There you are! I missed you damn much..//Sajro

''Det er jeg glad for at høre.''

Han milede blidt til hende, og han ville sådan ønske at grunden til at hun lagde i hans arme ikke var fordi hun var skadet og havde brug for beskyttelse, men bare fordi hun gerne ville være tæt på ham det havde gjort det hele bedre, men nu var det vigtigst at han var der for hende, og gjorde hvad hun havde brug for. Han smilede blidt til hende.

''Ned af trappen og første dør på højre hånd.''

Han smilede blidt til hende og førte hende stille ned til badeværelset. Han håbede hun kunne klare det selv, da det ville blive ret akavet hvis han skulle hjælpe hende med badet.

''Du må sige til hvis du har brug for hjælp selvom det nok vil være ret akavet.''

Alane kiggede på ham med et dejligt smil og sukkede en smule i smerte da hun rejste sig. Hver eneste bevægelse hun gjorde med armen gjorde bare så umådeligt ondt. Hendes øjne var et eller andet sted stadig trætte og det samme var hele hendes krop, det havde ikke været en rar oplevelse men hun havde selv været skyld i det jo.

"Okay, mange tak"

Hun smilede stil ham og lod ham føre hende nedenunder, hun skævede blidt ind i børneværelset på vej nej. Pigerne sov de i det mindste stadig, dem havde hun ikke vækket og det var rigtig rart at se. Et let grin kom fra hende som han sagde det, ja det ville være ret akavet men han blev virkelig nødt til at hjælpe med at få hendes trøje af, det kunne hun ikke med armen.

"Hvis du bare hjælper mig med trøjen klare jeg selv resten"

Alane sendte ham et smil inden hun vendte ryggen til ham for ikke at gøre det for akavet for nogen af dem.

''Det skal jeg nok gøre så.''

Han smilede blidt og da hun vendte ryggen til ham trak han ganske forsigtigt hendes top af hende, så hun nu stod næsten nøgen. Han smilede forsigtigt til hende, og gik så hen til døren. Han smilede for sig selv, men smilet forsvandt igen da han begyndte at tænke igen. Det var å ubehageligt at hun havde Sean, han hadede det.

''Jeg er lige udenfor hvis du får brug for hjælp.''

Han smilede blidt til hende også selvom hun måske ikke kiggede på ham. Han atte sig ned på en stol lige udenfor døren til badeværelset, og håbede på den ene side hun havde brug for hans hjælp og på den anden side at hun ikke havde brug for hans hjælp.

Hun ville klare det selv men mere fordi hun var stædig som hun nu engang var. Alane lukkede døren efter hende ud til badeværelset men nåede lige at sige til ham inden døren lukkede sig selv helt i. "Mange tak for hjælpen og tak endnu engang".
Let sukkede hun , det var da også bare så forbandet besværligt eller nej det var det ikke, hun elskede virkelig Sean, det gjorde hun men han havde svigtet hende i nogle stunder hvor Sajro så havde været der og var det så så underligt at der var nogle følelser indblandet mellem dem.

Alane sukkede og hvilede kort hovedet mod muren derude før hun fik smidt resten af tøjet og taget sit bad så hun kunne få vasket både hendes krop for størknet blod men også såret, det skulle helst ikke blive inficeret. Alane bed sig hårdt i læben da smerten skød igennem kroppen da sæben kom i kontakt med såret. Hun gispede i smerte og klemte øjnene i.

Han hørte hende gispe lidt af smerte hvilket fik ham til at gå hen og banke på døren, for at han kunne være sikker på at hun havde det okay. Han smilede blidt for sig selv som han åbnede døren. han kunne bare se silhuetten af hende stå i dampen så det var ikke fordi han så noget særligt selvom hun så helt utroligt smuk ud som hun stod der i dampen.

''er du okay Alane?''

Han smilede blidt over til hende, han vidste ikke hvad han mere skulle sige han håbede bare hun var okay. Han ville aldrig kunne tilgive sig selv hvis hun var kommet alvorligt til skade. Han kiggede bare roligt efter hende.

''Klarer du den?''

Hun fik kigget over skulderen og kiggede på ham da han blidt åbnede døren. Alane vidste ikke helt hvad hun skulle gøre men forblev bare ryggen til ham, han kunne alligevel intet udover en svag silhuette af hende. Hun holdt blidt omkring såret, det blødte en ganske lille smule men hun var noget så forsigtig med det.

