Hej nice style girl (Cassadee=privat)

Hun smilede og nikkede. Hun gik roligt med ham, tog sine sko på, og sin jakke pp, hun regnede nu også med at han skulle have sin egen på så hun ventede lidt til at gå, hun ville gerne vente på ham.
Imens gned hun sin hals lidt efter det reb havde siddet der, hun havde ikke helt endnu glemt starten af det hele, hun kunne ikke lade vær med at tænke om han lige pludselig skulle vende og gå imod hende, eller om han ville blive sur på hende fordi hun gjorde noget galt og så torturer hende.

Han begyndte at tage sine sko på. Så kort på hende og smilede. Men lagde mærke til hun mærkede efter på sin hals. Han sukkede svagt. Og gik roligt hen til hende. Så hende roligt i øjnene. "Cassadee?." Han tog roligt hendes hænder i hans. "Jeg lover dig. Af alt i hele verdenen. At jeg aldrig. Og jeg mener aldrig. Nogensinde vil tvinge dig til noget igen. Hverken tvinge dig torturere dig. Eller i det hele taget. Virke truende over for dig. Det har du mit ord på." Hviskede han blidt og så hende i øjnene. Holdte deres blikke så hun kunne se han mente det bogstaveligt.

Hun så op på han da han sagde hendes navn og tog hendes hænder i hans. Hun sukkede, han kunne virkelig bare se lige hvad der galt, det var faktisk ret dejligt, så behøvede hun ik altid at sige noget.
Hun lod et par tåre glide ned af hendes kinder før hun krammede sig ind til ham. Hun var glad for at han lovede det, for hun var ikke sikker på at hun ville kunne klare en omgang mere. Og så bare ligge med han som om intet var galt.

Han holdte hende tæt ind til sig. Kyssede hendes hovedbund et par gange. "Skønt jeg er frisk på lidt frækt i sengen med håndjern." Sagde han og grinte svagt. Kyssede hendes hovedbund. "Hvis du vil ha lyst til det en dag. Men kun hvis du har lyst til det. Ikke uden du er med på den." Hviskede han blidt i hendes øre. Og kyssede hende blidt på hovedbunden igen. "Jeg elsker dig virkelig Cassadee. Det er derfor jeg lover dig det. Og jeg lover dig også. At jeg aldrig vil nogensinde lade nogen skade dig." Han nussede hendes ryg blidt. Holdte hende tæt. Bare for at dufte til hende. Fordi hun duftede så dejligt.

Hun smilede og grinte svagt med, "håndjernene kan gå an, bare ik noget der kan kvæle mig" sagde hun mumlede mod hans bryst og nussede sig ind til ham, hun lukkede kort øjne og nød hans kys i hendes hår.
Hun kiggede op på ham med et skævt smil og kyssede ham, "det er et stort løfte i denne verden" sagde hun smilende til ham.

Han smilede roligt. "Jeg vil aldrig kunne beskytte dig hele tiden. Men jeg kan gøre alt hvad jeg kan for at beskytte dig. Hvis du har brug for hjælp. Løb herhen. Til min lejlighed. Jeg er her det meste af tiden. Så der er stor sandsynlighed for at du får fanget mig her. Så kan jeg beskytte dig. Og mens vi er sammen. Vil ingen kunne røre dig. Uden at skulle gå igennem mig." Hviskede han blidt i hendes øre. Og kyssede hendes tinding blidt.

Hun bed sig i læben, i tanken om at komme ud for fare. Hun smilede nervøst mens hun kiggede op på ham med et blidt blik. "Tak, det betyder meget" sagde hun kærligt. Hun sukkede blidt da han kyssede hende tinding. Hun smilede drilsk inden hun bed ham i halsen en anelse hårdt og brød så deres omfavnelse og smilede. "Skulle vi komme afsted?" Spurgte hun flabet.

Han grinte og rystede opgivende på hovedet. Før han gik hen imod hende. Klappede hende hårdt på røven. "Ja lad os det." Sagde han og begyndte at løbe ned af trapperne i opgangen væk fra hende. Mens han grinte og smilede drillende til hende. Og ventede nede for enden på hende. Mens han så rundt udenfor. Om der var nogle af de lumske typer. Det var jo nemt for ham at se. For han kunne se deres aura. Men samtidig. Kunne han også se det på folk.

Hun gav et lille hop fra sig da han klappede hende hårdt i røven. Hun kiggede ondt efter ham og løb efter ham ned af trapperne. "Det var ik fair!" Skreg hun legende efter ham og grinte da hun kom ned til ham. Hun stoppede op og kiggede undrende på ham. "Er der nogen?" Spurgte hun nervøst.

