Den tur man aldrig ville glemme. (Åbent Emne)

Sted: The Forest.
Vejr: Let skyet.
Omgivelser: Træer og En sø inde i midten.

Shiwa var ude og gå en tur i skoven for og få sig noget frisk luft, hun går ind til søen der er i midten af skoven hvor der er flot udsigt til himlen vis man vil kigge på den, hun kiggede lidt op i luften og gik så vider ind i skoven, hun går længe og støder lige pluslig ind i en jæger dog var hun i sin menneske form, hun gik hen fordi ham uden han lade mærke til hun var der, dog vente jægeren sig rundt men han nåede ikke og se shiwa, hun gik stille vider i sine egne tanker hun kommer ind til et stort træ hvor hun og hendes søster plegede og lege da de var helt små, hun smilede venligt og tænkte på hvor sjovt hende og hendes søsterhade haft det der, hun stillede sig op af træet og kiggede op i det, hun begyndte og kravle op i det og satte sig på en gren oppe i træet, hun syndes hun kunne se hele skoven der oppe fra selv om hun kun lige kunne se ud over tretoppene, hun kravlede ned igen og gik så ind til søen igen og faldt stille hen.

Haven var i den anden ende af skoven i hendes menneske form, hun tænkte på om hun nogensinde ville se hendes søster igen, hun sukkede lavt og blev ved med og gå rundt og kigge, hun kom ned til den sø Shiwa lige havde siddet ved, hun kunne kun ane hendes duft lidt, hun troede det var fra dengang de var børn og de badede der samme, hun smillede lidt da hun tænkte på det og satte sig ved søen

Shiwa var kommet ned til søen men hun opdagede ikke Haven hun sad stille ved vand kanden og kiggede ned i vandet hvor hun kunne se hende selv hun smilede let og tænkte på hvor hurtigt tiden var gået fra den gang hun var lille, hun kiggede op i skyerne og sad stille og smilede for sig selv mens hun tænkte på sin lille søster hun ikke hade set i over 2 år.

//Igen andre der vil være med i det her emne eller hva ?//

Haven opdagede hende ik pga hun ig i kiggede ned i vandet selv, hun sukkede igen lavt og tænkte på alt muligt, hun to en lige gren og rørte den rundt i vandet en smulle

Shiwa stoppede med og kigge ned i vandet, og kiggede over på den anden side af søen hun kunne se en skiggelse men hun kunne ikke se hvem det var fra den afstand, hun luskede sig ind i trærene og gik nærmere på personen, hun stod til sidst i de træer bag haven mens hun var helt stille.

hun lagde stadig ikke mærke til hende, men hun følte der var nogen der kiggede på hende men hun gjorde ikke noget mod det fordi hun var ret vandt til at bli kigget mærkeligt på af andre

Shiwa bevægede sig stille og langsomt ind på hende, hun stod lige bag hende og kiggede på hendes hår hun synds det mindede hende om hendes søster men hun ville ikke kunne sige om det var hende, hun stod stille bag hende og sagde ikke en lyd.

*hun sukkede og kiggede lidt til sidden, hun så ik noget så hun regnede ik med der var nogen, da hun drejede hovedet så hun ik shiwa men shiwa wille kunne se et lille glimt af hendes ansigt

Shiwa så lidt af hendes ansigt og hade inderligt bare lyst til og holde hende hun kunne se det var hendes søster, hun var så glad hun næsten begyndte og græde men smilte bare i stedet for, hun kiggede op i luften og sagde stille ''Tak'' hun prikkede til haven for hun lade mærke til hun var bag hende.

hun fik et chok og kigged krakt op af og så hende ''shiwa'' hun fik tåre i øjnene, ikke fordi hun var ked af det men fordi at hun endelig havde fundet hende igen, hun vidste ik helthvad hun skulle sige på grun af hun var lidt i chok efterom hun ikke havde et hende i over 2 år

Hun kiggede længe på hende og begynde så og kramme hende og sagde ''hvor har du været i de seneste 2 år'' og smilede lidt pga hun hade fundet sin søster, hun hade dog tåre i øjne af ren lykke.

''hvor har du været'' *hun kiggede på hende og smilte

''Jeg har boet her i skoven de sidste 2 år og jeget for og kunne overleve, jeg har ikke lige frem haft det let helt alene men det går nu beder med tiden, jeg er dog glad for og se dig igen søs men hvor har du været henne de 2 sidste år'' Sagde hun venligt til hende, med et lille smil på læben.

lidt ligesom dig.... jaget osv

tøj: en camoflage tshirt i skov camo så det fremhævede han's robuske overkrop så vel som kræftige muskeløse overarme, et par militær støvler, kamp bukser i grøn skov camoflage som sidder tæt så de kræftige ben muskler osse kan ses når han bevæger sig, fingerløse læder handsker.

