The rage of a dragon (udenfor by porten) \kort fælles emne\

Tristan kiggede uforstået og rystede bare på hovedet. "Det var dig der tilbød dem dræbt..." Svarede han bare og ville ikke spilde mere tid på hvis Hidalgo ville skændes.
Han lyttede opmærksomt til dragens forklaring og sank en klump. Han kiggede med et skævt smil over imod Camille.
"Jeg ville nødig være den stakkel der blev hevet ind i drømmeland" Indførte han roligt og kiggede så hurtigt op på dragerne igen.
"Hvad?" Udbrød han og rynkede brynene. Han kørte en hånd igennem det orange hår og fortsatte hurtigt.
"Identiteten er kendt, men jeg skal selv finde ud af det ? Hvordan gør jeg det?" Spurgte han forvirret. Han kunne vel ikke tjekke hver en levende person om de havde en lille sten der kunne være alle farver. Det ville i hvert fald blive en lang søgen. Og hvad var det med 'af gode grunde' skulle han selv finde ud af det. Var det nogen han kendte?

Camille gengældte Hidalgos smil og mimede et lille tak til ham, da han synes at slutte midlertidigt fred med Tristan.Han lovede jo at hjælpe ham, ikke at det ville gavne hende synderligt.Men...hvis ' a push comes to a show ' og hun ville ende ud med at skulle kæmpe mod Tristan, så havde hun brug for al den hjælp hun kunne skrabe sammen.Hun hviskede til Hidaldo, med en blid og bedende stemme " Hidalgo...jeg har brug for at vide...hvis der bryder en kamp ud, vil du så stå ved min side og hjælpe mig, uanset..uanset mod hvem?"
Hun så bekymret ud, og dragens frygtelige fortælling gjore det kun meget værre.
Tristan havde jo en god drage, så i et sekund....et meget lykkeligt et, havde hun fejlagtigt troet at løsningen var at forære ham stenen.Men den løsning duede jo ikke, ikke på nogen måde.Hun ville aldrig kunne give stenen væk, og dermed dømme en anden til at blive jagtet og have sådan en horrible fremtid.Og imens hun havde den, så blev landsbyer endevendt og uskyldige måtte lade livet, hvilke var indlysende ikke måtte ske.
Tristan smilede..og kommenterede på den stakkel der havde stenen.
Hun nikkede bare, imens blodet langsomt begyndte af forsvinde fra hendes ansigt.
Hun anede ikke sine levende råd....skulle hun selv pines og plages i sit sind, resten af sit liv? Og skulle Tristan være en livslang fjende, da hun ikke kunne give ham stenen og dermed dømme ham til ...elendighed.Sikke noget...lort! Det hele!

Camille så på Shywtex , hun var efterhånden sikker på den udmærket var klar over hun havde den, og da den netop havde proklameret at skyggedrager ville forfølge den der havde stenen, resten af livet, med ondt i sinde.Havde hun bare et spørgsmål.
Hendes stemme lød hård og hun stod med armene overkors.Hun kunne mærke den lille men meget skarpe kniv - ...ja ja hun vidste jo ikke om det var en dolk eller hva....en kniv var en kniv...i hendes univers...- inden under hendes tøj.Hun så dragen straight i øjnene.." Hvordan dræber man en skyggedrage, effektivt og hurtigt?"

Uh, hun udfordrede vist sin skæbne lige nu, spørgsmålet ville måske ikke falde i god jord, men hun havde altsår også en overlevelse at tænke på- og tilsyneladende en nedern lang og hård kamp at tage sig af.Hidalgonkendte hende ikke , så hun regnede med at han blot ville gøre sig beredt til at kæmpe, men Tristan....hun håbede ikke han ville lægge to og to sammen, når hun stillede sit spørgsmål.Det kunne blive noget...rod.

