I´m here...all alone...(Camille)

Ærlighed. Det respekterede han hendes for.
og nikkede så lidt.
"Jeg takker for din ærlighed" svarede han så.
"Men jeg Har ingen intensioner om at skade hverken dig eller dem du holder af" svarede han så.
"Selv om jeg selvfølgelig ikke kan forudse fremtiden" han smilte lidt og drak det sidste af sin øl.


//sorry, kreasvigt//

Det var rart at høre....høre fra hans egen mund at han ikke ville gøre nogen ondt der stod hende nær.Det var måske en grov fortolkning, men det var det hun trak ud af hans ord og det gav hende lidt ro inden i.
Hun fik den vældigeste lyst til at le højt.
Latteren boblede i maven og hendes mundvige ville helt tydeligt vise at hun fandt hans sidste bemærkning meget morsom.Selv om det var virkelig idioti at gå rundt og fortælle folk om, så måtte det bare ud....og desuden var det jo sandt.
" Men det kan jeg tilgængæld!" sagde hun og sendte ham et lidt forlegent smil.
At drikke den gift Mina havde givet til hende, havde gjort de små flashes endnu mere tydeligt.Hun kunne nu få små spillefilm, små klip fra fremtiden som hun skulle vælge enten at ignorerer eller at handle på. Det var faktisk lidt belastende, mest fordi hun var enormt dårlig til det med at ignorerer.Tænk hvis nogen kom til skade, og netop hun var den eneste der kunne have gjort noget for at forhindre det. Den evne( det treide øje , som Mina have benævnt det) var udmattende.
Og det mest nederen ? Hun kunne stort set ikke se en disse om sig selv og dem hun elskede mest. De svar hun selv havde brug for at kende, til personlige beslutninger, der fungerede evnen bare ikke. Desværre.
Hun så over på Sean, måske han ikke havde fanget der også var alvor i hendes lille indrømmelse, men blot troede hun lavede sjov?

Han løftede svagt et øjenbryn til hendes kommentar og smilte bare svagt. Måske en smule overbærende.
"Så du kan se fremtiden?" gentog han, mest for at få hende til at sige nogle flere detaljer. Hvis hun ville selvfølgelig.
"interessant...Selv om det er en evne jeg helst vil være uden" han ville rejse sig og hente mere drikkelse. Han så lidt på hende
"Mere at drikke?" spurgte han roligt

Typisk...den der lidt ' ej hvor lidt lidt kikset ' reaktion.Hun synes det var lidt det samme når hun havde skulle fortælle hun var halvt fe.Folk fandt det....morsomt.
En let rynken på næsen og et lille træk på de spinkle skuldre, indikerede at hun bestemt heller ikke jublede over det.
" Det blev udviklet efter et par ture frem og tilbage....altså gennem portalen" forklarede hun ærligt.
Noget ved ham...ved Sean ...fik hende til at slappe af.Hun kunne faktisk godt lide hans selvskab.
*det må løbe i hans familie gener* tænkte hun og takkede hurtigt ja til endnu en øl
Hun burde måske snart vende hjem, Aleck vidste ikke hvor hun var og måske ville han blive mistænksom hvis hun lugtede for meget af øl? Ikke at hun ikke gjore som hun ville....hmmm...okay, næsten som hun ville , men hun ville ikke udspørges om hendes landevejs røverier af ham, ikke hvis det kunne undgåes.
Hun kiggede istedet efter Sean....en øl mere ..og så hjem.

Fint nok.
Han rejste sig og tog deres glas, gik op til krofatter og bestilte noget nyt øl.
Lidt efter fik han det, han betalte og tog det med ned til bordet. Han stilte en øl foran camille, for selv at sætte sig med sin foran sig.
Han så lidt på hende, stadig med det rolige blik og venlige smil.
Han viste ikke hvad de skulle snakke om. Kort sagt.
Mest af alt havde han lyst til at gå ombord i emnet Zean, men han viste ikke om det trak op til uvejr og han ville ikke risikere skuden sank.
Og han vidste heller ikke hvad der var mere at sige til det emne.
Altså forholdte han sig tavs...Måske havde hun noget? Det havde hun sikkert...

Imens han var væk, brugte hun tiden til at tænke på Zean.
Hvad mon han ville mene om at hun sad hér nu, og delte en øl med hans bror? Ville han finde det helt iorden og spændende eller ville han have hevet hende væk, og selv trådt i stedet for at finde ud af hvem Sean egenlig var?

