Things unsaid. -Jasmin-

P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
O: Få væsner i nærheden. Månen er på vej op på himmelen til kamp imod solen.
T: Det er tusmørke. Tiden er ved at nærme sig 19.00.
V: Der er lunt. Vinden er helt stille.

En blid vind blæste forbi ham efter der ikke havde været nogen vind i flere minutter. Han lukkede svagt sine øjne i og tog en dyb indånding. Vinden kildede ham blidt ned af kinderne. Det mindede ham om at han var i live. I live og var nød til at leve. Han smilte svagt for sig selv. Dagene var ens. Det ene øjeblik, leder pligter, det næste øjeblik, ingenting at give sig til! Han savnede dagene sammen med Jacob. De dage havde været fulde af eventyr og sjov. Sådan skulle det bare ikke være længere. Ved siden af ham luntede Ghost. De store poter dansede lydløst hen ad jorden, imens de gyldne øjne stift var rettet forude. Egentlig vidste Josh ikke om hvor han var på vej hen eller hvad han skulle give sig til, han håbet vel bare på at møde et eller andet der kunne gøre dagen mere spændende. Det var ved at blive mørkt. Inden længe ville nattens væsner herske over det hele. Med andre ord, ikke et godt tidspunkt for en engel at være ude på. Ikke at det bekymrede ham. Han havde evner til at forsvare sig selv. Det var han helt sikker på. En ny vind blæste forbi, denne gang kraftigere og hårdere. Det føltes som om den rev alt huden af Josh et kort øjeblik. Selv Ghost peb irritabelt over den. Josh aede blidt den store ulv bag øret. Det var måske på tide at vende hjem? Lige da han skulle til at vende om, bemærkede han en skikkelse for enden at vejen. En skikkelse der var spændende nok til at få ham til at vende hele sin front imod hende. Med begge øjenbryn løftet i en overraskende grimasse, gik han hen imod vedkommende.. Han vidste at han kunne genkende hende! Det var jo Jasmin! "Hej Jaz," råbte han efter hende, i tvivl om hun mon overhovedet hørte ham.

// Svare imorgen sveske! Promiss! //

// I orden! //

Jasmin trak hendes sorte læderbukser over fødderne, videre op om lårende, og hoppede en gang for at få dem helt over røven. I et kort split sekund var hun ved at falde af grin, men stod fast med bene. Hun trak hurtigt en anden trøje over sig, end den hun havde haft på tidligere. Nemlig en hvid tank-top med en masse sommerfugle på. Langsomt stilte hun sig over ved hendes spejl, og løftede hendes mascara op. Hun dyppede den et par gange i bøtten, og kørte den derefter op til øjne, som blev mere sorte og bedre at se. I et kort øjeblik føltes det ubehageligt at have på, men jo mere hun blinkede og jo mere hun vænnede sig til det, blev det en del af hende. Derefter løftede hun sin læbestift op, som var en smule rød og passede til hendes tøj, og resten af hende. Hun smurte den langsomt rundt om hendes læber, imens hun lavede en kyssemund. Jasmin satte den ned på bordet igen, efter hun havde lukkede dem sammen. Derefter hev hun hendes, tro, håb og kærligheds halskæde over hovedet, og smilede ind i spejlet, mens hun skulle se om hun så godt nok ud. 
Jasmin råbte en smule højt op, så den nye tiger unge i huset kunne høre det, og Fay også sagens kunne høre det. '' Fay! Jeg går nu! '' Jasmin smækkede døren i bag sig, og løftede op i måtten de havde under. Hun skulle sikre sig, at hun kunne komme ind i huset igen i aften, eller i morgen. Nøglen lå der stadig. Hun slap den, og hev hendes jakke over armene og op på skuldrene. Star stod stadig bundet fast, som før. Hendes elskede hest, som betød utroligt meget for hende. Star stod sadlet op, og det hele. Marlena havde klaret det hele for hende. Marlena, var deres stald pige, som altid plejede at sadle hesten op, når hun skulle afsted. Langsomt satte Jasmin sig op på Star. Star vriskede en smule, og langsomt, men hårdt sparkede Jasmin hende i siden, til at hun skulle gå i galop. Længere fremme stoppede hun op, og bandt Star fast til en pæl. Hun ville undersøge byen på gå ben, uden nogle former for hest med sig. Længere fremme kunne hun se en skikkelse. Nemlig Josh. Han skreg tydeligvis efter hende, og hurtigt satte hun i løb imod ham. '' Hej Josh! '' I det hun var nået helt hen til ham, svingede hun armene rundt omkring ham, i et kram. '' Hvad laver du her? '' Jasmin smilede over hele ansigtet, så det bare kunne ses.

