Lost souls -River-

Selvfølgelig skulle hun komme med den drilske, eller selvsikre kommentar, der gjorde at hun var den pige han forgudede og på en måde elskede at diskutere med. Lige meget hvad de diskuterede om, så endte det aldrig med at de hadede hinanden eller skulle adskille, heldigvis da. Inden han nåede at sige noget til hende, kyssede hun hans hals og sendte ham i himmelen. I stedet for at sige noget, undslap han bare et nydende suk, så et blidt varmt åndedræt strejfede hendes øre. Da hun igen kyssede ham på læberne, gengældte han det med det samme og lod endnu engang sine hænder køre op og ned af hendes barre hud. "Din selvtillid fejler intet," En ny drillende hvisken fik han presset ud imellem de nydende suk. Der var intet han heller ville end at blive sammen med hende, være tæt på hende og få de bedste kys nogensinde. En enkelt gang lod han drillende læberne kysse ned af hendes krop, for derefter at lade dem være på hendes læber igen. Hænderne gjorde som de ville og fjernede kåben helt, lod den falde til gulvet. "Vent, stuepige.. nårh nej," lige som han skulle til at gå i panik, faldt han hurtigt til ro så snart han kom i tanke om at hun ikke var der og at de sådan st kunne gøre som de ville. Han kunne dog ikke undlade at sende hende et drillende smil med hensyn til stuepigen. "Derfor sendte du hende væk ikke sandt?"Han fortsatte med at kysse hende på læberne imens de snakkede.

Mikayla smilede.
"Det ville da være fordumt hvis den fejlede noget." Svarede hun yndefuldt, hendes hjerte bankede hårdere og hårdere, hun havde det som om at det ville springe ud igennem hendes brystkasse. Hun stønnede nydende da han kyssede hende ned af kroppen og tilbage på hendes læber, hun sank kort en klump da han var ved at gå i panik ved tanken om stuepigen. Hun smilede indeni da han kyssede hende igen. Mikayla slap kort kysset og kiggede ham i øjnene, hun smilede skævt.
"Faktisk ikke, dette er bare et heldigt tilfælde."Svarede hun, og mente det. Hun havde ikke planlagt det. Men hun vidste at der ville være mere frihed uden stuepigen, og det havde hun da ret i. Ellers havde hun aldrig lagt her sådan med River lige nu? Mikayla kyssede ham på panden og smilede til ham. "Men se, som om det her var sket hvis Lily var her?" Mikayla var ikke bange for at fortsætte. Men mere omkring bivirkningerne.
"Så du slet ikke bange for de bivirkninger, som du har læst så meget om?" Hun ville bare spørge, hun skulle være sikker? Desuden var hun ikke typen der var tilbage holdt omkring det. For hvis hun ikke spurgte, så fik hun jo ikke svaret? Mikayla kiggede ham dybt ind i øjnene.

Selvtilliden havde ingen grund til at fejle noget, det var han enig i, hun var smuk indeni og udenpå, hvad skulle man så mangle selvtillid for? Hun var ej svag, så der behøvede hun heller ikke at være usikker omkring. Udenfor denne sofa føltes verden helt uvirkelig og han var slet ikke klar til at træde ud i den, han ville bare gerne være ved Mikayla, om de så skulle lægge der hele natten.
"Du har ret, den skal intet fejle," hviskede ved hendes øre, hvor han derefter lod sine tænder fange øreflippen i et blidt nap. Til det hun sagde med stuepigen, løftede han sig halvt ved at strække armene helt så han bedre kunne se hende. Et kort øjeblik lod han øjnene spejde ned af hendes smukke krop. Den var perfekt, det måtte man give hende. Hurtigt kiggede han hende dog i øjnene igen. "Sikke et tilfælde så, og nej det havde det nok ikke, det havde hun nok ikke fundet særlig sjovt hvis det havde," Han lænede sig ned og kyssede hende blidt igen, stadig med armene strækt. Efter det blide kys, lettede han sig igen og kiggede ind i hendes smukke øjne endnu engang. Bivirkningerne? Dem havde han fuldkommen glemt! Han bed sig svagt i underlæben, de havde ikke lydt for gode de bivirkninger, men han kunne ikke bare skubbe sig væk nu. Det kunne han langt fra! Han lagde sig ned på hende igen, kiggede hende kort i øjnene, inden han lænede sig ned imod hendes øre og hviskede med en forførende stemme. "Hvilke bivirkninger?" Han lod derefter sine læber vandre fra hendes hals til hendes læber endnu engang.