Hun anede det faktisk ikke.Men Sean havde været intet andet end sød, selv da hun havde en kniv imod hans hals....Så det trak vel til den gode side, ville hun mene.

Han kom tilbage og hun rakte ud efter øllen, han havde købt.
" Mange tak .... Du slipper jo billigt i aften " sagde hun lidt drillende og hentydede til hun tidligere have haft tænkt at frarøve ham alle hans mønter.

" Så....er du bare dig, eller har du hustru og barn ?.....ved du forresten at du er onkel? Til en skøn lille dreng.Den kæreste faktisk.Elyas" forsatte hun i en mild tone og kørte flasken lidt frem og tilbage imellem hendes hænder.

Han så på hende et stykke tid og rystede så på hovedet.
"hverken kone eller børn..." og han fik sikkert aldrig nogen. Når han havde sex spiste han sine ofres sjæl. det var vel lidt svært at føde en ny sjæl, hvis man selv manglede sin?
Hans blik blev en anelse sørgmodigt, da det gled rundt, men lidt efter havde han rystet det af sig og kunne smile lidt til hende igen.
"Jeg har hørt det...Det var sidste gang jeg var hjemme i den gamle dimension, der hørte jeg det. Jeg viste dog ikke hvad han hed" svarede han så roligt og tog en tår af sin øl.
"Men godt for ham" sagde han så, lidt mere ligegyldigt.

Hun trak hagen lidt ind og undrede sig over hans ændrede udtryk.
En fyr som ham...en mand som ham...kvinderne ville stå i kø, i hobevis og de ville elske at føde hans børn, at have et livs langt bånd til ham.Hun kendte udmærket kvinders tankegang.De fleste kvinder.Undtagelser var der jo altid.Så , hvis han ingen partner og ingen børn havde, gættede hun på det var efter eget valg.Men det forklarede jo ikke det ...næsten triste...blik?
" Elyas er en dejlig dreng, du ville kunne lide ham.Desværre gik Zean og hans mor fra hinanden.jeg ved han kæmpede meget , for at få det til at lykkes" sagde hun stille og hun Så på ham, men ikke med et irriterende nysgerrigt blik, nærmere som et opmuntrende kærtegn.
Hun var sikker på de øjne af hans....de mystiske dragende øjne....gemte på mangt en hemmelighed.

han smilte lidt til hende.
"Hvad jeg har hørt var det ellers ham der gik fra hende fordi han var blevet forelsket i en anden...Og bagefter fortrød det lidt..." svarede han og lod igen blikket glide rundt.
Han havde ikke selv valgt det.
Eller jo...næsten. Men valget kom af hans muligheder.
Han kunne have en kæreste, da han ikke fandt det at blive gift særlig attraktivt. Men an ville aldrig kunne garantere hendes sikkerhed. For det første blev han jagtet begrund af hans job og for hans race. For det andet kunne han en dag blive for sulten...eller de kunne få lyst til hinanden.
han havde endnu ikke afprøvet om han kunne have sex uden at spise. Han havde nemlig kun brugt sex til at få noget at spise....

Men at have et barn. Have noget at koncentrere sig om, holde af, bruge energi på...Ja, selv som mand ønskede han sig det faktisk...i det hele tager bare den tryghed der var ved familie. Intet stort. Bare et barn. Hans eget....
Men det skete aldrig.
han sukkede svagt.
"Har jeg fået spurgt dig om det samme? Jeg beklager hvis det er, for så husker jeg ikke svaret...om du har både mand og børn?" spurgte han venligt

Camille fik travlt med at iføre sig en passende grimasse.
Det var dog lige godt utroligt så velinformeret han var. Hun så på ham, en kende mistroisk.Havde manden brugt al sin tid på at skygge Zean eller hvad.
" Du er godt informeret...men det var mere kompliseret end som så. For dem" svarede hun. Så kunne han sidde lidt og gruble over, hvem ' dem' var.

Han skiftede emne og rettede spotlighten mod Camille.
Enten var han også en smule nysgerrig - ellers samlede hans information .
Uanset grundet , fik han hende til at smile.
" hmm...jeg er nød til at svare nej til det hele, eller næsten. En ven og jeg har ansvaret for en pige på 6 år, en slave jeg købte fri.Men hun har ikke nogen til at tage sig af hende , så Eric og jeg er det nærmeste hun kommer at have forældre.Hun bor hos ham og jeg er der , så meget jeg kan " sagde hun med et stort smil.
For det første elskede hun Mira, og Eric for den sags skyld.Og dernæst havde hun lige undgået den lange indviklet historie om hendes kærligheds liv, eller hvordan man yndede at benævne det.

