My name? Tomorrow you wont remember anyway. (Amun=Privat.)

Hun smilede til ham, dog gispede hun da han med et kyssede hende, hun fik dog stille et smil på låberne, hurtigt fik han sat sig på hans skød, hun nussede ham i håret, holdte kysset i gang. Hun sukkede og smilede kærligt til ham "jeg kan godt lide at kysse dig...eller den måde du ser på mig" hviskede hun og straks formede en fin rødmen sig på hendes kinder. Hun følte sig smuk, som han kiggede på hende, næsten som gjorde hun mere ved ham end hun troede. Hun lagde kinden mod hans skulder, puttede sig ind mod ham og sukkede igen blidt

Han smilede roligt. Lagde armene om hende. "Og du får mig til at føle mig som en rigtig mand. En der har et hjerte." Hviskede han blidt i hendes øre. Lod hende putte sig ind til ham. Før han roligt lod dem begge falde ned og ligge. Så de lå i en lidt fræk stilling. Uden han egentlig interesserede sig for det. Han kyssede hende kærligt på kinden med et roligt smil. Han så på hende med et halvliderligt blik. Og den anden halvdel. Fortalte hende at han virkelig holdte af hende. Mens han roligt kyssede hende blidt. "Jeg har ikke forelsket mig i særlig mange. Min datters mor. Og en ved navn Blair. Men af en eller anden grund. Har de aldrig fået mig til at tro så meget på jeg kan være så menneskelig som dig." Imens de lå ned på den måde. Kom hans vinger roligt. Og omfavnede dem begge. Mens han roligt kyssede hendes pande blidt. Holdte hende tæt for at holde hende tryg.

Hun smilede "du har et hjerte og det er meget smukt" hun kyssede hans bryst, smilede kærligt til ham, i hendes øjne var hans hjerte, hans måde at være på, hvad hun havde set indtil videre smukt, han havde været så blid ved hende. Hun kyssede ham igen, hun lagde kinden mod hans bryst "du er ligeså menneskelig som du selv lader dig for lov" hun strød ham ned af brystet, sukkede svagt og smilede

//ingen krea

Han smilede blidt. Lod hende kysse hans bryst. Og sukkede blidt over det. "Hvor du dejlig skat." hviskede han blidt mens han roligt strøg hende ned langs siden blidt. "Jeg ved ikke hvordan du vil tage det." Hviskede han svagt. Og sukkede så dybt. "Jeg har kun sagt dette her til Luce's mor." Hviskede han roligt og nussede hende på armen blidt. Og så så ned på hende. Lukkede øjnene og sukkede svagt. "Det er svært for mig at sige. Men jeg er sikker." Han smilede roligt blidt. Lagde armene blidt om hende. Begge to. Kyssede hende kærligt på munden. "Amun Nefertari Merytmut. Da du faldt for mig. Jeg mener bogstaveligt talt faldt for mig. Var det i det øjeblik mit liv ændrede sig. Jeg troede ikke på kærlighed før det. Nu tror jeg på det. Og jeg er helt sikker på de tre ord." Han så på hende blidt. "Jeg elsker dig Amun Nefertari Merytmut. Vil du tage imod mit hjerte. Og gengælde mig den glæde og elske mig?" Sagde han blidt mens han fortsat så hende i øjnene. Ventende på hendes reaktion.

Hun sukkede svagt, lukkede øjnene og lyttede halvt om halvt med på hvad han sagde, hun nikkede, vendte ansigtet op mod ham, hun rynkede brynet, men kyssede ham igen. Hun satte sig op, så ned mod ham "hvad er der" spurte hun og blev en smule bekymret for hvad han ville sige. Hun stivnede fuldkommen da han sagde ordende, stirrede bare på ham med et overrasket udtrykke. En tåre gled ned af hendes kind, lidt efter begyndte sorgen at dukke op i hendes øjnene, den sorg over det....hun kunne med korte ord ikke klarer de tre ord...ikke så tidligt, hvilket var derfor hun nu gik i fuldkommen spåner over det

Han så roligt på hende. Afventende på hendes svar. Da hun pludselig så så trist ud. "Amun? Skat? Hvad er der?" Spurgte han blidt før han roligt satte sig op og så hende i øjnene. Mens han roligt lagde en hånd på hendes kind. Og aede den blidt. "Min pige? Hvad er der galt. Hvorfor ser du så trist ud. Har jeg sagt noget forkert." Spurgte han blidt og så på hende kærligt. Kyssede hende roligt på næsetippen. "Musen? Er du okay?"