Et lille drillende smil formede sig skævt på hendes læber.
"Jeps," Svarede hun drillende imens hendes blik blot gravede sig ind i hans. Det varme blik i hendes øjne udstrålede glæde men også en drilskhed ingen ville kunne beskrive med ord.
"Hun gik nu heller ikke med tankerne helt rene." Med det grinede Mikayla bare lidt og lagde hovedet let på skrå. Mikayla smilede kært da han hviskede hende i øret efter han havde kysset hende endnu engang. Hans læber vandrede på hendes hals igen og op til hendes læber.. Så var det nu, hendes tur til at være lidt dominerende! Ikke at hun ikke kunne lide at han førrede an i deres lille sammenspil. "Hvilke bivirkninger?" Svarede hun drillende menyderst forførrende imod hans læber. Det var selvfølgelig for at være 'ligeglad' med dem. Så løftede hun langtsomt sig selv op af og fik dem op at sidde hvor efter hun forførende kunne få ham op at stå. Det var blot at kysse d mænd så lidenskabeligt at de gjorde hvad derligesom fulgte med dem. Mikayla smilede lumsk for sig selv, men det smil var tydeligt på hendes læber. Med en overmenneskelig styrke og hurtighed tvang hun ham op af muren bagved ham. Hun klædte ham hurtigt af, så han nåede næsten ikke at blinke med øjnene før hendes læber var på hans igen. Hun kyssede ham mere og mere ømt, som hun havde sagt til sig selv før. Hvis han skulle være sammen med hende, så måtte han lærer der var andre steder at udfolde sig end i en seng. Stuen var en begndelse, men også sjovt nok.

Det kunne da ikke passe at den søde stuepige havde urene tanker? Det havde han aldrig troet om hende i hvert fald. For ham havde hun altid virket som uskyldigheden selv, en man ikke kunne gøre sig sur på eller hade mere end et minut. Det at Miky bare grinede af det, smittede over på ham lige så hurtigt som ringe delte sig i vandet. Svagt rystede han på hovedet af hende. Lily havde nok forstillet sig at hun var blevet sendt væk af netop denne grund, at de gerne ville være alene så de kunne udfolde sig, eller hvordan man nu skulle sige det pænt. Han valgte ikke at kommentere på det. I stedet så han hende bare i øjnene, for derefter at lukke dem i samtidig med at hans læber var fulgt i gang med at være presset imod hendes. Bivirkninger var altid noget man først tænkte over bagefter, desuden, så kunne det umuligt være så slemt, han havde trods alt prøvet lidt af hvert den unge vampyr. Da hun besluttede sig for at skubbe dem op at sidde, lod han hende gøre som det passede hende og nåede egentlig ikke rigtig at finde rundt i sine omgivelser, før han kunne mærke ryggen imod muren og det at hans skjorte ikke længere strejfede hans hud længere. Det galte også det bløde stof fra bukserne.. River havde en svaghed for en kvinde der kunne dominere ham, så det gjorde ham bestemt ikke noget at det var det hun var i færd med! Han smilte bare drillende imod hendes læber, lod sine hænder køre ned af ryggen på hende og placerede dem ved hendes lår, hvor han løftede hende op i sin favn igen. Stadig med læberne trykket imod hendes, vendte han dem rundt så hun ville mærke muren imod sin barre ryg. Han smilte en smule lumsk imod hendes læber, inden han lod sine egne køre ned af hendes kindben og halsen, til han kom til kravebenene der blev mødt af blide kærtegn. Han kørte den samme vej op igen til hendes læber, stadig med et lumsk smil og en udfordrende aura hængende over sig..

Det virkede alt for livagtigt for hende, faktisk ikke at være ude for at få mad. Måske var det en drøm, eller måske var hun død og udlevede bare en række drømme indeni sit hoved? Okay nu var hun da begyndt at gå helt fra forstanden!! Hun glæd sine hænder rundt på hans overkrop og kærtegnede den med kys og sine forførrende fingre. Den indre succubus dæmon var slået til, også det man kaldte sit indre dyr. Det kom frem når man var ved at dø af sult og skulle æde, eller tørsten herskede og sex fordi det havde noget med racens overlevelse at gøre. Mikayla kunne nemt minde om et rovdyr lige nu, men hvem var ikke det i sådan en situation, selvfølgelig dem som bare ville have stille og rolig sex nok? Dette var jo her hun kunne udfolde sig bedst, ingen tvivl River fik noget af det bedste en fyr kunne ønske sig. Mikayla gjorde ved ham som det passede hende, af rent instinkt. Ingen kunne styrer hende nu, hun kunne ikke tæmmes. En vampyr og en sucubusdæmon samen det var ikke noget man så hver eneste dag.

