Lost souls -River-

Det overraskede ham meget det hun fortalte ham. Var ens sind åben når man havde sex? Det havde han aldrig tænkt over før og når hun sagde det, så lød det faktisk logisk nok at der fandtes den slags dæmoner. Hun skulle ikke være bange for at han bedømte hende, man kunne ikke gøre for hvad man var, nogen fandt det jo sikkert også ulækkert at han drak blod for at overleve? man var hvad man var, det kunne ingen lave om på! Medmindre, man selvfølgelig gjorde som ham og var elver, som blev en vampyr. Han smilte svagt til hende, løftede på skulderene og kiggede ind i hendes øjne. Det sjove var at han kunne mærke på hende at hun var bange for hvad han ville sige til det. *På den måde, den slags dæmon har jeg aldrig hørt om,* Han rystede blidt på hovedet over hendes sidste kommentar. *Og hvad så? Det er egentlig også klamt i længden at jeg drikker blod ikke sandt?* Han blinkede drilsk til hende.
Pludselig sad hun igen ovenpå ham, eller, de halvt lagde ned og han kunne ikke længere mærke flasken i sin hånd. Selvfølgelig fandt han den ved hendes læber og inden længe var den tom.. Drilsk himlede han med øjnene over hende.. Et kort øjeblik kom han til at kigge på hendes læber. De var fine.. Han rystede tanken væk, kiggede hende i øjnene og fandt til sin overraskelse en fangede Mikayla.. Ligesom hun var fanget i hans, var han fanget i hendes.. De var begge fanget i det samme spind. Forsigtigt lænede han sig tættere på hende, kunne endnu engang mærke hendes ånde danse med hans egen og ligesom han troede at han skulle finde ud af hvordan hendes læber ville føles imod hans egne, kom stuepigen ind og afslørede sin tilstedeværelse ved at træde på trægulvets løse brædde. Hurtigt trak han sig væk igen, man kunne sige at han kom tilbage til virkeligheden. Stuepigen så bare skiftevis på dem. "Jeg ville ikke afbryde herre, men det er på den her tid af døgnet at du plejer at skulle have blod?"
River nikkede svagt til hende, så hun forlod dem alene igen. En smule akavet så han hen på Mikyala, men kun for at slå den akavede stemning ihjel ved at smile drilsk til hende. *du skylder mig en whiskey Miky,*

Mikaylas hjerte bankede vildt, om han kunne hører det heller ej vidste hun ikke, og ligenu var hun også lidt ligeglad. Hun troede lige, men da stuepigen ødelagde det satte hun sig blot tilbage og kiggede lidt akavet på River. Inden han nævnte sin whisky.
"Er det så vigtigt for dig, fint jeg giver en drink henne på kroen. En rigtig en i stedet for din pige drik af en whisky." Hun smilede drillende før hun rejste sig op. "På Det vilde svin kan vi æde, feste ja, gøre hvad der passer os." Tilføjede hun med et skævt smil, og vendtede på at hører hvad han syntes om ideen. Personligt syntes Mikayla om den, det var en god måde for dem at få føde på.
"Og jo, jeg kan sagtens ordne min føde der. Jeg lover ikke at tage min mad med hjem okay?" Det var med at sige det inden han selv gjorde, Mikayla kørte en hånd igennem sit hår.
"Så klar til at smutte?"

Pige drink! Hvor vovede hun, Whiskey var skam ikke en pige drink! Det var som himmelen på flaske! Ingen tvivl om at den drink kom lige efter blodet når det galt om ynglings drinks. Han himlede bare med øjne af hende, rejste sig op og strækkede sig.
*lad os sige det, det lyder skam godt at komme lidt ud,* hurtigt var han henne ved døren, snubbede sin cowboyjakke og svingede dem om sig selv. *godt, for jeg har intet sted hvor du kan spise, min seng er optaget, ja, hvordan kan jeg sige det.. Af mig,* han blinkede drilsk til hende, åbnede døren for hende og lukkede den så snart de begge var ude.
Da de kom til kroen, så han sig nysgerrigt omkring og gjorde et nik hen imod baren til miky. De skulle måske nyde en drink sammen inden de gik ud for at finde mad. Han kunne dog fornemme at det ikke blev svært. Rundt omkring kunne han mærke hede blikke fra fulde kvinder. Det blev nemt at finde mad i aften. *hvad for en drink kunne du tænke dig miky?* han sendte hende et charmerende smil, uden at tænke videre over det. Bartenderen var en mand og han havde så sandelig fået øjnene op for mikayla.

Mikayla så lidt udfordrende på ham og lagde hovedet på skrå.
"Stakkels elver dreng da, har du aldrig haft sex andre steder end i en seng? Men det bliver jo kedeligt i længden, der også badekar, sofa, køkkenbord, gulv? Der en masse muligheder, man skal bare være kreativ nok."Svarede hun drillende igen men det var jo sandt, en ting var sikkert hvis hun fik muligheden for det skulle hun nok vise den gamle elver der at man ikke behøvede en seng.
Da de kom ind i kroens varme stue kiggede hun sig rundt hun havde været her de dage hvor hun havde været helt alene. Hun satte sig ned oppe i baren og vendte blikket imod Rivers charmerende smil, hun gengældte det.
"Det ved jeg ikke helt bare det samme som dig." Svarede hun og kiggede på bartenderen med et udimodståeligt smil, det var meningen. Hun løsnede sig mere op for at virke mere tiltrækkende, det var som at træde ind og spille en anden rolle. Ikke når hun talte med River men ellers, så gik det helle bare ud på at skaffe sig dagens fangst og lege lidt med ham til hun havde ham på krogen. Mikayla kiggede på River igen og grinte kort ganske kært imens hun smilede lidt halv forførrende til ham. Uden det endelig var hendes mening, det var bare hendes udstråling ligenu.. Den var tiltrækkende og forførrende.

