There you are! I missed you damn much..//Sajro

Hun kiggede bare på ham, Alane vidste ikke helt hvad hun skulle sige. Blodet løb relativt hurtigt ned af hendes arm, hun betragtede blodet og kiggede så op på ham med et dejligt smil. Han havde tydeligvis fået mere styr på hans dyriske side. Normalt kunne han slet ikke være i nærheden af hende når hun blødte.

"Du har fået mere styr på din dyriske side hvis jeg ikke tager fejl. Og okay, så skal vi se hvad der kommer til at ske med mig, skal nok blive spændende"

Alane kiggede på ham med et lille grin. Hun kiggede på ham men kunne ikke kigge på såret da han syede hende. Han ville kunne mærke frygten skylle igennem hende som han kom tættere på med nålen. Det havde været et helvede at få levet den tatovering hun havde men det havde været det hele værd. Hun så godt ud med den. Hun åbnede først øjnene da han var færdig med at sy, heldigvis var det gået hurtigt. Hun lod ham bare ligge hende ned og kiggede op på ham. To timer, det var jo lang tid!

"Det er jo vildt lang tid!"

Alane kiggede på ham med et dejligt smil og et lille grin.

Han så på hende og smilede blidt til hende. Han vidste ikke om han kunne gøre mere end det. han var bare ret nervøs for at han ikke kunne gøre nok for hende når han hade syet det sammen. Men han fik hende ned at ligge og han nikkede bare, det var egentligt bedst hvis hun bare kunne sove igennem de to timer. Det var i hvertfald den tid effekterne plejede at have effekt. Han smilede roligt til hende og betragtede hende med et lille smil.

''Ja jeg ved godt det er længe, og det kan også blive nødvendigt jeg binder dig, eller på anden måde pacificerer dig.''

Han sendte hende et stille smil, og han havde allerede noget reb liggende klar bag sofaen hun lagde på. Han håbede bare at hun ikke blev totalt umulig at have med at gøre fordi så kunne hun ende med at gøre dumme ting eller ødelægge syningen.

Hun kiggede på ham og var lettere forfærdet over det han sagde. Reb til at binde hende? Paciferer hende?! Hvad var det lige det her stads gjorde ved hende?! Alane kiggede bare på Sajro og man kunne se frygten i hendes øjne. Hun fik sat sig hurtigt op og kiggede på ham. Hvad mente han dog!

"Hvad er det helt præcis det her snask kan gøre ved mig?!"

Alane virkede helt panisk næsten og fik hurtigt rejst sig op og gik om på den anden side af sofaen og ja ganske rigtigt der lå rebet som han havde sagt til hende. Det virkede til at de allerede havde taget effekt og hun kiggede forvirret rundt i huset før hun pludselig gjorde mine til at ville stikke af fra ham. Hun vidste virkelig ikke hvorfor men hun var vildt bange for et eller andet, hvad kunne hun dog ikke forklare. Hvis Sajro ikke fik fat i hende ville hun løbe udenfor hvilket var en virkelig skidt idé.

''Det kan gøre nærmest alt ved dig.''

Han vidste ikke hvad han skulle gøre, men han skyndte sig hen over sofaen og greb rebet og løbet så hen forbi hende for at spærre hende vejen hen til døren, og han stod med rebet foran sig sådan at han var klar til at vikle hende ind i det med det samme og på den måde stoppe hende i at stikke af.

''Alane det er Sajro, slap af og kom herover.''

Han smilede venligt og varmt til hende

Hun svarede ham ikke eftersom hun var så langt væk. Alane knurrerede nærmest af ham da han stod foran hende med rebet. Hendes tankegang var slet ikke det samme mere og hun vendte hurtigt rundt og løb ovenpå i huset. Hun stoppede for enden af trappen og så sig febrilsk omkring. Hun tænkte slet ikke over hvad hun lavede og det var også derfor hun satte kursen direkte mod vinduet for enden af gangen, hun havde tænkt sig at hoppe ud af vinduet medmindre han fik fat i hende før.

Alane skulle bare ud herfra, hun havde den underligste følelse i kroppen, hun kunne slet ikke tænke klart og derfor lod følelserne tage over i hende og hun følte en kæmpe frygt og paranoia der var så stor. Hun havde følelsen af at hvis hun ikke kom ud herfra nu ville det gå helt galt, hun skulle simpelthen bare ud!