hidalgo havde et lille smil på læben, men hans øjne lynede af had mod Tristan som man kunne tydeligt se, men chancen for at kæmpe et bare gange og hvis han var rigtig heldig miste livet. "hør Tristan, min ven" sagde han falsk "jeg siger ikke at jeg vil havde dem dræbt men efter at havde levet i lige så lang tid som mig, i uduelighed og smerte, så virker livet ikke meget værd... men selvfølgelig er du kun et barn så hvad ved du om evigheden" sagde han skarp, og blev mundlam af at høre Camilles spørgsmål, han kendte hende ikke men hun mindet ham så meget om alka, at han fik en lille tårer i øjet som han vredt tørrede hurtigt væk. "hvis jeg får lov til at kæmpe mod folk ved din side af mine egne grunde så siger jeg ja" hviskede han stille, og lyttede samtidig med til den store forklaring af Shywtex. det spørgsmål om hvordan man dræbte en skyggedrage fik Hidalgo til at krydse armene, og faktisk se nysgerrig ud. han havde dog selv nogen ideer til det men ikke så mange og han tog sikkert fejl.

Shywtyx kiggede kort på Thefi, da Hidalgo begyndte at fornærme Tristan, og der stod tydeligt i Shywtyx øjne ´Bland dig uden om det Thefi´ og Shywtyx gjorde intet for at skjule hans mening, og selvom Thefi fik en kort utilfreds trækning i mundvigen, og det så ud til Thefi ville dræbe Hidalgo, ved at få hans tygtarm til at snige sig ud af munden på ham. men istedetfor faldt hendes blik på Tristan, og prøvede at minde ham om alvorden af hvorfor de var her, og at man ikke skulle risikere det hele på den nar.

Thefi kiggede ned på Camille som et lyn, da hun begyndte at tale om at dræbe skyggedrager. Shywtyx var noget mere... tøvende. men han kiggede også ned på Camille, men først rettet han endnu et blik mod Thefi, men inden Shywtyx kunne komme med en fin hentydning om at han styret showet, kunne man se Thefis øjne bliv svagt lille, hvilket fik Shywtyx til at kigge væk, og lod Thefi tage den der snak.
Thefi begyndte at snakke, om Camille vendte sig om mod hende eller ej. "Skyggedrager er herre over hver eneste sjæl, der befinder sig i drømme verden, og der er de guder. ingen og intet kan modstå deres magt over både krop og sind. og ingen magiske genstande, magiformulere eller ritualer, kan tvinge dem væk fra deres sikkerheds zone. og da ingen af dem forlader drømmeverden af frivilje, er kortene meget simpelt lagt ud.. man fjerner ikke deres eksistence" Thefi lyd meget overbevisende, og det var som om man kunne stole på Thefi. men... der gik ikke et sekund, fra Thefi var stoppet, til Thefis stemme kunne høres inde i Camilles hoved, som en visken i hendes venstre øre. som kun hun kunne høre "Et skyggedrager, er væsner af vilje.. deres eksistence er bygget på totalt harmoni i deres sind. få en tåre frem, og deres sjæl vil blive opslugt af sorg.. en uendelig sorg. en sorg der vil rive dem fra hinanden... enten det, eller du skal få et andet skyggedrage til at tage en vilje kamp mod dem i en drøm.. det er det eneste som kan stoppe en skyggedrage... jeg beklager frøken Camille... men må advare dig.. alle væsner der sover... de er tiggende bomber.. dine kære, er dine største fjender...
jeg er så ked af det.. virkelig.."