Han himlede endnu engang med øjnene over det hun sagde til ham. Hvor mange gange havde han ikke lige gjort det i dag? Dog forhindrede det ham ikke i at sende hende et drilsk blik tilbage.
*Til din orientering Miky, så har jeg været skovelver, med andre ord, jeg har gjort det i en skov, den har du nok ikke prøvet hva?* Udfordrende løftede han på et øjenbryn. Det sagde lidt sig selv at han havde gjort det i en skov. Han kunne trods alt ikke tage Clarissa med hjem så.. Hurtigt rystede han tanken ud af hovedet. Det var fortid, den skulle han ikke fokusere på!
Lejligheden blev låst, så han var sikker på at der ikke var nogen som brudte ind og skadede stuepigen, der med et fjoget smil på læben, rystede på hovedet over deres samtale.
Han nikkede til det hun sagde med drinken og bestilte blot to af de samme drinks. Bartenderen nikkede, blinkede en enkelt gang flirtende til Mikayla, inden han vendte sig om for at lave deres drinks. *det ser ud til at du allerede har en på krogen,* Han nikkede imod bartenderen.. Egentlig forstod han godt bartenderen. Hun var smuk og tiltrækkende, latteren var kær og det undrede ham over hvordan det lykkedes ham at holde sig fra hende. Måske fordi han havde et stædigt sind.. Drinksene gled hen over bordet til dem. River løftede sit, lagde an til at klinge det imod Mikyalas.
*skål for en aften hvor vi bare kan nyde livet,* han førte glasset op til sine læber og drak af drinken..
Bartenderen lænede sig frem imod Mikayla. "Den her er på husets," han blinkede flirtende til hende.

Mikayla havde så travlt med at snakke med River, at hun faktisk glemte alt om sin evne. Den irriterede hende ikke når hun snakkede med River, af en mærkelig grund. Mikayla rullede øjne af ham.
"Skoven, havet, søer. Tro ikke du kan slå mig i den her." Svarede hun drillende igen, hun lyttede kun til hans tanker. Det var de eneste hun kunne hører, for det var kun ham hun ligesom rigtig gad at snakke med. Mikayla spillede sit eget spil her da bartenderen blinkede til hende, hun bed sig lidt i læben og så bare tiltrækkende ud. Hun vendte blikket imod River igen da bartenderen vendte ryggen til dem.
"Det går ret hurtigt nogle gange." Svarede hun blot med et skævt smil. Mikayla kunne ikke lade hver med at smile mere ægte ganske kort, men det var mest på grund af Rivers tanker. Det var endelig synd for ham, at han ikke havde tankerne i fred for hende længere. Mikayla tog sit glads og skålede med River.
"Ja skål for det." Svarede hun med et smil og tog sig en slurk. Den flirtende stemme i hendes ører fik hendes jagt instinkter sat igang. Hun kiggede over imod ham med et flirtende glimt i øjnene, det var endelig nemt nok dette. For hun kunne både ændre på hans følelser og skifte form til det han ville finde mest seksuelt tiltrækkende, en fordel ved hendes race når de skulle æde.. Men det var kun når hun skulle lidt videre hun ville bruge disse 'gaver'. Hun kunne sagtens vente lidt.

Havet og søer? Hvad havde den tøs ikke lige prøvet? Blidt rystede han på hovedet af hende. Hun var noget specielt, det måtte han være ærlig og indrømme.
Bartenderen slugte alt det tiltrækkende hun gjorde til sig som var det flydende guld på flaske. Han ville ikke miste noget som helst af det tydeligvis. Det fandt River en smule morsomt, men som sagt, nogen mænd tænkte ikke med andet end med den de havde imellem benene. Hvis de overhovedet kunne finde ud af at tænke med andet end den. Han førte glasset op til sine læber, spejdede rundt i kroen for at se om hans bytte også ville være nemt at finde. En masse kvinder havde fået for meget alkohol i blodet, hvilket gjorde dem nemmere at manipulere med, de vidste jo ikke helt hvad der var ved at ske før det var forsendt. Han rettede lidt efter lidt sin opmærksomhed imod Mikayla igen, sendte hende et oprigtigt smil og tog en anden tår af sin drink. Andre fyre var så småt begyndt at komme op til baren, de tilbød hende nærmest alle sammen gratis drinks og af en eller anden grund, gjorde det at Rivers mave dannede en indre knurren. Det lykkedes dog for ham at holde sig selv i skindet ved bare at tage slurke af sin drink og ignorere fyrene. De var jo ikke andet end mad for hende. Da glasset var tømt, smilte han til Mikayla og sendte hende en sidste tanke. *jeg finder mig noget mad, vi ses,* Han smilte til hende, inden han forsvandt ud i mængden, gjorde sig et med den. Det varede ikke længe før han fandt en ung kvinde stående op af muren med en drink i hånden. Han gik hen til hende, rakte sin hånd ud til hende som et spørgsmål om en dans og hun tog så glædeligt imod den lille svingom.

