledes...der er flere hundrede måder at vise kærlighed til folk, man kan lære dem at kende, elske dem for deres gode og dårlige sider, give dem noget man ved de vil elske, noget som vil gøre dem glad....hver enkel detalje gælder, om det så er blomster...eller chokolade" pointerede hun, trak sin slåbrok tæt om sig, hun tog glasset "jeg er veganer, bryder mig ikke om ost" sagde hun stille, hun havde aldrig kunne klarer lugten af blod, synet af kød, det gav hende kvalme

Han så på hende roligt. Lyttede til hende blidt. Med et roligt smil. "Jeg er ikke god til sådan noget. Jeg har næsten ingen penge. Jeg er fattig med andre ord. Jeg har hverken noget arbejde. Eller noget hjem. Jeg bor hvor jeg kan overnatte." Sagde han roligt og smilede blidt. Mens han roligt så på hende. Da hun sagde hun var veganer så han kort ned på morgenmaden. "Det må du virkelig undskylde skat. Det vidste jeg ikke." Sagde han roligt og så på hende sørgmodigt. Han kunne finde ud af at lave mad. Det var en måde han kunne vise sin kærlighed. Men selv ikke det kunne han åbenbart ikke gøre rigtigt. Desværre.

Hun trak på skulderne "jeg elsker blomster, specielt roser, gåturer i parken, se solnedgangen...intet af dette koster nødvendigvis penge, plus der er altid det fantastiske ved at have et arbejde" klukkede hun og kyssede hans kind. Hun tømte glasset, strakte sig og sukkede stille, selv havde hun lommen fuld af penge, hun var med korte ord født med en guldske i munden, eller hvad man nu ellers kaldte det.
Hun satte sig tilbage mod væggen, betragtede ham stille "du spurte aldrig hvad jeg kunne lide at spise, men som regel til morgenmad drikker jeg en kop te, spiser æble, derefter løber jeg en lang tur, til frokost en pastasalat, eller bare noget der inderholder salat og pasta" sagde hun og trak på skulderne

Han smilede blidt før han kyssede hendes kind. "Vent på mig? Okay?. Jeg flyver lige en tur hurtig. Jeg skynder mig tilbage." Hviskede han blidt. Hvorefter han rejste sig for at tage bukser på. Han bukkede sig kort ned ved hende og kyssede hendes kind kærligt. Og smilede roligt til hende. Hvorefter han gik hen til et vindue. Hans vinger pressede sig roligt frem fra hans ryg igen. Det var smertefuldt at få dem ud igen. Men det skulle gøres. Roligt åbnede han vinduet. Og hoppede så ud af det. Åbnede hans vinger. Og fløj op imod himlen. Han lod vingerne glide hen over himlen. Imod en af de der parker hvor der var mange fine blomster. Han fandt hurtigt det han ledte efter. Nogle hvide roser. Og nogle røde roser. Han plukkede dem roligt med et svagt smil. Lettede så igen. Og fløj hen til frugtmarkedet. Og købte nogle æbler til hende. Hvorefter han valgte at flyve tilbage igen. Han håbede sådan hun stadig var på værelset. Og ikke gået. Han nåede hurtigt værelset. Dog ikke lige så hurtigt som da han fløj derned. Blomsterne skulle helst ikke gå i stykker. Roligt fløj han ind igennem hendes vindue roligt. Og kiggede blidt efter hende igen.

Hun rynkede brynet, fulgte ham med øjnene, dog rejste hun sig op, som han forsvandt. Hvorfor han lige pludselig fik så travlt, var for hende et mysterie, dog sagde hun intet og hun valgte i stedet at gøre sig klar til dagen, hun fik hurtigt skiftet tøj og da hun kom ud igen, var hun iført et par lavt siddende bukser og en hvid bluse.
Hun så overrasket mod ham da han med et kom tilbage også gennem vinduet, hun lagde armene over kors, hævede øjenbrynet og gik stille hen mod ham "sikke dog et spring" sagde hun stille og gik hen mod ham

Han smilede roligt mens han så på hende. Og gik roligt ned på det ene knæ. Og rakte hende roligt den flotte buket han havde lavet med en blanding af hvide og røde roser. "De hvide for den overgivelse mit hjerte gør mod dig. Og de røde for min ubeskrivelige kærlighed til dig." Sagde han smilende. "Jeg havde ikke råd til chokolade. Så jeg købte nogle røde æbler til dig. Min skat." Sagde han smilende mens han forblev nede på det ene knæ og rakte hende roserne. Og holdte æblerne hævet. Mens han så på hende smilende.