"Ja, jeg er helt okay, det gjorde bare ondt at få sæbe i såret"

Alane smilede blidt og forsatte så med at vaske sin krop, hun lukkede stille øjnene i da hun vaskede håret for ikke at få sæbe i øjnene. Der gik ikke længe før hun var helt væk i alt dampen, ikke at det gjorde hende noget. Han kunne høre vandet løbe igen og hun skyllede forsigtigt kroppen. Hun kiggede hen mod døren hvor hun vidste ham var og smilede blidt hans retning.

"Ja jeg klare den bare rolig".

''Okay så, jeg sætter mig udenfor igen så.''

Han smilede blidt, og satte sig ned udenfor døren endnu engang, han sad bare og ventede på hun blev færdig. Hvor ville han ønske han kunne skubbe sine følelser væk. Måske han skulle forsøge om det var muligt? Måske nogen kunne fjerne hans følelser, måske nogen kunne gøre sådan at han ikke kunne elske nogen igen?

Tankerne for igennem hans hoved, han rystede dem dog væk. Han fik mere ud af at håbe på at han en dag kunne vinde hende igen, men han vidste ikke hvordan fordi han ville aldrig nogensinde lyve for hende og fortælle noget ondt om Sean ved en løgn. Da hun kom ud smilede han blidt til hende.

''Var det rart?''

Han smilede blidt til hende.

"Okay, jeg skynder mig at blive færdig".

Alane blev færdig og slukkede vandet,, til gengæld begyndte hun så at tørre sin krop, dog ganske langsomt og forsigtigt. Hun var bange for at såret skulle springe op og Sajro blev nok også nød til at lægge en ny forbinding. Roligt hen hun i sit skørt igen og tog så toppen i den raske hånd og dækkede så hendes bryster og gik roligt ud igen.

Hun kiggede på ham og kiggede så på såret, det blødte en smule men ikke noget der var unaturligt. Alane dækkede stadig hendes bryster og kiggede på ham med et blidt smil. Han kunne vel godt regne ud hvad det var hun ville. Have hjælp til at få trøjen på og ligge en ny forbinding.

"Ja det var det. Vil du hjælpe mig trøjen på og ligge en ny forbinding?"

Hendes hår var stadig lettere vådt og en smule pjusket og hendes krop havde stadig den der våde glød til sig.

Selvfølgelig ville han hjælpe hende. Han nikkede bare roligt til hende, og tog så og hentede en forbinding, og gav hende en ny en på, han lagde den lige som den første sådan at hun ikke rigtigt kunne bruge armen, det resulterede dog også i at forbindingen dækkede hendes bryst. Han smilede blidt til hende da han var færdigt, han havde været meget forsigtigt med ikke at røre hendes bryst men det var sket alligevel, men det skete der jo nok ikke noget ved.

''Sådan her.''

Han hjalp hende så toppen på igen, og kiggede så ned af hende, hun var jo næsten så god som ny. Han smilede blidt til hende, han var usikker på hvad han mere skulle sige til hende, så han klappede hende bare på den raske skulder.

''Så er du så god som ny igen. Lige så smuk som altid.''

Det sidste var noget han fik sagt uden at tænke sig om. Han sagde det dog også en smule lavt men hun hørte det sikkert alligevel, og han rødmede og vendte sig væk.

Alane stod helt musse stille som han forbandt hende men kunne ikke lade være med at bide sig i læben da han strejfede hendes bryst, det var ikke med vilje, det vidste hun godt men nu skete det altså og sådan var det. Hellere det end at hun endte med at have et dobbelt så stort ar på armen eller noget der var værre. Alane var glad da hendes top bløde materiale hvilede mod hendes hud igen, det gjorde hende mere rolig omkring Sajro når hun var påklædt.

"Mange tusind tak for hjælpe Sajro, jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skulle gøre uden dig".

Hun kiggede lettere forlegent op på ham men det var jo rigtigt, han var der altid for hende, reddede hende når hun havde rodet sig ud i for mange problemer som hun jo simpelthen var så god til. Alane kiggede op på ham, hendes grønne øjne dejlig varme. En rødmen lagde sig over hendes kinder som han kaldte hende smuk, hun kunne ikke lade være med at rødme eftersom det var en kompliment han gav hende hvilket gjorde hende genert. Hun lagde armene omkring ham og skubbede sig mod hans ryg mens hænderne hvilede mod det nederste af hans mave eftersom han var så forbandet høj i forhold til hende.