Mikayla hørte tydeligt Rivers besked, hun nåede dog bare ikke at svarer på den før fyrerne kom som om hun stod med en klokke og ringede efter dem. Dog var Mikayla kun ude efter en, eller skulle man dog lave lidt sjovt? Nej det kunne vente. Mikayla skulle bare vælge en fra denne flok, og så måtte resten gå tomhennet hjem. Dog havde hun fundet en i flokken hun havde snakket med før, faktisk havde hun flirtet ret meget med ham hver gang hun var på kroen, intet seriøst overhovedet. Men han blev ikke hendes valg, det var altid rart at have en som stolede på hende man kunne manipolere med senere. Mikayla valgte sig en fyr ret hurtigt, det var nemt at finde den pæneste. Hun valgte ham ved at trække ham med sig over i et hjørne, de andre mænd sukkede skuffende og vendte tilbage til det de havde været igang med før. Mikayla stod op af muren imens han havde sit ansigt tæt på hendes, Mikayla brugte løs af kvindernes goder og gaver. Hun kyssede ham og de stod bare over i krogen og kyssede hinanden. Mikayla skulle jo forførre ham på en måde. Snart var de ude af syne for alle.. Et sted ingen ville tænke over at finde dem.. Her valgte hun at suge hans sjæl efter en halv time var hun tilbage, lignede en der aldrig havde været væk. Hun satte sig tilbage i baren, og bestilte sig en ny drink. Mikaylas blik søgte efter River imens hun tog en ny tår a sin drink.
"Frøken må jeg vise dig noget omme bagved?" Spurgte han, Mikayla var så optaget af at søge efter River at hun blot nikkede og fulgte med. Først da hun kom ud på lageret begyndte hun at tænke hvad fanden hun skulle herude. Mere nåede hun ikke at tænke før han begyndte at kysse på hendes krageben. Mikayla blev presset op af muren bagved hende så det gav et støn fra hende. Hun tog en dyb indånding før hun skubbede ham fra sig og rykkede sin top på plads.
"Undskyld mig?" Spurgte hun og lagde irriteret armene overkors. Ingen tvivl om Mikayla faktisk ikke kun var en sød dæmon, hun havde skam også nogle lidt koldere sider. Specielt når folk irriterede hende.
"Rolig nu, det alligevel snart over stået." Svarede han hende og lagde sine hænder på hende igen. Hvilket bare gjorde Mikayla mere irriteret, hun smilede kort sarkastisk gør hun skubbede ham ind i nogle af hans varrehyller. Da mennesket kom til sig selv greb hun om hans hals.
"Jeg fortæller når det okay bare så meget som rører mig, forstået?" Sagde hun truende og snerrede kort, inden hun blot knækkede nakken om på ham, så at han faldt død om. Mikayla rettede sit tøj på plads og gik ud af lagerrummet, hun søgte stadigvæk efter River.

Han gik vel ud fra at Mikayla også skulle finde sig noget mad. Selvfølgelig fik det hans mave til at snurre en smule ved tanken om hvordan hun fik den, men det blev hurtigt skubbet væk ved at pigen dansede op af ham og fik hans jagt instinkter til at summe inde i ham. Han smilte bare, lagde sine arme om hende og engang kyssede hans hendes hals, bare for at se hvordan hun reagerede på det. Da hun ikke gjorde noget tegn på at hun ikke syndes om det, smilte han bare lumsk for sig selv og vidste nu præcis at hun skulle være hans bytte. Deres dans gjorde til sidst pigen udmattet, så med et forsigtigt smil på læben, tog hun Rivers hånd og ville føre ham hen til baren, men i stedet kyssede River blidt hånden og gjorde et nik til et hjørne af kroen. Pigen smilte bare, fulgte med ham uden tøven og da de endelig var ude af syne for alle, kunne River endelig få sig noget mad. I det øjeblik pigen lænede sig ind for at kysse ham på læberne, satte han en finger imod hendes læber og rystede blidt på hovedet. Han lænede sig i stedet ned imod hendes hals og startede med at kysse den blidt og lokkende. Selvfølgelig så pigen intet mistænkeligt i det, hun lukkede bare øjnene i og udstødte et par nydende suk engang imellem. Da hun mindst ventede det, satte han tænderne i hende, lagde en hånd op for hendes mund så hendes skrig blev dæmpet og ingen ville være i stand til at høre hende. Langsomt blev hendes krop tungere og tungere, ingen længe faldt hun om, livløs og tom i sine før så livlige øjne. River tørrede sig om munden med sin håndryg, inden han bukkede sig ned for at trække hende længere ind i mørket, hvor ingen ville finde hende før solens lys endnu engang stod på og der ville han allerede være langt ud af syne.. Med afslappede bevægelser, som om intet var hent, gik han ud af hjørnet og lige da han skulle til at starte sin søgen efter Mikayla, stødte han ind i hende og stoppede med det samme sin søgen. *Hej, fandt du dig noget mad?* Han bemærkede slet ikke at de stod midt ude på gulvet, før en fuld dansende mand skubbede til ham, så han nærmest røg ind i armene på Mikayla. Det lykkedes dog for River at finde balancen igen og sende et hadefuldt blik til den fulde mand, der bare dansede videre som om der ingen hæmninger var.

Mikaylas blik flakkede rundt hendes evne var med det samme gået igang bare for at prøve at hører om hun kunne finde gangen til hans tanker.. Men først da han næsten dansede ind i armene på hende smilede hun rigtigt igen. Hun nikkede til hans spørgsmål.
"Jeps jævnaldrende shapeshifter. Fik dræbt to, hvad med dig? Og forresten inden strisserne kommer burde vi smutte, folk opdager snart deres bartender ligger død på lagergulvet." Mikayla kastede kort et blik imod lagerdøren, før hun rynkede på næsen.
"Gud hvor jeg hader nogle mennesker!" Det var nu mest til hende selv hun snakkede før hun greb om hans hånd, ikke fordi hun var bange for at blive opdaget. Hun var bare blevet pisset af. "Desuden så har du stadigvæk flere flasker whisky hjemme så vi fortsætter bare festen der?" Mikayla overvejde det virkeligt fordi det kunne være sjovt, hun stillede sig kort på tær og kyssede hans kind. Hun hævede lidt på et bryn til at de skulle tage hjem til ham, hvorfor hun havde kysset hans kind var et af de spørgsmål hun nok aldrig ville kunne forklarer. Hun så på ham med bedende øjne, imens hun vendtede på en reaktion.