Han smilede forsigtigt til hende og forsøgte at få hende til at slappe af men da han så hende løbe op af trappen indså han at han godt kunne glemme den fornuftige metode, så han æøb bare efter hende så hurtigt han kunne o greb fast om hendes overarme og holdte hende fast. Han lagde hende ned på gulvet så hurtigt han kunne og satte sig på hende.

''Undskyld søde men du giver mig intet valg.''

Han begyndte at binde hende, og da han var færdig med at binde hende, bar han hende ind på det nærmeste gæseværelse og lagde hende i sengen, hvorefter han satte sig på en stol for at holde vagt ved hende indtil hun blev sig selv igen.

Han nåede kun akkurat lige at gribe hende inden hun fik hoppet ud af vinduet. Alane vred sig i hans greb og prøvede at komme fri fra hans greb. Man kunne se den dyriske panik i hendes øjne som hun lå under ham og kiggede op på ham. Men hun sagde dog stadig ikke noget, det var som om hun havde fået taget hendes stemme fra hende men det havde hun dog ikke, bare lige nu. Hun vred sig voldsomt mod rebene men han var meget stærkere end han var.

Da han endelig fik lagt hende på sengen vred hun sig voldsomt i noget tid men med et lå hun bare helt stille, hendes øjne var lukket i i noget tid og så vendte hun roligt hovedet mod han og kiggede forvirret ned af hende selv før hun over på ham igen.

"Hvorfor er jeg bundet Sajro?"

Alane var ikke sig selv men det kunne Sajro jo ikke vide, hun virkede fuldstændigt som sig selv igen.

''Fordi du var og muligvis er til fare for dig selv.''

Han smilede blidt til hende, han vidste ikke om han skulle stole på hende, han vidste der ikke var gået to timer endnu og derfor kunne han ikke være på den sikre side om at han skulle stole på hende, og det var grunden til at han lod hende ligge lidt endnu. Han regnede med at hvis hun var sig selv så ville hun forstå hvorfor hun var bundet.

''Jeg binder dig fri igen når der er gået 2 timer i alt, bare rolig jeg gør dig ikke noget og sådan her gør du heller ikke noget dumt.''

Han smilede varmt til hende.

"Jamen jeg er da ikke til fare for mig selv mere"

Alane kiggede på ham og sled let mod rebene men kunne ikke komme fri og derfor sukkede hun bare og kiggede rundt i værelset. Det var bare et gæsteværelse. Alane vendte sig stille om på siden mod ham og rykkede let tilbage i sengen mens hun kiggede på ham. Hun lå nu midt i sengen sådan cirka. Lige nu var hun ikke sig selv og det var ikke til at sige hvad det var hun havde af planer men hun havde helt sikkert en. Hendes sår blødte ret voldsomt fra forbindingen og hun skar en grimasse af smerte.

"Kommer du da i det mindste ikke herhen i stedet for bare at sidde på stolen, det føles lidt akavet at du bare sidder der og kigger på mig. Bare sid på sengen, det kan der da ikke ske noget ved"

Mens hun snakkede med ham havde hun fået viklet sine hænder fri og hun havde også fået bundet rebene op men hun lå bare stadig stille i sengen, det var ikke til at se at hun havde fået bundet det op men det havde hun.

Han kunne ikke se nogen skade i at sætte sig over til hende, hun var jo bundet, så han satte sig over ved siden af hende md ryggen op af sengegærdet. han smilede varmt og venligt til hende, han havde slet ikke lagt mærke til at hun havde formået at binde rebbet op, han havde regnet med det ville holde hende fint.

''Så nu er du ikke helt så alene længere?''

Han smilede blidt, og rakte en hånd frem for at nusse hendes kind ganske blidt, han holdte øje med såret og kunne godt se hun blødte men lige nu kunne han ikke gøre noget ved det, før hun var helt rolig og sig selv igen, og hvis det krævede en ekstra syning var de nød til at gøre det uden smertestillende denne gang.