Tristan havde kigget væk fra Hidalgo, men kiggede tilbage på ham da han... Ja, begyndte at fornærme ham? Man kunne se at han tydeligt blev irriteret over fyrens ihærdige forsøg på at fornærme ham, men smilede istedet falsk til Hidalgo.
"Hør kære ven, fordi dit liv er meningsløst betyder det ikke at deres eller mit er det.. Hvis dit liv er så elendigt, hvorfor så ikke bare gøre en ende på det? Undskyld jeg har virkelig ikke mere at sige til dig, medmindre du tror der er mere jeg ville være interesseret i at diskutere med dig, så vær så venlig at hold dit plader for dig selv. Det ser ud til at evigheden kun har gjort dig mere ulidelig at høre på." Svarede han skarpt og koldt inden han rettede blikket imod Camille ved hendes ord.
Hvorfor ville han vide hvordan man dræbte skyggedrager?
"Jeg ved ikke hvor meget vi for brug for at dræbe dem, er det ikke dem vi skal 'hjælpe'? "Han kiggede undrende på hende og rodede sig i håret.
Som dragen fik det til at lyde så lød det som om man ikke bare lige sådan fjernede en skyggedrages eksistens.. Godt dte ikke var ham der blev jagtet af dem.

Camille lavede en lille bekymret mine.Selv under dette mareridt, havde hun ' tid' til at opfange at stemningen var helt off mellem Hidalgo og Tristan.Men hvorfor? Så vidt hun vidste havde de to fyre da akdrig mædt hinanden før. Indtil nu havde Tristan bevaret fatningen, men hun kendte ham og hvis Hidalgo forsatte ville han vende Tristan fra at være en ven til at blive en fjende....eller i hvertfald ville Tristan ikke kunne holde på de hode maner længere, og så ville han give Hidslgo tørt på og et sutteflaske i munden og lægge ham i seng ( metaforisk talt) .Hun håbede ikke det kom til det, situationen krævede vist dem begge, måske kunne hun få dulmet Hidalgo, bare en smule....han synes mere venlig stemt over for hende.Så langt at han ville hjælpe HVIS hun fik brug for det.Det ville være et mareridt at skulle bekæmpe Tristan.For helvede...den eneste chance var at gøre så han skulle såre hende alvorligt fysisk, og så håbe han ikke kunne?!
Hun sendte Hidalgo et taknemmeligt smil og hviskede " Tak....jeg skylder dig en tjeneste så" og så tilføjede hun med bedende øjne " slut nu fred med Tristan...for nu....han er en god fyr" mere nåede hun ikke før Thefi svarede hende.... Camille lyttede og især da Thefi tslte i kun Camilles hoved.Måtte de andre ikke vide at Thefi hjalp hende? Hvorfor mon ikke? Camille bøjede sit hoved i respekt- og som tak til Thefi, og viste dermed at hun havde forstået budskabet.Hvorend det var nedslående.
Tristan kunne ikke helt følge hende , hvorfor hun stillede et sådan spørgsmål.Gud...hvor hun ønskede at dele det med ham, fortælle det hele, men det kunne hun jo ikke.
Well....der var Buffy the vampire slayer og nu snart Camille the dragon slayer.
Hun nikkede blegnæbet til Tristan g medgav stille..." Forfærdeligt at være den person"

han fnyste bare og var ret ligeglad med sit eller andres liv, eller nok ikke alles men de fleste, for hidalgo var et liv som man bare sku ende og han havde kedet sig i flere tusinde af år, så han ku bare ikke se det fra tristans side af.
"Tristan du kun et barn, så du kan sikkert ikke se hvordan det er i tusinde af år, at leve uden at dø, være bange for at se dem man holder af i øjne efter det man har gjord... men fint lad os se hvad du kan, du har mine klør, ihvertfald entil det her er over" sagde hun og havde halvt om halvt hørt hvad Camille havde sagt. "tilfreds, mere kan jeg ikke tilbyde" hviskede han stille til camille.

han vendte hovedet mod Thefi, og stirrede kort på hende "så hvor skal vi hen" sagde han og et lille smil var på hans læber.

Shywtyx kiggede ned på dem alle sammen, Shywtyx havde ikke meget tilovers for deres lille magt og vilje kamp, han var her, for at undgå en nedslagtning af doomsville, og alt andet deres kultur havde lagt deres præg over... også havde Shywtyx en ekstre dagsorden.. men det var ikke at spilde tid på små stoltheds problemer, hvis det virkeligt var så svært at opretholde en diplomatiks tone, så var det måske bedst for deres verden, hvis den kom til end ende.. hvis tristan aligevel ikke kunne finde ud atf at tale deres sag.

