One game. Two contestants. One target. No rules.(Adrian)

Sted; Terrorville District, en kæmpe villa ~ Tid; 23:30 ~ Dato; 21 - 10 - 2013 ~ Påklædning 2x, Vejr & Omgivelser er beskrevet i teksten.


Mørket indhyllede skikkelsen, hvis skridt syntes at være fraværet af lyd. Regn hamrede ned fra himlen i små, krystalklase dråber, som klaskede imod jorden og splattede ud da de ramte gruset. Månens blege skær kæmpede bravt for at overtage den mørke blæk der sivede fra alting, og lagde sig omkring verden som en tåge. Men lyset måtte se sig overvundet af disse klatter af skygger, der stak skikkelsen i ryggen og gjorde den usynlig. Gruset knasede ikke hver gang de høje hæle borede sig ned imellem granitten, og træerne på hver side af den nydeligt revne grusindkørsel syntes at være frosset fast i tiden.
Kæmpe døre åbnede sig, og tillod den tilhyllede skikkelse at træde i læ fra de regndråber der strømmede til, som var det et vandfald der var placeret over huset. En vagt på hver side af døren lod et respektfuldt nik glide i retning af skikkelse, hvis lange, slanke fingre bevægede sig op og krøllede sig sammen omkring den hætte der kastede skygger over skikkelsens ansigt. Langsomt blev hætten trukket bagud, sådan at lyset kravlede ned over hendes ansigt.
Lyset afslørede næsen med en buet runding, strejfede de mørke krøller der slangede sig omkring hende og endte i en spids ved hendes bryst. Det lagde sig over den bløde kurve af hendes let adskilte læber, og foldede sig udover den cremefarvede hud, men strøg af rødligt i kinderne. Til sidst afslørede det øjnene, der var græsgrønne omkring pupillen, men blandede sig med den brunlige farve så hurtigt, at de små stænk af brunt endte i en fuldstændig kastanjefarvet kant i irissen. Et smil sitrede i læberne, da blikket gled rundt.
Oceaner af hvidt gulv strakte sig fra hendes hæle og snoede sig op over væggene, hvilket gav det et skær af at forhallen var langt større end tilfældet var. En bred trappe der tilsyneladende havde guldstænk inde i sig viste vejen op til anden sal, og endnu en portlignende dør. Stedet stank langt væk af penge og magt, i sådan en grad at Delilah selv følte en let kvalme omkring den måde ikke et støvkorn syntes at kunne lægge sig. Men en opgave var en opgave.

"Er du den kvindelige lejemorder?"
En forsigtig stemme materialiserede sig fra en af vagterne, og trak Delilahs hoved derover i et ryk. Hånlige strejf fangede hende, da hun lod blikket betragte denne vagt, som var han en uartig hund, der havde slikket på den forkerte hånd. Hendes øjenbryn gled i vejret, idet hun lod den ene hofte svaje til siden, sådan at kappen blev trukket til siderne og afslørede den bølgende, mørke trøje der til dels skjulte den barm der var vokset grundet hendes fødsel, de glinsende læderbukser der fremhævede hendes former tydeligt, de lange læderstøvler samt det bugnende våbenbælte.
Hverdagssættet, men andre ord.
"Ligner jeg en mand?"
Vagtens rystede febrilsk på hovedet.
"Hvem fanden i helvede skulle jeg ellers være?!"
Vagtens læber åbnede og lukkede sig, som en forvirret fisk der ikke syntes at kunne bestemme sig for om han skulle argumentere med kvinden, hvis ord havde en sydede af en let irritation. Derfor lavede han også en fejltagelse, ved at lade blikket glide over hendes noget nær perfekte succubus-krop. Hans blik hvilede på barmen i adskillige sekunder, uden hun dog syntes at finde det hverken interessant eller irriterende.
"Du kan da ikke kæmpe, du er jo en kvinde!"
En dyrisk snerren forlod hendes læber, og hendes hånd skød frem og lukkede fingrene stramt om vagtens hals. Et raspen forlod ham sekunder inden hans ryg hamrede ind i væggen, og hans krop blev presset op af væggen nogle centimeter over jorden. Hendes ansigt var trukket så tæt på at øjnene syntes at fylde hele hans verden, og varme krystalliserede sig imod ham da hun besvarede hans ord med et hvæs.
"Sig det igen, og jeg flår din hud af og bruger den til at kvæle med. Forstået?"
Det var tydeligt at hans luftrør snørede sig sammen, da han nikkede febrilsk og hakkede med åndedrættet for at få hevet luft ind imellem læberne. Hendes blik borede sig ind i hans i nogle afgørende sekunder, før hun løsnede grebet ved at hive hånden væk fra hans styrtede imod jorden. Hostende rystelser simrede i hans krop da han forsøgte at genvinde et stabilt åndedræt, men Delilah havde allerede mistet interessen for ham.

