There you are! I missed you damn much..//Sajro

''Du tosset er du.''

Han grinede roligt af hende, han undrede sig meget over hvad der foregik imellem dem, han vidste han havde følelser for hende, han vidste dog absolut intet om at hun måske også havde nogle for ham sidst havde hun virket så fraværende som om hun slet ikke ville have noget at gøre med ham på den måde. Han smilede roligt til hende.

''nej havde jeg vidste hvorfor, havde jeg ikke spurgt så havde jeg bare gjort hvad jeg kunne for at hjælpe.''

Han smilede forsigtigt regnede med at hun syntes han var en idiot fordi han ikke vidste hvad det var der gjorde det her ved hende. Han havdede dog også at han kunne være så dårlig til at forstå hende. Han hadede det virkeligt.

''Alle jeg ville ønske jeg forstod er du nok den jeg har det sværest med.''

Alane kiggede på ham og sukkede blidt. Stille lagde hun en hånd mod hans kind som hun blidt kærtegnede med sine bløde fingre Hendes øjne mødtes med hans før hun fjernede hånden og kiggede rundt i huset igen. Hvorfor skulle følelser også være så umulige at finde ud af?! En enkelt tåre lå i hendes øjenkrog og truede sig med at presse sig ud.

"Så skal jeg fortælle dig hvorfor"

Hun vendte sig mod ham og kiggede ham i øjnene. Det her ville ændre alt men han ville tydeligvis høre det. Et eller andet sted var hun bange for det her ville ødelægge alt for hende men hun måtte sige det. Alane lod blikket falde et kort øjeblik men kiggede så op på ham igen.

"Du fortalte mig for noget tid siden du elskede mig som mere end en søster... Efter det og der er gået noget tid får jeg så af vide at du skal være far atter engang, sidste gang var bare med en anden... Sajro for helvede jeg har jo også følelser for dig! Ikke så stærke som dine er for mig eller jeg ved ikke om de er der mere eller... De følelser jeg fik for dig ved vores første møde er aldrig gået væk..."

Det gjorde så ondt på hende at han gik ud og knaldede kvinder gang på gang og fik børn med dem men han ville ikke kæmpe for hende. Ikke engang bare en lille smule. Tåre løb ned af hendes kinder. Alane vendte ryggen til ham og lagde armene omkring sig selv. Det var så det... Hun var sikker på hun elskede Sean og ville være sammen med ham men hun havde også følelser for Sajro.

Han lyttede på hende som hun fortalte omkring at hun også havde følelser for ham og han vidste ikke hvordan han skulle reagere, de havde jo nok lavet det samme begge to på en eller anden måde. De havde måske begge forsøgt at flygte lidt fra sandheden, hun klarede det bare bedre end ham med stor sandsynlighed.

''Det er ikke fordi jeg ikke vil kæmpe for dig... Det er bare jeg vil ikke ødelægge hvad du har med Sean.''

Han så på hende med et stille smil. Han regnede ikke med at det var godt nok for hende, han følte sig jo helt ærligt aldrig god nok til hende, men selvom han måske ikke kunne vinde hendes hjerte så vidste han da at han ville gøre alt han kunne for hende. Han gik hen bag hende og lagde armene om hende.

''Jeg ville gøre hvad jeg kunne for at vinde dig, men jeg er altid bange for at ødelægge noget mellem os ved det...''

Hun kiggede ned i gulvet. Hvor følte hun sig ussel, at have følelser for andre end sin kæreste men hun kunne jo ikke gøre for det og hun ville aldrig være ham utro! Hun elskede ham jo og han var endelig begyndt at blive sig selv igen efter alt det med ritualet og med hende Neph som hun aldrig havde mødt. Hendes arme strammede sig omkring hende. Alane regnede ikke med han følte noget for hende. Han var helt sikkert faldet for kvinden han havde fået børn med nu her.
Blodet løb ned af hendes arme, det ene fra hvor hun havde kradset hul og det andet fra såret som blødte kraftigt grundet hendes bevægelser.

Han var mere end god nok til hende, han gav ikke sig selv nok snor til at ville se det men det var han.

"Det ved jeg og det er rigtig sødt af dig... Jeg ved virkelig bare ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er så ussel! Tænk at jeg har følelser for en anden end den jeg er sammen med".