Fik hun dræbt to? Det fik ham til at sætte hovedet en anelse på skrå. Hun svarede dog på spørgsmålet inden han overhovedet nåede at spørge hende om det. Det gik hurtigt op for ham hvad der var sket, hvilket bare understregede hans pointe endnu mere med at nogen mænd ikke tænkte med andet end den de havde imellem benene. Han fremtryllede et drillende og nærmest anerkendende smil til hende. Det måtte han sige, man skulle ikke genere hende, medmindre man gerne ville dø. Til det hun sagde med hans whiskey derhjemme, kunne han ikke være mere enig i. Kysset på kinden havde han dog ikke lige forudset. Folk i kroen ville nok tro at de var et par sådan som de holdt hinandens hænder og det at Mikayla lige havde kysset hans kind. Han smilte til hende, nikkede og trak hende med ud af kroen, forlod de to døde væsner som lurede inde i mørket. Det sjove af det hele var, at der var ingen af dem inde i kroen som vidste det.
Da de kom ind for lejlighedens trygge rammer igen, låste han døren bag dem og blev mødt af stuepigens store smil. River gengældte det, hvilket tydeligvis overraskede hende, for hun lavede store øjne. *Vil du finde fadet med whiskey frem? Både flasken og to glas, samt sølvfadet?*
Stuepigen nikkede og gik med det samme ud i køkkenet for at finde det han bad om. Lidt efter lidt begyndte flasker og glas at skramle ude i køkkenet. River tog sin jakke af, hang den på plads og lod sig falde bagover i sofaen. Kort kiggede han rundt efter Miky..

Mikayla smuttede med River hjem igen, hun følte sig let på benene igen. Ikke noget svingerri ligesom da hun var skadet før, hun vidste hvad hun gjorde. Mikayla gik stille rundt imens og kiggede kort ud af vinduerne hvor efter hun rullede dem for, for når det engang blev lyst ville hun jo ikke risikere River brændte op som flammerne på et bål. Hun vendede sig om da River satte sig i sofaen, hun rystede kort på hovedet af ham og gik over til den frie ende af den og smed sig bagover så hun faldt ned og fyldte det meste af sofaen. Hendes hovede var placeret perfekt på hans skød imens hun kiggede op på hans ansigt, at ligge ned gjorde altid en bare en smule trættere end man havde forventet. Men alkoholet i hendes blod gjorde at hun ikke så let blev søvnig.
"Bare en ting du bør vide, du skal kontollere dine tanker lidt bedre. Jeg læser dem som en åbenbog, synes jeg bare lige du bør vide. Jeg øver mig i min evne, så undskyld for besvægeret." Mikayla smilede skævt dog stadigvæk sødt. Hun skulle nok springe den sætning over hvor hun ville have sagt det kun var hans tanker hun altid hørte.. Det var nemmere at fokusere på ham end nogen andre, mærkeligt nok.

Han lod hende lægge sit hoved på hans skød, for ikke mere end blot et par timer siden havde hun siddet på det, så hvorfor ikke også lade hendes hoved lægge der? Det var som om at han var ved at blive blød og det ønskede han ikke. Svagt fjernede han en hårlok fra hendes ansigt, sendte hende et drillende smil og lænede hovedet tilbage imod sofaens ryglæn. *Jamen, så skal jeg nok forsøge at holde dem for mig selv,* Han grinte svagt. Det blev ikke nemt at lade være med at tænkte, man tænkte jo nærmest over alt disse dage. Svagt lukkede han øjnene i, de blev dog åbnet lidt efter, da han kunne høre stuepigen komme ind og stille whiskey fadet på bordet. River havde smag for fine glas til sin whiskey, små fine, blanke glas med mønstre inde i sig.. Flasken var selv formet perfekt og blank som et spejl. Han nikkede taknemligt til stuepigen. Selv virkede hun til at være i godt humør, hun så skiftevis fra dem begge to med sine grønne øjne. "Er der andet jeg kan gøre for jer?"
River så spørgende på Mikayla. *er der noget du mangler eller kunne tænke dig?* . Hun kunne ligeså godt få det hun ville have nu når stuepigen var der.

Mikayla var måske lidt forelsket i River, men det var hendes historie og lys på sagen. På en måde havde hun jo også kendt ham længere end han havde kendt hende, det var jo kun fair. Desuden havde han jo ikke været intresseret i fremtiden, eller det vidste hun intet om. Der havde hun ikke fået sin evne endnu.. Mikayla smilede charmerende da han fjernede en hårlok fra hendes ansigt, men vendte dog blikket imod stuepigen da hun kom med glassene. Hun satte sig op og smilede skævt.
"Nej ellers tak." Svarede hun River ganske overraskende høfligt, så kiggede hun imod River.
"Det må jeg sige lidt feminin er du da, det kalder jeg nogle flotte glads." Hun mente at glassende var meget flotte, det andet var bare en drilsk kommentar. Mikayla ønskede ikke River blød, hun ønskede han forblev sig selv hvis det overhovedet skulle komme på den boldgade. Hvor hvis man forelskede sig i en charmende, mystisk fyr som ændrede sig til totalt sukkersød.. Så var det jo ikke den fyr man forelskede sig i. Hvad var ideen med kærlighed så hvis man ændrede sig alligevel? Det var endelig et godt spørgsmål hun kom med der.. Mikayla så på River ud af øjenkrogen.

