Never push a loyal person to the point where they no longer care.

-S- Bordellet I Terroville. -O- Beskrives. -V- Same. -T- Aften. -P- [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Delilah&Avery

Dette sted var ikke ligefrem det Avery forstod folk gav at bruge hverken tid eller penge på, faktisk var det gustent og klamt. Den tunge sky af røg fra hash der var der når du trådte indenfor, lugten der ramte dit ansigt det sekund du så meget som satte din fod ind af svingdøren. Den var utådelig for folk der ikke røg hash i deres hverdag. Bordellet fyldt med gamle mænd som sad og var trængene efter den sex de ikke kunne få igennem et charme og lidenskab. De sad her på grund af de havde penge til det, unge mænd hvis sjov var at gå på opdagelse var havnet her for at se og rører. Kvinder i korset og små fine klæder, nogle endda spankulerede endda upåklædte rundt. Kvinderne solgte ud af deres sjæl via deres tynde og perfekt formede kroppe. De dansede forbi som engle forklædt som djævle, for ikke alle kvinderne her var søde og uskyldige. Nogle af dem var her fordi de synes at det var rart ikke at være afhængig af et forhold, imens nogle udnyttede de 'stakkels' mænd der sad og osede langt væk. Udenfor regnede det voldsomt, hvis der havde været mulighed for stilhed på bordellet ville man kunne hører hvordan regnens dråber ramte duggede ruder hårdt næsten som om det var småsten der blev kastet på glasset om og om igen. Det var flere timer siden mørket havde sænket sig over byen, og solen var gået i seng. Den måtte udhvile sine kræfter så der kunne blive godt vejr til morgen.

Avery trådte frem fra et lille rum hvor flere kvinder sad inde og holdt pause, eller som Avery blot ventede på at få fat i den hun lige skulle have sig en snak med. Hun passede sig selv, hun havde et mål. Da hun allerede vidste at Victors kære fader var efter hende. Victor det var længe siden hun havde tænkt på ham, en lille eks kæreste som skulle bruges for at få fat i nogle penge til en aftale med en anden. Dog måtte hun slå Victor ihjel og det var hans dæmoniske far ikke så glad over de nyheder da han hørte det. Avery avde hørt fra en af hendes øhm ja 'veninder' at han var ude efter hende, altid vær et skridt foran din fjende. Det var noget Avery levede ret så meget op til, det var ligesom hendes motto.
Avery kiggede sig omkring, den lettere stink bombe eksploderede ud i hendes hoved det sekund hun trådte ud. Det gjorde hende lidt omtåget, men dog rystede hun det af sig. Ingen påvirkning på hende var der at se, måske fordi hun var så god til at ligge det ind bagved hjertet og bruge sin hjerne i stedet. Hun skulle have fat i sir. Saltzmann inden han rev hovedet af hende, ikke at hun havde i sinde at det skulle ske. Om så at hun skulle bruge beskidte tricks, så ville hun gøre det. Hvordan havde hun dog overlevet disse år når hun levede så farligt? Det var fordi hun aldrig vendte om.

Et hurtigt øjekast frem for sig, og Avery blev klar over at han ikke var mere end 10 meter væk fra hende. Det var ikke langt men heller ikke alt for tæt på. Dog kom Lucy op på siden af Avery. Lucy var Averys slave, sjovt nok ja. Et menneske kunne sagtens holde en vampyr kvinde som slave? "Pas på, du ikke den eneste der er ude efter ham." Hviskede Lucy i øret på Avery, hvilket gjorde at der blev skurret op for alle sanserne. Hun blev hurtigt mere opmærksom på folk, og en kvinde skilte sig ud. Hvad der var lige præcis ved denne kvinde, som gjorde at Avery ikke stolede på hende. Endelig stolede Avery ikke på nogle, ikke engang hendes partners in crime. I sidste ende var man helt igennem alene, og derfor ville den eneste at stole på ville være en selv. Alle andre ville blive brugt imod en senere hen. Dog besluttede Avery sig for at undersøge denne kvinde ved at ligge en lille smule tiltrækkelse ud fra sin evne, bare for at få hende til at gå med sig, da hun gik ud bagved. Avery satte sig på en stol og ville vente på at møde denne mystiske kvinde.

Delilah hadede dette sted. Det havde hun altid gjort. Selv dengang hun brugte stedet som hendes private spisesal, havde hun hadet måden kvinder udstillede sig selv på, og måden mændenes hungrende blikke sulten åd de halvnøgne kroppe. Den måde kvinderne udlevede mændenes fantasier, blot ved at være der, havde altid givet hende en forfærdelig kvalme og havde antændt hendes vrede.
Og alligevel var hun tilbage, selv nu hvor hun ikke behøvede mændenes alt for liderlige blikke til at lægge på hende længere. Selvfølgelig havde hendes raceskift ikke ændret på hendes krop, så succubus-kroppen sad der endnu, og fik blikke til at lægge sig imod hende - men de forsvandt heldigvis hurtigt, da hun, i modsætning til mange af de andre kvinder, bar rigtigt tøj på kroppen.
Eller .. rigtigt tøj var et relativt begreb, men ifølge Del selv, var hendes tøj en hel del mere 'rigtigt' end de kvinder der vimsede rundt i dragter der ikke efterlod noget til fantasien. Det gjorde hendes tøj derimod. Stramme læderbukser slangede sig om hendes ben, og fremhævede både formerne der sad under læderbukserne, og gjorde det nemt for hende at bevæge sig hurtigt og smidigt. Om hendes overkrop sad mørk tanktop, og havde et snit der alligevel fremhævede hendes former, der dog igen blev dækket halvt af den læderjakke hun havde om sig, der gik hende til hoften. Hvad der var slynget om hendes hofte, var det bugnende våbenbælte, som hun end ikke gad skjule længere.
Hun havde besluttet hun var nødt til at gøre op med fortiden. Selvom hendes krop skjulte alle tegn på det da hun havde været succubus og derfor havde været tvunget til en smuk krop, havde hun født, og måtte derfor til at rense ud i sit liv. Hun kunne på ingen måde huske alle sine fjender - hun havde mange tusinde, og hun kunne knap huske hundrede - men dem hun kunne huske, var hun nødt til at stoppe. De kunne skade hendes børn, og det ville hun ikke lade ske.
Men hendes mørke slangekrøller, der dansede blidt om hendes ansigt, var slet ikke våde. Hun havde stået her længe og ventet, for hun kendte til sit byttes vaner, og en af hans klamme, var dette bordel. Men noget gik galt - hun vidste i samme sekund at hvad end der skete var forkert. Hendes blik bevægede sig væk fra sit bytte, og hun lagde blikket imod en eller anden menneskepige, der stod sammen med en igle. Men af en eller anden grund følte Delilah en eller anden trang til at være sammen med tøsen, så der måtte være et eller andet vigtigt ...
Med et hurtigt tilbageblik på byttet, vendte hun sig og gik igennem lokalet, da hun fulgte efter pigen - helt simpelt fordi der måtte være en grund, hvis uforklarlige ting skete. Del havde været i alt for mange farer, til ikke at kunne vide det.
Hun trådte ind i baglokalet, men uden at træde nærmere, vippede hun hovedet til siden og lukkede døren bag sig. Afslappet i udseende, men på vagt i kroppen lænede hun sig op af dørkarmen, og så på pigen med et hævet øjenbryn. Hun sagde ikke noget. Gjorde ikke noget. Stod der bare.