Alane hulkede stille og tårene løb hurtigere ned af hendes kinder, da han lagde armene om hende vendte hun sig om og smed sine arme omkring hans og trykkede sig ind mod ham mens hun forsat græd stille.

"Den eneste måde du kan ødelægge tingene mellem os er ved at skubbe mig væk, lyve for mig, du kan virkelig ikke ødelægge det mellem os og Sajro det ved jeg du ikke gør.."

Han smilede stille til hende, og da hun stod der og ikke vidste hvad hun skulle gøre så han bare ned på hende og han kunne hurtigt mærke duften af hendes blod løbe ned af hendes arme og mærke det løbe ned af hans fingre. han smilede roligt til hende.

''Du er ikke ussel, du er bare forvirret omkring dine følelser, det er ikke noget du skal have det skidt med.''

Han smilede stille til hende. Han kyssede ehdnes pande, og han slap hende meget meget forsigtigt og så ned på hende. Han var jo nød til at få hendes sår lappet sammen igen det fungerede ikke at hun havde sår der blødte.

''Hør søde vi skal lige have lappet dine sår okay?''

Han smilede blidt til hende, og hev hende hen og sidde på en stol i hans stue, han hentede så en kasse med noget førstehjælpsgrej i. han kiggede på hende.

''Jeg gætter på du gerne vil have det healer normalt og ikke bliver brændt sammen?''

Alane pressede sig bare tæt ind mod ham mens hendes øjne gled blidt i. Det føltes godt at være i hans arme men samtidig også næsten helt forkert men hun ville ikke have det anderledes. Først og fremmest var han hendes bedste ven eller bror og efter det satte hun altså de følelser hun havde for ham. Let lagde hun hovedet mod hans hals så hendes varme læber også hvilede mod hans hals. Hendes øjne gled i og hun holdt stille op med at græde. Hun klemte blidt øjnene i da han kyssede hendes pande og kiggede så op på ham.

"Du syntes ikke jeg er ussel?.... Og okay"

Det sidste okay var ment som et okay til at hun skulle have renset sår. Alane fulgte roligt med ham ind i stuen og trak sine ben op til sig mens hun ventede på han kom tilbage med førstehjælps grejet. Hun nikkede stille og kiggede på ham med et dejligt lille smil. Hun tørrede blidt sine øjne for tåre og så ham ellers i øjnene.

"Jeg vil meget gerne have de healer normalt"

''Selvfølgelig synes jeg ikke du er ussel, vil jeg aldrig synes om dig, følelser er så underlig en størrelse at det ikke er noget du kan gøre ved jo.''

Han smilede stille til hende, han smilede glad over at kunne mærke hendes læber mod hans hals, han ville dog ønske stadig at det var ham hun følte hun opførte sig usselt overfor, men nej det var en dum dæmon der ikke fortjente at være elsket at nogen så vidunderlig. Selvom det var hans mening om Sean så havde han ikke tænkt sig at sige det om ham så længe hun elskede Sean.

''Så får du bare en ny forbinding på.''

Han smilede roligt, og kiggede på hende, men hvis han skulle ligge den ordentligt var hun nok nød til at smide det meste af hendes tøj.

''er du så sød at smide tøjet og bare lige dække det mest nødvendige til? Så ligger jeg en ordentlig forbinding.''

Hun kunne godt forstå hvis Sajro mente Sean var ussel, han kendte jo heller ikke andet til ham end has drabelige side, han havde trods alt prøvede at dræbe Sajro og så havde han kun set hvordan han havde såret hende. Alane ville på den anden side aldrig tilgive Sean for at have forsøgt at dræbe Sajro men han havde jo ikke vidst at han betød noget for hende eller at de for den sags skyld kendte hinanden. Hun kiggede på ham med et af sine dejlige smile og strøg noget af hans hår ud af øjnene.

"Tak, jeg er så glad for at høre det fra dig og det lyder helt fint med mig"

Alane kiggede forvirret på ham, hvorfor skulle hun dog smide tøjet eller det meste af det? Hun rødmede let. Stille nikkede hun og løsnede så korsettet og smed derefter toppen så hun kun stod i skørt og bh, hun havde en virkelig smuk krop. Hendes tatovering snoede sig sensuelt op langs hendes side fra hendes lyske.

"Er det her nok?"