Hun fjernede sig fra ham "hver sød....sig ikke det...ikke nu...hver sød" hviskede hun og lagde sig ved siden af ham, det var de ord hun havde sagt til den mand hun elskede...de ord han havde sagt til hende, før han koldt forlod hende, hun ville sige hun elskede ham, men hun kunne bare ikke nu, det var for tidligt for hende og hun ville ikke kunne klarer det. Hun lukkede øjnene, bed sig hårdt i læben og sukkede stille "ikke nu...." En tåre gled ned af hendes kind

Han så på hende blidt. Fulgte hende med øjnene da hun lagde sig ned ved siden af ham. "Men det gør jeg." Hviskede han og lænede sig hen over hende med et blidt kærligt blik mod hendes øjne. "Jeg mener det Amun. Jeg elsker dig. Jeg ved det måske er hårdt angående med din eksmand. Men jeg er ikke ham. Jeg forlader dig ikke. Det lover jeg dig." Hviskede han blidt før han roligt rejste sig op. "Jeg vil vise dig jeg elsker dig. Hvad vil du have? En månesten? Jeg henter en. Jeg dør sikkert i forsøget men jeg vil gøre det. For din skyld." Sagde han roligt og satte sig på sengekanten blidt og så ned. Mens hans vinger roligt hævede sig. Så de næsten stak lige op. Så de ikke var i vejen hvis hun ville rejse sig.

Hun bed sig i læben "det gør så ondt" hviskede hun stille, dog så hun op mod ham, flere tåre kom frem i hendes øjne "så din måde at sige du elsker mig...er ved at forlade mig for at dø?" Spurte hun og satte sig op. Hun rejste sig op kort efter "jeg elsker dig...men jeg er bange, jeg vil ikke gå igennem den smerte igen" hun lagde kinden mod hans bryst, trykkede sig mod ham "du må ikke forlade mig....hver sød" hviskede hun og trykkede sig mod ham "en månesten er muligvis smuk, perfekt...men hvis det betyder jeg mister dig" hun så op mod ham

Han så på hende blidt. Og smilede svagt. Ikke et lykkeligt smil. Men et kærligt smil. Han kunne ikke li hun var trist. Men det at hun siger han elskede hende var vidunderligt. Roligt så han på hende blidt. "Du har ikke brug for at være bange min skat. Jeg er her. Jeg forbliver her. Lige ved din side. Resten af vores næsten udødelige liv." hviskede han blidt og kyssede hende kærligt. Og nussede hendes kind blidt. "Min skat. Jeg kunne aldrig finde på at forlade dig. Du vil altid være den jeg elsker." Hviskede han blidt mens han holdte hende tæt. Så hun kunne mærke hans varme. Hans kærlighed. Hans hjerte.

Hun sukkede og kyssede ham blidt igen, lagde sin kind ind mod hans hånd, den var så varm og dejlig mod hendes egen kolde hud, da hun var koldblodet, kunne hun ikke generere kropsvarme og trykkede sig derfor mod varme, som den varme han havde "jeg elsker dig" hviskede hun efter lidt tid, hun grinede og et par tåre gled ned af hendes kinder, denne gang af lykke "jeg vil elske at tilbringe resten af mit liv med dig og kun dig" sukkede hun og lagde kinden mod hans bryst, hun lukkede øjnene og smilede, lyttede til hans hjerte banke "mhh hvor dejligt" sukkede hun og puttede sig mod ham "jeg elsker at lytte til dit hjerte, det er så dejligt...slår smukt" hviskede hun og kyssede det sted lige over hans hjerte

Han smilede svagt. Og holdte hende tæt. Lod hende lytte til hans bankende hjerte. Det at hun var kold? Han kunne ikke rigtig regne ud hvorfor. Men det var dejligt. Han elskede at sove i kulde. Hvis tingene blev for varme. Kunne han ikke sove. Så at hun var så kold. Var dejligt. Hun måtte gerne tage al hans varme. Han elskede kulde. Ellers havde det været rimelig nederen at ha så lidt tøj på. "Jeg elsker at mærke din dejlige halvkolde hud. Imod min." Hviskede han blidt i hendes øre. Hvorefter han kort efter kyssede den blidt. "Jeg elsker virkelig også dig." hviskede han blidt.

Hun smilede "jeg er i familie med slanger, nok føder jeg børn og får ikke æg, men jeg er koldblodet og derved kan jeg ikke selv genererer kropsvarme" forklarede hun og puttede sig mod ham, stadig med lukkede øjne nød hun hans hvisken og da han kyssede hende. Hun lagde armene om hans hals, gengældte det "sig det igen...så du sød" hviskede hun mod hans læber

Han kyssede hende kærligt med et roligt smil. Før han lagde armene om hende tæt. Løftede hende op og vendte dem rundt. Så han kunne lægge sig på sengen med hende nedenunder ham. "Jeg elsker dig skat." Hviskede han blidt i hendes øre. Mens han kyssede hendes øre blidt. Og lavede nogle svage nap i det med læberne. Mens han smilede kraftigt.

Hun grinede, da han løftede hende op "jeg elsker også dig, min elskede" hun strøg ham ned af kinden da hun med et blev lagt i sengen og han lagde sig over hende. Hun sukkede, blottede sin hals for ham, nød hver enkel ting han gjorde. Forsigtigt lagde hun armene om hans hals, kyssede ham, trykkede sig samtidig op mod ham "du er så blid" sukkede hun og kyssede hans næse

Han smilede svagt. Og gik roligt fra hendes øre. Ned til hendes hals. Og kyssede den blidt. "Jeg elsker dig. Hvorfor skulle jeg ikke være blid for dig." Hviskede han blidt. Før han svagt. Pressede sit underliv imod hendes. Bare for at se om hun kunne li det. Ikke for at føre til noget. Bare for sjov. Han kunne ikke lade være. Mens han nød at kysse hendes hals blidt.