Stuepigen nikkede høfligt til dem, inden hun forsvandt igen, ligeså hurtigt som hun var kommet. Hun var hurtig på pletten, altid klar til at hjælpe når man kaldte på hende, det var en af grundene til River ikke havde valgt at drikke fra hende. Samtidig med at Mikayla satte sig op, gjorde han det samme og gav sig automatisk til at hælde whiskey op i dem. Hendes drilske kommentar fik ham bare til at smile drillende og løfte på et øjenbryn. *Hvad mener du dog? De er da mega macho ikke sandt?* Han rakte tunge af hende, rakte hende glasset, men lige inden hun nåede at tage imod det, trak han det tilbage og så drillende på hende. *Er du sikker på at du vil have noget, når det er fra et feminint glas?* Han lagde ekstra tryk på ordet feminin. Til sidst gav han hende dog glasset og hældte derefter op til sig selv. Det gik ikke op for ham at hun kiggede på ham ud af sin øjenkrog, eftersom han havde travlt med at sørge for at han ikke spildte noget af whiskyen. Da han var færdig med at hælde op, så han hen på hende med et smil og tog derefter en slurk af den. *Det er sjovt at tænke på at jeg nærmest har.. ladet dig flytte ind, du mangler bare dit eget værelse og seng, for det går ikke at du bliver ved med at krybbe ind i min, ja, jeg har busted dig om natten unge dame,* han så drillende på hende med sine mørke øjne..

Mikayla nikkede sarkastisk til hans 'macho' glas kommentar, og hævede på et bryn.
"Selvfølgelig er de det River, selvfølgelig." Mikayla elskede at drille ham, VIRKELIG! Mikaya rakte hånden ud for at tage glasset men da han trak det tilbage rystede hun blot på hovedet af ham.
"Jeg er ikke sikker, men noget inden i mit hjerte synes de er så smukke at jeg bare må drikke af det." Svarede hun ironisk og tog imod glasset.
"Ja det er jo faktisk ret sjovt, hvad blev der af at smide mig ud af dit vindue. Og ja jeg ved da udemærket jeg går ind til dig, din seng er dobbelt så blød som sofaen og ti gange bedre at ligge i end på gulvet." Svarede hun igen og tog en slurk af glasset. Hun kiggede River i øjnene, målrettet. De blå øjne søgte efter hans sjæl som ikke længere fandtes. Men det var hun jo også ligeglad med, så var hun fri for at dræbe endnu en.. Ved et uheld. Mikayla slog tanken ud af hovedet, den havde ikke passeret hendes tanker i noget tid nu. Det var lidt ærgeligt for hende at hun var faldet for River, for hun ville helst ikke såres igen. Og hvis han aldrig kom til at føle andet end venner for hende, så havde hun lidt af et problem.. Men ja som han startede med at sige denne aften.. Så skulle den blot leves fuldt ud. Og det havde hun tænkt sig at gører. Hun lænede sig tættere på ham som om hun ville liggee sin kind imod hans, men hun havde andet i sine tanker. Da hun kom tæt nok på lod hun sine læber plante stille på hans, han kunn jo tro at hun var fuld. Det eneste som kunne sårer hende lige nu og her var hvis han trak sig væk i chok. Hun vidste at det ikke var forfærdeligt, så det frygtede hun ikke. Mikayla var bare lige der hvor hun var bange for venne zonnen.. Selvom hun nok ikke kom længere.. Uheldigvis..

Måske havde han ikke været den venligst til at give hende sengen, men det skulle hun helle ikke forvente af ham. Det kunne hun måske godt lade sig gøre nu, men første gang hvor hun bare dumpede ind i hans liv, havde han ikke været meget villig for bare at lade hende blive der som havde han kendt hende. Nok kendte hun ham i fremtiden, men han kendte altså ikke hende, eller, det gjorde han på sin vis nu og faktisk, så kunne han godt lide hende som den hun var. Mere lå der vel ikke i det, gjorde der? Inderst inde håbede han ikke på at han var ved at.. forelske sig.. Det var så længe siden han sidst havde været det og han ønskede ikke at forelske sig, for derefter at miste vedkommende igen, det kunne han ikke klare en gang til. I stedet for at svare hende, løftede han bare drillende på et øjenbryn af hende og førte glasset op til sine læber, for igen at mærke den dejlige væske igennem sin hals. I det øjeblik han stillede glasset fra sig og ville lade en tanke passere Mikayla, placerede hun sine fine læber på hans så han spærrede øjnene op. Dog trak han ikke væk.. De føltes.. behagelige.. I evigheder havde han ikke ladet nogen komme så tæt på ham som han havde gjort ved Mikayla.. Til sidst lukkede han øjnene og kyssede hende forsigtigt tilbage.. Det snurrede i hans mave endnu engang, en følelse han kunne huske fra den tid med Clarissa.. En af hans hænder sneg sig om bag hendes nakke..

