what the hell are you doing here? ( Callie )

Kuuma så stille på Callie, og så ud til og tænke lidt før han sagde roligt.
''så Eliza er skyld i at Kukiu er den han er idag?''
han lød høflig og venlig, dog var det osse tydeligt at mange af han's våben brødre lyttede nysgerrigt med, imens de spiste og drak, og hvad de nu ellers lavede.

callie så på ham, ''eliza er kukis livs kærlighed, de elsker hinanden og elsker hun er blevet hans kæreste er han bleve sød og kærlig mand'' sagde hun blidt og så på ham ''dog er han stadig lejesoldat for zann'' sagde hun trist og så ned i jorden..

Han så roligt på Callie, og han tog en tår mere af sin øl, og han lyttede til Callie og svarede roligt.
''tja det er så fair nok, at Eliza er han's liv's kærlighed, men det kan osse blive hende's død en dag når man elsker en som Kukiu med han's fortid så vel som nutid, så kan det blive hende's død''
han så kort udover sine våben brødre, som var typiske soldater med forstand på og dræbe så vel som bruge våben, og han så på Callie om hun forstod han's blik, og han hørte hende og svarede roligt.
''og det er netop grunden til Kukiu er fjende med mig og alle mine brødre, det er grunden til vi vil jage ham til den dag han er alene, vi vil skade Eliza hvis han ikke forstår beskeden at han ikke skal røre vores Mistress, Killia, mig og mine brødre's mistress, og det ender med krig, hvis han ikke lader hende være, jamen så vil blodet flyde, og det er sådan fremtiden kommer til og se ud hvis han ikke får sat Killia fri fra Zann's tjeneste, så vil mange dø, osse blandt mine våben brødre, men mange uskyldige osse, og sådan er livet''
han sad roligt og tog en tår mere af sin øl, og så ud til og være helt tilfreds ved tanken om at slå ihjel for at sende en besked til denne verden, om at de ville udgyde blod, om det er skyldigt eller ej, for at de skal tage action imod Zann for og få Killia fri.

Callie kunne ikke lide det han sagde for hvis det var rigtig.... så ville hun også blive drabt for hendes bror betød mere for hende end et venskab, hun såpå ham, ''det brutalt'' sagde hun og så væk fra ham hun kunne ikke lide de vill gøre eliza og hendes bror og sikkert også hende selv ondt...

Han sad roligt og drak af sin øl, imens han kunne fornemme Callie ikke kunne lide det han sagde, og han kunne se og fornemme det på hende's krops sprog, og han brummede bare for sig selv da hun sagde det var brutalt og han svarede roligt.
''livet er brutalt, og det er en del af livet, kærlighed er en del af livet, så vel som sorg, had er en del af livet så vel som glæde, og liv er en del af livet så vel som død, er en del af livet''
han lød rolig imens han tog en tår mere af sin øl, afslappet, imens han iagtog Callie, ikke på en truende måde, men på en nysgerrig måde.

callie så ned ''ville du skade mig hvis jeg stod i vejen for dig?'' spurte hun nervøst og bidste ikke om han ville skade hende, hun bed sammen og så ud mod de andre og holdte om sig selv da hun frøs en smule hun vidste ikke hvorfor hun frøs det gjorder hun bare...

//sorry har kreasvigt//