Hun smilede blidt til ham, lagde hoved på skrå og gik stille hen mod ham, hvor hun lagde en hånd mod hans kind, tog imod blomsterne og æblerne "mange tak" hun gik på knæ foran ham, lagde både blomsterne og roserne på sengen, før hun blidt kyssede ham. Dette fyldte hendes hjerte med glæde, og hun lagde armene om hans hals, trykkede sig mod ham "glem chokoladen, dette er perfekt" hviskede hun og grinede blidt

Han smilede roligt mens han så på hende blidt. Og gik så ned på det andet knæ osse efter hun havde taget tingene. "Min skat. Jeg vil gøre alt for at gøre dig glad." Hviskede han blidt og holdte hende tæt ind til sig. Kyssede hende kærligt på panden. Og bare holdte hende ind til sig. Før han roligt hviskede hende i øret. "jeg vil virkelig gøre alt for at gøre dig til den lykkeligste kvinde i livet." Hviskede han blidt i hendes øre. Og kyssede hende kærligt på munden. Bare et kort et. Men nok til at mærke den dejlige følelse hendes læber gav ham.

Hun smilede, rødmede svagt "det er jeg glad for, virkelig...det er sjældent folk gør den slags ting for mig" hviskede hun og puttede sig mod ham, hun var englelig glad for at hun var banket ind i ham, tænk at en person kunne skabe den slags lykke hos hende. Hun gengældte kysset, ligeså kærligt som da han kyssede hende "det lyder godt, du kan jo starte med en fodmassage" klukkede hun og smilede drillende, dog forsvandt det drillende og hun kyssede ham blidt igen

Han nød virkelig at hun kyssede ham. Holdte hende tæt. Mens han fortsatte deres kys. Aede hende blidt på ryggen imens. Og hviskede svagt imod hendes læber. "For dig vil jeg med glæde gøre det." Hviskede han blidt med et svagt smil. "Din krop er så vidunderlig at se på at bare røre dine fødder vil gøre mig glad." Sagde han smilende da han roligt slap hendes læber. Og så på hende blidt. "Og dog. Jeg kan bedst li dine øjne. De er vidunderlige. Specielt når du rødmer og er glad." Hviskede han blidt og kyssede hende roligt på halsen igen. Bare for at se om hun kunne li det. Han gjorde ikke anet. Han havde ikke planer om at gøre andet. Bare kysse hendes hals lidt.

Hun klukkede, gav ham et sidste kys før hun rejste sig op og tog et æble, hun satte sig på sengen, smilede kærligt til ham "hvor er du dog sød" hviskede hun og lagde en hånd mod sin hals, hans kys havde varmet hende op og hun rødmede kraftigere da han sagde det, blot hans ord fik hendes kinder til at flamme op og hun rystede på hoved af ham "kom op og stå, inden nogen af de andre tror du frier for mig" sagde hun, tog resten af æblerne, samt hendes blomster

Han rejste sig roligt op med et svagt smil og satte sig ved siden af hende. Og tog roligt en af æblerne og bed roligt i det. "Du har ikke... Øh noget imod... At jeg er en faldet engel vel?" Spurgte han blidt mens han roligt så på hende kærligt. Han havde et eller andet sted altid følt at folk blev bange for ham. På grund af de nattesorte vinger. Som var et klart tegn på en falden engel. Mens han roligt så hende i øjnene. Før han kyssede hendes kind. Han kunne bare ikke lade være med at kysse hende. Han ville bare mærke hendes læber hele tiden. Han tog sig hele tiden i at være ved at kysse hende. Og valgte så engang imellem at kysse noget andet. Så han ikke gik hele tiden og kyssede hende kun.

Hun rynkede brynet "selv det ondeste har noget godt i sig, jeg tror ikke det definere din personlighed om du er falden eller ej, det er det du gør som definere dig, former dig og viser folk hvem du er" pointerede hun og kyssede blidt hans næsetip, for hende kunne han være en vampyr, han skulle bare ikke gøre hendes elskede ondt, så havde hun intet imod det. Hun smilede, lukkede øjnene da han kyssede hendes kind, blidt grinede hun og smilede kærligt til ham

Han smilede roligt til hende mens han fortsat så på hende. Hun havde ret. Det var jo rigtigt. Han holdte meget af hende. Han havde en kærlighed for hende. En mand uden hjerte. Ville ikke ha noget kærlighed. Og en mand uden kærlighed. Havde jo ingenting andet end at være præcis det man gerne ville ha den til at være. Men hende her. Hun formede ham. Hun frembragte den lykke han i så mange år har længtes efter. Han kunne ikke styre sig mere. Han kyssede hende blidt på læberne. Velvidende at hun sikkert ville tænke noget forkert. Men hun havde lige fået ham til at indse noget. At han ikke var så hjerteløs som han selv troede.