Kysset havde været perfekt.. Og som om det ikke havde været i hendes tanker lige siden.. Det virkede bare så uvirkeligt for hende, måske fordi hun var forelsket i ham. Sandt nok.. Mikayla gik stille igennem den lune middag, hun kunne da ligeså godt være ude i solen selvom at han ikke kunne? Mikayla var på vej imod skoven, hun havde sig et mål.. Hun ville give River hans stemme igen! Mikayla vidste godt han havde lidt forelske overfor hende, det havde de fortalt hinanden den forrige nat. Josh var blevet pisse vred over det? Gad vide om han stadigvæk ville være det når hun så ham igen? Mikayla hadede skoven, kun fordi hun aldrig havde tilbragt tid i den før. Hun kiggede sig omkring før hun fik øje på en skovelver, de sukkersøde tanker om skoven gjorde hun vidste at det var en skovelver.
"Åh, endelig fandt jeg nogle. Jeg er farret vildt i skoven, og jeg leder efter skovelvernes by. Bare rolig ingen vampyr. Jeg skal bare snakke om en forbrydelse som vil have effekt på jeres liv." Hun pyntede lidt på historien for at få den til at være vigtig. Og det virkede. Mikayla fik sig vist frem til den hemmelige by. Hun kiggede rundt og tog en dyb indånding. Hun kunne hører alle deres tanker og selvom hun prøvede at holde dem ude.. Så fandt de bare vejen tilbage ind i hendes hoved.
"Jeg leder efter en spåkone." Sagde hun og stod helt perfekt høfligt.

Han sov, solen skinnede og han havde været vågen det meste af natten. Det meste af natten var gået med at tænke og tænke, så drikke lidt blod, så tænke lidt mere og hvor han hadede sig selv for at tænke så meget! Det plejede han aldrig at gøre, men nu hvor denne Mikayla var kommet dumpende ind i hans liv, så tænkte han konstant. Til sidst havde det lykkedes ham at give sig til noget at lave, nemlig at læse om succubus dæmonen. Sikke mange bivirkninger der var, en ting var sikkert, han skulle aldrig have hendes blod! Aldrig! Og næste morgen, havde solen skinnet præcis som han havde vidst den ville, så nu skulle han bruge dagen på at sove. Mikayla havde fået søvn om natten, så hun var nok vågen om dagen, så de så nok ikke hinanden så meget i dag. Han havde også indrømmet noget overfor hende i går aftes, at han langsomt var ved at have et eller andet for hende. Desværre, var han bare ikke tryg ved det, han ønskede ikke at forelske sig, for bare at miste Mikayla igen. Han sukkede, lod sig begrave nede i sin dyne og bare lade tankerne forsvinde.. Hvorfor skulle hun også være så.. han hadede sine egne tanker.
Skovelveren kiggede nysgerrigt på hende, en ung pige med lange lyse lokker og et stort bredt smil. Hendes øjne var mørke, præcis ligesom Rivers og hvis Mikayla kendte River, ville hun vide at han også havde haft to yngre søskende. Hun spærrede øjnene op over ordet forbrydelse, hun var ikke mere end de 15 år gammel i udseende. "Kom med yndige væsen!" Hun tog Mikaylas hånd, førte hende med ind til stammen, hvor hun ville blive mødt af en masse nysgerrige blikke og endda hadefulde. I midten af stammen, var der et højt telt, ingen tvivl om at det var der høvdingen boede. Ud af teltet trådte en lidt ældre elver, sandfarvede hud som Rivers, den samme hårfarve dog var håret en smule længere og hans øjne var lyse, hvor Rivers var mørke..
Pigen der havde taget Mikayla med ind i stammen, nejede for ham. "Fader, kvinden her siger at der vil ske en ulykke i vores lejr, vi er nød til at lade hende snakke med spåkonen,".. Høvdingen kiggede vuderende på hende, løftede på et øjenbryn og sådan varede det et stykke tid, indtil en smuk kvinde kom frem bag ham, øjne så smukke som sorte perler og hår ned til numsen, der skinnede i solens stråler så det lignede gulvtråd. "Lad hende nu bare min skat, hun vil sikkert intet ondt," Høvdingen nikkede og gjorde et nik til at hun skulle følge efter ham. Imens Mikayla gik side om side med ham, kiggede han nysgerrigt på hende og endnu engang hævede han et bryn af hende.. "Hvad er den virkelig situation til at du er her? hvem er du?" ...
De kom til et lille lummert telt hvor der lugtede sjovt af svampe og røg.. Inde i teltet kunne man høre en gammel kone synge en munter melodi.. Som havde nogen kaldt på hende, kom hun ud af teltet, så vurderende på pigen og inden hun gjorde et tegn til at hun skulle komme med ind. "Kom ind du yndige pige, du er ventet," Hvis Mikayla fulgte med ind, ville hun se et telt fyldt med trylledrikke, forskellige lugter og det værste af det hele, et ungt pige hoved på en pæl.. Clarissa..

Mikayla var lidt usikker nu når hun stod her, hun ville ikke have det skulle ende galt. Hun var kommet for at hente Rivers stemme, intet andet. Mikayla fulgte med uden at sige ret meget, hendes plan var ikke helt gennemtænkt, hun kiggede høvdingen op i øjnene.
"Det vil jeg snakke med spåkonen om, ingen andre." Svarede Mikayla og fulgte med ind i teltet. Det var klamt, bare klamt! Alle lugtene, trylledrikkende. Mikayla gispede da hun fik øje på pige hovedet.
"Lad mig gætte hun var ikke på artiglisten?" Det var ren ironi og lidt af et chok for hende at der hang et hoved, Mikayla rynkede lidt på næsen og kiggede imod spåkonen.
"Hvis jeg er ventet, så ved du vel godt at jeg er kommet for at hente Rivers stemme tilbage til ham." Sagde hun selvsikkert imens hun hævede på et bryn. Mikayla var ikke bange af sig, hun tilhørte en af de stærkeste racer i Underworld? Mikayla satte sig i en stol og svang det ene ben overkors henover det andet. "Så hvorfor ikke gør det nemt og bare give mig flasken eller hvad du gemmer den i huh?" Mikayla smilede, ikke noget totalt engle smil. Men hun skulle jo være venlig.. eller prøve.