Thefi hået virkeligt at camille forstod, at få en skyggedrage i ubalance, var ingen nem opgave. godt nok var skyggedrager, den drage art, som var svagest, men aligevel havde Thefi. tros hendes høje aldre, aldrig hørt om en skyggedrage, som stoppede med at eksitere, så det var ikke noget Thefi regnte med Camille ville kunne få til at ske.. men.. Thefi havde heller ikke tænkt sig at spille sit skak spil uden at sende et tårn, til at hjælpe hendes springer.

Shywtyx kastede et blik på hidalgo, og svaret med en seriøs stemme for at få drame klubbens opmærksomhed "Nemoto gamarita." "Corpsewind Cemetery. der vil i finde en dør, hvor ingen dør burde være... åben den, og bring en ven ind i vores verden... MEN.. ligemeget hvad der sker på den krikegård. lag ikke den dør stå åben mere end højts nødvendigt."

Tristan gad egentlig ikke Hidalgos barnlige agumenter.. Siden hvornår havde alder været en fordel? Af hvad han kunne høre gjorde dte ikke Hidalgos argumenter bedre. Han kunne desuden ikke se hvorfor fyren begyndte at plapre hans historie og svagheder ud til en han var i klammeri med, men om ikke andet skulle nogen være den vokse her og det måtte blive Tristan da han svarede.
"Det er fint du. Hvis du siger det." uden at se på fyren. Han kiggede istedet på Shywtyx. Skulle de få en ven ind i deres verden?
"Ærede Shywtyx.. Hvem er denne ven Shywtyx nævner og hvad er denes ærne her? Også.. Jeg er ikke helt sikker på hvad min egen mission er. Vi skal finde denne besidder af en sten der kontrollere skyggedragerne, og efter det bliver det nødvendigt for jeg selv at forhandle med andre drager om vores eksistens?" Fortsatte han og bed sig i læben. Han vidste ikke ligefrem hvor god en taler han var, men charmen var i orden og heldet ligeså, så måske med lidt evner at han kunne snakke med de drager.

Camille kvalte et lille smil.Selv når Hidalgo skulle slutte fred, hvæste han lidt.
Hun strøg ham hurtigt over hans arm og sagte sagte " ja..tusind tak" og sendte han et taknemmeligt blik.Drenge var sådanne kamphaner, var de ikke?
Hun så på Tristan, der synes hellere at ville komme videre med deres lille mission.
Hun overvejede kort om hun skulle stikke af, leverer en lousy undskyldning af en art, og komme langt væk fra Tristan, for hun var ikke helt sikker på hvordan hans reaktion ville være, når han opdagede at hun havde haft krystallen hele tiden, og kunne have sparet ham for meget.Men det værste ville nok ære, når han fandt ud af at han ikke have en chance for at få den fra hende, ikke uden at....skade hende.
Hun så væk, ned i jorden. Sådan noget ged, det hele!
Men....de kunne ligeså godt få det overstået før som siden, og derfor besluttede hun ikke at stikke halen mellem benene alligevel.
" well....lets pay the dead a little social call, shall we..?" sagde hun og agde an til at komme afsted, nu måtte der ske noget.

hidalgo nikede kort og slappede lidt mere af, fordi selvom han nok ville benægte det så havde tristan ret hvis han ville slårs sku han nok alligevel vælge en anden.
"du har ret tristan, dette er langt vigtiger en dig og mig og dragnerne tilsammen." og lyttede på Shywtyx og nikede hurtigt *en kirkegård siger hun interresant* tænke han kort og bemærkede dårligt camille sige noget.

"godt lad os drage mod den krikegård" sagde han og vidste inderst inde at det ikke ville blive let, faktisk det modsatte af det. "tristan leder du vejen?" spurgte hidalgo i en mere venlig tone, og ville bare havde overstået eftersom at han ikk rigtig ville høre eller se på dragerne mere.