Periode | Renæssancen
Årstal | 1168
Årstid | Efterår
Måned | Oktober
Den sidst registrerede bruger er Victoria
Vores brugere har i alt skrevet 164955 indlæg i 8752 emner
Forgotten. -Nille-
Side 3 af 5 • 1, 2, 3, 4, 5
Sv: Forgotten. -Nille-
"Hvad siger du at gå ud og fodre choice for mig? Så kommer jeg om lidt og måske," Han gemte sin mund bag sin hånd, for at skærpe for lyden, som skulle han fortælle ham en stor hemmelighed. "Får du lov til at ride på hende," Så snart den sætning havde forladt Jacobs mund, blev han overrasket over at Josh lyste op og var hurtigere op at stå, end et byttedyr der havde opdaget et rovdyr, imens det havde lagt op slappet af.
"fedt!" jublede Josh og med et enkelt blink fra øjet var han ude af døren for at finde Choice. Jacob rystede kærligt på hovedet, hvor han derefter gik ud til Nille i stuen, så kort på hende inden han åbnede munden for at sige noget til hende. "Det er ikke fordi jeg ikke er glad for at se dig og at du ikke må være her, men.. Hvorfor er du kommet? noget bestemt du gerne vil drøfte med mig?" Han smilte skævt og foldede armene under brystet.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"Vi skal snakke om vores forhold, hvilket jo, er meget vigtigt." Hun så på ham. Tårerne i hendes øjne var tydelige. "Jeg er så ked af det... Lige siden jeg kom brasende ind i dit liv, er alting gået ned af bakke... Undskyld, hvis jeg er egoistisk, men det bare... Jeg frygter at jeg mister dig, og mig selv."
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"Jo alting... Jeg har forvoldt dig så megen smerte." Det var sandt. Det vidste hun. Hun havde såret ham, på mange måder. "Du er aldrig egoistisk... Du tænker altid på andre, det er en af de bedste ting ved dig." Hun sukkede svagt og åbnede øjnene. "Jeg er den sidste rigtige skammer. Isobel har mistet sin evne..." Hun bed sig hårdt i underlæben.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"Du lyver for dig selv. Den gang vi var sammen, i sengen, mistede jeg kontrollen. Jeg fortalte dig det ikke, jeg lukkede bare øjnene og bed mig hårdt i læberne for ikke at bruge skammer stemmen. Jeg kan ikke lade dig komme for tæt på, ikke mere. Endnu engang forvolder jeg dig smerte, hvis du hellere vil have en pige, der ikke forvolder dig så megen smerte, forstår jeg det godt." Nej, hun ville ikke forstå det, kunne ikke forstå det, hvis det var! "hjælp er ikke lige altid det man har brug for." Hviskede hun svagt. Hun sukkede svagt over hans spørgsmål. "Vi blev fanget, af nogle underlige mænd, de ville først tage mig som eksperiment men Isobel trådte imellem og fik overbevist dem om at bruge hende først. Hvordan og hvorledes de gjorde det, ved jeg ikke. Men i hvert fald, de fjernede hendes evne, vi slap fri, jeg blev den sidste rigtige skammer, mere stress lægger hos mig nu. Jeg kan ikke tillade mig at følge kærlighedens vej, når jeg har en pligt!" Hun havde rejst sig op, og gik hvileløst rundt.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"Du lyver for dig selv, du vil bare ikke indrømme det. Gang på gang, har du skuffet dine forældre, og det skammer du dig over?! Du vil ikke indrømme over for dig selv, at det var dine forældre der burde skamme sig, ikke dig. Du har intet at skamme dig over at du gjorde ting forkert. Men. Som alle i denne verden skammer du dig over ting, selv de mindste ting, du ikke ville regne med at jeg kunne gøre til et stort forfærdeligt problem." Hun sagde det koldt. "Du kan ikke fuldføre din egen sætning, hvorfor? Fordi du ved jeg har ret?" Hun ville drive ham til vanvid, til han blev vred og sagde det han ville. "Du elsker mig, jaja, men det er sikkert bare en midlertidlig forelskelse." Hun vendte sig mod ham. Hendes øjne glimtede af had, falskt men det var ikke til at se at det var falskt. "Der findes ikke kærlighed der varer evigt. En dag, Jacob, en dag vil vi ikke længere elske hinanden. Den dag lurer om hjørnet." Hun mente det ikke. Hun ville bare have ham til at sige hvad han ville... Hun stod rank, kold og næsten ond, og holdte øje med hans bevægelser.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"Det er da også bare sjælendt at der er gode tider tilbage," mumlede han for sig selv, inden han luntede udenfor til Choice igen.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"Jacob," selv hendes stemme indeholdte styrke, næsten som om skammer stemmen var fremme, "jeg har intet sagt om at jeg lavede sjov. Jeg sagde, at jeg prøvede at få de ord du ikke kunne sige frem. Du fuldførte ikke dine sætninger, jeg bestemte mig for at gøre dig vred, så du kunne sige det du ville. Men jeg havde ikke regnet med at du ville sige at du gerne ville have at jeg gik." Hun sukkede.
Da Josh kom ind, kiggede hun tomt på ham. Det han sagde var sandt. Der var sjældent gode tider. Og det var hendes evnes skyld. Hun kiggede på Jacob da Josh var gået ud. "Ønsker du virkelig at jeg går?"