Høvdingen himlede bare med øjnene over hende, så far, så søn. River havde jo også en tildens til at himle med sine øjne når det han hørte på ikke var andet end pladr. Da Mikayla var gået ind i teltet, lod han dem være alene, gav kort nogen andre elver til at holde øje med dem udefra teltet og at de skulle kalde hvis der var noget. De gjorde som han sagde, satte sig nær teltet og ventede bare på at det var deres tur til at sætte ind. Rivers lillesøster med de gyldne lokker ligesom sin mor, satte sig også ned og ventede bare, hun havde det som om at der lå noget mere bag dette end hvad den yndige skabning ville afsløre overfor hende.
Spåkonen kom med en underlig form for klukkelyd. "Sveske, troede du virkelig at du bare kunne få stemmen ved at komme her og spørger med dit åh så smukke ansigt? Ej, den går ikke her min yndige ting,". Hun gav sig til at skramle rundt, hælde forskellige væsker ned i en gryde som var i midten af teltet. "Du er nød til at betale med et eller andet mit barn, så hvad har du at tilbyde og hvad vil du give, bare for at River kan få sin stemme igen?" . Med sine små rynkede fødder traskede hun rundt i teltet. "Jeg har på fornemmelsen at der lægger noget mere bag dette, ikke sandt?" Hun blinkede drilsk til hende, hvor hun derefter tog en væske ned fra en hylde og drak af den, lod det sive ind imellem sine rynkede læber. Inden længe ville hendes krop forandre sig. Hun voksede, fik flere muskler og forandrede sig helt, til sidst ville en fin kopi af River stå foran Mikayla. Nu med en stemme så harmonisk som Rivers, grinte hun og gik langsomt hen imod Mikayla. "Du er glad for ham ikke sandt? Denne forviste elver dreng?" Hun gik helt tæt på hende, så deres næser nærmest rørte hinanden. "ynkeligt," det kom som en spiddende hvisken, en hvisken der kunne føles som en kniv. Med sine nu nye og unge bevægelser, gik hun hen imod gryden og hældte nyt væske i den, så den nærmest gav en lille blop lyd fra sig. "Hvad vil du give yndige ting? Du får ikke stemmen gratis, du må bevise overfor mig at du virkelig ønsker dig at få den, så du kan vise ham din.. adr.. kærlighed eller hvad det nu er,". Hun så hen på hende med øjne ligeså mørke og fangende som Rivers. "Du kan også gøre noget for mig, en lille mission vel og mærke, også kan vi aftale om at du kan få stemmen," En kæde rundt om halsen løftede hun og svingede en smule med, gjorde et hint til at det muligvis var der hun gemte hans stemme.. Koldt kiggede hun hen imod Clarissas hoved. "Hvis ikke, er der plads til en nyt hoved fra en ny rivers pige," Et ondskabsfuldt smil bredte sig.. "Det er der sagtens plads til,"

Mikayla rullede øjne af spåkonen, men ventede med at sige et eneste ord til at hun var færdig med det.
"Den 'yndige ting' har et navn? Kayla." Mikayla ville ikke give spåkonen helle navnet, desuden var det et af hendes få kælenavne. Hun var skræmt over den måde hun pludselig lignede River, det gjorde det sværer for hende at svarer igen. Men så igen, hun var ikke bange for River. Heller ikke selvom hun var forelsket i ham, Mikayla rejste sig op og kiggede på spåkonen. Hun gik med hurtige bevægelser ud af teltet og tog en elver ind, ikke en fra Rivers familie. Hun kunne tydelig se hvem derr var det og ikke var.
"Giv mig stemmen eller det begynder at regne med blod." Mikayla knækkede en bestemt knogle/muskel som gjorde elverpigen lam. "Lam fra ryggen og op." Sagde Mikayla og kiggede på skåkonen og derefter knækkede nakken på hende. "Og død, giv mig stemmen. Tik tok." Normalt var Mikayla ikke så dræbende, men det lagde i hendes blod. Mikayla lod liget falde til jorden og kiggede på skåkonen med et skarpt blik som var som tusinde knive.
"Desuden tror jeg det bliver din største fejl at skade mig, jeg har kontakter." Mikayla snakkede ikke om River her, men om Josh, som sikkert sagtens kunne få Caroline over på at de havde skadet hende. Mikayla lagde armene over kors.
"Så hvis du er færdig med et snakke til mig som om jeg er et objekt? Så kan vi tale." Svarede Mikayla og satte sig så ned igen.

