Things Unsaid -Alane-

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]//

Angela var langtfra van til det her, alle de følelser hun havde fra før. Det var stadigvæk det samme, blodtørsten var det samme.. Så kunne man jo spørge hvad der var anderledes, jo at hun var vågnet sig selv op fra døden og tilbage til livet. Efter et kort øjeblik hvor hun ikke havde været sikker på om hun overhovedet ville leve videre, hun havde intet værd at leve for. Jo så sandt havde hun sin bror, og ham der var forelsket i hende. Dog ville hun ikke have noget af den medlidenhed de gav hende, hun havde ikke brug for at de havde ondt af hende? Hun havde det sku da fint, kunne klare sig selv? Angela gik igennem mørket, der var dog noget anderledes ved dette. At hun ikke længere var halv menneske, den skide menneskelighed var der ikke til at overbelaste hende mere? Hun kunne vælge at slå hele lortet fra, leve uden alle de problemer hun havde haft.. Alle de gange hun var blevet svigtet.. Angela overvejede det kort, men hun var jo ikke dum.
Hun var blevet skilt fra flokken da nogle kom og skilte hende, Mikayla og Caroline fra hinanden. Og så selvisk som Angela var, ville nogle nok kalde hende.. Så skulle hun lige håntere sin egen ændring. Det var sværer end hun nogensinde havde forstillet sig. Men hun var normal, ikke alle fik den chance. Dog følte hun sig stadigvæk usynlig, naiv og forrådt. Det ændrede sig ikke igennem tiden sådan lå tingene blot.

En lyd i mørket gjorde at hendes nu bedre sanser end nogensinde sprang frem og fik øje på en ulv.. Som var en varulv, Angela kiggede op på månen. Det var fuldmåne, great Angela kunne hører den lette knurren omkring hende. Der var ikke kun en. Selvfølgelig var skoven fyldt med dem, de hærgede jo ikke ligefrem byerne.. Nu gjalte det om at passe godt og grundigt på deres tænder. De var stærke om fuldmånen, på styrke med hende hvis de var heldige.. Hvilket hun håbede de ikke var. Angela satte i løb, imens hun kunne hører ulvenes snerren efter hende. Træerne dannede sig som en laybrent og hun vidste endelig ikke hvorhen hun skulle løbe for ikke at blive taget a bæsterne. Hun var alene om det, som sædvanligt der var ikke andet end at kæmpe. Da en ulv fløj ud af mørket fik hun sine hænder på dens hals og med godt held brækket nakken på den så livet blev taget fra den. Dog var der en fært af shapeshifter eller noget i den stil i hvertfald.. nu kunne hun genkende den! Skinwalker, Angela havde været omkring her i så langtid nu. Hun kendte det meste.. Så løb hun imod den, for at søge sin duft af død blandet med noget sødme, for at forvirre ulvene. Så stoppede hun op lidt fra der var duftsporet endte og kiggede rundt.
"Er det ikke lidt farligt at gå rundt herude på en fuldmåne?" Det var endelig sagt af ren sarkasme, men med et svagt smil. Angela var jo selv herude, så helt klog var hun jo heller ikke selv.. Godt nok var hun vågnet herude, og hun var ikke stærk nok til at gøre en ende på alle ulvene..

Fuldmånen hang højt over hovedet på hende som hun gik gennem den kolde og nøgne skov. Selvom det var fuldmåne virkede Alane ikke synderligt bange, af en eller anden grund havde varulvene det med at acceptere hende og ikke gøre hende fortræd, måske var det fordi hun selv var bundet til en ulv, måske fordi hun var stærkere end de fleste af dem eller måske endda fordi hun havde boet her hele livet. Det kunne også havde noget at gøre med at hendes far var... Eller måske havde været Nightcan. Hun anede jo stadig ikke om hendes familie var død eller levende. Uanset hvad var det også lige meget, de havde efterladt hende men selvom hun oftest prøvede at skubbe det væk gjorde uvisheden ondt på hende. Uvisheden om hvorfor de havde forladt hende og det der gjorde allermest ondt. Uvisheden om om de var levende eller døde. Efterhånden ville hun hellere bare havde at de var døde end intet at vide.
Med rolige og elegante skridt bevægede hun sig gennem skoven, hendes fødder var helt bare men hun fik ikke sår af at gå i den rug skovbund, hun havde vendet sig til det og vidste hvor hun skulle sætte fødderne. Det lange hvide hår hang løst omkring hende og indrammede hendes ansigt på en smuk måde. På kroppen bar hun et par lysegrå tætsiddende men dog elastiske bukser, på overkroppen bar hun hvad der mest af alt mindede om en mavebluse men den sad til med en påsyet læder rim under hendes bryster og stropperne var lavet af samme læder rim. Man kunne se den tribal tatovering der bugtede sig fra under hendes bukser omkring lysken og op under trøjen ved hendes ribben siden.

Hun hørte fodtrinene komme susende gennem skoven før de stoppede ved hende og havde derved allerede vendt sig mod personen. En kvinde trådte frem, en blondine. Let gled hendes øjne over hende, studerede hende for at se om hun virkede farlig eller ej. Men indtil videre gjorde hun ikke. Udfra den blege døde glød hendes hud havde måtte hun være vampyr. Der var forskel på at være bleg som Alane var og på at have huden som en vampyr. Et skævt smil gled over hendes læber da hun nævnte noget om at det var farligt at være ude under en fuldmåne. Ja måske for en vampyr i en skov fyldt med varulve men for Alane var det ikke. Dyrene respekterede hende nærmest som et af dem. "Hvorfor skulle det dog være det?", hendes stemme var musikalsk og dejlig at høre på. Man kunne dog godt se på gløden i hendes øjne at hun udemærket vidste hvad hun snakkede om.