Han kunne huske både Jasmin og Star. Hendes elskede hest. Det fik ham blot til at smile større. Et velkendt ansigt var altid rart. Specielt for ham i disse dage. I det han bare ville have vinket en venlig gestus, svingede hun armene om ham og trak ham ind i en omfavnelse, der både var varm og imødekommende. Han tog glædeligt imod krammet. Det føltes rart at have nogen i sine arme igen. Lidt efter trak han ud af krammet. Det glædede ham at se hvordan Jasmin smillede ud over hele hovedet over at se ham. Det var længe siden han havde set nogen smile så stort pga. ham. I ren reaktion over noget han ikke havde regnet med, kløede han sig kort i nakken, imens de smalle læber forsøgte at svare på det hun lige havde spurgt ham om. "Jeg er bare ude at gå sammen med Ghost," Hånden faldt ned fra nakken og han gjorde et nik ned imod Ghost. Den hvide kæmpeulv så bare tøvende på Jasmin med de gyldne øjne. Josh så ind i Jasmins øjne. En øjenkontakt blev skabt imellem dem. En stærk en han ikke ville have nemt ved at bryde. Ligesom hende, kunne han ikke lade være med at smile stort. Smilehullerne i mundvigen var tydelige. "Hvad med dig selv? Hvad laver du her? Hvordan går det og.. okay, for mange spørgsmål på en gang," Han stoppede hurtigt sig selv, efterfulgt af en svag latter. Øjenkontakten havde han endnu ikke tabt. "Bare svar på det første først, hvad laver du her?" Ghost rykkede uroligt på sig da han satte sig ned. Det lå ikke til at den store ulv havde tænkt sig at forlade ham for at jage lige nu. I stedet blev han siddende og så på Jasmin. Ghost smalle øjne var som smeltet guld. Man kunne drukne i dem.

Jasmin smilede en del for sig selv. Star havde altid været ret glade for engle nu, og ville aldrig give slip på den slags. Jasmin havde fået Star fra en anden engel, derfor var Star meget svær at styre i starten, men hun havde efter hånden som tiden gik, fundet sig til rette med Jasmin, selvom hun var dæmon.
Ghost. Hvem var Ghost? Jasmin havde aldrig rigtigt mødt Ghost, men nu mødte hun ham officelt. Jasmin satte sig blidt ned på hug, så hun var på højde med Ghost. Roligt og blidt aede hun ham over håret/pelsen. Hun var glad for dyr, og det havde hun altid været. Ligesom hendes søster. '' Du en kær ulv. '' Jasmin rejste sig op igen, og så bare på Josh. Hun kunne ikke rigtigt få øjne fra ham, og så det ud til at han heller ikke kunne få øjne fra hende. Han var attraktiv, selvom han var en engel. Normalt holdte Jasmin sig altid til andre dæmoner, men der var noget over Josh. Noget helt specielt. Jasmin trak på smilebåndet, og rettede nervøst blikket væk, imens hun roligt begyndte at pille ved hendes hænder. Hun var nervøs. Men ikke fordi han var fremmede, men fordi han var noget specielt. Hvorfor skal det altid være så pinligt med Josh! Jasmin sukkede irriteret inde i hovedet. Hun var altid pinlig overfor ham. Aldrig overfor andre mænd, eller personer for den sags skyld. I det han spurgte om hvad hun lavede her, hvordan det gik og andre ting. Lyste hun hurtigt op i et smil, og så bare på ham. '' Jeg har flyttet en smule omkring med min søster. Vi skulle finde det perfekte sted og bo, og det har vi vidst nu. Og det går godt. Jeg har savnet dig en del. En hel del Josh. '' Jasmin rettede hurtigt blikkede og vente sig en smule om, for at se væk fra ham. Store kujon Jazz! Jasmin lo en del inde i hovedet. Jasmin så ned på Ghost, efter hun havde vendt sig tilbage, da han lavede en urolig lyd. Selvom han var så stor, var han stadig en stor og dejlig ulv.
Jasmin så igen på Josh og smilede dog ikke helt så meget som før. Nervøst, sagde hun til Josh; '' Har du lyst til at.. Spise lidt med mig? Eventuelt gå en tur, efter? '' Jasmin ventede kun på det afslag hun var sikker på at få.

