NO WAY!! //Adalia//

Omgivelser: hva der er i en park
vejre: dejlig solskinds vejre
sted: parken
tid: middags tid
tøj: kun et par løse bukser

Han gik hen til et sted med en taske over den ene skulder og hans spyd i det andet, han begyndt først og strække ud. i nogle minutter derefter trænede han sin ild betvingelse, mens han træk vejret langsomt for at kunne få så meget ud af det, derefter trænede han den fysiske, man kunne tydeligt se sveden dryppe ned af ham. han begyndt at ånde tunger og tunger. "kom så" sagde han mens han pressede sig selv til det ydereste. efter det trænede han med sit spyd og teknik. "pyha det var godt med noget træning" sagde han og lagde sig ned i det bløde græs og bare så op på himmelen, han lukkede stille sine øjne og bare slappede af og følte alt bevæge sig omkring ham.

Tøj: [url=[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]Klik her[/url] + En lang sort kappe
Det var lang tid siden hun sidst havde været her. Det grå blå blik så sig undersøgende omkring, alt imens den høje og slanke kvinde bevægede sig ned gennem parken. Der var ikke meget der havde ændret her. Så mange år tilbage havde hun slået sig ned i denne lille by, ung og uvidende. Et sart smil gled over hendes læber, som hun drejede ned af stien og fortsatte ned til en lille klynge træer. Her virkede altid så ubehageligt om natten, men på en dag som idag virkede parken meget mere oplyst og behageligt.

han åbnet stille sine øjne og rejste sig op, "når vi kan lige så godt øve os noget mere" sagde han med et smil. han ville gerne kunne bruge helle hans krop til at kunne danne flammer, han trænede nogle bevægelser. han gjordere det i nogle minutter. "det må være nok for nu" sagde han og begyndte at pakke sine ting, og gik hen til et lille træ og beundret for fredfyldigt stedet enlig var om dage, han lukkede øjnene og tænkte tilbage da hans by og helle hans familie var der. og dem han holdt af, han sukkede lidt "det var de gode gamle dage" sagde han og smilte lidt. han satte sig ned og bare kigget på træet uden at sige noget.

Hun så op imod himmelen, og lod solen kærtegne hendes blege og bløde kinder. Dens blide stråler indhyllede hele stedet i et klar lys, og fik det til at se ud som om at træerne strakte sig efter dens lys i desperation for at blive tildelt lidt af dens magi.
Adalia smilede let, og slog kappen lidt væk fra sine skuldre. Det var ikke vejret til at bære en kappe, og da slet ikke en sort en, men hun følte sig aldrig tryg ved at gå ud uden noget at beskytte sig med. Hvad nu hvis der var nogen der så hende? Hvordan skulle hun ellers kunne forsvinde ind i skyggerne?

han rejste sig igen og pakkede sine ting, han tog sin taske på skuldren og gik lidt rundt og så på alt det der var her og nydt freden. han elskede den måde vejret var på. han gik lidt rundt med sine egne tanker. han sukkede fredeligt mens han bare gik uden at vide hvor han gik hen og han kom til at støde ind i en han væltede let til jorden. "av... undskyld" sagde han han og rejste sig hurtigt op han var helt forskrækket kunne man tydeligt se i hans øjne