Hun kiggede på ham med et dejligt smil, hendes øjne var varme men der var noget anderledes over hende men han havde jo alligevel regnet ud at hun ikke var sig men det han havde sat sig i sengen med udstrakte ben op af senge gærdet fik hun kastet sig over ham så hun nu sad i hans skød. Alane pressede sin krop mod hans men ikke på den samme uskyldige måde som hun plejede. Nej dette var helt lystent. Hendes læber gled mod hans hals hvor hun blidt bed ham. Hendes hænder rev ham blidt ned af hans brystkasse. Hun anede ikke hvad hun gjorde eller hvad hun havde gang i.

Lige nu ville hun bare mærke hans hænder på hendes krop. Alane greb hans hænder og placerede dem mod hendes ryg, dog meget langt nede så de kun var få millimeter fra hendes bagdel. Hun lænede sig op og hviskede ham i øret.

"Nej nu er jeg ikke alene mere men nu vil jeg bare gerne mærke dine hænder mod min krop"

Efter hun havde hvisket det nappede hun ham i øret. Den rigtige Alane ville aldrig gøre dette men grundet hun ikke var sig selv gjorde hun det.

Da han mærkede Alanes reaktion og hvordan hun kastede sig over ham, vidste han at dette ikke ville være nemt for ham. Han vidste han måtte udngå hende. han var dog ret sikker på han kunne undgå at gøre noget, han hev derfor sine hænder til sig, men kunne ikke undgå at sukke nydende over hendes hænder.

''Nej Alane, du er ikke dig selv, og du har en kæreste.''

Han smilede forsigtigt og skubbede hende fra sig og han rejste sig op og så ned på hende. Han ville ikke gøre noget ved hende, han vidste at han nok ikke kunne stå imod hvis det var den rigtige Alane og han vidste hun ikke var påvirket men nu kunne og måtte han stå imod.

''Alane bare læg dig til at sove okay, det er det bedste for os begge.''

Hun bed ham relativt hårdt i halsen og det ville helt sikkert efterlade et mærke, ikke at det var hendes mening. Alane anede ikke hvad det var der gik af hende, det var som om hun kunne se på i alt dette og det var det der gjorde det så skræmmende. Mens en eller anden styrrede hendes krop var hun fanget bag hendes øjnene og kunne ikke gøre noget for at stoppe sig selv. Det var forfærdeligt.
Alane hverken lyttede til ham eller svarede ham.

Alane kiggede op på ham med forvirret og sårede øjne, han kunne ikke lide hende og ville ikke have hende. Hun rejste sig op og greb hans hånd og pressede sin krop mod hans mens hun kiggede op på ham med ulykkelige øjne.

"Hvad er der Sajro, kan du ikke lide mig mere? Er jeg så grim?"

Hun blev stående helt tæt op af ham, heldigvis for ham var der snart gået to timer så han skulle ikke holde ud særlig lang tid endnu. Alane rystede på hovedte og lagde armene omkring hans nakke.

"Nej, jeg vil ikke sove!"

''Nej du er ikke grim Alane. Du er bare påvirket af nogle urter, og hvis jeg nogensinde skal gøre noget intimt med dig, skal du være dig selv og ikke være påvirket.''

Han smilede blidt til, kyssede hendes kind, men lod hende bare flytte hans hånd. Han kunne godt kæmpe imod det var han sikker på. han rejste sig roligt op igen, og holdte hende lidt væk men hun kastede sig så om hans nakke, han valgte at ligge armene om hende og holde hende tæt ind imod sig sådan at hun ikke kunne gøre noget rigtigt, dog kunne hun bide ham hvis hun ville, men det kunne han håndtere.

''Jamen så bare bliv siddende her, og kram det er også okay søde.''

Han smielde blidt og holdte hende bare sådan.

Hun kiggede på ham og prøvede at komme ordentligt til ham men hun kunne ikke en dyt, han holdt hende alt for stramt mod hende så hun gjorde hvad hun fandt bedst. Alane pressede sit lår mod hans skridt for at prøve den teori af men hun blev hurtigt træt af det og derfor kiggede hun op på ham med et lumsk smil, hun havde tydeligvis fået en idé men den var selvfølgelig dømt til at gå galt, ingen tvivl der.