Selvom Ghost ikke vidste hvem Jasmin var, tog han med det samme imod hende og lod hende kæle for ham. Følelsen af hendes hånd der blidt strøg igennem hans pels, fik ham kort til at lukke sine gyldne øjne svagt i. Da hun var færdig, så han op på hende og tog ikke blikket fra hende. Dog kunne man mærke på ham, at dette blik ikke ville kunne dræbe, hvis det havde været muligt for et blik at dræbe. En enkelt gang puffede han med sin snude til Josh hånd. Automatisk kørte Josh bare sin hånd om bag Ghost øre og kløede der.
Josh rettede alt sin opmærksomhed imod Jasmin. Det var godt at se hende igen. Han havde savnet hende en del. For ham var det at være længe væk fra en ven, ligeså slemt som hvis de aldrig kom tilbage. Eller, næsten. Han lå godt mærke til den måde hun nærmest fumlede omkring ham.. Det var nu sødt.. Han smilte stort til hende over det hun fortalte. "Det lyder godt.. Hvis du ikke har noget imod det, vil jeg meget gerne se jeres nye perfekte sted at bo," At hun havde savnet ham varmede ham på en mærkelig måde også om hjertet. Det føltes rart. "Jeg har også savnet dig en hel del Jazz," At hun så væk gjorde ham ikke noget. Han så det ikke som noget unormalt pludseligt at gøre. I stedet ventede han bare på at hun skulle dreje hovedet om, så de kunne få en øjenkontakt endnu engang. Da det endelig skete, skulle han lige til at sige noget. Dog kom hun ham i forkøbet ved at spørge først. Selvfølgelig ville han spise med hende? Hvorfor virkede hun så nervøs omkring det? Regnede hun med at få et hårdt afslag eller noget i den stil?
"Jeg vil meget gerne spise og gå en tur med dig," sagde han med en rolig stemme og et varmt smil. "Faktisk er det nok det bedste spørgsmål jeg har hørt i flere dage," Han gjorde et nik med hovedet til at de skulle forlade gågaden. "Så.. hvor vil du spise henne?"