[[Tidspring gætter jeg på? ))

Hele stuen var rodet til, efter to vilddyr på farten. Ikke fordi møblerne ikke stod som de gjorde. Det var mere sådan noget som vaser og glas der var faldet til jorden, bøger på sofabordet. Heldigvis var gardinerne rullet for på denne højlyse morgen. Ellers havde solen drabt River som lagde på gulvet ved siden af Mikayla. Kroppen rejste sig fra gulvets blødetæppe, og Mikayla drejede ansigtet imod River. Et skævt drillende smil plantede sig på hendes læber, imens hun slikkede dem kort.
"Jaa okay, måske kunne vi godt have brugt stuepigen lige nu. Det ser ud som om du skal igang med at rydde op." Hun rynkede drillende på sine bryn inden hun rejste sig op på begge ben og tog sine trusser og sin morgenkåbe på, denne gang lukkede hun den dog. Hun satte sig i sofaen og kiggede på ham.

Gardinerne var heldigvis trukket for så et dejligt mørke herskede over hans stue. Han lå på gulvet med øjnene halvt lukket i. Man kunne sige at han lå og blundede, forsøgte at få styr på hvad der lige var sket og hvor han egentlig var henne. Egentlig var han godt klar over at han lå på gulvet, det sørgede det bløde gulvtæppe sig for at huske ham på. Ved siden af ham lå Mikayla i sin Eva beklædning, hendes til stede værelse skabte varme igennem ham, det føltes nærmest som om hun sendte vibrationer igennem tæppet, som så gik videre over i ham. Han drejede hovedet en anelse for at møde hendes blik. Det drillende smil fik ham til at løfte udfordrende på et øjenbryn. Hun så dejlig ud sådan som hun lå der på gulvtæppet, hun så altid dejlig ud, men nu hvor hendes hår var en smule uglet gjorde det hende bare endnu mere dejlig at se på. Langsomt satte han sig op. De ømme muskler i hans krop afslørede at han var udmattet efter den lange.. hygge de havde haft gang i.. Mikayla havde også været som et dyr, han havde aldrig troet at han skulle se sådan side af hende og få følelsen af den.. Et svagt smil spredte sig på de sandfarvede læber ved tanken. Det forsvandt dog så snart han så rodet i stuen. Glas, bøger og vaser lå på gulvet, så man skulle tro at en tornado var kommet forbi og skubbet alt ned fra hylderne. Han havde slet ikke bemærket at de var faldet ned. Hvor langt væk havde han lige været!? Overrasket over rodet, kørte han en hånd igennem sit hår og kunne ikke tro sine egne øjne. Lige nu kunne de godt bruge stuepigen som Mikayla sagde. Med en rysten på hovedet, rejste han sig op og svingede et tæppe fra en lænestol om sit liv. Han bandt en knude i siden som man ville gøre med et håndklæde. Imens en latter forlod ham, kiggede han hen på hende og løftede drillende på et øjenbryn. "Skal jeg rydde op? Du er lige så meget skyld i det her som jeg er unge dame!" Han blinkede til hende. Med sin sædvanlige afslappet bevægelser gik han ud i køkkenet, åbnet et af skabene og tog en ny whiskyflaske ned, som han straks førte op til sine læber og lod den dejlige væske gå igennem ham. "Du starter bare med at rydde op, så kommer jeg og hjælper når du er færdig!" råbte han drilsk ude fra køkkenet af. Han vidste godt den ikke gik, men man kunne da altid prøve ikke sandt? Det varede dog kun få sekunder før han gik ind til hende igen, lænede sig op af dørkarmen imens han tog en slurk whisky engang imellem. "Er du i gang Miky?" Han blinkede drilsk til hende.. Efter de ord gav han sig dog langsomt til at samle nogen af bøgerne op, hvor han derefter stillede dem på plads på hylden igen..

De afslappede bevægelser han gik med fik hende til at ryste lidt på hovedet, så lagde hun sig ned i sofaen og kiggede blot ud i mod køkkenet som en hund der ventede på at sin ejer kom tilbage. Hendes blå øjne strålede som iskrystaller, dog vendte hun sig bare om på ryggen dog stadigvæk så hun kunne se River når han trådte frem. Bare på hovedet. Mikayla smilede sarkastisk til ham.
"Hvad tror du selv huh?" Spurgte hun en anelse flabet og vendte sig så om på maven, imens hovedet lagde let på skrå. Det smukke hår sad stadigvæk som det skulle, og bølgede perfekt ned over hendes ene skulder. Mikayla kiggede blot på ham da han begyndte at rydde op.
"Men jeg tager afsted i aften, jeg skal mødes med nogle." Sagde hun smilende, og så ham i øjnene. Hun havde været al for langtid væk fra sit arbejde, og vidste godt at hendes chef ikke ville være glad for det. Men hun turde godt tage tilbage, ellers ville det bare ende grimt af helveds til. Dog ville hun ikke have River til at bedømme hendes lille arbejde, hun fik god løn. Ellers havde hun været på spanden for over et halvtår tilbage.. Servitrice og stripper.. Måske ikke det man ville falde hurtigst for, men hvis man skulle have penge måtte man vel få dem på en måde. Desuden var hun den som tjente bedst?

