Periode | Renæssancen
Årstal | 1168
Årstid | Efterår
Måned | Oktober
Den sidst registrerede bruger er Victoria
Vores brugere har i alt skrevet 164955 indlæg i 8752 emner
Forgotten. -Nille-
Side 2 af 5 • 1, 2, 3, 4, 5
Sv: Forgotten. -Nille-
"Hvad er der galt, Jacob?" Spurgte hun undrende. "Og lad vær med at lyve igen." Hun lagde hovedet lidt på skrå.
//Kreasvigt, sorry.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"J-jeg..." Det var som om hendes hjerte gjorde ondt. Som om nogen klemte om hendes hjerte. Det gjorde så ondt. "Jeg ved det ikke!" Hun råbte det, uden at tage hensyn til at Josh eventuelt var der. "Jeg ved det ikke, okay?! Hvor mange gange skal jeg sige det! Jeg ved det ikke, jeg ved det ikke! Jeg ved det jo ikke! De andre dage, betyder ingenting! Er en dag ikke nok for dig? Skal vi bare droppe den ene dag? Eller vil du hellere bruge den sammen med andre piger? Piger som ikke tænker på deres pligt? Fint!" Hun greb fat om dørhåndtaget, rev døren op og trådte udenfor. Hun lukkede den ikke efter sig, og var ligeglad med om han fulgte efter hende. Tårerne pressede sig på, men hun ignorerede dem. Hvorfor kunne han ikke bare vise sig tilfreds med en dag, i stedet for ingen? Han satte pres på hende. Hun følte sig kvalt. Det var forfærdeligt.
Hvad værre var, at hun følte sig ligegyldig. Egoistisk.
Sidst rettet af Nille Søn 13 Okt 2013 - 23:15, rettet 1 gang
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"Jacob?.. hvad er der i vejen?" Josh stemme var forsigtig og en anelse skræmt.
Jacob måtte tvinge sig selv til at smile til ham, for at han ikke skulle følge ubehag ved at være i nærheden af ham. "Ingenting Josh.. lad os.. lad os gå ud til Choice, skal vi?"
Josh nikkede forsigtigt og sammen gik de ud til sølvmaren der stod og græssede ude i haven. Det gjorde ondt på Jacob at hun endnu engang bare var gået fra ham..
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
~ Få minutter senere ~
Rebecca gik mod JAcobs have, hvor hun kunne ane to skikkelser og en hest. Hun havde en hvid kjole, der gik hende til lidt over knæene, der tydelig viste hendes former frem. Hendes blonde hår var samlet i en høj heste hale. Hun havde fine hvide stiletter på. Det var ikke svært at genkende Rebecca. Hun var en sirene.
"Man er vidst lidt vred idag, hva Jacob?" Rebeccas yndige stemme dansede let omkring luften, og nåede Jacob. Hun smilede falskt til ham. "Surprise, demon. I'm back." Hun slog ud med armene, som til et kram, hun dog ikke ville have.
Sidst rettet af Nille Søn 13 Okt 2013 - 23:17, rettet 1 gang
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"Hvad laver du her?" spurgte Jacob hende koldt. Et falsk smil, ingen tvivl, de to brød sig ikke om hinanden, så Jacob gad virkelig ikke spilde sin tid på at komme frem med et falsk smil til hende. Choice havde imellem tiden stillet sig tættere på Jacob. Under pelsen kunne man ane hvordan hendes muskler var klar til at spændes, hvis hun skulle angribe og forsvare Jacob. "Jeg mindes ikke at have inviteret dig ind på min grund," Jacobs stemme var skarp som en kniv..
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"Hvilken fin sølvmare du dog har der! Gør den mig noget, vil du fortryde det." Det første blev sagt med glæde, det sidste alvorligt og truende.