Jasmin så en anelse ned på Ghost. Det var en kær ulv, eller hund måske? Det var nok mest en ulv. Men han var kær, og nuttet. Jasmin havde selv ønsket sig sådan en, men havde aldrig rigtigt fået en. Nu havde de en lille tiger unge, som Fay havde kaldt Pan. Som i Peter Pan. En sjov ting.
Jasmin så bare på den måde, at Josh kælede Ghost. Det måtte være dejligt, at have et kæledyr man kunne bruge tiden med, og fortælle ting til, som den ikke fortalte videre.
Folk havde det en del med at sige de ting videre, man sagde til dem. Endnu en grund, til hvorfor Jasmin aldrig særlig tit lukkede folk ind til hende.
'' Åh. Du vil gerne se det, er du helt sikkert? Fay roder en del. Og Pan, løber stadig rundt som en tosse i bur. '' Jasmin smilede en anelse for sig selv. Hun var ikke helt sikker på om hun havde lyst til at vise hendes hjem frem. Og slet ikke hvis Fay var hjemme. Hun havde en tildens til at gøre tingene mere pinlige end de egentlig var.
'' Det lyder da dejligt. '' Et stort smil bredte sig på hendes mundvige. Hun var glad for, at han også havde savnet hende. Det varmede om hjertet. Det betød en hel del for hende, at folk havde det på samme måde som hende.
Roligt vendte hun blikket tilbage til ham, som hun havde vendt væk fra ham. Hun så ham i øjne igen. Det eneste stad hun sådan havde lyst til at kigge nu, selvom hele hans ansigt var meget nydeligt.

'' Vidunderligt! '' Smilet blev større på hendes mund. Hun var glad for, at han ville spise med hende, og nyde tiden med hende. Det ville være rart, at få noget tid sammen med en speciel ven.
'' I flere dage? Hvad har du dog lavet? '' Jasmin satte hovedet en anelse på skrå, og så undrende på ham. Hvad havde han dog lavet, siden det var det bedste i flere dage? Havde han ikke længere alle pigerne sværmende omkring ham, som han plejede at have?
'' De må gerne bestemme. '' Jasmin rettede hendes hovedet op igen, og smilede både til ham og Ghost, inden hun lod hendes hånd glide ned over Ghost bløde hår igen.

At hun snakkede uden om med hensyn til at se hjemmet, fik langsomt hans mundvige til at dreje sig op i et drilsk smil. Det var typisk Jasmin. Hun var ikke glad for at vise hjemmet fordi det var rodede. Men, hvis hun ikke ønskede at han skulle se det, ville han heller ikke presse hende til det. "Ja, jeg er helt sikker, men hvis du ikke ønsker at vise mig det, så behøver du skam heller ikke.. Jeg venter til den dag du invitere mig indenfor," Han blinkede drilsk til hende og aede Ghost bag øret endnu engang. Kæmpeulven lænede sig tættere op af sin ejer for at blive nusset mere. "Så.. er der sket noget nyt siden vi så hinanden?" Han så ind i hendes øjne, ligesom hun så ind i hans.

Langsomt startede de med at gå. Han følte sig tilpas i forhold til da han forlod sit hjem.. Det var rart at have en som Jasmin at snakke med. Da hun spurgte ham om hvad han havde lavet, kunne han næsten ikke få nogen ord sagt.. Hvordan skulle han lige fortælle hende at Luce var forsvundet? valerie, hans datter, nåede kun at leve i tre uger, så der var ikke rigtig nogen af dem Josh havde tæt på sig, der nåede at se hende.. Det var kun Josh og Luce der nåede at se hende.. Hvilket var en skam, hun havde været så smuk.. Da Josh fik hende i sine arme, havde han ikke lyst til at give hende fra sig igen.. Den tanke fik hans hjerte til at briste svagt..
"Jeg øh.. har været ret så nede for tiden.. Min kæreste slog op med mig og forsvandt uden et eneste ord.. Og.. Min bror og jeg var oppe at toppes, så vi er nu.. fjender.. på en mærkelig måde," Han så ned i jorden imens hans mund bare kørte derud af.. Først da han var sikker på at der ikke vare mere at sige, løftede han blikket og så på Jasmin med et skævt smil. "Men, nok om det," Han stoppede op ved en restaurant, der havde et lys der var både varmt og beroligende. Bag ved glasvinduet, sad en masse forskellige væsner, nok mest mennesker gættede han på, og drak vin i skinnende glas og spiste stegt and med gyldne gafler. Han gjorde et nik ind mod restauranten. "Lad os tage den her," Han smilte stort til Jasmin og åbnede døren for hende.. Indenfor var der dejlig varmt..