Han kom roligt trampene igennem skoven, imens han munter snusede ind af skoven's dufte og elskede duften så vel som at løbe igennem skoven, og han sprang roligt over en lille skråning og landede tungt på den anden side, og han stormede hurtigt videre igennem skoven, hurtigt, tungt, og hårdt, som en tung soldat, dog på en venlig måde da han passede på tingene i skov bunden som svampe og andre ting, og han stormede roligt videre, da han kunne dufte en velkendt duft, Shiwa, og han styrtede ned imod stedet hvor han kunne dufte hende, osse en ukendt duft, og han begyndte at spæne der ud af, hurtigt, imens han dog stadig tog hensyn til forskelige ting i skov bunden, og han sprang ud fra en busk og landede tungt, han bemærkede Shiwa så vel som den fremmede shapeshifter, og han rejste sig op i sine fulde 235 cm, og trampede tungt over bag ved Shiwa, imens han nedstirrede den fremmede shapeshifter, og han spurgte roligt.
''Shiwa, er du okay, og genere den Shapeshifter dig?''
han lød ikke truende, men det var tydeligt han ville uddele øretæver hvis den anden havde generet Shiwa.

Shiwa klappede venligt Kuuma på skulderen og sagde med glad og lidt trist stemme dog ikke fordi hun var kedafdet, hun krammede kuuma let og sagde
''Det er min søster jeg ikke har set i over 2 år som jeg pludselig stødte ind i''
Sagde hun med en meget venligt smil med enkle glædes tåre løbe ned fra hendes kind, hun gik over til heven og sagde til kuuma
''Hun hedder Haven''
og smilede let hun lød meget glad i stemmen der var ingen tvivl om hun var glad.

//Hvad er rækkefølgen ? Kunne det freksembel være mig, Haven og så dig baloo

hun smilte lidt og hilste på personen hun ikke havde set før, hun smilte venligt selv hun stadig var lidt i chok over hun endelig havde fundet hendes søster, hun kiggede lidt rundt omkring hende og kiggede så tilbage på dem igen

Kuuma så mistroisk på den fremmede shapeshifter, indtil Shiwa præsenterede hende som hende's søster, og han's mistroiske udtryk blev til et venligt smil og han nikkede høfligt til hende, han bemærkede dog Shiwa's tåre, og han smilede bare, gav hende et kram, og han hørte det venlige i Shiwa's stemme, han gik roligt over til Haven da Shiwa præsenterede hende, og han rakte venligt sin enorme hånd frem, han hørte dog Haven hilse, og han svarede venligt.
''davsen du, jeg hedder Kuuma''
han lød høflig og venlig, imens han stadig havde hånden rakt frem, og han smilede osse venligt, imens han roligt så på de to søskende.

Shiwa smilte med et stort smil til kuuma og krammede stille sin søster mens hun sagde
''du må ikke forsvinde sådan igen det vil jeg ikke kunne tilgive mig selv for''
hun så meget alvorlig ud i hovet mest fordi hun var bange for og miste hende igen, hun smilte da kuuma regte sin store hånd frem mod hendes søster, hun hørte osse kuuma lød venlig mens han sagde noget til hendes søster og smilte til haven.

haven smilte blidt til ham og hilste venligt på ham af ren høflighed, hun kigged så venligt på sin søster og sagde
''jeg vill aldrig gøre det mod dig nogensinde igen''
hun kiggede direkte ind i hendes øjne så hun kunne se at hun mente det, hun smilte så lidt igen på grund af hun stadig var virkelig glad for at de endelig var sammen igen men hun håbede selv at de ik ville blive væk fra hendanden igen

Kuuma smilede venligt til dem begge to og rystede blidt Haven's hånd, og han så der efter roligt til imens de to søstre udvekslede ord så vel som hilsner, og han havde osse det Shiwa smile da han havde rakt sin hånd frem, og han var tilfreds med sin måde at være på, dog så han hvordan de kiggede i hinanden's øjne og han brummede tilfreds, glad for da var nogle gode ting på visse punkter i denne vanvidets verden.

Shiwa kiggede på haven og sagde
''det godt min søster for vil ikke ha det sker igen''
sagde hun venlig men lød dog meget alvorlig, hun kiggede over på kuuma og krammede og sagde
''det dejligt du osse er her kuuma du er osse som en familie for mig selv om du ikke er det rigtigt så føler jeg dog stadig du en del af mig''
Hun smilede og sagde det med en kærlig stemme til ham så han viste hun mente det hun sagde til ham, hun gik dog over til sin søster igen og sagde
''du kan værtfald godt bo i den hule som jeg bor i vis det er du har brug for det''
Sagde hun med en venlig stemme til hende, hun kiggede smilene på kuuma og tænkte for sig selv (hvorfor skal jeg osse holde af ham hvorfor kan jeg ikke bare lade vær jeg ved jo godt han har en mage) hun så stille ned i jorden mens hun tænkte hun kiggede dog op på kuuma igen med lidt røde kinder og smilede igen til ham hun kiggede dog væk igen for at hun ikke blev flov over sig selv eller pludselig sagde noget dumt, hun gik over til kuuma og holdt stille om ham pga hun hade røde kinder og ville ikke ha han så det for bjørne kan fornemme sådanne ting, hun blev så stille normal i ansigtet men hun stod stadig stille op af kuuma siden hun var blevet fanget af hans hjerte slag der slog ganske normalt hvad hun kunne høre.