One game. Two contestants. One target. No rules.(Matthew)

Mørket indhyllede skikkelsen, hvis skridt syntes at være fraværet af lyd. Regn hamrede ned fra himlen i små, krystalklase dråber, som klaskede imod jorden og splattede ud da de ramte gruset. Månens blege skær kæmpede bravt for at overtage den mørke blæk der sivede fra alting, og lagde sig omkring verden som en tåge. Men lyset måtte se sig overvundet af disse klatter af skygger, der stak skikkelsen i ryggen og gjorde den usynlig. Gruset knasede ikke hver gang de høje hæle borede sig ned imellem granitten, og træerne på hver side af den nydeligt revne grusindkørsel syntes at være frosset fast i tiden.
Kæmpe døre åbnede sig, og tillod den tilhyllede skikkelse at træde i læ fra de regndråber der strømmede til, som var det et vandfald der var placeret over huset. En vagt på hver side af døren lod et respektfuldt nik glide i retning af skikkelse, hvis lange, slanke fingre bevægede sig op og krøllede sig sammen omkring den hætte der kastede skygger over skikkelsens ansigt. Langsomt blev hætten trukket bagud, sådan at lyset kravlede ned over hendes ansigt.
Lyset afslørede næsen med en buet runding, strejfede de mørke krøller der slangede sig omkring hende og endte i en spids ved hendes bryst. Det lagde sig over den bløde kurve af hendes let adskilte læber, og foldede sig udover den cremefarvede hud, men strøg af rødligt i kinderne. Til sidst afslørede det øjnene, der var græsgrønne omkring pupillen, men blandede sig med den brunlige farve så hurtigt, at de små stænk af brunt endte i en fuldstændig kastanjefarvet kant i irissen. Et smil sitrede i læberne, da blikket gled rundt.
Oceaner af hvidt gulv strækte sig fra hendes hæle og snoede sig op over væggene, hvilket gav det et skær af at forhallen var langt større end tilfældet var. En bred trappe der tilsyneladende havde guldstænk inde i sig viste vejen op til anden sal, og endnu en portlignende dør. Stedet stank langt væk af penge og magt, i sådan en grad at Delilah selv følte en let kvalme omkring den måde ikke et støvkorn syntes at kunne lægge sig. Men en opgave var en opgave.

"Er du den kvindelige lejemorder?"
En forsigtig stemme materialiserede sig fra en af vagterne, og trak Delilahs hoved derover i et ryk. Hånlige strejf fangede hende, da hun lod blikket betragte denne vagt, som var han en uartig hund, der havde slikket på den forkerte hånd. Hendes øjenbryn gled i vejret, idet hun lod den ene hofte svaje til siden, sådan at kappen blev trukket til siderne og afslørede den bølgende, mørke trøje der til dels skjulte hendes graviditet, de glinsende læderbukser der fremhævede hendes former tydeligt, de lange læderstøvler samt det bugnende våbenbælte.
Hverdagssættet, men andre ord.
"Ligner jeg en mand?"
Vagtens rystede febrilsk på hovedet.
"Hvem fanden i helvede skulle jeg ellers være?!"
Vagtens læber åbnede og lukkede sig, som en forvirret fisk der ikke syntes at kunne bestemme sig for om han skulle argumentere med kvinden, hvis ord havde en sydede af en let irritation. Derfor lavede han også en fejltagelse, ved at lade blikket glide over hendes noget nær perfekte succubus-krop. Hans blik hvilede på den bule der brød hendes skønhed, og trak tankerne imod graviditet.
"Du kan da ikke kæmpe, du er jo gravid!"
En dyrisk snerren forlod hendes læber, og hendes hånd skød frem og lukkede fingrene stramt om vagtens hals. Et raspen forlod ham sekunder inden hans ryg hamrede ind i væggen, og hans krop blev presset op af væggen nogle centimeter over jorden. Hendes ansigt var trukket så tæt på at øjnene syntes at fylde hele hans verden, og varme krystalliserede sig imod ham da hun besvarede hans ord med et hvæs.
"Kommenter på min graviditet igen, og jeg flår din hud af og bruger den til at kvæle med. Forstået?"
Det var tydeligt at hans luftrør snørede sig sammen, da han nikkede febrilsk og hakkede med åndedrættet for at få hevet luft ind imellem læberne. Hendes blik borede sig ind i hans i nogle afgørende sekunder, før hun løsnede grebet ved at hive hånden væk fra hans styrtede imod jorden. Hostende rystelser simrede i hans krop da han forsøgte at genvinde et stabilt åndedræt, men Delilah havde allerede mistet interessen for ham.

"Denne vej."
En stemme slingrede ned af trapperne, og trak hendes blik opad, hvor det fandt en mand klædt i den uendelige hvide farve, som alt omkring ham syntes at have opslugt. En finger besat af ringe vinkede hende opad med en kort bevægelse, hvilket også startede hendes rejse imod toppen af trappen. Hendes ene finger gled ubesværet henover det glatte marmor, idet hun betragtede rælingen manden lænede sig op af.
Så snart hendes støvle ramte det øverste trin, åbnedes dørene foran hende. Manden vinkede hende smilende i retning af døren, inden han vendte sig for at spejde efter den mandlige lejemorder der ville få nogenlunde samme behandling. Hendes skridt førte hende ind i det rum, hvis udseende spejlede forhallen nærmest fuldstændigt.
Lange, hvide gulve strakte sig mange meter henover gulvet, og førte til et lille hvidt bord, der syntes at smelte ind i væggen. På bordet var adskillige krystalglas med alkohol sat, hvoraf den hvidklædte mand der stod deroppe, syntes at have travlt med at tømme samtlige. Marmortrappen fra forhallen var forsvundet, så intet andet end vægge, gulve, bordet med alkohollen, Delilah selv og manden kunne ses. Rummet var enormt, så da mandens stemme lød, rungede det igennem salen som et ekko.
"Velkommen Delilah. Din opgave vil forklares, når din modspiller ankommer."