"Mange tak.."

''Hey der skal nok være en anden en end mig der ville hjælpe dig...''
*Du er jo en fantastisk og smuk pige*

Det kunne tydeligt høres på ham at der var noget mere som han ikke fik sagt, men der var ikke noget der sagde det var fordi han var trist, men faktisk kunne det måske bedre høres det var noget han ikke var en smule flov over at skulle sige det. han sendte ehnde bare et forsigtigt smil, men blev meget overrasket da hun takkede og han mærkede hendes hænder på hans mave.

''Det var så lidt.''

Han lagde hans hænder over hende. Han smilede stille og kunne ikke lade være med at smilede roligt for sig selv. han nussede blidt hendes hænder med blide strøg af hans tommelfinger. han vendte sig bagefter om mod hende, han brød ikke fri fra hende, men kiggede bare ned.

''Skal vi ikke få noget at spise? Du havde en hård nok nat jo.''

Han smilede bare blidt til hende.

Hun kiggede op, men kunne kun se ham i nakken men hey det var altså en vane at man kiggede folk i øjnene man snakkede med. Alane kunne godt høre han stoppede sig selv midt i sætningen, han var flov over at sige det? Hvad kunne det dog være, han vidste da godt at han ikke skulle være bange for at sige noget til hende og da slet ikke flov over noget. Det måtte være noget sødt eller personligt, det var altid der han gik i stå omkring hende hvilket ærgede hende en smule. Hun kendte næsten intet til Sajro, han kendte langt mere til hende, mere end Sean gjorde endda. Men det var også nemmere at snakke med Sajro end Sean, hvorfor vidste hun ikke men det var det bare.

"Men Sajro, jeg ville ikke have hjælp af en anden og ville ikke engang lade en anden hjælpe mig.. Nej, det var ikke så lidt, du er der altid for mig..."

Alane nød nærheden med ham, ikke fordi den nødvendigvis betød mere end mellem en bror og en søster men det var det der gjorde det rart, det var uforpligtende og flygtigt og det savnede hun et eller andet sted. Hendes hoved lænede sig nu mod hans brystkasse da han vendte sig om men hun slap ham ikke. Hendes øjne løftede sig og kiggede op på ham og sagde med et smil.

"Det lyder som en rigtig tillokkende idé"

''Men der er sikkert også nogle derude der kan hjælpe dig bedre.''

Han smilede bare blidt til hende, og han vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre. Han var bare blevet en smule usikker på sig selv endnu engang. det virkede måske underligt især fordi han var mærkede hendes hænder på hans mave, det var nok fordi han vidste at det ikke var det samme for dem begge at stå der, hvor han følte det mindre uskyldigt for hende, men han valgte at hun bare skulle være glad.

''Jamen så kom med.''

Han smilede ned til hende, og istedet for at bryde fri fra hende løftede han hende blidt op fra gulvet og bar hende op med sig og gik ned i køkkenet med hende og han satte hende fra sig stille, og fandt noget frem. Han vendte sig om mod hende.

''Er kød okay? har ikke rigtigt andet. Skal det varmes?''

Han smilede blidt til hende, og han fandt noget kød frem til hende, han regnede med det var okay med hende, han spiste ikke selv andet så han regnede med at hun kunne overleve. Han så bare på hende med et roligt blik.

"Jeg tvivler, jeg er ret besværlig".

Hun kiggede på ham med et grin og bed sig blidt i læben. Hun følte jo også andet end at det var et broders kram men hun valgte ikke at gøre noget ved det, hun var ikke typen der var utro men hver gang han rørte hende kunne hun mærke en lille smule rumsteren i hendes mave hvilket følte rart men rædsomt på samme tid. Nogle gange ville hun ønske at hun bare kunne miste følelserne for den ene af dem og så måtte skæbnen vælge hvilken han nu engang ville have hun skulle være sammen med men sådan var det ikke. Hun havde selv bragt sig i situationen og måtte derfor selv sejle sig ud af den.

"Så før an, jeg ved ikke hvor køkkenet er i det her fornemme hus".