Han fornemmede det mistroiske blik, men valgte ikke at reagere på den, medmindre hun direkte spurgte. og det skulle nok blive kønt. Hvilken løgn skulle han så bruge?
ting var komplicerede.
Med dem regnede han med at hun mente Zean og Dawn. Selv om han ikke var sikker på det. Men hvem ellers?
Om det faktisk var kompliceret, kunne man altid diskutere. Men det var jo altid mere kompliceret end man troede.
Han nikkede lidt
"Okay...Hyggeligt" smilte han. Han viste at nu hvor han intet spørgsmål havde at give, ville hun nok stille ham et...Og det ville nok rette sig mod hans privat igen. Han var sikkert alt alt for mystisk. Nok begrund af han viste så meget...

Hun tænkte at når de nu alligevel sad og havde denne finurlige snak, af mere personlig karakter...kunne hun jo ligeså godtbspørge ind til ham, lære ham lidt bedre at kende.
Så hun lagde hovedet lidt på sned og sagde med drillende stemme.. " Har hjerter dame ikke behandlet dig ordenligt...eller hvorfornhar du ikke slået dig ned...med familie og det hele?"
Hun kunne ikke lade vær med at være lidt nysgerrig. De fleste af hendes kollegaer havde dannet par, fundet deres livs udkårende. nogle af dem var endog igang med nr to ' den eneste ene'. Camille smilede. Engang havde hun troet på kærlighed...på romance.
Lige nu ? Lige nu troede hun kun på en illusion af noget man håbede kunne være.
Intet varede.Alt var til låns, så hvorfor overhovedet sætte sig selv op til fald?

Han grinte svagt. Han havde vist det. Han havde vist og alligevel ikke gjort noget ved det, farede spørgsmålet væk med en kvik kommentar eller lede samtalen hen på et andet emne...
Måske fordi han var træt. for det var han, han havde siddet og tænkt på sin seng derhjemme, da hun havde spurgt ham.
"Et spørgsmål jeg havde set komme" svarede han så ærligt.
"og et spørgsmål, hvis svar nok kommer til at føde endnu flere spørgsmål" han lænede sig tilbage i stolen og tog endnu en tår af sin øl, for at så på hende.
"Du ved en del. Du kender til dæmonerne. Kender du også til Incubus? Hvis ikke, er du ikke gået glip af noget.
Der er sikkert mange undskyldninger for ikke at...have fundet sig en tryg familie.
Men hvem skulle man dele livet med? Jeg har og skal leve i uendelig lang tid endnu. Der er ingen der kan holde hinanden ud så længe, så hvorfor prøve?
og så er der forbandelsen ved at være Incubus..." igen et kort glimt af sørgmodighed som dog hurtigt fortog sig igen...Han rystede svagt på hovedet.
"Tingene er bare lidt kompliceret. Så jeg har valgt en lidt mere livsfarlig vej og det er der ingen grund til at blande andre ind i" han smilte svagt, men kiggede snart væk, rundt på omgivelserne.

Hun gennemsøgte sit indre landkort, for at finde vej til hvad hun vidste om incubus.
Den...oplevelse...hun engang havde med Zaela, Sakrefs datter, hun havde da vist nok været sådan en. Men hun var bare lidt...uopdragen, den måde hun havde angrebet Camille på, lammet hende og så...
Hendes øjne blev mørkere og hun svarede Sean , meget kort" jeg har kendt en pige der var det....men jeg ved ikke rigtigt noget om det ellers.Din bror er sjæledæmon....og Aleck, ham jeg bor hos...han er også sjæledæmon, men ....jeg ved faktisk ikke detaljer omkring det. Mon du kunne indvige mig i dem?" bad hun.
Det ville være gavnligt at få et lille videns boost, og hun talte egenlig ikke med Aleck omkring dette. Hun forsøgte ikke at tænke på dæmondelen, overhovedet, når hun var sammen med ham.