"Denne vej."
En stemme slingrede ned af trapperne, og trak hendes blik opad, hvor det fandt en mand klædt i den uendelige hvide farve, som alt omkring ham syntes at have opslugt. En finger besat af ringe vinkede hende opad med en kort bevægelse, hvilket også startede hendes rejse imod toppen af trappen. Hendes ene finger gled ubesværet henover det glatte marmor, idet hun betragtede rælingen manden lænede sig op af.
Så snart hendes støvle ramte det øverste trin, åbnedes dørene foran hende. Manden vinkede hende smilende i retning af døren, inden han vendte sig for at spejde efter den mandlige lejemorder der ville få nogenlunde samme behandling. Hendes skridt førte hende ind i det rum, hvis udseende spejlede forhallen nærmest fuldstændigt.
Lange, hvide gulve strakte sig mange meter henover gulvet, og førte til et lille hvidt bord, der syntes at smelte ind i væggen. På bordet var adskillige krystalglas med alkohol sat, hvoraf den hvidklædte mand der stod deroppe, syntes at have travlt med at tømme samtlige. Marmortrappen fra forhallen var forsvundet, så intet andet end vægge, gulve, bordet med alkohollen, Delilah selv og manden kunne ses. Rummet var enormt, så da mandens stemme lød, rungede det igennem salen som et ekko.
"Velkommen Delilah. Din opgave vil forklares, når din medspiller ankommer."

//Undskyld jeg først svare nu men har lige skulle have mit liv i gang igen efter jeg er blevet smidt ud af skolen og sådan noget men nu skal jeg nok svare

Adrians lettere rug fingre gled over den fine papir han stod med i hænderne. Hans øjne var fastlåst på stemplet der havde været helt for et par dage siden. Det var en invitation, en invitation til ham om at møde op på denne adresse og så skulle han få sig en belønning og Adrian den nysgerrige mand han nu engang var havde ikke kunne holde sig væk.
Villaen foran ham var stor, større end noget han længe havde set, han kunne mærke en snert af fare løbe af i hans vener som om der var noget i gære, noget han bestemt ikke ville bryde sig om. Han mørkebrune næsten sorte halv lange hår hang pjusket på hans hoved med stadig kontrolleret. (Som Profilbilledet bare lidt mere pjusket). Han bar et par ganske almindelige sorte bukser som sad godt på hans krop men stadig gav ham en god bevægelses frihed. på overkroppen bar han en sort tætsiddende tanktop som fremhævede han muskler og hvis man kiggede godt efter ville man kunne se han havde en six-pack. Til sidst bar han en sort læderjakke og et par almindelige sorte sko.

Med en fast mine og beslutsomme skridt bevægede han sig op af den stenbelagte stig der første op til villaen. Døren blev åbnet i det samme han satte foden på dørtærsklen og en stærk hånd lukkede sig omkring hans biceps og hev ham indenfor i den store villa. Adrian kunne ikke lade være med at kigge rundt, han var mundlam, alt det guldbelagte, prængende og flotte kunst der dekorerede huset som en almindelig man ville have dekoreret sit hus at gulvbræder og tapet. et var så der det gik op for ham at han var ved at blive slæbt gennem huset af en stor mand som mest af alt lignede en der havde været på steroider siden han blev født. "Hey! Slap n lige af og så tag at slip mig!", som han sagde det hev han armen til sig og rettede læderjakken hvorefter han fulgte efter den store mand som førte ham op af nogle trapper. Adrian knugede papiret i hånden som hans blik gled over rummet han nu trådte ned i. En mand klædt i hvidt stod ud blandt de andre og så selvfølgelig var der kvinden som han blot lige kunne skimte inde i rummet. Adrians øjne gled over hende, ikke på en vulgær måde men som om han så hende an. Manden stoppede ude foran rummet og gjorde en gestus til at Adrian blot skulle forsætte ind og det var også det han gjorde.