Det at Mikayla dræbte elveren gjorde ikke tingene bedre! tvært imod gjorde det bare elverne rasende og de så det som en trussel imod deres stamme. Spåkonen kunne ikke engang klemme et ord ud imellem sine læber, af bare overraskelse over den pludselig døde elver inde i hendes telt. Det sendte kuldegysninger igennem hele kroppen på hende, en hånd blev placeret foran hendes mund og nærmest som om nogen stod og sigtede på hende med en pistol, gik hun baglæns og krøb helt ind i et hjørne af sit telt. "MONSTER!" Hendes skrig kunne høres over hele lejren. Langsomt med at sorgen kom over hende, forsvandt Rivers udseende fra hende, som en røg der sivede ud af en cigar. Høvdingen kom brasende ind i teltet, inden han nåede at spørge hvad der foregik, svarede den døde elver på gulvet hans spørgsmål og nu var der ingen tvivl. Mikayla var ikke velkommen.
Spåkonen havde stadig en hånd op foran sine læber. "Hun dræbte en uskyldige, hun dræbte en uskyldige, hun er et monster!"..
En af Rivers yngre søstre kom ind, råbene havde tiltrukket hende, som afføring ville titrække en flue. Hun gispede højt da hun så den døde elver på jorden. Tåre begyndte endda langsomt at danne sig inde i hendes mørke øjne. Som var Mikayla et monster, kiggede hun bange på hende, så faren tog hende om bag sig og strøg hende over de gyldne lokker. Han kiggede koldt på hende, et blik der kunne gennembore en hver person. "Vi ville dig intet ondt, også kommer du her og dræber en af vores egne! Du er en skændsel!" Rivers yngste søster stod stadig bag faren, bare at kigge på Mikayla gjorde hende bange og hun turde slet ikke at se på den døde elver. Spåkonen løftede svagt liget op i overkroppen og trak det hen på et ugletæppe der så fint lå på jorden i hjørnet. Hun mumlede et par ord på elversprog, mens der langsomt sivede en glødende røg ud af kroppen på den døde elver.
Mere fik Mikayla ikke at se, før en gruppe elver trak hende med ud af teltet, slæbte hende hen ad jorden som var hun allerede død og kylede hende ind i et bur hvor de derefter låste. Ved siden af buret lå en bjørn og så på hende med gyldne øjne. Høvdingen gik hen til bjørnen, strøg den over den slidte brune pels og så derefter hen på Mikayla, med et blik så koldt at man skulle tro han så på skrald. "Her kan du rådne op til du dør skændsel," Med de ord forlod han ansvaret til bjørnen, der fortsat blev liggende og så på hende med et par øjne der afslørede en helt anden verden.

Efter det gik alt bare så hurtigt, alle dømte hende pludseligt. Det fik hende til at snerre af dem, hun blev slæbt hen af jorden som en sæk kartofler. I næste sekund stod hun ansigt til ansigt til en bjørn, hun tog en dyb indåndig og løftede hagen op. Hun respekterede dyrelivet, men hun var ikke forsvarsløs, hun havde lidt øvelse i at kæmpe. Bare ikke noget hun gjorde udtryk for så ofte. De gyldne øjne stirrede ind i hendes, til Mikayla kiggede på høvdingen.
"Er jeg en skændsel? Siger manden som gav op på sin egen søn bare fordi han blev forvandlet til vampyr imod sin vilje! Hvem er måske en onde her huh? Det ihvertfald ikke mig! Jeg er her for at hjælpe en god ven, ikke for at dræbe jeres lille bitte elverby. Desuden er du bange for at slås selv, siden du lader en uskyldig bjørn gøre det? Og i kalder jer skovens folk? Flot i holder et dyr spærret inde, har et kvindehoved på et spyd? Jeg forstår slet ikke hvorfor at vampyrene og dæmonerne ikke bare har revet hovederne af jer allesammen!" Mikayla råbte ikke hendes stemme var bare spydig, som om hun kastede knive efter høvdingen.
"Tortur kommer man ingen veje med, inten så overlever man eller så dræber man. Så hvorfor hugger du ikke bare selv hovedet af mig? Kald dig selv høvding og tag kampen op, eller er du bange for at tabe til en dæmonpige?" Mikayla var pissed lige nu, og sagde ting hun ikke ligefrem mente. Hun fortrød dem da lidt, men så det også som en måde hun kunne overleve på. Mikayla tog en dyb indånding.

De ord der kom ud af hendes mund, fik kort høvdingen til at stoppe op med en stiv krop og et par knyttet næver. Han var ikke stolt over at have mistet begge sin børn, han savnede dem som pesten, men hvad kunne han gøre? River havde vanæret dem ved at være sammen med en sortelver. Og det med at han blev en vampyr, kunne han selvfølgelig ikke gøre for, men der var ingen anden udvej end at sende ham væk, hvad nu hvis han endte med at angribe en af sine egne? Efter at have stået stille som en statue et stykke tid, vendte han sig endelig om imod hende og så på hende med de svagt sørgmodige øjne, der samtidig var fyldt med kulde og ligegyldighed. "Du ved ingeting pigebarn, lad være med at gøre dig klog på noget du ikke har den fjerneste anelse om, bjørnen du ser der ude foran dit bur, kommer og går som det passer den," han nikkede hen imod bjørnen der var i færd med at gabe, så den afslørede et par finde skarpe tænder. "Jeg aner ikke hvad du mener med tortur, vi torturere ikke nogen, pigens hoved kom på pælen for at vise min søn at man ikke sådan skulle vanære sin stamme, man må lærer af sine fejl, uanset hvor hårdere de er," Hans stemme var stolt og stærk, ingen tvivl om at han var sikker på at han gjorde det rigtige som far og som høvding. "Foresten dæmonbarn, hvor kender du River fra? Jeg har aldrig set dig før og alligevel kendte du historien om at jeg sendte min eneste søn væk? Hvilket vil sige at du kender ham.. Hvorfra?" Han var langsomt begyndt at gå hen imod hende, hænderne var foldet bag ryggen som en vis mand ville gøre det. "Jeg er ikke bange for dig, men det er min familie og mit folk, jeg kan ikke lade dig dræbe en elver mere, bare fordi du ikke kan styre dit koldblodige sind," . Det var lykkedes ham at komme helt hen til tremmerne nu. "Hvem ville du hjælpe og hvad skal du have for at skride herfra, og aldrig komme tilbage?" Hans øjne søgte dybt ind i hendes sind, han ville finde ud af hvem denne lille morderiske dæmon pige var.