it's a beautiful day -(Rebecca)-

Ifølge Rebecca var Skylar vis, han var meget klog. Hun lagde hovedet lidt på skrå. "Men hvad hvis jeg aldrig møder sådan en mand?" Spurgte hun undrende og rynkede lidt på panden. "Hvad hvis jeg slet ikke når at møde den mand?" Hun så ned. Hvem sagde egentlig også hun havde brug for kærlighed? Hun sukkede svagt, det var så kompliceret. Hun rystede lidt på hovedet, og kiggede så på ham igen. Hun så på ham med medlidenhed, og så en anelse trist på ham. "Det er jeg ked af.. De fortjener den værste omgang tæv de kan få." Hun tænkte lidt. "Hvem gjorde det? lever de stadig?"
"Du må ikke hakke på dig selv, Skylar." Hun smilede blidt. "Du er en fantastisk fyr." Hun lagde hovedet ldit på skrå. "Og et kram kan betyde rigtig meget for andre."

Han smilede blidt til hende "selvfølgelig vil du det, du er en smuk pige, der er hvad jeg kan se venlig" han lagde en hånd mod hendes kind, hun havde kun været venlig overfor ham, ikke det mindste smule dømmende overfor ham eller hvad han var. Hendes spørgsmål fik ham til at trække på skuldrne "jeg ved ikke alt, men jeg er sikker på du vil nå det og når det sker vil han se på dig som er du den vigtigste person i hans liv" svarede han blidt, han var sikker på hun ville finde den store kærlighed...hvorfor skulle hun ikke det?...hun var blid, venlig og perfekt.
Han lagde armene om sig selv "jeg tror stadig de er i live, det var en flok dæmoner...han hed vidst James Smith" sagde han og så væk, det gjorde ondt igen at tænke på hvad de havde gjort, aldrig havde han følt sig så forkert og ulækkert. Hendes ord fik ham til at se op på hende og han bed sig i læben

Venlig ville hun nu ikke kalde sig selv. Hun trak sig op til stranden, så hun ikke længere var i kontakt med vand og solen ville kunne gøre hendes hale tør, så hun ville få ben igen. "Jeg er ikke altid venlig." Sagde hun kort og så på ham, hans hånd mod hendes kind, gjorde hende ikke noget. Hun var ikke dømmende overfor ham, fordi hun ingen grund havde til det, og han havde haft det hårdt, havde hun fået en fornemmelse af. "Den fyr er allerede kommet, beklageligvis er jeg ikke forelsket i ham mere." Mumlede hun og så ned. Hun var ked af at hun ikke følte det samme for ham, men der var ikke noget at gøre ved det..
"James Smith? Ham kender jeg ikke." Hun rynkede på panden. "Hvilken slags dæmoner var de?" Spurgte hun undrende.