Alane kiggede op på ham og grinede blidt men gispede og greb fat omkring ham da han løftede hende hvilket resulterede i at hendes negle blidt kradsede hans bare ryg. Hun slap ham stille som han satte hende på køkken bordet og kiggede på ham med et dejligt smil. Hendes krop var ikke bygget til råt kød, kun i hendes dyriske forme, hendes menneskelige ville blive rigtig syg af det.

"Kød er ganske fint, det er jo lækkert og det må meget gerne varmes, jeg har ikke lyst til at ligge syg"

'*Det har du nu ikke bevist overhovedet''

Han smilede blidt til hende og forstod slet ikke hun kunne sige noget i den retning hun var måske en smule uheldig, men hun var på ingen måde besværlig. Han smilede roligt, og han tog så kødet han godt nok havde givet hende og gav sig til at stege det efter han havde fyret op så han faktisk kunne gøre det.

''Og undskyld havde lige glemt du ikke var varulv.''

Han smilede forsigtigt til hende. Det var nok fordi han vidste jo hun kunne forvandle sig til en ulv, og det var nok derfor han lige kom til at forbinde hende med en varulv, og derfor havde han ikke tænkt på at hun ikke kunne holde til det rå kød. Han levede jo af det.

''Nu er det lang tid siden vi sidst så hinanden, så har du noget du kunne tænke at spørge mig om?''

Det var jo ment mest til hvad der var sket siden sidst, men hun kunne jo også spørge om alt andet hvis det var det hun gerne ville istedet.

"Det syntes jeg nu ellers jeg er og endda meget".

Han havde slet ikke reageret på hendes kradsen, underligt men når ja hvis han ikke kunne lide det mere så var det jo sådan. Hendes blik gled mod vinduet og hun sad nu bare og kiggede ud, i hendes egen verden. Alane følte det som om hun var ved at blive kvalt indeni, som om alt inden i hende brændte men hun kunne intet gøre ved det. Hun løftede blidt blikket og kiggede op på ham.

"Det er okay, det skal du slet ikke undskylde for".

Alane rejste sig og gik over og kiggede ud af vinduet, hvorfor skulle hendes liv også altid vise sig og være besværligt, hvorfor kunne heldet og lykken for en gangs skyld ikke bare være med hende. Hun satte sig i vindueskarmen. Som hun sad der i solens skær lignede hun en gudinde, det lange hvide hår glinsede i solen og den mælkehvide hud lyste nærmest. Hendes grønne øjne blev endnu lysere og hun sukkede stille. Hvad var der at spørge om, hun anede ikke noget, ikke hvad hun skulle spørge om så hun rystede bare fraværende på hovedet.

''Du er måske en smule uheldig, men det gør dig ikke besværlig på nogen måde.''

Han smilede blidt, og kiggede på hende hun virkede en smule slået ud af det hele. Han gik hen til hende roligt, efter hun havde sagt han ikke skulle undskylde hende. han betragtede hende med et stille og roligt blik, som han så hende sidde der han gik hen og lod kødet steg for sig selv. han smilede til hende og gjorde noget han aldrig havde gjort mod nogen før men noget hun faktisk havde gjort for ham før et par gange.

''Du skal ikke være så trist.''

Han smilede blidt og skiftede form på den øverste del af hans overkrop så hans hoved og hans skuldre var som i hans varulveform, og han gnubbede blidt sit hoved op af hendes hofte og hendes side, han forsøgte så godt han kunne ikke at lade hans horn gribe fast i noget af hendes tøj. Han smilede blidt til hende så godt han nu kunne.

"Nogle gange føleles det bare som om jeg ikke kan andet end at bringe mig selv i problemer som jeg ikke kan rode mig ud af men alligevel kan jeg ikke finde ud af at spørge om hjælp"

Alane satte sig stille i den brede vindueskarm og kiggede på de få mennesker der var ude på denne tid af døgnet, rent faktisk var der aldrig rigtig nogen ude mere, de fleste gemte sig inde i deres huse og turde ikke komme ud grundet de levende døde men det var der jo heller ikke noget at sige til. Som hendes tanker kredsede sig omkring de levende døde gled hendes fingre ubevidst over hendes år på skulderen, det sveg lidt og det var også det der hev hende ud af hendes trance lignende stadie. Hendes blik rettede sig mod Sajro, hun kunne bare ikke gøre for at hun var trist, ville han ikke selv være trist? Var han ikke selv trist?