Han vendte sig mod hende kort. Og rystede svagt på hovedet. Før han lagde en arm om hende blidt. Og holdte hende tæt ind til sig. Før han roligt bevægede sig ud på gaden. Så rundt for at sikre sig endnu en gang. Men han syntes ikke at kunne se nogle auraer. Så skulle de komme fra de ekstra gyder. Det skulle dog ikke undre ham. Men samtidig. Så ville han ikke ha noget problem med at skade dem. Hvis det nu var.

Hun nikkede som han rystede på hovedet, hun holde sig tæt ind til ham som de gik, skumle typer var ikke lige nogen hun havde lyst til at rende ind i lige nu.
Hun kiggede op på Reilly en gang imellem for at se hans ansigtsudtryk, om der var noget fare på færre. Men det så ikke sådan ud lige nu. "Hvor tager vi så hen?" Spurgte hun en anelse nervøst for omgivelserne.

Han stoppede roligt op. Han kunne se noget. Rundt om hjørnet. Nogle der ventede på dem. Han så ned på hende. Og smilede roligt. "Vent her." Sagde han smilende. Og kyssede hendes pande blidt. Før han gik ind i skyggerne. Nærmest blev et med dem. Så man ikke kunne se ham ordenligt. Før hans hånd pludselig kom frem ved hjørnet. Greb fat i manden som stod på lur. Hev ham frem. Og ned på jorden foran sig. Reilly kom roligt frem fra skyggerne. Placerede et knæ på ryggen af manden. Greb hårdt fat i hans arm. Og hev roligt op i den. Så den nærmest var lodret op baglæns. "Prøv at skad hende. Og det bliver værre." Sagde han hårdt og drejede armen lidt mere. Så man kunne høre knækket fra skulderen der gik af led. "End det her." Sagde han hårdt. Og slap armen som faldt sammen på en forkert måde. Før han rejste sig op. Manden lå skrigende på jorden af smerte. Hvorefter Reilly roligt gik hen imod Cassadee. Med et roligt smil. "Så kan du gå sikkert her på gaderne skat. Banderne her på gaden har respekt for mig. Så når jeg siger til dem at de skal lade dig være. Tør de ikke røre dig. Jeg gav dem bare lige et hurtigt eksempel hvor alvorligt jeg mente det." Sagde han smilende og lagde armen om hendes nakke igen. Og førte hende afsted hen af gaden. Forbi den skrigende mand. Som Reilly sparkede til. Lige i tindingen så han besvimede. Og ikke længere skreg.

Hun kiggede usikkert op på ham da han pludselig stoppede, hun kiggede rundt usikkert, hun blev endnu mere nervøs da han sagde hun skulle vente. Hun kiggede efter ham som han gik og kom så ud af syne.
Det havde overrasket hende lidt, den mand som havde stået der som Reilly åbenbart havde fået øje på.
Hun veg lidt tilbage da hun hørte mandens skrig. Hun kiggede op på Reilly som kom hen til hende. Hun rystede lidt og kiggede skifte vis fra Reilly til manden. Hun nikkede nervøst og gik så med ham.

Han smilede roligt. "I mit nabolag skal man bare skabe sig respekt. Og efter jeg dræbte deres forrige leder har de givet mig rigeligt med respekt." Sagde han smilende. Og førte hende roligt afsted. Ud af det lumske område. Det som han kaldte for en slags Ghetto. Og ind på et rimelig normalt marked. Med caféer og boder. Han førte hende roligt hen imod en café med et roligt smil.

Hun kiggede op på ham og nikkede, hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige til det, det med at dræbe, det var ik lige hende, hun hade det og hun kunne ikke li det, men hun havde også været meget isoleret i noget tid, hun skulle vende sig til denne verden.
Hun gik bare roligt med ham og følte sig sikker hos ham1

Han smilede blidt. Holdte hende lidt tættere. Og løsnede så hendes greb lidt. For at vise at det var mere sikkert her. Han førte hende roligt hen imod en Café ikke langt derfra. Hvor han plejede at spise morgenmad. Som dog for det meste var brunch. Han førte hende roligt ind på caféen og hen imod det bord som han plejede at sidde ved.

Hun gik roligt ved ham, kiggede sig nervøst omkring i cafeen, på de forskellige folk der sad og spiste, talte og drak. Hun kiggede op på Reilly og holde sig ind til ham. "Reilly... Er der flere her?" spurgte hun nervøst. Hun kiggede sig igen omkring før hun satte sig ned ved det bord han viste hende hen til.