"Jeg er her for at hilse på en gammel ven, nej ikke dig. Hun sårer dig vidst meget, hva? Ikke særlig underligt, du presser hende. Forestil dig at være hende. Ja, det er måske egoistisk af hende at opføre sig sådan, men er det ikke ret egoistisk af dig at du hele tiden minder hende om at hun ikke kan glemme sin evne alle dage?" Hun hævede et øjnebryn. "Nuvel, hvor er den fine skammer tøs henne? Jeg gør hende ingenting, jeg vil blot snakke med hende." Hun så spørgende på ham.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"Jeg ved det ikke," svarede han lavt og rettede blikket imod Choice hals igen. "Hun løb sin vej," Han sukkede og kunne mærke hvordan smertens hånd klemte om hans hjerte.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
Nille rejste sig op. Der var noget galt. Hun gik mod Jacobs hus og fik øje på nogle skikkelser. Hun listede mod dem... Få sekunder efter stod hun bag Rebecca, med en af sine daggerter mod Rebeccas hals, og den anden mod hendes ryg. "Smid barberbladet." Hviskede Nille knurrende. Rebecca grinede nervøst og slap barberbladet så det faldt ned på jorden.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
Pludselig kom Nille op bag Rebecca, så Jacob sværgede på at han kunne mærke sig selv gispe et kort øjeblik, men hurtigt fandt han modet frem igen og kiggede forvirret på Nille. Han vidste at Nille hadede hende, ligeså meget som han selv gjorde, måske endda mere.. Skiftevis kiggede han på rebecca og Nille..
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
Nille så kort på Jacob. "Hvis du slår dig selv ihjel, går der ikke længe før jeg møder dig i de dødes land." Sagde hun roligt, mens noget sårbart viste sig i hendes øjne. Derefter rev hun Rebecca med sig, få minutter efter kunne man høre Rebecca skrige højt, ikke af smerte men af gråd.
- En uge efter -
Påklædning 1, profil.
Hun trak vejret dybt ind og trådte ind i Jacobs hus. Han havde ikke åbnet døren da hun havde banket på... Underligt. Hun så rundt. Tomt. Hun kunne høre noget rasle og gik mod Joshs værelse. Forsigtigt åbnede hun døren, og så ind. Hun smilede svagt over den søde Josh der lå under dynen og sov. Hun åbnede forsigtigt døren igen. Okay, Jacob var ikke hjemme, ellers ville han have reageret på at nogen luskede rundt i huset. Hun sukkede svagt. Så måtte hun vente på ham.
For de skulle altså snakke. Om han ville det eller ej! Hun gik ind i stuen og satte sig på sofaen. Hun ventede blot på at Jacob kom hjem eller at Josh vågnede.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
Han kunne ikke genkende sig selv. Alt ved ham var forandret, eller heldigvis havde han stadig sin evne og personlighed, men hele hans udseende var forvandlet om! Det hvide hår var sort, den blege hud var brun, imens han var blevet en smule højere og hans krop var gået fra spinkel og hurtig, til muskuløs og.. han ville ikke kalde den langsom, for det var han ikke, så han droppede at finde et andet ord for kroppen. Desuden var det heller ikke så vigtigt, han skulle bare finde en modgift, medmindre han skulle forklare alle om sit nye udseende! takket være Victorias underlige væske, så havde han fået et helt nyt ansigt.. En glæde gik igennem ham, da han så sit hus og han luntede lykkeligt hen imod det. Selvom det var et nyt ansigt, så havde han stadig det samme smil og den samme glød i sine øjne. Choice sagde ikke engang noget til ham, hun måtte åbenbart kunne fornemme at det var ham, selvom han så helt anderledes ud. Han gik ind i huset og blev straks overrasket over at finde Nille der.
"Nille!" sagde han overrasket og smilte til hende, det samme smil som Jacob altid havde haft. "Godt at se dig, hvad bringer dig hid?" Han havde helt glemt at han så anderledes ud, så snart han så hende.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"Hvem er du?!" Skreg hun, og trak begge sine daggerter op fra læderstøvlerne. "Hvor kender du mit navn fra?!" Hun gik truende mod ham.
Jaja, han var pæn, men hun kendte jo ikke fyren. HVorfor havde sølvmaren egentlig ikke stoppet denne fyr før? "Gå med dig! Eller jeg slår dig ihjel!" Snerrede hun.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"Nille, nej vent det er mig Jacob!" Sagde han hurtigt og undvigede puden hun kastede efter ham. "Tag det helt roligt, det er bare mig ellers ville choice aldrig havde ladet mig komme ind," forsigtigt placerede han hænderne op foran kroppen, som forsøgte han at danne et skjold omkring sig. "Jeg ved godt at det lyder mærkeligt, og meget usandsynligt, men jeg kan forklare det hele," han rettede sig kort op efterfulgt af et suk. "Det hele startede med at Victoria havde en form for væske i et glas, som ved et uheld røg ud over mig, hvor det åbenbart rigtigt skulle have været røget over hendes konkurrent," han kiggede hende i øjnene, afslørede at han ikke løj overfor hende. "Lige siden den dag har jeg set sådan ud.. Spørg mig om hvad som helst og jeg skal svare på det.." Han smilte skævt til hende. "Jeg ved at jeg har en lillebror der hedder josh og at han desuden også er her fra fremtiden, og at vi to mødtes ved at politiet jagtede mig,"
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
Hun trådte et truende skridt frem mod ham og strammede grebet yderligere om de to daggerter. Victoria. Politiet.