Han smilede stille og han kiggede væk da hun smed tøjet og da hun så stod i kun BH og skørt havde han det egentligt en smule skidt med at skulle bede hende smide bh'en også men stroppen fra den gjorde det svært at lægge en ordentlig forbinding. han smilede stille til hende, og rakte om bag hende af gamle vane og knappede hendes bh op.

''Du er nød at smide den også, stroppen gør det besværligt... Undskyld søde.''

Han smilede forsigtigt til hende, og håbede samt regnede med at hun ville dække hendes bryster med hendes hænder. Han smurte noget nyt salve på hendes sår og forbandt så hendes skulder igen, denne gang lidt strammere og lidt længere ned så det rørte hendes bryst og dækkede i alt mere af hendes krop for at stoppe hendes brug af skulderen næsten helt.

''Se her havde det altså været nemmere hvis du var fladbrystet.''

Han smilede drillende, og kiggede på hende, Nu kunne hun dog ikke rigtigt bruge den ene arm så det med at få tøj på igen blev nok ikke super nemt.

''hvor meget vil du have på igen?''

Han smilede og ville så hjælpe hende med at få tøjet på igen.

Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv lige nu. Han havde set hende uden ret meget tøj men aldrig i sådan en situation eller efter han havde fortalt alt omkring hans følelser. Alane gispede da bh'en pludselig faldt til jorden efter han havde knappet den op. Hun nåede ikke at dække hendes bryster før han nok ville have nået at se det. Hun dækkede brysterne med den gode hånd og kiggede på ham med ret så røde kinder. Hendes brystvorter blev lettere stive grundet den pludselige kolde luft der ramte dem.
Alane lod ham bare forbinde hende og flyttede hånden da han nåede til at skulle forbinde hende omkring brystet. Han ville nu kunne se hendes bryster helt og hun kiggede blidt ned med helt røde kinder. Dog kunne hun ikke lade være med at grine lidt og kigge op på ham.

"Jamen jeg er nu ellers glade for mine gode fyldige bryster!"

Alane kiggede på ham mens hun grinede lidt endnu og kiggede så ned på sit tøj, mon ikke toppen var nok? Hendes bryster sad alligevel fint og korsettet var bare langt mere besværligt i denne tilstand. Uden rigtig at tænke over det var hun lettere genert og begyndte at pille ved det sorte silkebånd hun bar omkring halsen.

"Toppen er ganske fin hvis du gider hjælpe mig den på"

''Tja er ret sikker på de fleste fyre også er det.''

Han smilede stille og drillende til hende. Han kiggede på hende roligt. Han vidste ikke hvorfor han ikke havde sagt at han også var, men det var vel egentligt mest fordi de ikke betød noget for ham rigtigt, for hans skyld kunne hun være flad, det ville ikke ændre noget for hans følelser sådan rigtigt. Han smilede stille til hende, og hjalp hende på med toppen.

''Sådan her? Og hvad er det dog du rødmer sådan over, har jo set dig nøgen før.''

Han smilede bare roligt, og gav hende et blidt kram, og lod sig falde ned i sofaen mens han holdte blidt om hende. Han kunne ikke lade være med at være nåde sød og nok også en smule kærlig overfor hende. han var vild med hende jo, og selvom han måske havde været sammen med andre ændrede det intet for ham udover han vidste det havde været forkert...

"Nu er det ikke fordi der er mange fyre der har set mig uden tøj på"

Hun kiggede på ham med et lille grin og hun var egentlig stolt af at hun aldrig havde været seksuelt sammen med mere end to personer. Hende og Sajro havde jo aldrig rigtig været sammen men hun havde været sammen med to fyre og det var det. Hun var ikke typen der bare gav til alle og enhver. Hun kom pludselig til at tænke, ville han foretrække hende med mindre bryster eller kunne han lide dem som de var, han havde jo sagt mænd og ikke ham selv. Var det med vilje? Nej nu gik hun for meget i detaljer. Alane var glad for at få toppen på igen, her var egentlig ret koldt.

"Det ved jeg ikke. Gjorde jeg bare"

Alane kiggede på ham med et dejligt smil men havde stadig lettere røde kinder. Hun lagde armene omkring ham og gispede da hun pludseligt lå halvt ovenpå ham i sofaen men grinede så bare blidt og kiggede ned på ham med et dejligt smil. Hun bed sig blidt i læben. Et eller andet sted ville hun gerne se hans børn men vidste ikke om det var okay at spørge, om det var for meget?