Han smilede roligt. "Ordenshåndhæverne har opgivet mit nabolag. Men dette sted er stadig rimelig sikkert. Så her skal du ikke tænke på at blive overfaldet." Sagde han smilende. Og satte sig ned over for hende. Før han vinkede en tjener hen til dem. Og bestilte det store brunch bord. Hvorefter tjeneren gik igen. Han så hen på Cassadee igen og smilede roligt. "Skat. Du kan være tryg hos mig. Jeg vil aldrig nogensinde lade nogen skade dig." Sagde han og smilede betryggende til hende.

Hun smilede blidt til ham, og nikkede kort. At hun var sammen med ham gjorde det hele meget sikre, men hun var stadig små nervøs, så det gav hende en hvis ro, det han sagde.
Hun kiggede på ham, som han satte sig over for hende, hun smilede kærligt til ham, inden hendes øjne lande på tjeneren som han havde fået hen til dem. Dog vende hun hurtigt sin opmærksomhed mod Reilly igen da tjeneren gik.
Hun smilede varmt til ham, der var aldrig nogen som havde sagt at de ville beskytte hende, og hvis de så havde villet hun ikke havde troet på dem, for man ville ikke kunne beskytte en person for en hel verden, men hun troede nu på Reilly. "Dejligt" sagde hun, og smilede kærligt.

Han lagde sin arm op på bordet halvvejs hen imod hende. Og lænede sig lidt imod hende. Lidt over bordet. Og så på hende smilende. "Jeg kan se dig. Ligemeget hvor du er. Så vil jeg altid holde øje med din aura. Så hvis der er noget problem. Noget som helst. Så skal du bare kalde på mig. Så jeg på vej det lover jeg." Sagde han smilende og så hende direkte i øjnene. Og smilede betryggende.

Hun kiggede på hans arm som han lagde på bordet, og kiggede så på ham igen med et smil på læben, som han var lænet lidt hen imod hende. Hun kiggede kærligt på ham, og smilede. "Tak" sagde hun, og kunne godt lide at han var så betryggende.
Hun lænede sig hen til ham og kyssede ham kort på munden, men kærligt, inden hun satte sig tilbage i stolen, med et smil på læben.

Han smilede roligt og så på hende lidt. Hvorefter han roligt så hen imod køkkenet. Hvor en tjener kom med 2 store bakker med masser af forskelligt på. Han stillede dem roligt foran dem begge. Hvorefter han svagt bukkede og forlod dem. Reilly så på hende med et roligt smil. Før han roligt begyndte at tage lidt af det Scramblede æg. Og spiste roligt af det. Mens han fortsat så på hende med et roligt smil.

Hun kiggede hen mod tjeneren som kom med noget morgenmad til dem, hun kiggede på maden da den blev stillet foran hende.
Hun kiggede op på Reilly med et kærligt blik, og spiste lidt af brødet på tallerknen.
"Jeg elsker dig Reilly" sagde hun med en kærlig stemme, og et blidt smil.

Et svagt smil kom over hans læber da han langsomt begyndte at tage lidt af scrambleægne med sin gaffel. Han så roligt på hende kort. Mens han stadig spiste en smule. Selvom han var Incubus så kunne han godt snyde sin sult med normal mad. Specielt eftersom han ikke ville risikere at han kom til at spise hendes sjæl. Langsomt så han på et glas der også lå på bakken. Og tog en blid tår af det forfriskende friskpressede appelsinjuice der lå i glassene. Hendes ord fik ham til at smile. Og langsomt tog han hendes hånd blidt. Og så på hende med et lykkeligt ansigt. "Cassadee. Jeg elsker virkelig også dig. Jeg tror virkelig på du er min eneste ene." Sagde han roligt med et blidt smil. Før han roligt kyssede hendes hånd og smilede stadig lykkeligt. "Og jeg håber vi får et dejligt og lykkeligt liv sammen." Sagde han med et blidt smil.

Hun smilede blidt til ham, da han tog hendes hånd. Hun kiggede på deres hænder sammen, kiggede dog op på ham efter kort tid, for at være høflig når han nu talte til hende.
Hun rødmede en smule, hans eneste ene, hun kunne godt lide de ord, hun var glad for at hun var det for ham, for han var det samme for hende.
Hun smilede da han kyssede hendes hånd. Hun kiggede kærligt på ham. "For evigt?" hun kiggede ned på deres hænder hurtigt da hun sagde det, hun vidste ikke helt om det var for evigt, hvem vidste, måske fandt han en der interesseret ham mere end hende, eller måske omvendt, dog havde hun det ikke sådan lige nu, der var ingen der kunne fange hans interesse udover ham. Der var kun ham, ingen andre.