Han fortsatte med at samle bøgerne op, de knuste glas måtte han vente en smule med til at der ikke var så mørkt i rummet. Heldigvis var det kun få af dem der var gået i stykker. Vaserne var stadig hele og yndige som de var før, ikke at det havde gjort ham det store hvis de var i stykke, de tilhørte stuepigen, så det var nok mere hende der ville brokke sig over det. Det at hun ikke hjalp ham sagde han ikke noget til. Hun kunne blive liggende der så lang tid hun ville, for han ryd ikke det op der var i nærheden af hende, det måtte hun selv gøre. Med et løftet øjenbryn så han hen på hende. Hans mørke øjne glimtede både af nysgerrighed over hvem hun skulle møde og en drilsk kommentar om at hun bare ville forlade ham efter det der lige var sket. "Ser man det, vi har lige været i seng sammen, også forlader du mig? Hvordan kan du dog være det bekendt!" han smilte drilsk til hende, stemmen rungede af sarkasme og den falske tristhed var ikke til at tage fejl af. "Hvem skal du da mødes med? En gammel ven, Josh eller?" Han så hen på hende med et roligt blik, denne gang kunne man tydeligt høre at han ønskede at vide hvem hun skulle mødes med.

Den blide latter som forlod hendes mund var noget han burde være begyndt at vende sig så meget til nu. Det var hans egen skyld at hun grinte, han kom med de der kommentarer der ikke fortjente andet end et godt grin! Mikayla rækkede kort tunge.
"Yeah, altså nu var der ikke mad jeg fik ud af dig." Hun skulle jo ikke ud at æde, så det var ren sarkasme der kom ud af de fyldige læber. Det skæve smil var atter plantet på hende læber.
"Jeg skal mødes med en ven," Gud hvor hun hadede at lyve for ham! Det skar hende indeni, som om hun næsten kunne tage en kniv og torturer sig selv.. Det ville endda ikke gøre ligeså ondt, og så slog det hende Josh. Det var vidst på tide at hun fandt ham igen også.. Mikayla kørte en hånd igennem sit hår og sukkede svagt.
"Ja ham må jeg også hellere finde." Tilføjede hun med et sødt lille smil. "Men først hvis jeg skal være oppe hele natten så må jeg sove nu. Desuden plager du selv at sove om dagen?" Svarede hun og løftede på et drillende øjenbryn. Så rejste hun sig op og gik hen til ham, hun tog fat ved hans nakke og kyssede ham kort på kragebenet inden hun kyssede hans læber.
"Hvis du alligevel ikke kan holde fingrende fra mig, kan du ligeså godt sove ved siden af mig. For jeg hugger din seng!" Sagde hun og med et satte hun i løb ind på hans soveværelse. Rulle gardinerne for derinde og smed sig ned i midten af hans seng, hvor hun blot lagde og prøvede at fylde det hele. Så lukkede hun drillende øjnene i, og åndede afslappet ud.

Hvilken ven? Nysgerrigheden åd ham langsomt indefra, han ville gerne vide hvem denne ven var, af en eller anden grund ville han gerne have navn og beskrivelse på vedkommende! Men, han valgte ikke at lægge mere i det, for der lagde sikkert ikke mere i det, det kunne jo være at det bare var en veninde hun skulle snakke med og det skulle han jo ikke blande sig i. Ved tanken om at hun skulle have mad på et tidspunkt gjorde at hans mave pludselig begyndte at blive ædt op af misundelse over at andre end ham skulle røre Mikayla. Men det blev de jo nød til for at hun skulle have mad og desuden, tilhørte hun ikke ham, så han havde ingen grund til at føle misundelse!
"Nej, det ved godt," sagde han med en klukkende latter efterfulgt af ordene. "Du fik noget meget bedre," han blinkede kort til hende, inden han kort vendte sig om, for at samle en bog op fra gulvet. Det så ud til at være den sidste at samle op. Han vendte sig om imod hende igen og det overraskede ham at finde hende lige foran sig. Inden han overhovedet noget at sige noget til hende, afbrød hun ham med ord og kys, for derefter at forsvinde ind på soveværelset! Med et udfordrende glimt i sine øjne, løb han selv ind i soveværelset, sprang nærmest ned i sengen og lagde armene om Mikayla. Han lod som at han ville bide hende ved at nappe hende lidt i halsen.. Hans latter rungede i hele lejligheden. Lidt efter lidt faldt han dog til ro igen.. Stadig med armene om hende, lukkede han øjnene i og lod vejtrækningen blive rolig og blød. "Som sagt, ingen som dig, som godt lille engel," hviskede han drilende ved hendes øre.

*SAMLE*