Alane fik kæmpet sig ud af hans arme og væltede ham omkuld i sengen med hende ovenpå men selvfølgelig tog hun af med den dårlige af og et smertens hyl kom fra hende da hun mærkede hvordan stengene blev flået op og såret blev næsten dobbelt så stort. Hun tumlede ned på gulvet og greb sig omkring armen. Blodet strømmede voldsomt ud mellem hendes fingre og hun bed sig hårdt i læben. Hun lå bare på gulvet hvor der efterhånden havde dannet sig en plet på trægulvet. Hendes ellers så smukke grønne øjne var lukket tæt i. Blodet så så voldsomt ud i kontrast til hendes hvide hud.

Han blev overrasket over hendes kasten rundt med sig selv og da hun lagde på gulvet og kæmpede som en sindsyg med såret, vidste han ikke hvad fanden han skulle gøre, havde det væreet ham selv havde han brændt det, men hvis han kunne få hende til at ligge stille kunne han godt sy det. Han vendte hende om og holdte selv for hendes sår istedet.

''Alane! Skal jeg brænde eller sy såret!?''

Han kiggede på ehnde hun var nød til at tage et valg, at brænde det var hurtigere end at sy det, men ville give et meget stort ar desværre, og syningen vidste han ikke helt med. han valgte dog at hente sygrejet og nålet som blev lagt i kogende vand igen.

Hun strammede til omkring hendes sår men hendes slanke finger kunne slet ikke dække for det, det var blevet alt for voldsomt nu. Hendes øjne kiggede op på ham, hendes øjne var bedende og tiggende. Det var tydeligt hun gerne ville have ham til at få smerten til at gå væk og stoppe. Hendes smerter var så store at hun ikke engang kunne svare men svaret havde været det samme som første gang. Hendes øjne var fyldt med varme tåre. Det gjorde noget så ondt.

Efterhånden lå der en okay stor blodpøl under hendes skulder som både farvede tøj og hendes hvide hår. Hendes hud blev mere mat og et fint lag sved lagde sig over hendes hud og hun lod sine øjne glide i men hendes ansigt var stadig forvredent i smerte. Det var sidste gang hun drak sådan noget, det var helt hundrede procent sikkert! Hun hev efter vejret, smerten var næsten så stor at hun ikke kunne få luft, det pressede sådan i hendes brystkasse og hende hjerterytme gik helt amok og gik i ørene på hende, hun kunne slet intet høre.

Det var nu eller aldrig, lige som hun var ved at glide helt væk, syede han hendes sår sammen hurtigt, det var effektivt men knap så pænt denne gang så det ville komme til at efterlade et ret så tydeligt ar når det engang var healet. han lagde hende bare pænt op i sengen da han havde forbundet hendes skulder igen.

''Det her er altså begyndt at ske en lille smule for tit Alane.''

Han gav hende et par klask i ansigtet for at se om han kunne få hende til at vågne op inden hun fik lov til at sove. det var bedst hvis han lige vidste at hun var vågen og hendes krop var frisk eller i hvert fald var i live. Han smilede blidt til hende, og uden at tænke over det kyssede han hendes læber kort. Det var bare en ren refleks overfor tanken om at skulle miste hende.

Hendes øjne forblev lukket og ansigtet trukket sammen i smerte. Hendes krop lå ganske stille som han syede i den men hold da helt op hvor gjorde det forbandet ondt! Aldrig var hun blevet syet før uden en form for bedøvelse men det gjorde enormt ondt at få trukket tråden igennem hendes hud eller i dette tilfælde hendes hår.

Alane missede stille med øjnene da han slog hende lettere blidt men hun åbnede ikke helt øjnene. Hun trak dog stadig vejret og det var da også blevet nogenlunde mere normalt. Da hans læber ramte hendes spærrede hun øjnene op og kiggede på ham. Hun anede ikke hvad hun skulle gøre men dette var virkelig ikke smart, hun havde jo Sean! Heldigvis var det kun et kort kys og hun havde jo egentlig ikke selv gjort noget, det var jo ham. Hun ville dog ikke indrømme at hun nød kysset, om end ikke andet bare en ganske smule.