Hun sukkede "mhh...det er dejligt, jeg kan godt lide det" hun lukkede øjnene, nød hans kys, de var dejlige og blide, fik hende til at gyse. Hun stønnede dog overrasket da han trykkede sit underliv mod hende og hurtigt efter trak hun sig væk fra ham, lagde armene om sig selv "nej...jeg sagde nej" hun rejste sig op, tog roserne, vendte ryggen til ham, hun brød sig ikke om den følelse af at han næsten pressede hende til det, det var som om han absolut ville i seng med hende...var hun intet andet end et knald?

Han så overrasket på hende. Da hun rejste sig. Han fulgte roligt med hende. Og gik hen bag hende. Lagde blidt armene om hendes mave. "Rolig skat. Du kunne bare ha sagt nej. Jeg ville bare gerne ha dig til at føle godt." Hviskede han blidt. Og hviskede hende i øret. "Jeg elsker dig." Mens han roligt smilede. "Jeg troede du ville kunne lide det. Jeg prøvede ikke at presse dig. Bare få dig til at nyde det lidt. Jeg havde overhovedet ikke tanker om at gøre det med dig. Bare give dig lidt nydelse. Forkæle dig lidt." Hviskede han blidt. Og nussede hendes mave kærligt. Mens han smilede svagt.

Hun sukkede, stoppede op og lagde sine hænder ovenpå hans "jeg sagde nej...tidligere sagde jeg det" brummede hun og lagde hoved tilbage mod hans skulder. Hun lukkede øjnene, puttede sit ansihz mod hans hals "jeg elsker også dig" hviskede og nussede sin næse mod den varme hud på hans hals. Hun brummede stille "det handler jo ikke kun om sex" sagde hun og vendte ansigtet væk, hun rynkede brynet, lagde igen hoved tilbage

Han sukkede svagt. "Undskyld skat. Det er bare nyt for mig det her. Jeg plejer jo kun at ha tøser jeg kan knalde. At være forelsket. For ikke at gå i detaljer. Har jeg aldrig været så lystig for det første. For det andet så har jeg aldrig følt så stor en glæde over dine berøringer." Hviskede han blidt og så på hende kærligt. Kyssede hende blidt på kinden. "Nej jeg ved godt det ikke handler om sex. Undskyld min elskede. Kan du tilgive mig for at være sådan en idiot?" Hviskede han blidt.

Hun nikkede stille "det er okay" hun smilede blidt til ham, vendte ansigtet mod ham og kyssede hans mundvige "jeg forstår du ikke er vant til alt dette" hun vendte sig mod ham, lagde blidt armene om ham, puttede sig mod ham. Hun trak sig lidt væk fra ham "om jeg kan tilgive dig" hun strøg ham ned af kinden "selvfølgelig kan jeg det, men vent også skal det nok ske...jeg vil bare gerne være klar" hviskede hun og kyssede ham blidt

Han kyssede hende kærligt igen. Lagde armene tæt om hende. Holdte hende tæt. "Min elskede. Jeg ved jeg kan være en idiot. Men jeg er din idiot." Hviskede han blidt mens han så på hende kærligt. Og grinte svagt. "Jeg håber du kan leve med det." Hviskede han blidt mens han holdte hende tæt og kyssede hende kærligt.

Hun lagde armene om hans hals "uhh ja du er min sexglade idiot" klukkede hun og kyssede ham kærligt igen, hun fik trukket sig ud af hans greb "det må jeg vil gøre" hun rystede på hoved, tog igen blomsterne "nu vil jeg lægge disse i vand også tror jeg at jeg har en søn der er ved at vågne" hun smilede kærligt til ham "så gider du tage Orion op?" spurte hun og vendte sig mod ham, hun lagde svagt hoved på skrå og så spørgende på ham

Han smilede blidt. "Selvfølgelig." roligt trak han sine vinger tæt ind og lavede den normale kappe med dem. Hvorefter han gik hen imod døren og stoppede så op. "Men øh? Hvor er hans værelse?" Spurgte han roligt og vendte sig imod Amun med et roligt smil. Mens han fortsat så på hende kærligt. Han var så glad for hende. Han var så glad at han følte sig stærkere end han havde gjort i så lang tid.

Hun vendte sig mod ham, pegede mod en en dør lidt længere ned af gangen "du behøver ikke, jeg kan sagtens gøre det, hvis du ikke gider" sagde hun stille, hun forstod hvis han ikke gad, det var en stor ting at gøre, så hvis han ikke havde lysten til det, skulle det jo ikke være til tvang, det ville hun da ikke kunne tvinge ham til