"Løgner! Du er tydeligvis en eller anden sindssyg fyr der har en eller anden underlig evne, måske kan du gøre dig usynlig!" Snerrede hun. Hadet gnistrede i hendes øjne, som lyn der slog ned på jorden. Åh gud, hans smil mindede hende om Jacob... Nej! "Du lyver..." Hun sukkede og slap de to daggerter så de landede på gulvet. Hun havde ikke brug for de to. Hvis han prøvede på noget havde hun sin evner. "Hvad hedder min mor?" Hun så spørgende på ham.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"Du lyver, din beskidte dusørjæger! Forsvind, du får ikke Jacob eller Josh! Ej heller mig!" Hun bukkede sig hurtigt ned og tog de to daggerter. "Skynd dig væk, inden jeg bruger min evne mod dig!" Snerrede hun.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"jeg er ikke en dusørjæger, jeg ønsker ikke at gøre dig eller Josh fortræd," fortalte han. Hans stemme var en smule dybere end den han før havde, ellers kunne de minde meget om hinanden også. Den samme varme og den samme rolighed. "Jeg har ingen våben på mig overhovedet, du må endda tjekke efter hvis du skulle være i tvivl," Forsigtigt tog han den sorte jakke af og lagde den roligt ned på gulvet. Under var der en hvid T-shirt og ingen steder var der et hint til om at der kunne gemme sig våben nogen steder. "Jeg lover dig, det er mig, mit navn er Jacob, jeg er en sjæledæmon, jeg er i stand til at fremtrylle is og endda dræbe folk ved at køle dem ned.. Min far og min mor behandlede mig som skidt, hvilket er en af grundene til at de begge er døde i dag, jeg dræbte dem, Caroline er min bedste veninde og hun er også din.." Han holdte pause et kort øjeblik. "Jeg elsker dig Nille 'skammer' Amnell Panara og det ved du," Han vidste ikke hvad han ellers skulle sige. Hvis hun havde tænkt sig at angribe ham, så ville han ikke gå imod hende, for han vidste udmærket godt at hun ikke ville gøre det med vilje.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"Man behøver ikke altid våben for at kunne dræbe." Snerrede hun. "Bevis at du har is som evne og jeg vil overveje at skåne dig." Hun talte til ham som om han var en eller anden idiot der havde truet hende og nu stod på grunden til at dø. Og hun var den der dræbte ham.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"Den smelter ikke med det samme, eftersom min is evne er stærk, stærkere end noget andet is og jeg kan endda fange folk ved at fryse dem fast," tøvende bed han sig i underlæben og så op på hende igen. Armene havde han placeret langs sin side og han gjorde stadig ingen tegn til at ville angribe hende. Han kørte kort en hånd igennem det sorte hår, for derefter at kigge rundt i huset, for at se om han kunne få øje på sin lillebror, der ellers altid kom ud til ham og sagde hej når han kom hjem. Blikket blev dog hurtigt vendt imod hende igen. "Er der mere jeg skal bevise? Jeg ved alt om mig selv, for det er mig, jeg har bare fået.. en forbandelse over mig, eller en væske, jeg ved det ikke med sikkerhed, men spørg mig om hvad som helst som du tænker at kun Jacob ved," Han så hende endnu engang i øjnene.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"Hvorfor har min evne holdt mig og Jacob adskilt?" Spurgte hun svagt, og lukkede øjnene.
//Kreasvigt.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"Nemlig, Jacob." Mumlede hun. "Kom med." Nej, hun overfaldte ham ikke med et kram, nej hun havde heller ikke tænkt sig at gøre det. Endnu. Hun havde tænkt sig at vække Josh, vågen eller ej drengen skulle op nu, så han vidste hvad der var sket med Jacob. Så han ikke blev forskrækket over at en vildt fremmed var i Jacobs hus. Hun gik mod Joshs værelse og bankede på døren. "Josh, er du vågen?"