"Jeg kan bare ikke lade være med at være det lige nu selvom jeg aller helst bare ville nyde den tid jeg havde her sammen med dig lige nu"

Hun kiggede ned på ham med varme men også en anelse sørgmodige øjne. Det gjorde ondt indeni. Alanes øjne blev en anelse større da han forvandlede sig foran hende, kun en smule men det var ikke noget han gjorde tit. Hun kunne ikke lade være med at smile da han begyndte at gnide sig mod hende som et dyr normalt gjorde når det prøvede at muntre nogen op. Hendes fingre gled blidt igennem hans pels omkring hans øre, hoved og hals. Hendes trøje blev hevet med op et par gange så han kom i kontakt med den bløde og varme hud i stedet for trøjen.

''Det gør dig ikke besværlig. Jeg elsker at hjælpe dig jo, jeg nyder det hver gang jeg har muligheden for det. Ikke fordi jeg kan lide at du er skadet men fordi jeg kan lide at vide jeg faktisk er noget værd.''

Han smilede blidt til hende, og sad bare med hende, jo han forstod godt hun var trist men ville da stadig forsøge at få ehnde til at være glad igen. Han smilede blidt til hende, og da han mærkede hendes varme og bløde hud mod hans hoved gnubbede han hende bare lidt mere og så så op på hende, mens han lagde sit hoved i hendes skød. Langsomt forvandlede han sig helt.

''Men så glem alt andet søde''

Hans stemme var stadig grøddet som den altid var når han skiftede form, men den var også varm som hans stemme altid var når han snakkede med hende. Han mente ikke noget med det at hun skulle glemme alt andet end at hun bare skulle forsøge at lægge det lidt væk, så hun bedre kunne nyde den tid hun var der. Han smilede til hende, og meget forsigtigt nappede han hende blidt i halsen, hans tænder rørte men det var kun selve læberne der fik fat.

"Nogle gange føles det som om man er meget besværlig"

Hun kiggede på ham med et lille smil og der kom endda også et lille grin fra hende, hun ønskede ikke at ødelægge deres tid sammen, de sidste par gange de havde set hinanden havde der enten været skænderier eller gråd og det gad hun ikke endnu engang, nu måtte det være nok de kunne vel forhåbentlig bare nyde hinandens selskab uden at det skulle være med tåre, råb og skældsord. Alanes fingre gled gennem hans pels, hun havde ikke noget imod at han nussede hende som han gjorde, det var rart. Et smil bredte sig over hans læber da hun så han forvandlede sig helt.

"Det er svært men du har vel ret jeg burde vel prøve at ligge det lidt fra mig og lade være med at tænke på det. Det kan vel ikke være helt umuligt at gøre".

Alane kiggede ned på ham med et varmt smil, hun havde altid godt kunne lide hans form, selvom mange fandt den uhyggelig, skræmmende eller brutal så fandt hun den underligt smuk, den viste jo ham som han også var. Hvad skulle det nu til for? Alane vidste godt at varulve og ulve viste deres dominans ved at bide hinanden i nakken eller hals området, var det det han gjorde nu eller prøvede på? Hun puffede ham væk med et drillende smil og kiggede på ham, hun havde en lettere udfordrende og legende glød i de grønne øjne.

''Tja men det er du ikke for mig.''

Han smilede blidt til hende, og betragtede hende med et roligt smil, som hun sad der. Han fandt det lidt morsomt og rart som de sad der. at hun rodede i hans pels var især meget rart. At han bare kunne mærke hendes blide fingre glide gennem hans pels var dejligt og befriende. Han kiggede på hende da hun snakkede.

''Gør det.''

Han smilede roligt, men hun nærmest aktiverede noget i ham da hun på et eller andet punkt udfordrede ham ved at puffe til ham. Han kiggede ned på hende, og slikkede hende først over halsen og markede så tænder mod hendes hals, et forsøg på at bevise for hende at han var den stærkeste af dem, og at det på det punkt i hvert fald var ham der bestemte. Han afventede hendes reaktion.

