Meeting with Madelaine

Hannibal sad ved et bord midt i lokalet i det Vilde Svin. Han var lige kommet tilbage fra en rejse rundt i skovene hvor han havde udøvet sine naturlige evner og følelser for naturen da han som regel lignede en enorm sort bjørn. Han sad der midt i kroen med en fadøl foran sig mens han havde sin store frakke på som dækkede hele hans krop udover hans hoved som var delvist mørkt med lidt belysning fra et sterinlys på bordet. Hannibal lagde mærke til få mennesker i kroen selvom han tit kom her og han var kendt af få der inde da han som regel holder lav profil. Dog da døren gik op og en kvinde som han aldrig havde set før i kroen kom gående ind fik hun straks hans opmærksomhed.

Efter denne kvinde klædt fuldstændig i sort havde sat sig i hjørnet efter hun havde fået et stort krus øl, lod Hannibal sine øjne hvile på hende ind til øjeblikket hvor han så hendes blå øjne der kom søgende gennem lokalet før de stoppede og hvilede på ham, dog skjulte han sit blik mens han drak ud af sit krus i en stor mundfuld. Han havde haft en lang dag og havde brug for at slappe af, da en mand på nok omkring to meter i højden kom forbi og hamrede sin store muskuløse hånd ned i bordet og begyndt at råbe af Hannibal. Det så ud som om Hannibal var mere ligeglad end nogensinde før, han rejste sig bare op hvorefter han hurtigt og udenvidere greb fat om mandens hals og gav ham sådan et slag i maven at han faldt om besvimet af smerte.

Derefter satte Hannibal sig ned igen med sin frakke over sig og bestilte endnu et glas, folkene omkring ham undrede sig over hvordan en mand på hans størrelse kunne nedlægge en kæmpe med et enkelt slag. Hannibal ventede på sin øl da hans øjne flakkede gennem lokalet hvor atter fandt Madelaine i hjørnet, han vinkede til hende mens han fik sin anden øl.

Efter Hannibal havde sat sig ned på sin stol igen, og ham manden lå bevistløs på gulvet opdagede han hurtigt at kvinden i hjørnet havde øjnene mod ham og uden videre rykkede hun stolen og vinkede til ham som at få ham til at komme over og side hos hende. Hannibal ville normalt sige nej da han er en enspænder, men der var noget der gjorde at han besluttede sig for at takke ja, han rejste sig i sin store frakke som stod åben, hvis den var lukket ville han ligne en lidt buttet mand, dog når den var åben kunne man se hans muskuløse overkrop.

Hannibal gik forbi baren hvor han bestilte en fadøl og derefter gik han over for at sætte sig på stolen, han nikkede tak, dog sagde han ikke et ord til hende han kiggede bare på hende.