Delilahs krop svajede svagt, da hun elegant satte i en bevægelse imod bordet der bugnede af alverdens alkohol. Hendes slanke fingre nåede lige præcis sno sig om et af glassene, før det blev fuldt af whiskey. Ikke et glimt af overraskelse flød igennem hendes blik, som hun så glasset fyldes uden nogen hjælp, selvom hendes ene øjenbryn hævedes svagt ved den pludseligt, glidende fyldning der fik glassets yderside til at dugge, da indholdet i glasset var køligt som morgendug.
Hun reagerede ikke på lyden af en anden person der kom ind i rummet, men endnu med ryggen til den nye person, men lod først glasset blive ført op til læberne, og den gyldne væske glide mellem de let fugtede læber. Først efter smagen havde rullet ned af hendes tunge og de sidste glinsende dråber var forsvundet fra glasset(der på magisk vis blev skinnende rent så snart hendes læber slap det), lod hun glasset ramme bordet overflade igen, og vendte sig først da om, med lyset fra den kæmpe overdådige lysekrone haglende ned over sig.
Hendes blik lagde sig på den nyankomne mand, uden et eneste blink i hendes ansigt, der afslørede hvad hun mente om denne mand.
Bevares, han så skam godt ud, men Delilah omgav sig på daglig basis med utroligt kønne(eller lækre om du vil) fyre, og selv var hun af en race hvor mændene var næsten hypnotiserende på kvinder - ligesom kvinderne var på mænd. Det chokerede hende ikke. Faktisk havde det nok ikke engang chokeret hende hvis han havde stået splitterravende nøgen og svingede med ... visse ting, da hun havde vendt sig om.
Ja, Delilah havde et forholdsvist mærkeligt liv.
Manden der havde taget imod Delilah herinde, betragtede den nye mand forholdsvist intenst, men alligevel med et blødt skær af humor der strømmede fra hans blik. Et halv-akavet smil sad på mandens ansigt - ikke fordi han bevidst syntes at ville være sådan, men det virkede en smule akavet at han på den måde stirrede fast på den nyankomne. Så brød et endnu større smil ud på hans læber.

"Så er vi samlede."
Uden at svare på hans ret indlysende ord, nærmede Delilah sig de to mænd med rolige skridt. Først da hun stod tæt på dem, stoppede hun op og vippede hovedet blot en smule til siden, så hendes hår gled ned over den ene skulder som vand der sivede ned over ujævne sten, på vej imod vandfaldet. Hun sendte den nye mand et svagt smil, der i virkeligheden ikke var mere end en trækning der strakte hendes læber en smule ud, og gav hende antydningen af et smilehul i den ene side.
Og så var det væk.
"I har begge hver jeres grund til at være her. Hvad grunden er, er egentligt forholdsvist ligegyldigt."
Delilah hævede det ene øjenbryn svagt, ved antydningen af at der var noget galt. Straks blev hendes sanser skærpede, og hun bemærkede hvordan døren de var kommet ind af svingede sammen og lukkede sig i. Stilheden lå dybt og tungt ned over lokalet.
"Den egentlige grund til at i er her er .. Lad os kalde det en udfordring. Vi har opbygget en form for labyrint, hvori der i midten er både en stor pengesum som lovet, samt én måde at komme ud på. Den måde kan kun bruges én gang af én person. Så det handler om at komme først, medmindre en af jer selvfølgelig er villige til at ofre jeres liv for jeres modspiller. Held og lykke."
Det sidste ord havde knapt nok forladt hans læber, før gulvet forsvandt under Delilah og den nye mand, og de faldt ned i et dybt hul.

Delilahs ben knækkede under hende, da hun ramte det hårde metalunderlag, men knapt havde hendes knæ strejfet gulvet før hun skubbede sig op med den ene hånd, og automatisk skannede lokalet for at finde den anden mand. Godt nok var det for hende mere end vigtigt at finde ud, fordi hun havde børn at passe på, men hun havde ikke i sinde at konkurrere imod denne mand. Hvis han ville finde what-ever de skulle finde først, så fred være med det. Hun var ikke i tvivl om at hun kunne komme ud alligevel.
Hendes blik søgte rundt. Det var en gang af metal, skinnende sterilt metal der varslede at noget var alt andet end godt. Hun sagde ikke noget. Gjorde ikke noget. Stod blot og betragtede den lange gang der blev ved så længe, at den til sidst blev opslugt i mørke.