Hun kiggede på ham med et smil på læberne. Det var rart at vide at hun ikke var en byrde for ham med at han rent faktisk gerne ville hende og ikke bare følte sig forpligtet til at være omkring hende og hjælpe hende. Det ønskede hun ikke at han skulle, hvis folk ikke ville hende skulle de også bare pænt lade være, hun orkede ikke falske folk og falsk empati fra folk som egentlig ikke engang ville hende.

"Det er jeg glad for at høre, jeg ønske ikke at være en byrde for dig eller en forpligtelse som du føler du bliver nødt til at tage dig af. Jeg vil være hos dig og sammen med dig fordi du gerne vil mig".

Alane mente tydeligt som venner da hun snakkede sammen med ham. Kuldegysninger spredte sig over hendes krop da han slikkede hendes hals og hun kunne ikke lade være med at gispe da han lod de skarpe tænder mærke hendes hud. Atter engang puffede hun ham væk og grinede kærligt og drillende. Hun rejste sig op og gik hen og kiggede til kødet. Hun tænkte ikke over at hun egentlig udfordrede ham ved ikke at vise sin underdanighed men det havde hun da heller ikke på noget tidspunkt tænkt sig at gøre, hun var ham ikke underlegen!

Han vidste ikke helt hvordan han skulle reagere, fordi han vidste jo godt et sted hun ikke var ham underlegen, men det var noget andet når han skiftede form. Han havde ikke samme tankegang længere jo, nu tænkte han mere som et dyr, og da han var hende fysisk overlegen, ville han også have hende til at vise at det var ham der var den der bestemte.

Da hun vendte ham ryggen ved at gå over og kigge til kødet, gik han bare roligt med hende, og bukkede sig ned over hende, han åndede hende i nakken og bed hende så drillende i nakken. han opdagede dog så hvad ha lavede og skiftede hurtigt form til sig selv igen, og kiggede undskyldende på hende.

''Det må du undskylde Alane det var ikke noget jeg mente.''

han kiggede på hende og vidste ikke hvad han skulle sige til hende mere end det. han stod bare nøgen og kiggede på hende med et roligt blik.

Alane havde ikke noget imod at han bed lidt i hende, han var jo trods alt i hans dyriske og meget dominerende form så hun havde lidt forventet at sådan noget kunne ske, sådan var det at være venner med en varulv og hun havde intet imod det, Alane nød faktisk hans små bid og kunne godt lide deres leg på dominans. Hun gispede da han bed hende i nakken og kuldegysninger spredte sig over hele hendes krop. Hun havde grebet fat i borpladen foran hende og stod helt stille men vendte sig så mod ham da han stoppede og forvandlede sig tilbage.

"Sajro, du skal slet ikke undskylde, det ligger i din natur og jeg har slet ikke noget imod det. Så du må endelig ikke undskylde for det. Jeg fandt det sjovt at kæmpe lidt på dominans selvom jeg ville tabe men ville aldrig vise dig at jeg er underdanig"

Hun blinkede drillende da hun sagde det sidste men kunne ikke lade være med at rødme over hans nøgne krop og kiggede ham hurtigt op i øjnene igen og bed sig i læben. Roligt vendte hun rundt og tog kødet af varmen og fandt en tallerken frem og stillede den på bordet hvorefter hun vendte sig mod ham igen, roligt gik hun hen til ham og lagde armene omkring ham i et kram, han virkede som om han havde brug for det.

Han ville jo heller ikek være dominerende overfor hende. Han kunne nok godt finde på det hvis de nogensinde havde sex, men det var også noget andet. Han ville ikke dominere hende på nogen anden måde, dyret i ham havde dog en helt andet tilgang til det. Dyret følte at alane tilhørte dem og derfor havde de lov til at dominere og bestemme over hende. heldigvis var dyrets mening sjældent noget der blev hørt af ham.

''Det er bare vil jo ikke dominere dig... Sådan her.''

Han rødmede lidt som han afsluttede sin sætning, han vidste ikke hvorfor men han ville lige have det med også. Han betragtede hende roligt, og sendte hende et stille smil. Hans stemme havde dog også været flabet og drillende som han sagde det. Han kiggede på hende som hun krammede ham og han gengældte det, og hurtigt bed han hende i halsen så der kom et lille mærke men ikke hul, og slap hende så og lod hende gå over og spise.

''Hvorfor ville du egentligt aldrig det?''