Han smilte lidt, men så ellers overraskende trist ud.
"Det er ligesom sjæledæmon...bare værre" han rejste sig op og drak hurtigt lidt mere af sin øl.
"Men jeg må nok også gå..."han havde ikke nogen undskyld lige nu. Men behøvede ham det? Han kunne vel gå når han havde lyst...
"Tak for selskabet. Om en uge, ikke?" han prøvede at se lige så rolige og urørt ud som tidligere, selv om det ikke helt lykkedes.

Ligesom sjæledæmon, bare værre!
Hun undrede sig over helt hvad det betød. zean havde fortalt hende at trangen til sex var større hos dæmoner generelt, og ofte kunne man spise under sex, men langt fra hver gang.mtingene kunnea snildt være adskilt. hvad mente Sean med værre?
Hun så han lagde an til afsked, hvilke jo var helt okay.Hun skulle også hjem ellers ville Aleck begynde stille spørgsmål, hun ikke ønskede at svare- men ville naturligvis være pålagt det grundet hans lille sandheds evne.Men noget i Sean øjne...og smil, holdt hende på sig plads. " Ja...om en uge" sagde hun først...men greb herefter ud efter hans håndled og spurgte tøvende, da hun ikke var klar over om han ville finde hendes forsøg på at være en ven ...rar - eller om han ville blive svært irriteret.." Hey....Sean, er du okay ? J-jeg mene.."

Han smilte til hende, denne gang oprigtig venligt.
"Camille...Jeg kan ikke tillade mig at have venner. Jeg lever livet for farligt til at det kan betale sig, hverken for mig eller dig" sagde han roligt, som om det var en konstatering han allerede kunne leve med.
"Og derfor er det nok også bedst vi holder vores samtaler på et let plan og undgår de for dybe emner. Det kan være farligt for mig at sige for meget til nogen som helst" han nikkede kort og tog blidt sin hånd til sig.
"Og lad det være den sandhed vi skilles med, synes du ikke?" han blev stående og så let smilende på hende.

Hun kiggede på hans hånd, der hvor han havde trukket sig fri.
Egenlig havde hun lyst til at hviske op til ham, om han kendte den udslættende følelse af at være ensom.
Den ensomed der sniger sig ind på en, selv om man er sammen med andre og ikke alene.Den følelse af at være alene når det virkelig galt, alene....efterladt? Hun havde en stærk fornemmelse af at han ville kende den...eller i det mindste forstå.
Hun respekterede hans ønske, selv om hun vidste at han i hende havde en ven...uanset om han ønskede det eller ej.
Det eneste hun sagde var en enkelt linie...i en blid stemme, inden hun rejste sig - med den hensigt at de gik hvert til sit.
" Jeg er god til...farlig" .

Han grinte svagt.
"Jeg tror du har farlighed nok, uden jeg udsætter dig for endnu mere" Faktisk havde han lyst til at sætte sig ned. Sætte sig end sammen med hende og snakke om det hele, lette sit hjerte, fortælle hende hvordan det hele var...
Men han turde ikke. det var underligt, for han havde ikke haft lyst til det i lang tid, år faktisk. Som regl kun folk han faktisk følte sig trygge sammen med...
Men han kunne ikke være det bekendt. Over for hende.
han bukkede kort, som den gentleman han elskede at lege.
"Det har været en fornøjelse" han smilte svagt og gjorde selv mine til at gå. Gå sin egen vej, som han plejede.

Hun lyste op i et smil.
Ja...hun levede ikke et kedeligt stereotypt liv, selv om det ind i mellem ville være at fortrække.
Hun ville ikke presse ham, ikke denne gang...men måske engang, efter deres lille fælles mission ?
Hvis det var muligt der at få en god snak, for det havde faktisk været dejligt at tale led ham, bemærkede hun.
" Jamen...Så på gensyn Sean- og tsk for øl...næste gang giver jeg " sagde hun og trak sin hætte op Så den igen dækkede for hendes gyldene hår og det meste af ansigtet.
Hun forlod ham med ordene" jeg har en aftale med...min bank nu"

// out.

han lod hende gå først. Endte med at sætte sig ned ved bordet igen og stirrede lidt på sin øl.
"Den går ikke" så drak han ud og gik selv.

//Out//

//hov...hvornår skal vi så lave det nye emne? //

// det skal vi lige om snart Sean
Jeg har bare et par ting der dræner mig lidt, som jeg er nød til at få styr på.
Såmer jeg klar , deal ?

//det var ikke for at skynde...Ville bare høre. Skal også lige have afsluttet et emne, som har med missionen at gøre, først //

// du VED jeg altid vil emne med dig