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
Lyden fra et lyn der slog ned, fik ham til at rette blikket udenfor, hvor regnens kraftige dråber slog imod glasset på ruden. Det varede ikke længe før Josh kom gående ind, men i stedet for at sige noget, luntede han bare ind på sit værelse og lukkede døren. Jacob kiggede kort efter ham, inden han kiggede hen på Nille igen, med et roligt og dog så forvirret blik. Hvad skulle der blive af dem? De ønskede ikke at sige farvel, men det var også som om at der ikke var noget som fik dem til at smile længere.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"Vred og trist?" Endnu engang løb tårerne ned af hendes kinder. "Jeg kan ikke holde ud at være her lige nu, fordi der er så... Trist og vredt!" Hun slog opgivende ud med armene, og satte sig ned på gulvet. "Hvis du ikke ønsker jeg går, så skulle du aldrig have sagt det!" Hun gemte sit ansigt i hænderne. "Jeg tror på at en forelskelse varer hele livet... Dette er ikke bare en midlertidlig forelskelse. Den er evig, det kan jeg mærke... Det triste er bare at lige nu, er vi kun kede af det og vrede." Hun sukkede.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"Nej." Sagde hun blot. "Enten er vi sammen, eller også er vi ikke. Hvis vi ikke er kærlige overfor hinanden er vi jo venner, så på den måde, har vi jo teknisk set slået op." Hun så på ham, og gik lidt væk. "Medmindre det er hvad du ønsker?" Hendes stemme var hård, vred.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"Nej, det er ikke det jeg ønsker," sagde han og kiggede derefter ud af vinduet. "Jeg vil bare gerne.. Jeg vil bare gerne have at vi skulle kunne være i nærheden af hinanden uden at der hele tiden skal være en anspændt stemning imellem os," han kiggede hen på hende igen, et svagt smil på hans læber. "jeg prøver bare at fortælle dig at jeg ikke vil miste dig, hvad skal jeg gøre for at tingene skal gå rigtigt imellem os?" Han kiggede ud af vinduet igen, betragtede regnen der hamrede imod ruden. Han vidste snart ikke hvad han skulle gøre længere, Nille var en af det mest forvirrende personer han kendte.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"Være i nærheden af hinanden uden der er anspændt?! Her er ikke anspændt, her er fyldt med sorg og smerte, vrede! Jeg kan ikke holde det ud!" Hun sukkede svagt. "Undskyld, Jacob.." Hun lukkede øjnene. "Men jeg ved det ikke. Jeg ved ikke hvad du kan gøre, så lad vær med at spørge." Hun lagde armene om sig selv. "Jeg vil ikke være sur på dig, men det er svært, når her er så fyldt med vrede, sorg og smerte." Hun bed sig i underlæben.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"Nej, du har ikke inviteret mig, men jeg har ikke brug for nogen invitation. Så flet næbet, jeg prøver at hjælpe jer." Snerrede Rebecca, og kneb øjnene lidt sammen. "Kan du ikke være ligeglad? Jeg vil hjælpe, for jeg har selv haft den byrde Nille har levet med, dengang hun var i mørket." Rebeccas øjne blev fyldt med frygt. "Og jeg ved hvordan det er ikke at kunne være sammen med den man elsker. Jeg oplevede det selv, da jeg midlertidligt havde hendes evne. Så jeg ønsker at hjælpe. Så enten tager du imod hjælpen eller også er du en dårlig kæreste!" Rebecca så udfordrende på Jacob.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
Han sukkede og lod derefter armene falde langs sin side, som lukkede han sit skjold op og lod Rebeccas ide trænge ind på ham. "Fint, hvordan tror du at du kan hjælpe os?" hans stemme var rolig igen og han så spørgende på hende med et roligt blik.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
"Som sagt, bind for øjnene når i har.. JA i ved." Rebecca smilede svagt. Hun satte sig mageløst ned på sofaen og betragtede dem roligt. "Hvis hun har bind for øjnene kan hun ikke se dig, dermed vil hendes skammer stemme ingen virkning have på dig. Så hendes evne vil ikke blive brugt mod dig, plus, det er mere nydelse for hende med bind for øjnene." Hun blinkede drillende til Nille som straks gemte sig ved Jacob. Lige nu var Nille som en pige der havde mistet al sin styrke, hun var jo træt. "Og du, " Rebeccas blik blev hårdt da hun så på Jacob, "du skal stoppe med at presse hende. Hun har ikke svarene på dine spørgsmål." Rebeccas stemme var kold.
Gæst- Gæst
Sv: Forgotten. -Nille-
Gæst- Gæst
Side 3 af 5 • 1, 2, 3, 4, 5
» The forgotten world
» After all this time - have you forgotten me? [Christiana]
» Nobody gets left, forgotten or behind! //Arason
» the night, who could never be forgotten ~ Misha
Fre 1 Nov 2024 - 12:48 af Juniper
» Bog klub - idetråd til bøger
Tors 31 Okt 2024 - 15:29 af Genevira
» A royal search for knowledge
Tirs 29 Okt 2024 - 19:47 af Renata
» What do you get, when you mix a broken heart with bad company?... A sinful cocktail.
Man 28 Okt 2024 - 23:38 af Victoria
» Wait a meow-ment... this can't be good! - Dr. Trott
Søn 27 Okt 2024 - 2:02 af Vinyx
» Ny hersker af Aquener (admin nyhed)
Lør 26 Okt 2024 - 17:53 af Victoria
» In the Hands of a Demon - Emery
Ons 23 Okt 2024 - 23:18 af Emery
» Your new home, my little sweetheart
Tirs 22 Okt 2024 - 20:12 af Renata
» As if anything would change (Valentine)
Søn 20 Okt 2024 - 23:20 af Valentine