Han sagde ikke noget til hende omkring det med at han havde kysset hende, fordi han ville ikke sige noget omkring det hvis hun ikke havde noget imod det eller havde nydt det, det var hende der skulle sige noget til det efter hans mening. Han smilede blidt til hende og fik hende til at ligge helt ordentligt på sengen, og bad hende så sove.

''Alane bare læg dig til at sove igen, okay? Det skal nok gå bare få sovet.''

Han smilede blidt til hende, han blødte en smule fra hans hals, men det var også det eneste der var sket. Han smilede til hende og regnede med at hun ville ligge sig til at sove hurtigst muligt, han smilede forsigtigt som han satte sig over på hans stol og betragtede hende, han håbede hun ville få det okay igen.

Hendes hænder havde ordentlig fat i ham og holdt forsat fat i hans arme, hendes øjne lukkede sig i igen men hun var simpelthen i så stor smerte men med et blev hele armen bare følelsesløs. Alane åbnede stille øjnene og kiggede på ham. Hendes øjne gled let i af udmattelse men hun åbnede dem efter kort tid og kiggede på ham igen. Alane sagde ikke rigtig noget.

"Bare bliv her okay".

Hun kiggede på ham og løftede forsigtigt hendes gode arm og lod fingerne glide over hans sår men hun trak sig så op og slikkede hans sår rent. Det kunne sikkert følelse rigtig sensuelt men hun lagde sig så mod sengen igen. Da han prøvede at rejse sig greb hun hårdt fat i ham men pev smerte da hun brugte hendes dårlige arm. Alane kiggede plagende op på ham.

"Please bliv her og hold om mig mens jeg sover".

''Selvfølgelig''

Han smilede stille og han lagde sig ned ved hende, han lagde sig sådan at han kunne holde hende tæt ind til sig uden at hun ville komme til at skade ehndes skulder. Han smilede blidt til hende, og lagde hende bare tæt ind til sig og lagde hende sådan at hendes hoved var gemt ind imod hans hals og bryst. Han smilede bare roligt.

''Men nu skal du også love at sove, okay?''

Han smilede blidt til hende, og kyssede hendes kind igen. Han håbede virkeligt hun ville sove nu.

Hun kiggede på ham og sendte ham et blidt smil. De grønne øjne var varme og behagelige, det var tydeligt hun nød hans nærvær men det havde også været en rigtig turbulent dag med ubehagelige begivenheder. Alane skubbede sit hovede tæt ind mod hans hals så hendes læber hvilede mod halsen og hendes varme ånde gled over hans varms hals. Hun behøvede ikke engang et tæppe eller noget, hans krop varmede hende rigeligt.

"Jeg skal nok ligge mig til .... at...."

Alane nåede ikke engang at snakke færdig før hun var i en dyb søvn som nok ville være de næste mange timer. Der havde også været en hård oplevelse.

//Smutter nu, er over skype søde

Han smilede stille det var egentligt meget rart at ligge sådan med hende, og han blev bare liggende med ehnde og lod ehnde osve han sov ikke selv, men han blev liggeden. Han kiggede på hende da hun vågnede og han smilede blidt og varmt ned til hende. Han vidste ikke om hun følte sig helt frisk igen men han håbede da hun havde fået det bare lidt bedre.

''Er du frisk igen søde?''

Han smilede blidt til hende og han så bare på hende roligt, og han vidste ikke hvad han mere skulle sige, han havde slappet meget af og det havde resulteret i at hans hænder var gledet helt ned på hendes lænd og næsten ned og lagde på hende røv uden han tænkte over det.

Alane sov tungt i hans arme, aldrig havde hun sovet så tungt før men dette var vist også noget af et særtilfælde. Hun så dejligt afslappet ud som hun lå der og sov, hendes lange hvide hår var uglet og havde størknet blod i sig. Men til sidst åbnede hun stille sine øjne og kiggede søvnigt op på ham med et lille smil. Hun var stadig udmattet men hun havde det helt sikkert meget bedre.

"Nogenlunde men har det heller ikke super godt".

Hun skubbede sig blidt ud af hans arme og kiggede på ham mens hun bed sig i læben. "Hvor er dit badeværelse henne?". Hun kiggede på ham med et dejligt smil og skubbede sig så blidt op at sidde i sengen.