''Så er jeg glad for at jeg er en af de heldige der har fået lov til at se den næst største skønhed ved dig, udover dit væsen.''

Han smilede bare varmt til hende, og da hun væltede ned til ham krammede han hende bare blidt. Han nød at sidde med hende sådan det fik ham til at slappe af og tænke på at hans liv ikke var så skidt, men han ville bare ønske han havde en chance hos hende, men han havde jo nok ingen så længe hun elskede Sean. det kunne han godt se var noget af et problem for ham. Han kiggede på hende roligt.

''Og nu gør du det igen, er det så pinligt? Skal jeg gå op til mine døtre istedet?''

Han smilede roligt til hende, og satte hende ned på sofaen ved siden af sig, han regnede med at de blev ved med at sove noget tid endnu det plejede de trods alt at gøre. Han kiggede på hende og satte sig sådan at han vendte imod hende.

"Sikke en chamør du er"

Hun kiggede på ham med et let grin og puffede lidt til ham men lod ham bare sidde med hende i skødet. Det var faktisk enormt rart at være så tæt på ham. Alane lod stille sine arme glide omkring hans nakke. Hun havde faktisk været rigtig glad for hans kompliment til hende. Der var en lokkende tanke ved at være sammen med Sajro, han levede ikke evigt ligesom Sean gjorde så her ville hun rent faktisk ikke vokse sig gammel og grå, her ville hun have en at blive gammel sammen med.

"Nej det er bare ikke gået væk endnu, du skal blive her hos mig"

Alane strammede grebet og hev sig ind til ham så hendes læber endnu engang hvilede mod hans hals men da han satte hende ved siden af sig slap hun ham stille og savnede hans varme allerede. Let trak hun benene op til sig og vendte sig mod ham hvorefter hun skubbede sine bene hen over hans skød og indmellem hans arme og side så hun kunne komme helt tæt på ham. Han kunne næsten ane hendes trusser men hun tænkte ikke rigtig over det.

''Nej jeg siger bare sandheden om at den største skønhed hos dig er din personlighed.''

Han smilede roligt, han kiggede på hende og da hun lagde benene op på ham skubbede han dem meget blidt ned fra sig, og rejste sig op, og rakte en hånd ned til hende, han ville lige op og kigge til pigerne og så kunne hun da gå med hvis hun gerne ville det. Han smilede blidt til hende et venligt og varmt smil som han roligt hev hende med sig.

''Jeg skal lige se til mine døtre vil du med op eller bliver du hernede?''

Han sendte hende et varmt smil, og gik op af en af trapperne i forhallen og ind i et værelse hvor der stod to små vugger, de var ikke særligt pæne og var faktisk bare noget han selv havde tømret sammen den ene var dog fra hans første barn. han smilede mod hende hvis hun var gået med. Han stod bare og kiggede på de to piger.

"Du er virkelig bare sød".

Hun kiggede på ham med et dejligt smil og hævede et enkelt øjenbryn da han skubbede hendes ben væk. Alane lod sig bare blive hevet op af sofaen men hun lod ham kun hive i den gode arm eftersom det andet ikke rigtig gik. Hun bed sig blidt i læben. Hun ville gerne se dem men vidste ikke hvordan hun ville reagere. Alane var efterhånden skræmt af små børn, de havde ikke andet end været en forbandelse i hendes liv men de var vigtige for Sajro og nettop derfor ville hun gerne.

"Jeg vil gerne med"

Alane håbede hun forstod hvor meget hun var nervøs for det her men hun gik forsigtigt med ham ovenpå men stoppede blidt udenfor værelset og kiggede ind. Hun klemte blidt Sajros hånd og kiggede på ham som han stod med et smil og kiggede på pigerne. Hun blev nødt til at spørge. Alane gik stille ind til ham og spurgte ham stille.

"Er du forelsket i deres mor?"

han smilede roligt til hende og tog hende med ovenpå. Han så på pigerne men da hun stillede det spørgsmpål hun kom med kunne han ikke lade være med at fnise lidt af det. Delilah var et godt bekendtskab men at forelske sig i hende ville være det dummeste man kunne gøre, kvinden egnede sig ikke til forhold og havde intet af det han ønskede af en pige til et forhold.

''Nej Alane jeg har haft sex med hende og helt ærligt hun har intet andet end det. Hun har intet af det jeg ser i dig for eksempel.''