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"Ja! jeg kommer nu!" lød den uskyldige drenge stemme inde fra værelset af. Et øjeblik efter åbnede han døren og tittede frem med et smil på læben og strittende hår, der afslørede at han havde haft sovet. Han kiggede en anelse nysgerrigt på Jacob. Nu skulle det hele forklares igen..
-- Efter han har fortalt det --
Josh så på ham med store øjne, der var hverken skreg at han ikke troede på ham eller at han troede på ham. De sad begge to på sengen og Jacob havde gjort sig meget umage for at fortælle ham det hele, så han nemt ville kunne forstå det. Ikke fordi han var dum, men ja, han var trods alt kun et barn. Til sidst registrerede Josh situationen og krammede Jacob.
"Jeg tror på dig!" sagde han lystigt og trak sig ud af krammet igen. "Af de ting som du har sagt, de ord kan kun komme fra min storebror," Hans smil var bedårende som altid. Han kiggede hen på Nille og smilte stort til hende. "Hvornår kom du? jeg syndes ikke at du var her dengang jeg lagde mig til at sove," Han satte nysgerrigt hovedet på skrå. Jacob gjorde som ham og kiggede nysgerrigt hen på Nille, hvor han derefter rejste sig op. Selvom han kun var blevet et par centimeter højere, så havde han det alligevel som om at den var helt galt og at han var alt for højt oppe! Han bed sig i underlæben og ignorerede følelsen af at det hele var galt. Han var stadig sig selv, stadig sig selv! Med afslappede bevægelser gik han hen ved siden af Nille og sendte hende et kærligt smil.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
Nille stod med ryggen lænet op af væggen, armene over kors, og så betragtende på dem mens de snakkede. Hun lyttede med til hele forklaringen, mens hun blev mere og mere træt. Åh gud, hun havde tænkt alt for meget.. Det gjorde hende altid så træt. Det var et mirakel at hun ikke faldt om af udmattelse. Man skulle heller lige glemme alle de følelser der raserede i hende, plus at hun nærmest hele dagen havde løbet. Hun kørte hænderne ned af ansigtet, da Josh endelig sagde at han troede på Jacob. Hun sukkede lydløst, og lagde så igen armene over kors. Hun rettede sig, så hun ikke længere stod lænet op af væggen. Hun kiggede skiftevis på dem, men så kun på Josh.
"Jeg ankom men du sov, jeg ville ikke vække dig, så jeg lod dig sove videre." Hun smilede skævt til ham. Hun ignorerede, bevidst, Jacobs kærlige smil. Ja, det var måske lidt ondt af hende, men... Var der ikke sket nok? Det sidste hun havde lyst til lige nu, var de begge to endte på sengen, uden tøj på. Så hun havde valgt ikke at lade sig forblænde af Jacobs vidunderlige væremåde, hans fært og hans... Nej! Hun slog straks tankerne om det ud! "jeg går ind i stuen." Sagde hun, træt og rimelig trist, og gik så ud af værelset. Hun fortsatte med at gå ind i stuen hvorefter hun satte sig tungt på sofaen.
Gæst- Gæst
Side 2 af 5 • 1, 2, 3, 4, 5
» The forgotten world
» After all this time - have you forgotten me? [Christiana]
» Nobody gets left, forgotten or behind! //Arason
» the night, who could never be forgotten ~ Misha
Fre 1 Nov 2024 - 12:48 af Juniper
» Bog klub - idetråd til bøger
Tors 31 Okt 2024 - 15:29 af Genevira
» A royal search for knowledge
Tirs 29 Okt 2024 - 19:47 af Renata
» What do you get, when you mix a broken heart with bad company?... A sinful cocktail.
Man 28 Okt 2024 - 23:38 af Victoria
» Wait a meow-ment... this can't be good! - Dr. Trott
Søn 27 Okt 2024 - 2:02 af Vinyx
» Ny hersker af Aquener (admin nyhed)
Lør 26 Okt 2024 - 17:53 af Victoria
» In the Hands of a Demon - Emery
Ons 23 Okt 2024 - 23:18 af Emery
» Your new home, my little sweetheart
Tirs 22 Okt 2024 - 20:12 af Renata
» As if anything would change (Valentine)
Søn 20 Okt 2024 - 23:20 af Valentine