What happend to me? - Alane.

Alane kiggede på ham og kunne se at han stadigvæk valgte ikke at tro på hende men samtidig kunne hun se han ville have mere blod og havde nydt smagen af hendes blod og på en eller anden underlig bizar måde gjorde det hende glad. Da han så pludseligt trak sig væk åbne at åbne munden var det ensbetydende med at hendes finger blev flået op og hendes negel flækkede, ikke at negle gjorde hende noget. En lille men vedblivende strøm af blod løb ned af hendes finger. Hans tænder havde været så skarpe som et barberblad så smerten var endnu ikke trådt i kraft endnu. Hun kiggede på ham, han havde ikke trukket sig særlig langt væk fra ham men hun sendte ham et lille smil, et beroligende og venligt smil. "Du var noget andet før du var vampyr, jeg ved ikke lige hvad men det er muligt at slette folks minder, at lukke dem væk men jeg ved hverken hvordan man gør eller hvordan man åbner for dem igen". Alane trådte et skridt tættere på dem så de stod med samme afstand som før. "Nicolas, bare fordi man er vampyr er det ikke ensbetydende at man skal dræbe, der er altså folk der giver deres blod frivilligt". Hendes hånd lukkede sig omkring hendes finger som stadig blødte og begyndte at ligge pres med det åbne sår for at stoppe det men det gjorde egentlig kun at der løb mere og mere blod ud fra såret. Selv ældre vampyre ville have svært ved at modstå hendes blod men det ville jo aldrig være umuligt.

Nicolas prøvede at fokusere på hende og det hun sagde, men hans havde svært ved at stå imod hendes blod der rendte ud af hendes finger. Han hørte dog hendes ord, men mere som et svagt ekko. Han så på hende med et undrende blik. "Gør du?" Det var måske et underligt spørgsmål, men hvis hun gjorde ville han måske bede om noget. Han havde allerede nu svært ved at modstå hendes blod, så han kunne lige så godt se om hun ville dele ud af det. Hvis ikke, ja så vidste han ikke hvad der skete. Han vidste ikke om han så ville kunne holde sig fra hende, men han ville prøve.

Hun kiggede op på ham, spørgsmålet kom ikke bag på hende men man kunne vel ikke sige hun gav det helt frivilligt ud, jagten var en del af det sjove for hende. Fik adrenalinen frem i hende lige indtil hun blev fanget. Det var ikke kun det, egentlig havde hun jo svært ved at sige nej, hun vidste godt hvorfor, hun havde en farlig afhængighed som andre var afhængige af stoffer var hun det af adrenalin, farlige oplevelser og at få drukket sit blod. "Kun hvis folk kan fange mig", hun sagde det i en drillende tone så han kunne forstå hvordan hun mente det. Stille lod hun blikket glide omkring skoven og hun slap grebet omkring hendes finger, blodstrømmen løb kun ganske stille nu, hun blødte ikke særlig meget mere. "Hvorfor spørger du egentlig, jeg troede ikke at du ville have noget blod eller at du for dens sags skyld troede på du var vampyr?". Hun kiggede op på ham med et skævt smil men også venligt.