Han smilede blidt til hende, og kiggede ned på pigerne igen. Han vidste ikke hvordan Alane tog det han havde sagt, men Delilah egnede sig virkeligt ikke til et forhold, hun havde svært ved at være mor for hendes egne to børn jo. Han kiggede på Alane.

''Hun har svært nok ved at være der for hendes børn.''

Hun frygtede et eller andet sted hans svar men så alligevel ikke. Alane ønskede jo at Sajro skulle være lykkelig som hun var med Sean men alligevel ville hun blive knust hvis det skete. Tænk at følelser kunne være så dybt besværlige. Hvor var det dog irriterende. Alane kiggede på ham som hun ventede på hans svar, hun havde ikke kigget på børnene endnu og kiggede nok heller ikke før han havde svaret. Hun sendte ham et dejligt smil.

"Okay og hvad mener du med det som du ser i mig, har jeg da de egenskaber din drømmepige burde have?"

Alane tog hans hånd og klemte den blidt før hun så vendte sig mod de to små krybber og kiggede ned i dem. Hun havde aldrig været meget for børn og så sig heller ikke som en der var god med dem. Hun kiggede op på Sajro igen og sendte ham et dejligt smil. Ville han gerne slå sig ned og starte sin egen familie på et tidspunkt?

''For det første så en der faktisk føler ordentligt, en der vil kæmpe for at leve for andres skyld, samt en der bare er sød og rar og som ikke er blevet helt ødelagt af fortiden, og også en der er samme alder.''

Han smilede roligt til hende, og da hun kiggede på de to piger pegede han først på den ene af dem og sagde pigens navn og bagefter pegede han så over på den anden for at sige den piges navn.

''Det er så Marina og hun hedder Livia.''

Han smilede blidt til Alane, og lagde en arm om taljen på hende. Han vidste ikke om hun stadig havde det svært med de to små piger Sajro havde fået, men han hev hende ganske forsigtigt med sig ned i stuen igen: han smilede roligt til hende.

Hun kiggede lettere forvirret på ham men han havde ikke rigtig svaret på hendes spørgsmål men pyt skidt, det var måske også meget godt han ikke havde, forholdet mellem dem skulle helst ikke blive underligt.

"Okay så"

Alane lænede sig ind til ham da han lagde armen om han og kiggede på de to små piger, de var nu meget søde men der var stadig noget angående børn der gjorde hende nervøs. Det var nok det faktum at det var små børn der havde været skyld i den smerte hun havde følt. Nogle gange forstod hun ikke hvorfor hun havde tilgivet Sean men det var vel det man kaldte kærlighed og det fik en til at gøre nogle dumme ting en gang imellem.

"Søde navne"

Hun fulgte efter ham nedenunder, hendes skudler gjorde noget så ondt men i det mindste var hun ikke forslået som sidste gang de havde set hinanden, nej denne gang havde hun den samme smukke mælkehvide hud som hun altid havde men der var dog små bloddråber ned af hendes arm fra hvor hendes bandage sad. Såret havde muligvis været dybere end de havde regnet med og skulle måske egentlig have været syet?

''Og det er som sagt ting jeg ser i dig, ting jeg er glade for du har i din væremåde. Men helt ærligt Alane, at skulle forklare hvad jeg kan lide ved dig er som at skulle forklare en flammes dans.''

Han smilede blidt til hende, han håbede ikke det var for meget at han var så ærlig og alligevel så kryptisk men det var jo nu engang bare sådan han følte omkring hende. han kiggede på hende roligt, som hun stod der ved hans side, og han tog hende med nedenunder hvor han satte hende ned og han kunne så mærke blodet dryppe ned på hans arm. Han smilede stille til hende.

''Du skal sys tror jeg desværre. Vil du på hospitalet eller stoler du på mig?''

Han smilede roligt til hende. Han havde gjort det før massere af gange, også på sig selv endda. Han vidste ikke hvordan hun havde det med at skulle lade ham sy hende så måske hun helst ville hen på byens hospital.

Hun lod en hånd glide over hans kind og så på ham med et dejligt smil. De grønne øjne var varme som hun kiggede på ham. Hun mærkede allerede hvordan blodet løb og prøvedet at undgå at dryppe på hans fine gulv.

"Jeg er virkelig glad for at du er så ærlig som du er Sajro".

Alane kiggede op på ham som han satte hende ned og lagde det ene ben henover det andet hvorefter hun hev ham ned ved siden af sig, let skar hun en grimasse af smerte grundet armen, hun kunne virkelig ikke lade være med at bruge den forbandede arm. Bare da han nævnte hun skulle sys og om hun valgte hospitalet eller ham så stod det allerede klart for hende. Det var tydeligt hun var nervøs. Alane hadede simpelthen nåle men det var også det hun spurgte om der gik hende på.

"Du skal sy mig, jeg skal ikke på noget hospital... Men du tror vel ikke jeg ender som de levende døde nu hvor jeg blev skadet af en af dem gør du?"

Han smilede bare til hende da hun sagde det var rart at han var ærlig. Han var usikker på alting lige nu, han var meget i vildrede men han klarede sig. Han fik hende sat ned og da hun ligesom sagde at han skulle sy, fandt han med det samme en kedel frem og satte kogende vand over hvor i han lagde en nål. Han smilede roligt til hende og svarede så hendes spørgsmål.

''Af hvad jeg ved om levende døde så skal der en ekstern kilde til at de genopstår igen, og de skal være helt døde før de kan blive til de udøde. Man går fra død til udød ikke fra levende til udød. Så bare rolig.''

Han smilede blidt til hende, og gik så hen til hende og hev noget af hendes hår af. Han smilede roligt til hende, det var stærkt og kroppen havde ingen tendens til at frastøde håret det var derfor perfekt at bruge som sytråd til sår. Han smilede roligt til hende.

''Det er bare som sytråd. Men nu skal du af med forbindingen men bare behold toppen.''

Han smilede roligt og skar bare forbindingen op hurtigt og fandt hende noget alkohol. Han kiggede på hende ganske ganske roligt.

''Det er stærk alkohol og nogle urter, de tager smerterne, men du er ikke dig selv når du er påvirket af det.''

Hun kiggede på ham som han begyndte at rende rundt i huset også nogle gange steder hvor hun ikke kunne se ham. Hvad var det han lavede? Alane havde ingen anelse om hvordan processen med at sy nogen foregik. Sidste gang hun var blevet syet havde hun været meget langt væk, det var faktisk den dag på hospitalet og han kunne sikkert huske hvordan hun havde prøvet at hive alle slangerne ud af sig selv og flygte derfra.

"Okay godt så, jeg har ikke lyst til lige pludselig at have en kæmpe trang til spise dig"

Alane kiggede på ham med et grin og tog ikke det hele så tung selvom hun var nervøs. Hun fik et chok da han bare uden videre hev hendes hår af og hun kiggede på ham hvorefter hun sendte ham et skævt smil og grinede så lidt.

"Øv jeg troede ellers lige du ville du bruge det til et ritual eller noget i den stil og okay men du må hjælpe mig af med den så, jeg kan ikke selv tage den af"

Hun kiggede bare på ham og trak på skulderne da forbindingen faldt af, det svarede da hendes spørgsmål. Let kiggede hun op på ham som hun hev forbindingen af og strøg noget af det hvide hår ud af øjnene. Hun nikkede og kiggede på ham som hun tog alkoholden og urterne og drak det. Hun kunne lige så godt få det overstået. Det smagte faktisk ret godt. Alane kiggede op på ham med et grin.

"Det smagte nu meget godt"

Nu ventede hun ellers bare på det tog effekt.

Han kiggede på hende roligt og nikkede til det hun sagde. Han vidste ikke hvad han mere skulle sige til hende omkring det her med syningen, han havde ingen anelse om hvilken effekt det ville have på hende udover hun ville mærke ingen smerter overhovedet, de andre effekter kunne være alt muligt forskellligt han kendte ikke engang grænserne.

''jeg syr dig om 5 minutter så virker det nemlig, og når der så er gået cirka 20 minutter kommer de andre effekter end de smertestillende.''

Han smilede roligt, og da tiden var gået begyndte han at se hende sammen det gik ret hurtigt efter han havde renset hendes sår en gang til, og da han havde syet hende, forbandt han hende igen, denne gang med en noget mindre forbinding end han havde brugt tidligere så forbindingen dækkede ikke hendes bryst overhovedet.

''Sådan søde, nu skal du ligge dig og blive liggende de næste 2 timer.''

Han smilede roligt og lagde hende ned i sofaen, og satte sig i en stol.